\documentclass[DIV=12,%
BCOR=0mm,%
headinclude=false,%
footinclude=false,open=any,%
fontsize=10pt,%
twoside,%
paper=a4]%
{scrbook}
\usepackage{fontspec}
\usepackage{polyglossia}
\setmainfont{Linux Libertine O}
% these are not used but prevents XeTeX to barf
\setsansfont[Scale=MatchLowercase]{CMU Sans Serif}
\setmonofont[Scale=MatchLowercase]{CMU Typewriter Text}
\setmainlanguage{danish}
% global style
\pagestyle{plain}
\usepackage{microtype} % you need an *updated* texlive 2012, but harmless
\usepackage{graphicx}
\usepackage{alltt}
\usepackage{verbatim}
% http://tex.stackexchange.com/questions/3033/forcing-linebreaks-in-url
\PassOptionsToPackage{hyphens}{url}\usepackage[hyperfootnotes=false,hidelinks,breaklinks=true]{hyperref}
\usepackage{bookmark}
% footnote handling
\usepackage[fragile]{bigfoot}
\usepackage{perpage}
\DeclareNewFootnote{default}
\DeclareNewFootnote{B}
\MakeSorted{footnoteB}
\renewcommand*\thefootnoteB{(\arabic{footnoteB})}
\deffootnote[3em]{0em}{4em}{\textsuperscript{\thefootnotemark}~}
% continuous numbering across the document. Defaults to resetting at chapter. Unclear
% \usepackage{chngcntr}
% \counterwithout{footnote}{chapter}
\usepackage[shortlabels]{enumitem}
\usepackage{tabularx}
\usepackage[normalem]{ulem}
\def\hsout{\bgroup \ULdepth=-.55ex \ULset}
% https://tex.stackexchange.com/questions/22410/strikethrough-in-section-title
% Unclear if \protect \hsout is needed. Doesn't looks so
\DeclareRobustCommand{\sout}[1]{\texorpdfstring{\hsout{#1}}{#1}}
\usepackage{wrapfig}
\usepackage{indentfirst}
% remove the numbering
\setcounter{secnumdepth}{-2}
% remove labels from the captions
\renewcommand*{\captionformat}{}
\renewcommand*{\figureformat}{}
\renewcommand*{\tableformat}{}
\KOMAoption{captions}{belowfigure,nooneline}
\addtokomafont{caption}{\centering}
% avoid breakage on multiple
and avoid the next [] to be eaten
\newcommand*{\forcelinebreak}{\strut\\*{}}
\newcommand*{\hairline}{%
\bigskip%
\noindent \hrulefill%
\bigskip%
}
% reverse indentation for biblio and play
\newenvironment*{amusebiblio}{
\leftskip=\parindent
\parindent=-\parindent
\smallskip
\indent
}{\smallskip}
\newenvironment*{amuseplay}{
\leftskip=\parindent
\parindent=-\parindent
\smallskip
\indent
}{\smallskip}
\newcommand*{\Slash}{\slash\hspace{0pt}}
\addtokomafont{disposition}{\rmfamily}
\addtokomafont{descriptionlabel}{\rmfamily}
% forbid widows/orphans
\frenchspacing
\sloppy
\clubpenalty=10000
\widowpenalty=10000
% http://tex.stackexchange.com/questions/304802/how-not-to-hyphenate-the-last-word-of-a-paragraph
\finalhyphendemerits=10000
% given that we said footinclude=false, this should be safe
\setlength{\footskip}{2\baselineskip}
\title{En Anarkists Erindringer}
\date{1900}
\author{Peter Kropotkin}
\subtitle{}
% https://groups.google.com/d/topic/comp.text.tex/6fYmcVMbSbQ/discussion
\hypersetup{%
pdfencoding=auto,
pdftitle={En Anarkists Erindringer},%
pdfauthor={Peter Kropotkin; Georg Brandes},%
pdfsubject={},%
pdfkeywords={Selvbiografi; Erindringer}%
}
\begin{document}
\begin{titlepage}
\strut\vskip 2em
\begin{center}
{\usekomafont{title}{\huge En Anarkists Erindringer\par}}%
\vskip 1em
\vskip 2em
{\usekomafont{author}{Peter Kropotkin\par}}%
\vskip 1.5em
\vfill
{\usekomafont{date}{1900\par}}%
\end{center}
\end{titlepage}
\cleardoublepage
\tableofcontents
% start a new right-handed page
\cleardoublepage
\chapter{FORTALE.}
Store Aanders Selvbiografi har i tidligere Tider gerne
haft en af disse tre Typer: Saa vildfarende var jeg; saaledes
blev jeg omvendt. (St. Augustinus). Saa slet var jeg; men
hvem vover at kalde sig bedre! (Rousseau). Saaledes formedes
langsomt indenfra og ved Omstændighedernes Gunst et Geni.
(Goethe).
Under alle disse Former af Selvfremstilling er Forfatteren
væsentlig sysselsat med sig selv.
I indeværende Aarhundrede plejer fremragende
Personligheders Selvbiografi at være formet efter et af disse to
Mønstre: Saa talentfuld og saa indtagende var jeg; saa
anerkendt og beundret blev jeg (Johanne Louise Heiberg). Eller:
Saa talentfuld og elskværdig var jeg; saa miskendt blev jeg
og saa haarde Kampe havde jeg at bestaa, før jeg naaede
Berømmelsens Krone (H. C. Andersen).
I begge disse Arter af Levnedsbeskrivelse er Forfatteren
mest sysselsat med, hvad hans Medmennesker har ment og
sagt om ham.
Forfatteren af denne Selvbiografi er ikke optaget af sine
Evner, har heller ikke skildret nogen Kamp for at se dem
anerkendte; endnu mindre viser han sig sysselsat med
Omverdenens Domme; hvad andre har ment om ham, nævner
han end ikke med et Ord.
Der findes ikke her nogen Selvbespejling. Forfatteren
hører ikke til dem, der gerne taler om sig selv; han gør det
modstræbende og med en vis Blufærdighed. Her findes
ingen selvafslørende Skriftemaal, ingen Følsomhed og ingen
Cynisme. Krapotkin dvæler hverken ved sine Laster eller
ved sine Dyder; han indlader sig ikke paa nogen vulgær
Fortrolighed overfor Læserne. Han meddeler os ikke, naar
han har været forelsket, og berører sit Forhold til det andet
Køn saa lidt, at han end ikke nævner sit Giftermaal og vi
kun etsteds i Forbigaaende erfarer, at han er gift. At han
er Fader (og endda en meget kærlig Fader), faar han kun
Lejlighed til lige at berøre i den Korthed, hvormed han
sammenfatter de sidste seksten Aar af sit Liv.
Han stræber mere efter at give en Sjæleskildring af sin
Samtid end efter at give sin egen. Man finder i hans Bog
en Psykologi af det officielle Rusland som af det udnyttede
Rusland, af det arbejdende som af det stivnede Rusland.
Og han bestræber sig mere for at give sin Samtids
Historie end sin egen. Man finder i hans Levned Ruslands
Historie under hele hans Levetid og de europæiske
Arbejderbevægelsers Historie i dette Aarhundredes sidste Halvdel.
Naar han fordyber sig i sin indre Verden, ser vi den ydre
spejle sig i den.
Alligevel findes her i Overensstemmelse med Goethes
Øjemed en Forestilling af, hvorledes en betydelig Aand blev
formet, og i Overensstemmelse med den hellige Augustinus’s
Øjemed Fremstillingen af et indre Gennembrud, som svarer
til, hvad Omvendelse i gamle Dage var. Ja dette indre
Gennembrud er Bogens Vendepunkt og Kerne.
Der gives i dette Øjeblik to store Russere, som tænker
for det russiske Folk, og hvis Tanker kommer
Menneskeheden til Gode, Tolstoj og Krapotkin. Den første har tit
i digterisk Form fortalt Partier af sit Levned; den anden
giver her uden nogensomhelst digterisk Omskrivning for
første Gang en Udsigt over sit.
Saa grundforskellige som disse to Mænd er, lader der
sig dog drage en Parallel mellem deres Livsførelse og
Grundsyn. Tolstoj er Kunstner, Krapotkin Videnskabsmand; men
begge er de paa et givet Tidspunkt i deres Liv ude af Stand
til at slaa sig til Ro med den Virksomhed, til hvilken de
medbringer saa store medfødte Evner. Religiøse Grublerier
bringer Tolstoj, sociale Grublerier Krapotkin til at forlade
den afstukne Bane. Menneskekærlighed opfylder dem begge;
de mødes i deres Afsky for de højere Klassers Ligegyldighed,
Tankeløshed, Raahed og Grumhed, som i den Tiltrækning,
de føler til det oversete og mishandlede menige Folk. Begge
har mere Blik for Feigheden end for Dumheden i Verden.
