\documentclass[DIV=12,%
BCOR=0mm,%
headinclude=false,%
footinclude=false,open=any,%
fontsize=10pt,%
twoside,%
paper=a4]%
{scrbook}
\usepackage{fontspec}
\usepackage{polyglossia}
\setmainfont{Linux Libertine O}
% these are not used but prevents XeTeX to barf
\setsansfont[Scale=MatchLowercase]{CMU Sans Serif}
\setmonofont[Scale=MatchLowercase]{CMU Typewriter Text}
\setmainlanguage{danish}
% global style
\pagestyle{plain}
\usepackage{microtype} % you need an *updated* texlive 2012, but harmless
\usepackage{graphicx}
\usepackage{alltt}
\usepackage{verbatim}
% http://tex.stackexchange.com/questions/3033/forcing-linebreaks-in-url
\PassOptionsToPackage{hyphens}{url}\usepackage[hyperfootnotes=false,hidelinks,breaklinks=true]{hyperref}
\usepackage{bookmark}
% footnote handling
\usepackage[fragile]{bigfoot}
\usepackage{perpage}
\DeclareNewFootnote{default}
\DeclareNewFootnote{B}
\MakeSorted{footnoteB}
\renewcommand*\thefootnoteB{(\arabic{footnoteB})}
\deffootnote[3em]{0em}{4em}{\textsuperscript{\thefootnotemark}~}
% continuous numbering across the document. Defaults to resetting at chapter. Unclear
% \usepackage{chngcntr}
% \counterwithout{footnote}{chapter}
\usepackage[shortlabels]{enumitem}
\usepackage{tabularx}
\usepackage[normalem]{ulem}
\def\hsout{\bgroup \ULdepth=-.55ex \ULset}
% https://tex.stackexchange.com/questions/22410/strikethrough-in-section-title
% Unclear if \protect \hsout is needed. Doesn't looks so
\DeclareRobustCommand{\sout}[1]{\texorpdfstring{\hsout{#1}}{#1}}
\usepackage{wrapfig}
\usepackage{indentfirst}
% remove the numbering
\setcounter{secnumdepth}{-2}
% remove labels from the captions
\renewcommand*{\captionformat}{}
\renewcommand*{\figureformat}{}
\renewcommand*{\tableformat}{}
\KOMAoption{captions}{belowfigure,nooneline}
\addtokomafont{caption}{\centering}
% avoid breakage on multiple
and avoid the next [] to be eaten
\newcommand*{\forcelinebreak}{\strut\\*{}}
\newcommand*{\hairline}{%
\bigskip%
\noindent \hrulefill%
\bigskip%
}
% reverse indentation for biblio and play
\newenvironment*{amusebiblio}{
\leftskip=\parindent
\parindent=-\parindent
\smallskip
\indent
}{\smallskip}
\newenvironment*{amuseplay}{
\leftskip=\parindent
\parindent=-\parindent
\smallskip
\indent
}{\smallskip}
\newcommand*{\Slash}{\slash\hspace{0pt}}
\addtokomafont{disposition}{\rmfamily}
\addtokomafont{descriptionlabel}{\rmfamily}
% forbid widows/orphans
\frenchspacing
\sloppy
\clubpenalty=10000
\widowpenalty=10000
% http://tex.stackexchange.com/questions/304802/how-not-to-hyphenate-the-last-word-of-a-paragraph
\finalhyphendemerits=10000
% given that we said footinclude=false, this should be safe
\setlength{\footskip}{2\baselineskip}
\title{Haandens og Hjernens Arbejde}
\date{1904 eller senere.}
\author{Georg Brandes}
\subtitle{}
% https://groups.google.com/d/topic/comp.text.tex/6fYmcVMbSbQ/discussion
\hypersetup{%
pdfencoding=auto,
pdftitle={Haandens og Hjernens Arbejde},%
pdfauthor={Georg Brandes},%
pdfsubject={},%
pdfkeywords={Peter Kropotkin; Produktion}%
}
\begin{document}
\begin{titlepage}
\strut\vskip 2em
\begin{center}
{\usekomafont{title}{\huge Haandens og Hjernens Arbejde\par}}%
\vskip 1em
\vskip 2em
{\usekomafont{author}{Georg Brandes\par}}%
\vskip 1.5em
\vfill
{\usekomafont{date}{1904 eller senere.\par}}%
\end{center}
\end{titlepage}
\cleardoublepage
I sit Levnedsløb udvikler Krapotkin, hvorledes han kom
til at skrive den Bog, der paa Engelsk har Titlen,
\emph{Marker, Fabriker og Værksteder} (Fields, Factories
and Workshops), paa Dansk den mindre betegnende Titel