Begge er de Idealister, begge reformatorisk anlagte, begge
fredelige Gemytter, dog Krapotkin fredeligst, endda Tolstoj
bestandig prædiker Fred og fordømmer dem, der tager sig
selv til Rette, mens Krapotkin finder disses Færd berettiget
og har omgaaedes som Ven med Terrorister. De er mest
forskellige ved deres forskellige Stilling til Intelligens og
Videnskab, som Tolstoj i sin religiøse Lidenskab ringeagter
og nedsætter, medens Krapotkin holder dem højt i Ære,
om han end ikke billiger, at Videnskabsmanden for sit Fag
glemmer Folket og dets Nød.
Mangen Mand eller Kvinde har udført et stort Livsværk
uden derfor at have ført et stort Liv. Mangen Personlighed
fængsler, skønt hans Levned er ubetydeligt og hverdags
– Krapotkins Liv har været baade fængslende og stort.
Man vil i hans Levnedsløb finde alle de Elementer,
hvoraf et bevæget Liv bestaar: Idyl og Tragedie, Drama og
Roman.
Her er en Barndom i Moskva og paa Landet med
talrige patriarkalske Billeder, saa mesterligt udførte, at de ikke
lader noget Hjerte urørt. Her er fine Landskabsmalerier,
der bevarer det russiske Landskabs hele Duft, Portræter af
trofaste og gode Tyende, der skønt Livegne er Børnenes
Beskyttere og Venner, og her er fremstilt en Broderkærlighed
af ualmindelig Styrke – det er Idyllen selv. Men ved Siden
heraf er der desværre fuldt op af Sorger og Rædsler fra
Barndommen af, Haardheden i Familierne, de grusomme
Afstraffelser af de Livegne, Foreningen af stor Indskrænkethed
og stor Hjerteløshed i dens Virken paa Skæbner.
Her er dramatisk Afveksling og dramatiske Omslag,
Hofliv og Fangeliv, Liv paa Samfundets Højder med Kejsere og
Storfyrster, Liv med Proletarer under Fattigdom i London
og Schweiz. Her er Forklædninger som i et Drama. Paa
en og samme Dag er Helten i Vinterpaladset i Hofdragt og
taler i Bondedragt i en Forstad for at udbrede revolutionære
Tanker.
Og her er egentlig Romanspænding. Skønt ingen kan
være simplere i Stil og Tone end Krapotkin, er der ved
selve Stoffets Natur i hans Fortælling Partier mere
spændende end noget Parti i en af de Feuilletonromaner, der gør
i Spænding. Hvad kan læses med større Sindsbevægelse end
Skildringen af Forberedelserne til hans Flugt fra Peter Pauls
Fængslets Hospitalsgaard og af denne Flugts dristige, heldige
Udførelse!
Faa Mænd har som Krapotkin bevæget sig i alle
Samfundets Lag og kendt dem alle. Hvilke Billeder: Krapotkin
som lille Barn i Maskeradedragt ved Kejser Nikolajs
Tronstol og som Page løbende efter Alexander II for at beskytte
ham mod Farer – og siden i Fængslet koldt afvisende
overfor Storfyrst Nikolaj eller med Rædsel af en underjordisk
Banknings Forvirring lyttende sig til, hvorledes den fangne
i Cellen under ham Dag for Dag mere mister Herredømmet
over sin Forstand! Han har været kejserlig Kammerpage og
fattig Skribent, har ført Studentens, Officerens,
Videnskabsmandens, den Opdagelsesrejsendes, Administratorens, Fangens
og den landflygtige Agitators Liv. Han har som Flygtning
til sine Tider maattet leve af Te og Brød som en russisk
Musjik og været udsat for Spioneri og Mord som en russisk
Kejser.
Faa Mænd har desuden overskuet saa vidt et Felt.
Ligesom Krapotkin i sin Egenskab af Geolog ser ud over
Hundredtusinder af Aars forhistoriske Rækkefølge, saaledes
overskuer han sin Tidsalders hele Kultur. Til den litterære
og videnskabelige Dannelse, der erhverves i Studerestuer og
paa Universiteter, Kundskaben til Sprog, Skønlitteratur,
Filosofi, højere Matematik, har han tidlig føjet den Dannelse,
der indvindes i Værksteder, i Laboratorier og paa fri Mark,
Studiet af Naturvidenskaberne i alle deres Forgreninger, af
Militærvidenskab og Fortifikation, af Maskiner og Fabriker.
Hans Udvikling lader intet uomfattet. Hvad har ikke denne
livfulde Aand maattet lide, da man to Gange paalagde den
et fleraarigt Fængselslivs Uvirksomhed; hvilken
Taalmodighedsprøve og hvilken Oplæring i Stoicisme! Krapotkin har
etsteds sagt, at den moralsk udviklede Individualitet maa
være Grundlaget for enhver Organisation. Det passer paa
ham selv; han er af sin Skæbne bleven tilhugget til en
Hjørnesten for Fremtidens Bygning.
Der er i Krapotkins Liv et dobbelt Gennembrud, som
synes mig megen Opmærksomhed værd.
Han nærmer sig Trediveaarsalderen, i Regelen den
afgørende Alder i Mandens Liv. Han er Videnskabsmand af
hele sit Sind, og han gør sin store videnskabelige Opdagelse.
Han har set, at Kortene over det nordlige Asien er urigtige,
at ikke blot den gamle Opfattelse af Asiens Geografi er
vildfarende, men at ogsaa Alexander von Humboldts
Betragtningsmaade staar ganske i Strid med Kendsgerningerne. I
mere end to Aar har han fordybet sig i møjsomme Studier;
saa med Et, en skøn Dag, ser han Forholdene for sig, som
de er, som Ingen før har set dem, ser at Hovedlinjerne i
Asiens Struktur ikke gaar fra Nord til Syd eller Vest til Øst,
men fra Nordøst til Sydvest. Han sætter sin Opdagelse paa
Prøve, anvender den paa hundrede og atter hundrede
særskilte Enkeltheder og se, den holder Stik. Han lærer
Erkendelsesglæden i dens højeste, reneste Form at kende, som
den lyksaliggørende fylder Sindet.
Netop da sker Omslaget.
Thi umiddelbart følger hos ham Sorgen over, at denne
Glæde falder i saa faa Menneskers Lod. Han spørger sig,
om han har Ret til at nyde den alene. Han føler det som
en højere Pligt at medvirke til den allerede indvundne
Videnskabs Udbredelse til Menigmand end at gøre nye Opdagelser.
Jeg for min Del kan ikke se denne Sag med hans Øjne.
Med Krapotkins Betragtningsmaade vilde en Pasteur ikke
være blevet den Menneskehedens Velgører, han blev. Jeg
mener, at den enkelte fremragende Mand virker mest for
alle ved blot selv at yde saa intensivt, som han formaar.
Alt kommer dog tilsidst den store Befolkning til Gode. Men
Betragtningsmaaden maler Krapotkin, giver hans Væsen.
Og denne Tankegang fører ham videre. I Finland, hvor
han staar i Begreb med at gøre nye videnskabelige Fund,
hvor han indser – hvad da var et Kætteri – at og
hvorledes Isen i den forhistoriske Tid har bedækket Nordeuropa,
gribes han saaledes af Medlidenhed med Elendigheden og
Kampen for Brødet omkring ham, at han føler det som sin
højeste, ubetingede Pligt at blive de fattiges og forsømtes
Lærer og Hjælper. Og en ny Verden aabner sig for ham,
idet han lærer af dem, han vil belære.
Fem, seks Aar senere indtræder i Schweiz Gennembruddets andet Stadium.
Allerede langt tidligere, under Krapotkins første
Schweizerophold havde han fjernet sig fra Statssocialisternes Gruppe,
af Frygt for økonomisk Despoti, af Had til Centralisation,
af Kærlighed til den enkeltes og Kommunens Frihed; dog
var det først efter hans lange Fængselstid i Rusland under
hans andet Ophold blandt højtbegavede Arbejdere i det
vestlige Schweiz, at den nye Samfundstilstand, der foresvævede
ham, tegnede sig bestemtere for ham som et Samfund af
forbundne Associationer, samarbejdende som nutildags de
forskellige Landes Jærnbaneselskaber og Postvæsener
samarbejder uden nogen central Regering.
Fra da af er Krapotkins Grundsynsmaade i alt
væsenligt blevet den samme. Han véd, at han ikke kan foretegne
Fremtiden dens Bane, mener, at alt maa fremgaa af Massernes
egen byggende og opførende Virksomhed, og han
sammenligner til Oplysning med Middelalderens Retsformer,
Middelalderens Gilder, som skabtes nedenfra. Hans Tanke –
ganske modsat min – tror ikke paa Modsætningen mellem
Ledende og Førte, endda han rosende betegner en Ven som
»den fødte Fører«.
Krapotkin kalder sig selv en Revolutionær. Sjældent
har vistnok en Revolutionær været saa human og med al
sin Afsky for Borgerskabet saa blid. Man studser, naar han
et enkelt Sted, hvor han taler om Muligheden for et
Sammenstød med Politiet i Schweiz, tilstaar et krigersk Instinkt
i sit Væsen, idet han ikke bestemt tør sige, om han følte
Lettelse ved at have undgaaet en Kamp eller Skuffelsen ved,
at Kampen blev undgaaet. En saadan Ytring er enestaaende
hos ham. Han har aldrig været Hævner, ofte Martyr; han
paalægger ikke andre Ofre, men paalægger sig dem selv.
Hele sit Liv igennem har han bragt Ofre, men bragt dem
saaledes, at de tilsyneladende ikke har kostet ham noget;
saa lidt Væsen gør han deraf. Han er i al sin Strenghed
saa lidet hævngerrig, at han stempler den, han dømmer
strengest, en Fængselslæge, hvis Navn han fortier, blot med
de Ord: »Jo mindre der siges om ham, des bedre«.
Han er en Revolutionær uden Patos og uden Emblemer,
der ler af alt Revolutionens teatralske Tilbehør:
Eder og Ceremonier og Sammensværgelser. Han taaler Sammenligning
med enhver Frihedsmand i ethvert Land Aarhundredet
igennem. Ingen har været højere begavet og ingen mere
uegennyttig end han.
Dog han vilde ikke tillade mig foran hans Bog at sige
alt det gode, jeg tænker om ham, og min Fortale vilde
desuden derved svulme over alle en fornuftig Fortales Bredder.
\begin{flushright}
\emph{Georg Brandes}.
\end{flushright}
\part{FØRSTE DEL.}
\chapter{BARNDOM.}
\section{I.}
Moskow er en By, der i historisk Henseende har
udviklet sig langsomt, og dens enkelte Dele har, lige ned til
vore Dage paa en mærkelig Maade bevaret det Præg, som
Historien i Tidernes Løb har paatrykt dem.
Distriktet hinsides Moskwa-Floden, med de brede, søvnige
Gader, de ensformige, graa og lave Huse, hvis Gadedøre
Dag og Nat holdes omhyggeligt tillaasede, har altid fortrinsvis
været beboet af Købmandsstanden, og tillige et Tilholdssted
for de udadtil saa mørke, formalistiske og despotiske
»Gammeltroende«.
Fæstningen, eller Kreml, er endnu den Dag i Dag
Regeringens og Kirkens faste Borg, medens den umaadelige Plads
foran den, der er optaget af Butikker og Varelagre, igennem
Aarhundreders Løb har været som en Handlens Bikube,
og endnu er Midtpunktet for den store indenlandske Handel,
der herfra forgrener sig over hele det store Kejserrige.
Tverskaya-Gade og Schmidts Bro har i umindelige
Tider været Centrum for de fornemste Butikker, medens
Kunstner-Kvartererne, Pluschikha og Dorogomilovka har det
samme Udseende nu, som karakteriserede dem paa Moskower-Czarernes Tid.
Enhver Bydel er en lille Verden for sig, hver især har
sit eget Physiognomi og lever sit eget Liv. Selv da
Jærnbanen holdt sit larmende Indtog i den gamle Hovedstad, lagde
man dens Oplagspladser og Maskinbygninger enkeltvis i de
forskellige Kvarterer af Byens Udkanter.
Dog er der maaske ingen af Moskows Bydele, der er
mere typisk end den, der ligger bagved Kreml, og som endnu
kaldes det gamle Staldmester-Kvarter – Staraya Konyushennaya.
Det er en Labyrint af rene, rolige og ujævne Gader, som
ligger imellem to store Færselsaarer, Arbat- og
Prechistenka-Gaden.
For henved et halvt Hundrede Aar siden levede og
uddøde i denne Del af Byen den gamle Moskower-Adel, hvis
Navne saa hyppigt prangede i den russiske Historie før Peter
den Førstes Tid, men som senere har maattet vige Pladsen
for de nye Mænd, Folk af alle Klasser, som Grundlæggeren
af den russiske Stat kaldte til sin Tjeneste. Adelsmændene
af den gamle Skole følte sig ikke tilpas ved Hoffet i St.
Petersborg og trak sig tilbage enten til det gamle
Staldmester-Kvarter i Moskow eller til deres maleriske Godser i
Nærheden af denne By, medens de med en Slags Foragt eller
hemmelig Misundelse saa paa den brogede Skare af Familier,
som »ingen vidste, hvor kom fra«, men som nu pludselig
indtog de højeste Pladser i Regeringen, i den nye Hovedstad
ved Nevaen.
De fleste af disse gamle Adelsmænd havde i deres yngre
Dage forsøgt Lykken i Statens Tjeneste, i Særdeleshed i
Armeen; men af en eller anden Grund havde de opgivet
Karrieren, uden at være stegne til nogen synderlig høj Rang.
De mere heldige iblandt dem havde i deres Fødeby opnaaet
en rolig, næsten ærefuld Stilling – iblandt disse var min
Fader – medens de fleste simpelthen trak sig tilbage fra
virksom Tjeneste. Men hvor langt omkring de end i Løbet
af deres Karriere var komne i det store russiske Rige, saa
forstod de alle at ordne det saaledes, at de kunde tilbringe
deres gamle Dage i et Hus, som var deres eget, i
Staldmester-Kvarteret i Moskow, i Nærheden af den Kirke, hvor de var
blevne døbte, og hvor den sidste Bøn var bleven læst ved
deres Forældres Baare.
Nye Kviste skød frem paa de gamle Stammer. Nogle af
dem naaede mere eller mindre Udmærkelse i forskellige Dele
af Rusland, andre ejede elegante Ejendomme i den ny Stil i
andre Kvarterer af Moskow eller i St. Petersborg; men den
Gren, som vedblev at bo i det gamle Kvarter, nær den Kirke,
som igennem Familie-Traditionen var bleven ham kær,
betragtedes som den sande Repræsentant for Slægten, uden
Hensyn til den Stilling, den indtog paa Moderstammen. Dens
Overhoved med de gammeldags Anskuelser, behandledes med
den største Ærbødighed, dog – det maa jeg tilstaa – ikke
uden et Stænk af Ironi af den Del af Stammen, som havde
forladt den gamle Fødeby, for at søge en mere glimrende
Karriere i St. Petersborger Garden eller ved Hoffet. For
den repræsenterede Moskower-Afdelingen kun Familiens
Oprindelse og dens Traditioner.
I disse stille Gader, langt fra det købmandstravle,
larmende Moskow, havde alle Husene omtrent samme Udseende.
De var for det meste opførte af Træ, og havde lysegrønne
Tag af Jærnblik. Façaden var prydet med Stukarbejde,
Søjler og Porthvælvinger, og alle var malede i lyse Farver.
De fleste af dem havde kun en Etage med syv eller ni Fag
brede, høje Vinduer ud til Gaden; kun i de Bygninger, der
laa ud til Gaarden, tillod man sig at have to Etager. Gaarden
selv var rummelig og omgivet af flere mindre Bygninger, der
brugtes til Køkken, Stalde, Kældre og Vognskur eller til Bolig
for Tyendet. En stor Port førte ind til Gaarden, og en
Messingplade bar jævnligt Indskriften: »Hr. N. N., Lieutenant eller
Oberst« – kun meget sjældent Generalmajor eller
en tilsvarende fornem civil Titel. Men hvis der i en af disse
Gader laa et særlig elegant Hus med forgyldt Jærnrækværk
og Port, kunde man være sikker paa, at Messingpladen bar
en Kommerceraads eller anden lignende Borgers Navn. Det
var de paatrængende Gæster, som var komne ubudne, for at
bosætte sig i dette Kvarter, og som selvfølgelig ganske
ignoreredes af Naboerne.
I disse fornemme Gader taaltes ingen Butikker, kun i et
lille Træskur, der hørte til Sognekirken, kunde man finde en
beskeden Købmandshandel og Grøntbod; men saa boede
ogsaa Politibetjenten lige over for, og denne værdige Person
opholdt sig det meste af Dagen i sin Gadedør, bevæbnet
med en Hellebard. Naar Officererne gik forbi, saluterede
han med sit uskadelige Vaaben; men naar Mørket faldt paa.
trak han sig tilbage i sit Hus og beskæftigede sig enten som
Skoflikker eller som Forhandler af en særlig Slags Snus, der
fortrinsvis yndedes af Naboskabets ældre Tyende.
I dette Moskows Faubourg Saint-Germain gik Livet sin
Gang roligt og fredeligt – i hvert Fald for de
Udenforstaaendes Blik. Om Morgenen saas intet Menneske i Gaderne,
henad Middag viste Børnene sig, for, under Ledsagelse af
deres franske Lærere og tyske Bonner, at gøre den
regelmæssige Spaseretur paa de snedækte Boulevarder. Senere
hen paa Dagen kom Damerne til Syne i deres med to Heste
forspændte Slæder med en Lakaj bagpaa, eller indelukkede
i en gammeldags Karet, umaadelig høj og stor, paa svære,
krumme Fjedre og trukken af fire Heste med en uniformeret
Kusk paa Bukken og to Lakajer bagpaa. Om Aftenen
var de fleste af Husene pragtfuldt oplyste, og da
Rullegardinerne ikke bleve trukne ned, kunde de Forbigaaende
udefra beundre Kortspillerne eller de Dansende inde i Salene.