\emph{Haandens og Hjernens Arbejde:}
Det var ham paafaldende, at de fleste Socialister
hidtil havde fundet, vi i Nutidens civiliserede
Samfund frembragte mere end der var nødvendigt til at
sikre det almindelige Velvære; de mente, det alene
var Fordelingen, som var mangelfuld, saa hvis en
social Omvæltning fandt Sted, vilde der kun udkræves,
at Samfundet satte sig i Besiddelse af det Overskud,
som nu tilfalder Kapitalismen. Han derimod tænkte,
at under de nuværende private Ejendomsforhold var det
selve Frembringelsen, med hvilken det var galt fat,
idet man forsømte, ja tidt forhindrede Frembringelsen
af ligefremme Livsfornødenheder i tilstrækkelig
Mængde. Ingen Livsfornødenhed frembragtes i større
Maalestok end der udkrævedes til det almindelige Vel,
og den Overproduktion, hvorom der saa ofte taltes,
vilde ikke sige andet end at Masserne var altfor
fattige til at købe endog blot det, der nu betragtes
som nødvendigt til en menneskeværdig Tilværelse. Men
i ethvert civiliseret Land kan Frembringelsen baade
i Agerbrug og Industri med Lethed forøges ganske
umaadeligt, saa den sikrer Livsophold for alle. Dette
bragte ham til at overveje Fremtidsmulighederne for
moderne Agerdyrkning og ikke mindre Muligheden af en
Opdragelse, der vilde sætte Enhver i Stand til paa én
Gang at give sig af med tilfredsstillende legemligt
Arbejde og med Hjernearbejde.
Dette er da Modertankerne til denne fortræffelige Bog.
Et af Krapotkins Udgangspunkter er Iagttagelsen af,
at i England, hvor han lever, stedse mere Jord gaar
ud af Dyrkning. Skønt i Frankrig en Trediedel af al
Jorden anses for »ikke dyrkelig«, nærer Jorden dér dog
paa hver (engelsk) Kvadratmil fyrretyve Mennesker mere
end i England. Ved grundige Studier af Landbruget,
som det drives paa Øen Jersey eller paa de overrislede Enge ved Milano, erfor han, at et lille Antal
Mænd (uden synderlig Understøttelse af Videnskaben,
der især har sin Opmærksomhed henvendt paa Industriens
Opgaver) havde skabt et nyt System af Agerbrug, som
stod højt over det moderne Jordbrug. For disse Mænd
eksisterer ikke Begreberne god eller daarlig Jord,
fordi de selv \emph{laver} den Jord, de har Brug for, og det
i Saadanne Mængder, at de hvert Aar maa sælge noget
af den, da deres Haver ellers vilde blive løftede en
halv Tomme i Vejret om Aaret.
Det Udbytte, der er naaet, og som først fremstilledes
for den almindelige Læseverden, da Krapotkin i 1898
meddelte det, gjorde sikkert et meget dybt Indtryk
paa enhver uforberedt Læser. Det blev i Ens Erindring,
selv efter at Bogens øvrige Enkeltheder var glemte. Der
er selvfølgelig ingen Tvivl om, at det er velbekendt
for det videnskabelige Agerbrugs Mænd hertillands,
men det vil interessere Almenheden.
Krapotkin hævder, at hvis Jorden i England
gennemgaaende blev behandlet, som den allerede nu
drives paa de bedste Gaarde i Landet selv eller
i Lombardiet og Flandern, saa vilde England kunne
brødføde 80 Millioner Indbyggere istedenfor 17 som
nu.
Handelsgartnerierne om Paris viser Vejen; de forsyner
ikke blot to Millioner Parisere med Grøntsager,
men sender ogsaa en Mængde til London. De trodser
ikke blot Jordens Beskaffenhed – de vilde kunne
avle samme Høst paa Asfalten – men ogsaa Klimaets,
idet de ved Hjælp af Mure, der opfanger Solens
Straaler og beskytter mod Nordenvinden, ved Læbælter,
Skyggerammer, Glastag og Planteskoler har flyttet
Paris to Bredegrader længere mod Syd. De forsyner
Aaret rundt Byen ikke blot med hele Bjerge af Vindruer
og Frugt, men med de mest almindelige Grøntsager.