Det var ikke paa Moden i de Dage at have Meninger,
og man var endnu langt fra den Tid, hvor Striden imellem
»Fædre og Sønner« begyndte indenfor hvert enkelt af disse
Huse, en Strid, som sædvanligt endte med en
Familietragedie eller med et natligt Besøg af Regerings-Politiet. For
halvtredsindstyve Aar siden tænkte man ikke paa noget af
den Slags; alt var roligt og uforandret – i hvert Fald paa
Overfladen.
I dette gamle Staldmester-Kvarter blev jeg født 1842, og
der tilbragte jeg de første femten Aar af mit Liv. I Løbet af
den Tid solgte Fader det Hus, hvori min Moder døde, og
købte et andet, men ogsaa det solgte han, og vi tilbragte nu
flere Vintre i lejede Huse, indtil han fandt et tredje, som nu
endelig var efter hans Smag, og som kun laa et Stenkast fra
den Kirke, hvori han var bleven døbt – stadig i det samme
Kvarter, som vi kun forlod om Sommeren, naar vi tog til
vort Gods paa Landet.
\section{II.}
Det første taagede Minde fra min Barndom er, at vi
Børn paa en underlig Tid af Døgnet blev førte ind i et højt,
rummeligt Sovekammer, hvor Moder laa i en stor Seng, ved
hvilken vore smaa Stole og Borde var stillede hen –
Bordene var appetitligt dækkede med Slikkerier og Syltetøjer i
smukke Glasskaale. – Moder laa for Døden af Brystsyge.
Førend hun for stedse skulde skilles fra os, havde hun ønsket
at have os om sig, at kærtegne os og for et Øjeblik at føle
sig lykkelig ved vor Glæde, og havde arrangeret det lille
Traktement ved Siden af sin Seng, som hun ikke mere kunde
forlade. Jeg husker hendes blege, smalle Ansigt og de store,
mørkebrune Øjne. Hun saa paa os med et kærligt Smil,
opfordrede os til at spise og til at klatre op paa hendes
Seng; saa brast hun pludselig i Graad og begyndte at hoste,
og vi blev førte bort.
Nogen Tid efter blev vi Børn – det vil sige min Broder
Alexander og jeg – flyttede fra det store Hus ned i en af
Sidebygningerne i Gaarden. Aprilsolen fyldte de smaa
Værelser med sine klare Straaler; men vor tyske Bonne, Fru
Burmann, og den russiske Barnepige, Uliana, sagde, at vi
skulde gaa i Seng. Med Ansigter, der var vaade af Graad,
syede de sorte Bluser til os, kantede med brede, hvide Baand;
vi kunde ikke falde i Søvn, det usædvanlige skræmte os, og
vi laa og lyttede efter deres dæmpede Tale. De sagde noget
om Moder, som vi ikke forstod, saa sprang vi ud af vore
Senge og raabte: »Hvor er Mor? Hvor er Mor?«
Begge brast i Graad og begyndte at klappe os paa de
krøllede Hoveder, idet de sagde: »Stakkels Moderløse«.
Tilsidst kunde Uliana ikke længer tie, men sagde til os, at »vor
Moder var gaaet bort – bort til Himlen og Englene!«
Hvorledes var hun kommen til Himlen og hvorfor? Det
var de Spørgsmaal, vor barnlige Hjærne forgæves søgle at
besvare.
Dette var i April 1846. Jeg var kun tre og et halvt
Aar gammel, min Broder, Sasha, endnu ikke fem; hvor vore
ældre Søskende, Nicolaus og Helene var henne, ved jeg ikke;
maaske var de allerede sendt til en Kostskole. Nicolaus var
dengang tolv Aar og Helene elleve, de holdt altid sammen,
og vi kendte kun meget lidt til dem. Alexander og jeg blev
i det lille Hus under Fru Burmanns og Ulianas Opsigt. Den
gode gamle tyske Dame, som var uden Hjem og stod absolut
ene i hele den vide Verden, indtog for os vor Moders Plads.
Hun opdrog os saa godt hun kunde, købte af og til noget
beskedent Legetøj til os og proppede os med Honningkager,
hvergang en anden gammel, tysk Dame, som havde disse
Delikatesser at sælge, og som formodentlig var lige saa ene
og forladt som hun, aflagde sit Besøg i vort Hus. Vi saa
sjældent Fader, og de følgende to Aar forløb uden at
efterlade noget Indtryk paa min Hukommelse.
\section{III.}
Fader var meget stolt af Familiens Herkomst og pegede
altid med en vis Højtidelighed paa et Pergament-Skrift, som
hang paa Væggen i hans Arbejdsværelse. Det var prydet
med vort Vaaben – Fyrstendømmet Smolensk’s Vaaben med
Hermelinskaabe og Monomachernes Krone, og der stod skrevet
i det, at vor Familie nedstammede fra en Dattersøn af
Rostislav Mstislavich den Tapre, (et Navn, der er kendt i den
russiske Historie som ensbetydende med en Storfyrste af
Kiew), og at vore Forfædre havde været Storfyrster af
Smolensk; dette Udsagn var attesteret af det heraldiske
Departement.
»Det har kostet mig tre Hundrede Rubler at faa det Papir!«
plejede Fader at sige. Som de fleste af hans Generation, var
han ikke særlig bevandret i russisk Historie, og vurderede
Pergamentskriftet mere efter det, det havde kostet, end efter
dets historiske Værdi.
Imidlertid er det en Kendsgærning, at vor Slægt er af
meget gammel Herkomst; men som de fleste Descendenter af
Rurik, der maa betragtes som Repræsentanter for den feudale
Periode i Ruslands Historie, blev den trængt i Baggrunden
af Romanowerne, som, efter at have besteget Thronen i
Moskow, begyndte deres Værk paa at sammenføje den
russiske Stat. I de nyere Tider synes ingen Krapotkin at
have haft særlig Tilbøjelighed for Statstjenesten. Baade
Oldefader og Bedstefader trak sig, som ganske unge Mænd,
tilbage fra den militære Løbebane og levede paa deres
Familiegodser. Det kan her passende omtales, at det største
af disse Godser, Ourausovo, ligger i Guvernementet Ryazan,
paa en høj Bakkestrækning midt imellem frugtbare Jorder,
og at det med sine smukke, store Skove, og Floderne, der
slynger sig imellem endeløse Marker, nok kunde friste
enhver til at tage Ophold der. Bedstefader var ikke naaet
længer end til Lieutenant, da han forlod Tjenesten og trak
sig tilbage til Ourausovo, for ganske at hellige sig sit Gods,
som han forstørrede ved at købe andre Godser til i de
omliggende Provinser.
Rimeligvis vilde vor Generation have gjort det samme;
hvis ikke Bedstefader havde giftet sig med en Fyrstinde
Gagarin, som hørte til en Slægt, der var vidt forskellig fra
vor. Hendes Broder var kendt som en passioneret Dyrker
af Scenens Kunst. Han holdt paa egen Bekostning et privat
Theater og gik saa vidt, at han – til Skandale for hele
Familien – ægtede en Livegen, den geniale Skuespillerinde
Semjonova, en af Skaberne af dramatisk Kunst i Rusland, og
i hvert Fald dens mest sympathetiske Repræsentant. Til
hele Moskows Forfærdelse, vedblev hun efter sit Ægteskab
at spille Komedie.
Jeg ved ikke, om Bedstemoder havde samme kunstneriske
og litterære Smag som Broderen, jeg husker hende kun fra
den Tid, da hun allerede var stærkt svækket og hendes Tale
var som en Hvisken; men sikkert er det, at i den næste
Generation gjorde en stærk Tilbøjelighed til Litteratur sig
gældende i Familien. En af Fyrstinde Gagarins Sønner var
en tarvelig russisk Poet, og udgav et Bind Digte – en
Kendsgerning, som Fader var meget skamfuld over og altid søgte
at undgaa at berøre; i vor egen Generation har flere af vore
Fætre, foruden min Broder og jeg selv, mer eller mindre
medvirket i den moderne Litteraturs Tjeneste.
Fader var en Type paa en Officer fra Nikolaus den
Førstes Tid. Jeg mener ikke dermed, at han var fyldt med
en krigersk Aand eller særlig anlagt for Feltlivet; jeg tvivler
stærkt om, at han nogensinde i sit Liv har tilbragt en eneste
Nat ved en Bivuak-Ild eller taget Del i et Slag. Men under
Kejser Nikolaus var dette af sekundær Betydning. Den sande
Militær fra hin Tid var den Officer, der saa at sige var voxet
sammen med Uniformen og paa det dybeste foragtede al
anden Klædning, hvis Soldater var trainede til at gøre næsten
overmenneskelige Geværgreb med Riflen – at slaa Skæftet
itu, idet de præsenterede Gevær, var et af disse Kunststykker
– og som ved Paraden kunde fremvise en Række Soldater,
saa fuldstændig rettede og ubevægelige, som en Række
Tinsoldater.
»Meget godt!« sagde Storfyrst Mikael engang om et
Regiment, som han i en Time havde ladet staa i Retstilling.
»Kun Skade, at de maa trække Vejret!«
At svare til hin Tids Opfattelse af en Officer var vistnok
min Faders Ideal.
Sandt nok tog han Del i den tyrkiske Krig 1828; men
han sørgede for, under hele Felttoget, at blive i
Overanførerens Stab, og naar vi Børn benyttede os af et Øjeblik,
hvor han syntes særlig godt oplagt, og bad ham om at
fortælle os lidt om Krigen, vidste han aldrig andet at berette end
om et frygteligt Overfald af flere Hundrede tyrkiske Hunde,
som han og hans Tjener, Frol havde været udsat for, da de
en Nat red med Depescher og paa deres Vej kom igennem en
forladt tyrkisk Landsby. De maatte bruge Sablerne for at
komme fri fra de sultne og rasende Dyr. Unægtelig vilde en
Afdeling Tyrker have tilfredsstillet vor Indbildningskraft mere,
men i Mangel af bedre tog vi til Takke med Hundene.
Naar vi saa imidlertid fik Fader plaget til at fortælle
os, hvorledes han havde faaet St. Anna Korset »for
Tapperhed« og den forgyldte Sabel, som han bar, saa vil jeg ikke
nægte, at vi følte os noget skuffede. Generalstabens Officerer
boede i en tyrkisk Landsby, da der pludselig opstod Ild i
samme. I Løbet af et Øjeblik stod Husene i Flammer, i et
af disse var et lille Barn, og dets Moder udstødte fortvivlede
Skrig. Da sprang Frol, der altid fulgte sin Herre i Hælene,
ind i Flammerne og reddede Barnet. Den kommanderende
General, der havde overværet Optrinnet, rakte øjeblikkelig
Fader Korset »for Tapperhed«.
»Jamen Far, det var jo Frol, der frelste Barnet.« sagde vi.
»Ja, hvad saa?« svarede Fader paa den mest naive Maade.
»Han tilhørte mig, det kommer ud paa det samme!«
Han tog ogsaa Del i Felttoget i 1832 under den polske
Opstand og lærte i Warschau General Sulimas yngste Datter
at kende. Han forelskede sig i hende, og Brylluppet fejredes
med stor Pragt i Lazinski Paladset; General-Gouvernøren,
Grev Paskiewich var min Faders Forlover. »Men Eders
Moder bragte mig ingen som helst Formue,« plejede Fader
at tilføje.
Og det var sandt; hendes Fader, Nikolaus Semjonovich
Sulima forstod ikke den Kunst at skabe sig en Karriere eller
en Formue. Han maa have haft noget i sig af det Blod, der
karakteriserede Kosakkerne omkring Dnjepr, disse Mænd
der forstod at overvinde en tredobbelt fjendtlig Styrke af
vel udrustede polske Krigere eller Tyrkere, men som ikke
forstod at undgaa Moskwaer-Diplomatiets Snarer, og som, efter
at have kæmpet imod Polakkerne i den frygtelige Opstand
1648, som var Begyndelsen til den polske Republiks
Undergang, mistede alle deres Rettigheder, da de kom under de
russiske Czarers Overhøjhed. En af Sulima’erne blev grebet
af Polakkerne og pint til Døde inde i Warschau, men det
ansporede kun de øvrige til at kæmpe endnu vildere; og
Polen mistede Lille Rusland. Om min Bedstefader fortælles
der, at han engang under Napoleons Indfald i Rusland med
sit Kyradser-Regiment huggede sig Vej midt ind i en Afdeling
Infanterister, og at det lykkedes ham at komme ud igen
med et dybt Saar i Hovedet – efter at man havde ladet
ham tilbage som død paa Valpladsen. Derimod lykkedes
det ham ikke at gøre sig til Lakej for Alexander den
Andens Yndling, den almægtige Arakchéeff; og som Følge
deraf blev han sendt i en Slags ærefuld Forvisning, først som
General-Guvernør til Vestsibirien, senere til Østsibirien. I hine
Tider betragtedes en saadan Post som mere indbringende
end en Guldmine; men Bedstefader kom ligesaa fattig hjem
fra Sibirien, som han var draget derop, og efterlod sig kun
en højst beskeden Formue til Deling mellem sine tre Sønner
og tre Døtre. Da jeg i 1862 kom til Sibirien, hørte jeg ofte
hans Navn nævne med den største Ærbødighed. Han blev
næsten dreven til Fortvivlelse ved at være Vidne til de
Tyverier, som i stor Stil gik i Svang heroppe, og som det
var ham umuligt at forhindre.
Moder har uden Tvivl været en ganske mærkværdig
Kvinde for den Tid, hun levede paa. Mange Aar efter hendes
Død fandt jeg i et Hjørne af et Pulterkammer ude paa vort
Sommergods en hel Bunke Papirer med hendes faste, men
smukke Haandskrift; det var Dagbøger, hvori hun henrykt
beskriver tyske Landskaber og fortæller om sine Sorger og
sin Længsel efter Lykke. Hele Bøger havde hun fyldt med
russiske Digte, som var forbudt af Censuren – iblandt andre
Ryléeffs smukke historiske Ballader, den Digter, som Nikolaus
den Første lod hænge 1826. Andre Bøger indeholdt Musik,
franske Dramaer, Digte af Lamartine og Byron, som hun
havde skrevet af, desuden en Mængde Tegninger med
Vandfarve.
Høj, slank, med et Brus af nøddebrunt Haar,
mørkebrune Øjne og en lille fin Mund ser hun næsten ud, som
hun levede paa et Oliemaleri, der blev malet con amore af
en god Kunstner. Hun var altid livlig, undertiden noget
skødesløs, hun elskede at danse, og Bønderkonerne i vor
Landsby fortalte os, at hun ofte fra en Balkon betragtede og
glædede sig over deres Ringdanse – langsomme og fulde af
Ynde – for saa i Reglen tilsidst selv at tage Del i dem.
Hun havde en Kunstners Naturel. Det var paa et Bal, at
hun tildrog sig den Forkølelse, som fremkaldte
Lungebetændelsen, der endte hendes Liv.
Alle, som kendte hende, elskede hende. Tjenestetyendet
tilbad hendes Minde. Det var i hendes Navn, at Fru
Burmann opdrog os, i hendes Navn, at vor russiske Pige
vedblev at holde af os. Naar hun redte vort Haar eller slog
Korsets Tegn over os, naar vi laa i vore Senge, sagde hun
ofte: »Eders Moder ser fra sin Himmel ned paa Eder, og
hun græder Taarer for Eder, stakkels Moderløse!« Hendes
Minde lyste over hele vor Barndom. Hvor ofte har
ikke en eller anden Tjeners Haand kærtegnende berørt
Alexander eller mig, naar vi mødtes i en mørk Gang, eller
Bønderkonerne, som vi traf i Marken, har spurgt os: »Vil
I blive ligesaa gode som Eders Moder? Hun havde
Medfølelse med os – vil I have det samme?« Med »os« mente
de selvfølgelig de Livegne. Jeg véd ikke, hvad der var blevet
af os, hvis vi ikke i vort Hjem iblandt de Livegne havde
fundet den Kærlighed, som Børn ikke kan undvære. Vi
var Moders Børn, vi lignede hende, og de ødslede deres
Ømhed paa os, undertiden paa den mest rørende Maade,
som det senere vil ses.
Menneskene ønsker lidenskabeligt at leve efter Døden,
men mange af dem gaar bort uden at have mærket sig den
Kendsgerning, at et virkelig godt Menneskes Minde lever
bestandig. Det indplantes den næste Generation og føres videre
til Børnene igen. Er ikke det en Udødelighed, som det er
værd at kæmpe for?
\section{IV.}
To Aar efter Moders Død giftede Fader sig igen. Han
havde allerede kastet sine Øjne paa en ung køn Pige,
dennegang af velhavende Familie, da Skæbnen bestemte det
anderledes. En Morgen, da han endnu var i sin Slobrok, kom
Tjenerne aandeløs ilende ind i hans Værelse og meldte, at General
Timoféeff ønskede at tale med ham. Generalen var Kommanderende for
det sjette Armekorps, hvori Fader tjente, Kejser
Nikolaus’ Yndling og en frygtet Mand. Han kunde give
Befaling til at lade en Soldat piske omtrent til Døde for en
Forseelse under Paraden, og lade en Officer degradere og
sende til Sibirien, blot fordi han havde mødt ham paa Gaden
uden at han havde den høje stive Flip paa Uniformen
tilknappet foran. I Kejser Nikolaus’ Tid var General Timoféeffs
Ord almægtigt.