Dog er Parisergartneren ikke Krapotkins Ideal af
en Havebrugsmand. Det er dette: en Arbejder, der
frembringer endnu mere end Parisergartneren, men med
Anvendelse af saa meget mindre Arbejdskraft, at han
kan faa Tid til at nyde alle Livets Goder. Og dette
ideal kan naas.
Grundtanken i Systemet er den, at skabe en nærende
og porøs Jord, som indeholder baade det fornødne
organiske, forraadnende, Stof og den uorganiske
Blanding, og at holde denne Jord og Luften over
den passende varm og fugtig – altsaa fremkalde
Betingelser, som ikke kan naas i fri Luft alene. Ved
Tilvirkningen af Kunstgødning bedrages og forfalskes
der nu i stor Maalestok; men derpaa kan raades
Bod. Varmtvandsledninger giver samme Resultat
som gærende Gødning og kræver betydeligt mindre
Arbejde, og ved dem kan man forhøje et Areals
Frembringelsesevne mer end hundrede Gange.
Øerne Jersey og Guernesey er i Norden nærmest bekendte
som Opholdssteder for den forviste Victor Hugo, og
kun Jersey særlig kendt som de smukke og mælkerige
Køers Hjemsted. Disse Øers Bønder er imidlertid sande
Foregangsmænd. De betragter Drivhuset, der hidtil ansaas for Luksus, som uundgaaelig Nødvendighed. De har
lagt en stor Del af Øerne under Glastag. De anvender
Glashuset ikke blot til Dyrkning af den Art Planter,
der ikke kan trives i fri Luft, men til næsten alle
Haveurter i Begyndelsen af disses Vækst.
Paa Jersey frugtbargøres Jorden, der oprindelig
bestaar af forvitret Granit, dels ved Tang, dels
ved al Slags Affald, og man har især lagt sig efter
Kartoffelavl. Allerede sidst i April begynder man at
høste Kartofler; man har dem modne saa tidligt paa
Aaret, at man for en Ton (20 Centner 32 Pund) faar
360 Kr. Fra Jersey, der Klipperne iberegnede, kun har
21,000 Tønder Land, udføres der – fraset Forbruget –
aarlig for 4½ til 9 Millioner Kr. Kartofler. Og
neppe har man paa Jersey faaet Kartoflerne op,
saa saar man uden at lade en Dag gaa unyttet hen,
Runkelroer eller en særlig Afart hurtigt voksende
Hvede. Øen har et Kvæghold af 12,300 Stykker Hornkvæg,
mer end 2,300 Heste og udfører aarligt 100 Heste,
1600 Køer og Kvier. De Pærer, der avles paa Øen og
som er vidt bekendte, dyrkes i fri Luft, men hver
enkelt Frugt bliver paa Træet ombundet med en Hætte,
for at skærme den mod Blæsten.
Kanaløerne og Belgien gaar i Spidsen med Hensyn til
Udviklingen af Vækstkultur. I et enkelt Gartneri paa
Jersey, var, da Krapotkin skrev, femten Tønder Land
lagte under tykt Glas. Allerede den 3. Maj begyndte
dér Druehøsten og varede til ind i Oktober. Klaserne
var saa tunge, at Ejeren i Juni Maaned for tre Klaser
fik 72 Kr. Naar Ærterne var plukkede, lod man Tomater
eller Meloner indtage deres Plads. Udførselen af Frugt
og Grøntsager fra Guernesey er betydelig ringere end
den fra Jersey, men indbringer dog aarlig omtrent
1,800,000 Kroner.
Resultatet af Krapotkins Iagttagelser og Studier med
Hensyn til Landbruget er da det, at hvis kun en lille
Del af den
Tid, som nu af ethvert Folk bruges til Markkultur,
anvendtes til vel gennemtænkt og socialt udført
Forbedring af Jorden, saa vilde der ikke engang
behøves fjorten Dages Arbejde aarligt til at skaffe
en Familie paa fem Medlemmer dens daglige Brød.
Udbyttet af hans Forskning forøvrigt er, at der
ved en passende Arbejdsdeling neppe behøves to Aars
Arbejde af en Mands Liv til at skaffe en Familie paa
fem Medlemmer en sund og bekvem Bolig.