Generalen, som aldrig før havde været i vort Hus, kom
for at foreslaa Fader et Giftermaal med hans Kones Niece,
Frøken Elisabeth Karandino, Datter af en Admiral i
Sortehavs-Flaaden, forresten en ung Dame med en klassisk græsk
Profil, om hvem der fortælles, at hun skal have været meget
smuk. Fader tog imod Forslaget, og hans andet Bryllup
fejredes med ligesaa stor Pragt som det første.
»I unge Folk forstaar Jer ikke paa den Slags Ting,«
plejede han at slutte, naar han mere end en Gang havde
fortalt mig denne Begivenhed og altid med et vist fint Lune,
som jeg ikke vil forsøge at gengive. »Men I har ikke
Begreb om, hvad en kommanderende General dengang
betød. Og saa kommer tilmed den enøjede Djævel selv –
saaledes kaldte vi ham – for at foreslaa mig Sagen!
Naturligvis havde hun ikke Spor af Medgift, kun en stor Kuffert
fyldt med Damepynt, og ovenpaa den sad Martha, hendes
eneste Livegen, der var sort som en Tater -«
Jeg for mit vedkommende har ingen Erindring om denne
Begivenhed; kun husker jeg en stor Dagligstue i et rigt
møbleret Hus og i Stuen en ung Dame, meget sympathetisk,
men med et noget for udpræget sydlandsk Udseende; hun
legede og sprang omkring med os og sagde: »Der ser I,
hvilken fornøjelig Mor I faar,« hvortil Sasha og jeg vrantent
svarede: »Vores Moder er oppe i Himlen!« Vi saa med
Mistillid paa saa megen Livlighed.
Vinteren kom, og et nyt Liv begyndte for os. Vort Hus
blev solgt og et andet købt og møbleret helt paa nyt. Alt
hvad der kunde minde om Moder, forsvandt, hendes
Photografier, hendes Malerier og hendes Broderier. Forgæves
bønfaldt Fru Burmann om at maatte blive i Huset og lovede at
ville pleje det Barn, min Stedmoder ventede, som sit eget;
hun blev sendt bort. »Der skal intet findes af Sulima’erne i
mit Hus,« svarede hun hende. Al Forbindelse med vor
afdøde Moders Søstre, Brødre og hendes gamle Moder blev
afbrudt. Uliana blev gift med Frol, der blev gjort til
Hushovmester, medens hun blev Husbestyrerinde. Til vor Opdragelse
engageredes der en fransk Lærer, M. Poulain, der fik en
overdreven høj Gage, og en russisk Student, som fik en
elendig Løn.
Mange af Moskower-Adelens Sønner blev paa hin Tid
opdragne af Franskmænd, der hørte til Resterne af Napoleons
store Armé. M. Poulain var en af dem. Han havde just
fuldendt sin Mission i Novellisten Zagoskins Hus, Opdragelsen
af dennes yngste Søn, Serge, som i det gamle
Staldmester-Kvarter opstilledes som et Mønster paa en velopdragen ung
Mand; Fader skyndte sig at sikre sig M. Poulain for et
Honorar af sex Hundrede Rubler om Aaret.
M. Poulain bragte med sig sin Sætter, »Trésor«, sin
Kaffekande, »Napoleon«, og sine franske Lærebøger og
begyndte at regere over os og den Livegne, Matvéj, som var
sat til vor Betjening.
Hans Opdragelses-Methode var meget simpel. Efter at
have vækket os, drak han sin Kaffe, som han altid indtog i
sit eget Værelse, og medens vi forberedte os til
Morgen-Lektierne, foretog han sit Toilette med den mest pinlige
Omhyggelighed. Han børstede og ordnede sit graa Haar,
saaledes at det skjulte den begyndende Skaldethed, trak i
Kjolen, stænkede sig med Eau de Cologne og fulgte os saa
ned ad Trappen for at sige Godmorgen til vore Forældre.
Vi plejede at finde Fader og Stedmoder ved Frokostbordet,
og idet vi nærmede os, sagde vi meget ceremonielt: »Bonjour,
mon cher papa!« og «Bonjour, ma chêre maman!« hvorpaa vi
kyssede dem paa Haanden. M. Poulain gjorde et meget
kunstfuldt og elegant Buk og sagde: »Bonjour, monsieur le prince!«
og »Bonjour, madame la princesse!« hvorefter Processionen
atter trak sig tilbage og gik ovenpaa. Denne Ceremoni
gentog sig hver Morgen.
Saa begyndte vi vort Arbejde. M. Poulain ombyttede
sin Kjole med en Slobrok, satte en lille Læderkalot paa
Hovedet, kastede sig i en Lænestol og sagde: »Sig saa din
Lektie!« Vi ramsede udenad det, vi havde for, fra det ene
Mærke, sat med Neglen i Bogen, til det næste. M. Poulain
havde medbragt Noël og Chapsals Grammatik, en Bog, som
mere end én Generation af russiske Drenge og Piger længe
vil huske, en fransk Dialog, en Verdenshistorie i et Bind og
en Geografi, ligeledes i et Bind. Vi skulde lære alt udenad,
baade Grammatiken, Samtalerne, Historien og Geografien.
Grammatiken med sine velbekendte Spørgsmaal og Svar:
»Hvad er Grammatik?« »Kunsten at tale og skrive korrekt!«
klarede vi helt godt. Men Verdenshistorien havde uheldigvis
en Fortale, hvori der opramsedes al den Nytte, et Menneske
kan have af at lære sin Verdenshistorie godt. I Begyndelsen
var det ikke saa indviklet; vi læste f. Ex.: »Fyrsten finder i
den følgerige Exempler paa, hvorledes han bør herske
over sit Folk. Den militære Befalingsmand lærer af den
Krigshaandværkets ædle Kunst -« Men naar vi kom til
Juraen, gik alt forkert, – og hvad Nytte »den lærde Jurist
drog af Historien«, fik vi aldrig at vide. Det frygtelige Ord
»Jurisprudens« ødelagde hele Spillet; saa snart vi kom til
det, standsede vi. »Paa Knæ med dig, gros pouff!« tordnede
M. Poulain (det var til mig). »Paa Knæ med dig, grand
dada!« (det var til min Broder). Og der laa vi nu begge
paa vore Knæ, udgydende hede Taarer, mens vi forgæves
søgte at sætte os ind i Jurisprudensen.
Den Fortale kostede os mange Kvaler, og baade min
Broder og jeg har siden den Tid haft en udpræget Uvilje
imod Retslære. Jeg ved ikke, hvorledes det var gaaet, hvis
M. Poulains Geografi ogsaa havde haft en Fortale; men til
alt Held havde denne Bog tilsat de første tyve Sider – jeg
antager, at Serge Zagoskin havde gjort os denne uvurderlige
Tjeneste – og vi begyndte altsaa forst paa Side en og Tyve
med »Floderne, som løber igennem Frankrig – -«
Men det var ikke alle Uoverensstemmelser i Skolestuen,
der endte med Knæfald. M. Poulain havde et Birkeris, til
hvilket han tyede, naar enhver anden Mulighed for at gøre
Fremskridt i Fortalen eller i Dialogen om »Dyd og
Sømmelighed« syntes udelukket. Vor Søster Helene, som paa den
Tid var kommen tilbage fra Institutet, havde sit Værelse lige
under Skolestuen, og da hun en Dag hørte vore Skrig,
styrtede hun ganske opløst i Taarer ind i Faders
Arbejdsværelse og overvældede ham med de bitreste Bebrejdelser,
fordi han havde givet Stedmoder Tilladelse til at betro vor
Opdragelse til »en afskediget fransk Tambur«. »Der er
selvfølgelig ingen, der bryder sig om, hvordan det gaar dem,«
udbrød hun i sin Vrede; »men jeg finder mig ikke i, at
mine Brødre bliver behandlet paa den Maade af en Tambur!«
Fader, som var aldeles uforberedt, kunde ikke holde
Stand. Han begyndte nok med at skænde paa Helene, men
gik hurtigt over til at rose hende for hendes Kærlighed til
os, og fra den Dag anvendtes Birkeriset kun paa Trésor for
at indprente ham Reglerne for det sømmelige.
Ikke saa snart havde M. Poulain endt sine besværlige
Pligter som Lærer, førend han var en helt anden Mand
– en livlig Kammerat i Stedet for en kedelig Lærer. Efter
Frokost tog han os med ud paa en Spaseretur, og der var
ikke Ende paa hans Fortællinger, vi pludrede som Fugle.
Omendskønt vi aldrig hos ham kom længer end igennem de
første Sider af Syntaxen, lærte vi ikke desmindre »at tale
korrekt Fransk« – vi plejede endog at tænke i dette Sprog.
Naar M. Poulain havde dikteret os omtrent Halvdelen af
Mytologien, gav han sig til at rette Fejlene – efter Bogen,
uden nogensinde at forsøge paa at forklare os, af hvad
Grund et Ord blev skrevet paa den og den Maade – og
saaledes lærte vi »at skrive korrekt«.
Efter Middagen havde vi vore Timer hos den russiske
Lærer, en juridisk Student fra Universitetet i Moskow. Han
underviste os i alle »russiske Fag«, Fædrelandshistorie,
Grammatik, Arithmetik o. s. v. I de Aar begyndte man endnu
ikke paa alvorlige Studier, foreløbig dikterede han os hver
Dag en Side Historie, og paa den praktiske Maade lærte vi
hurtigt at skrive Russisk helt fejlfrit.
Vor bedste Tid var om Søndagen, naar hele Familien
med Undtagelse af Alexander og mig var til Middag hos
Generalinde Timoféeff. Det kunde da undertiden ogsaa hænde,
at M. Poulain og Student Smirnoff fik Tilladelse til at gaa
ud, og vi var saa alene under Ulianas Tilsyn. Efter at vi
i al Hast havde spist vor Middag, løb vi ned i den store
Forstue, hvor de yngre Tjenestepiger allerede var forsamlede.
Her legedes saa alle Slags Selskabslege, Blindebuk, »Katten
efter Musen« o. s. v., indtil Tikhon, »Drengen«, som han
kaldtes, viste sig med sin Violin. Nu begyndte Dansen, ikke
den trættende, kedsommelige Dans under Ledelse af en fransk
Danselærer »med Guttaperka-Ben«, som udgjorde en Del af vor
Opdragelse, men en Dans efter vort eget Hoved og egen Lyst,
hvor en Mængde Par drejede sig rundt paa samme Tid, og
det var endda kun Forberedelserne til den endnu morsommere,
ja næsten vilde Kosak-Dans. Naar det Øjeblik kom, rakte
Tikhon sin Violin over til en af de ældre Mænd, og
begyndte at gøre de mærkværdigste Kunststykker med sine
Ben; snart var Døren til Forstuen fyldt med hele Køkkenpersonalet,
ja selv Kuskene kom for at se denne Dans, som
er enhver Russer saa kær.
Omtrent Klokken ni kørte den store Kaleschevogn afsted
for at hente Familien hjem. I en Fart fik Tikhon
Skurebørsten fat og kravlede omkring paa Gulvet for at give det
sit oprindelige Udseende igen – lidt efter herskede der
fuldstændig Orden i hele Huset. Det kunde aldrig være faldet
os ind at forraade Tjenestefolkene, ligesom de heller ikke
forraadte os. En Søndag, da Alexander og jeg legede alene
i den store Forhal, kom vi til at løbe mod en Hylde,
hvorpaa der stod en kostbar Lampe; den faldt ned og gik i
tusinde Stykker. Der blev strax holdt Raad iblandt
Tjener-Personalet, ikke en af dem sagde et bebrejdende Ord til os;
men det blev besluttet, at Tikhon tidlig næste Morgen skulde
forsøge at komme ubemærket bort og nede ved Schmidts
Bro købe en Lampe – Mage til den anden. Den kostede
femten Rubler, en uhyre Sum for Tjenestefolkene; men den
blev betalt, og vi fik aldrig et ondt Ord af den Grund.
Naar jeg nu tænker paa hele denne Tid og genkalder
mig disse forskellige Scener i Erindringen, er det mig
paafaldende, at vi aldrig ved de fælles Lege hørte et raat Ord,
og at der heller ikke i vor Dans fandtes noget af det, som
der nu er nok af i de Danse, man tager Børn med i Theatret
for at se paa. Nede i Tjenerværelserne, har Tyendet
sikkert nok brugt djærve Ord; men vi var Børn – hendes
Børn – og det beskyttede os mod Plumphed.
I hine Tider blev Børn ikke gjort konfuse ved en
Overflod af Legetøj; vi havde næsten intet og var saaledes
henviste til vor egen Opfindsomhed. De tarvelige
Markeds-Theatre med deres Røver- og Tyve-Komedier gjorde i Længden
intet Indtryk paa os; vi legede selv tilstrækkeligt Røvere og
Soldater. Saa kom Ballettens store Stjærne, Fanny Elssler
til Moskow, og vi fik hende at se. Naar Fader tog en Loge
i Theatret, var det altid en af de bedste, og han betalte den
i dyre Domme; men saa forlangte han ogsaa, at alle Familiens
Medlemmer skulde nyde godt deraf. Hvor ung jeg end
dengang var, har Fanny Elssler efterladt et uudsletteligt Indtryk
paa mig; hver en Bevægelse var præget af Ynde og
Skønhed – det var ægte Kunst, og jeg har aldrig senere kunnet
føle mindste Interesse for en Dans, som snarere kom ind
under Gymnastikkens Begreber end under Kunstens.
Selvfølgelig skulde den Ballet, vi saa – det var Gitana
eller den spanske Zigøinerske – gøres efter hjemme, det vil
sige, dens Indhold, ikke Dansene. Vor Scene var snart i
Orden; thi Døren, der forbandt vort Soveværelse med
Skolestuen, var forsynet med en Portiere. Nogle Stole sat i en
Halvkreds foran Gardinet, med en Lænestol til M. Poulain,
var Tilskuerpladsen og den kejserlige Loge, Publikum bestod
af den russiske Lærer, Uliana og et Par af Stuepigerne. To
af Ballettens Scener maatte absolut opføres, den ene var den,
hvor Zigeunerne bringer den lille Gitana til deres Lejr og
kommer trækkende med hende i en Hjulbør ned ad en Høj
over en Bæk, hvor hendes Billede genspejler sig. Paa dette
Punkt brød vore Tilskuere ud i begejstret Applaus, og vi var
aldeles overbeviste om, at den skyldtes Genspejlingen i Bækken.
Vi havde udsøgt os Gitana iblandt de yngste af Pigerne
i Tyendestuen, hendes lidt medtagne blaa Bomuldskjole var
ingen Hindring for at hun kunde gengive Fanny Elssler, og
en væltet Stol med Benene opefter var et udmærket Surrogat
for en Hjulbør. Men Bækken var det vanskeligste! Endelig
fandt vi paa Raad. To Stole og Skrædderen Andreis lange
Strygebræt blev til Broen og et Stykke blaat Lærred til
Bækken. Men trods alle vore Anstrængelser med M. Poulains
Nakkespejl, vilde Billedet i Vandet ikke vise sig i fuld Størrelse,
og efter mange forgæves Forsøg maatte vi opgive det; saa
bad vi Uliana lade, som om hun saa Genspejlingen i Vandet,
hun skulde paa det Sted give sig til at applaudere af alle
Kræfter; tilsidst begyndte vi selv at tro paa, at man dog
maaske saa noget.
Racines »Phædra« eller i hvert Fald sidste Akt af den
gik ogsaa meget flot. Sasha reciterede de melodiøse Vers
meget smukt, og jeg sad fuldstændig ubevægelig og ligegyldig
under hele den tragiske Monolog, der skulde meddele mig
min Søns Død, indtil det Øjeblik kom, hvor jeg efter Bogen
skulde udbryde: »O, dieux!«
Men hvad vi end opførte, saa endte det altid med Helvede.
Alle Lysene, paa et eneste nær, blev slukkede, og dette ene
stillet bag noget gennemsigtigt Papir: det skulde forestille
Flammer; Alexander og jeg gav os da til at hyle paa den
mest forfærdelige Maade, det var de Fordømtes Skrig, og
Uliana, som ikke kunde taale ringeste Hentydning til den
Onde ved Aftentide, saa umaadelig forskrækket ud. Nu
spørger jeg ofte mig selv, om ikke denne yderst konkrete
Fremstilling af Helvede, ved Hjælp af et Lys og et Stykke
Papir, har bidraget til allerede i Barnealderen at befri os
begge for Frygten for Helvede. Vor Opfattelse var altfor
realistisk til at kunne modstaa Skepticismen.
Jeg maa endnu have været temmelig lille, da jeg saa’
de store Moskower-Skuespillere, Schépkin, Sadovski og Shumski
i Gogols »Revisor« og endnu et andet Stykke, og desuagtet
husker jeg ikke alene de vigtigste Scener i begge Stykker,
men ogsaa Skuespillernes Bevægelser og Udtryk, disse store
Mestre af den realistiske Skole, som nu har fundet en saa
udmærket Fortolker i Eleonora Duse. Ja, jeg husker dem
saa godt, at da jeg senere i St. Petersborg saa de samme
Stykker spillede af franske Skuespillere af den deklamatoriske
Skole, havde jeg ingen Glæde af Fremstillingen; jeg vedblev
at drage Sammenligninger med Schepkin og Sadovski, som
engang for alle havde bestemt min Smag for dramatisk
Kunst.
Dette fører mig til den Slutning, at hvis Forældre ønsker
at udvikle deres Børns kunstneriske Smag, saa skal de
lejlighedsvis tage dem med til virkelig gode og godt udførte
Skuespil i Stedet for at trække dem hen til dette frygtelige
Miskmask, som kaldes »Børneforestillinger«.