Særlig har han havt sin Opmærksomhed henvendt paa
Opdragelsesvæsnet, og dér er det, han kraftigt
slaar til Lyd for en Forening af Haandens og
Hjernens Arbejde. I et fortræffeligt Kapitel
(Værkets ottende) paaviser han, at Fortidens store
Videnskabsmænd og Opdagere (Galilei, Newton, Leibniz,
Linné) alle var praktisk opdragne Mænd med stor
Færdighed i at bruge deres Hænder, og at de moderne
Videnskabsmænd har opfundet forholdsvis lidet,
medens de største Opfindelser som Dampmaskinen,
Lokomotivet, Telefonen, Vævemaskinen, Fyrtaarnet,
Kulfotografiet, det farvede Fotografi osv. ikke
er opfundne af faglige Videnskabsmænd, men af Mænd
som Instrumentmageren Watt, Fyrbøderen Stephenson,
Guldsmedelærlingen Fulton, Maskinbyggeren Kennie,
Mureren Telford o. m. f.
For at godtgøre, hvorledes han tænker sig
Opdragelsen ledet, skildrer han saa den, som i
hans Ungdom blev givet i Moskva’s tekniske Skole,
en Undervisning, som senere er bleven efterlignet
i Chicago’s og Boston’s Skoler af samme Navn. Han
viser, hvorledes man skyede al Udenadslæren, men
energisk fremmede Elevens selvstændige Arbejde,
og hvorledes stadigt den praktiske Anvendelse gik
Haand i Haand med Undervisningen i Videnskabens
Teori. Eleverne formaaede, naar de forlod Skolen,
ikke blot at løse de vanskeligste matematiske Opgaver,
men at lave fejlfri Dampmaskiner, lige fra den svære
Kedel til den finest drejede lille Skrue, desuden
Landbrugsmaskiner og videnskabelige Instrumenter. Han
oplyser, hvad Fremgangsmaade man fulgte for at naa et
saa udmærket Udbytte. Og han mener, at som den græske
og middelalderlige Kunst udgik fra Haandværket,
saaledes maa den moderne Videnskab gøre det; en
Adskillelse af Videnskab og Haandværk betyder Forfald
for begge Parter.
Udtrykket »anvendt Videnskab« er for ham
vildledende. Det er Opfindelsen, som skaber den ny
Videnskabsgren, som Krudtets Opdagelse førte til Læren om Sprængstofferne,
og som de amerikanske Kæmpebroer langt fra at være
Eksempler paa Læren om Spændkraften, gik forud for
Teorien.
Arbejdsdelingen, som vi har den, har tvunget Masserne
til Slid hver eneste Dag Livet igennem med samme
trælsomme Arbejde. Men naar Krapotkin betænker,
hvor faa der virkelig frembringer noget, som fremmer
Velstand og Velvære, saa kommer han til samme Slutning
som Franklin, at fem Arbejdstimer om Dagen i Reglen
vilde være tilstrækkelige til at forsyne hver enkelt
med alle de Goder, der nu er tilgængelige for de faa –
forudsat naturligvis, at enhver i den Henseende gjorde
sin Pligt.
I det Fremtidens Samfund, han tilstræber og
forbereder, vil der ikke findes Fattigdom ved
Siden af Rigdom. I det vil Enhver uden at plages af
nogen Næringssorg kunne forfølge de højeste Maal,
Menneskeheden overhovedet er i Stand til at naa.
% begin final page
\clearpage
% if we are on an odd page, add another one, otherwise when imposing
% the page would be odd on an even one.
\ifthispageodd{\strut\thispagestyle{empty}\clearpage}{}
% new page for the colophon
\thispagestyle{empty}
\begin{center}
Det Anarkistiske Bibliotek
\bigskip
\includegraphics[width=0.25\textwidth]{logo-da.pdf}
\bigskip
\end{center}
\strut
\vfill
\begin{center}
Georg Brandes
Haandens og Hjernens Arbejde
1904 eller senere.
\bigskip
Hentet 14\Slash{}01\Slash{}2018 fra \href{http://runeberg.org/gbsamskr/17/0117.html}{runeberg.org}
Brandes’ omtale af Kropotkins \emph{Fields, Factories and Workshops.}
\bigskip
\textbf{da.theanarchistlibrary.org}
\end{center}
% end final page with colophon
\end{document}