\section{V.}
Da jeg gik i mit ottende Aar, blev det næste Skridt paa
min Livsbane gjort, og det paa en hel uforudset Maade. Jeg
kan ikke rigtig bestemt huske, i hvilken Anledning, men jeg
tror, at det var i Anledning af Nikolaus den Førstes fem og
Tyveaars Regeringsjubilæum, at der i Moskow blev
foranstaltet store Festligheder. Kejserfamilien ventedes til den
gamle Hovedstad, og Moskower-Adelen agtede at fejre denne
Begivenhed med et Maskebal, hvori Børn skulde spille en
vigtig Rolle. Man havde bestemt, at alle de forskellige
Nationer, hvoraf det russiske Rige bestaar, skulde
repræsenteres paa dette Bal og frembære deres Hyldest for Monarken.
I vort Hus, saa vel som overalt i Nabolavet, gjordes der de
mest storarartede Forberedelser til Festen. Min Stedmoder fik
syet et meget sjældent russisk Kostyme, Fader derimod skulde
som Officer selvfølgelig møde i Uniform; men alle de øvrige
mandlige Slægtninge, som ikke var Militære, havde lige saa
travlt med deres russiske, græske, kaukasiske og mongolske
Kostymer, som Damerne med deres. Naar Moskower-Adelen
giver et Bal for Kejserfamilien, saa maa det nødvendigvis
være noget ganske udsøgt. Hvad min Broder Alexander og
mig angaar, holdt man os for altfor smaa til at kunne tage
Del i en saa vigtig Begivenhed.
Og alligevel, trods alle Forudbestemmelser, kom jeg til
at være med. Moder var en intim Veninde af Madame Nazinoff,
Enken efter en General, der havde været Guvernør i Wilna.
Generalinden, som var en ualmindelig smuk Dame, vilde vise
sig paa Ballet som persisk Prinsesse i et overvældende
pragtfuldt Toilette, medens hendes ti Aars Søn, der ledsagede
hende, skulde optræde som Prins, klædt i tilsvarende Farver,
og med et Bælte, der var helt besat med kostbare Perler og
Stene. Men kort før Festligheden skulde finde Sted, blev
Drengen syg, og Madame Nazinoff fandt, at hendes bedste
Venindes Barn i dette Tilfælde vilde være det naturligste
Surrogat for hendes eget. Alexander og jeg blev hentet
hjem til hende for at prøve Dragten. Den viste sig at være
for lille for Alexander, der var meget højere end jeg,
hvorimod den passede mig nøjagtig, og det blev bestemt, at jeg
skulde udføre den persiske Prins’ Rolle. Den mægtige
Festsal i Moskower Adelens Klub var overfyldt med Gæster.
Hvert Barn fik et Flag i Haanden, hvis Top var prydet med
de forskellige Vaaben af Ruslands tresindstyve Provinser.
Jeg havde en Ørn svævende over et blaat Vand; jeg fik
senere at vide, at det var Byen Astrakans Vaaben. Saa blev
vi stillede op i Baggrunden af Salen og bevægede os
langsomt i to Rækker hen imod Tribunen, hvor Kejseren og
hans Familie havde Plads. Da vi var komne hen foran
dem, rykkede vi sammen og stod i én lang, snorlige Række
foran Forhøjningen. Paa et givet Signal blev alle Fanerne
sænkede foran Kejseren. Denne Forherligelse af Enevælden
var af stor Virkning, og Czaren var henrykt; alle Provinserne
i Kejserriget hyldede den ophøjede Monark! Saa trak vi Børn
os atter tilbage; men bagest i Salen opstod der nogen
Forvirring, og jeg kom ud af Rækken. Min Onkel, Fyrst Gagarin,
der var klædt som Tungus (jeg var ganske ør af Beundring
over hans fine Læderfrakke, hans Bue og Koggeret, der var
fyldt med Pile), løftede mig op paa sine Arme og bar mig
hen til den kejserlige Tribune – her satte han mig fra sig.
Om det var, fordi jeg var den mindste iblandt Drengene,
eller fordi mit lille runde Ansigt saa latterligt ud under
den store Pelshue, véd jeg ikke, men Kejseren havde ønsket
at faa mig hen til sig; og her stod jeg nu midt imellem
Generaler og Damer, der alle saa nysgerrigt ned paa mig.
Man har senere fortalt mig, at Kejseren, der yndede djærv
Spøg, tog mig ved Armen og førte mig hen til Marie
Alexandrowna, Storfyrst Tronfølgerens Hustru, som dengang var
frugtsommelig med sit tredje Barn, og paa sin korte, bydende
Maade sagde: »Se saadan en Dreng er det, De skal skaffe
mig, Madame!« – en Spøg, som fik hende til at rødme dybt.
Derimod husker jeg tydeligt, at Kejseren spurgte mig, om jeg
vilde have Godter, og at jeg svarede, jeg vilde hellere have
nogle The-Biscuits (vi var ikke forvænte hjemmefra). Kejseren
vinkede ad en Tjener og tømte en Skaal af det smaa, fine
Bagværk i min høje Pelshue. »Dem vil jeg tage med hjem
til Sasha,« sagde jeg til Kejseren. Hans Broder, den
militaristiske Storfyrst Mikael, der gik for at være en stor
Spøgefugl, fik mig til at græde. »Naar du er en god Dreng,«
sagde han, »saa faar du det paa den Façon,« og han strøg
med sin store Haand ned over mit Ansigt, »men naar du er
uartig, gaar det paa den Maade,« og han strøg opefter, saa
min Næse gjorde ondt; den havde allerede i Forvejen
en afgjort Tilbøjelighed til at stræbe opad. Jeg søgte
forgæves at holde Taarerne tilbage. Damerne tog strax mit
Parti, og den blødhjærtede Marie Alexandrowna tog mig
under sin Beskyttelse. Hun lod mig løfte op paa en høj
Fløjls Stol med forgyldt Ryg, der stod ved Siden af hendes,
og bagefter fik jeg at vide, at jeg lidt efter havde lagt mit
Hoved i hendes Skød og var falden i Søvn der. Hun rejste
sig ikke fra sin Stol, saa længe Ballet varede.
Jeg husker ogsaa, at medens vi ventede nede i Forhallen
paa vor Vogn, kom de forskellige Slægtninge hen og klappede
mig, idet de sagde »Pétya, du er bleven udnævnt til Page,«
hvortil jeg svarede: »Jeg er ikke Page, jeg vil hjem.« Jeg
var meget ængstelig for, at min Hue med de lækre smaa
Biscuits til Sasha skulde komme noget til.
Om Sasha fik mange af disse Kix, véd jeg ikke mere,
men jeg husker den hjærtelige Omfavnelse, han gav mig, da
man fortalte ham, hvor omhyggeligt jeg havde gemt dem
til ham.
At blive indskrevet i Pagekorpset var dengang en stor
Ære, som under Kejser Nikolaus kun sjældent vederfores
nogen iblandt Moskower-Adelen. Fader var ude af sig selv
af Glæde og drømte allerede om en glimrende Karriere for
sin Søn, og hvergang min Stedmoder senere fortalte Historien,
glemte hun aldrig at tilføje: Det er ene og alene, fordi jeg
gav ham min Velsignelse, førend han tog afsted til Ballet!«
Madame Nazinoff var henrykt og vilde absolut males
i sit smukke, flatterende Kostyme med mig staaende ved
sin Side.
Men ogsaa min Broder Alexanders Skæbne blev afgjort
næste Aar. Det Ismaylov’ske Regiment, til hvilket min Fader
i sin Ungdom havde hørt, fejrede paa den Tid sit Jubilæum
i St. Petersborg. En Nat, da hele Huset laa i den dybeste
Søvn, vækkedes vi ved Lyden af Bjælder, og en Slæde,
forspændt med tre Heste, standsede foran Porten. En Mand
sprang ned af Slæden og raabte højt: »Luk op! Det er et
Sendebud fra Hans Majestæt Kejseren.«
Man kan let forestille sig den Forvirring, som dette
natlige Besøg fremkaldte i Huset. Fader kom skælvende af
Angst ned ad Trapperne. »Krigsret«, »Degradation« var Ord,
som dengang lød i enhver Militærs Øren; det var en
frygtelig Tid. Men Kejser Nikolaus ønskede kun at faa Navnene
opgivet paa de forskellige Sønner af samtlige Officerer, som
engang havde hørt til Regimentet, for derefter at beordre de
Drenge, som ikke allerede var sendt til en militær Skole,
indskrevne til Tjenesten. I den Anledning var der fra St.
Petersborg bleven sendt en Ordonnans til Moskow, og han aflagde nu ved
Dag og ved Nat sine Besøg hos de
Ex-Ismaylovske Officerer.
Med skælvende Haand skrev Fader, at hans ældste Søn,
Nikolaus, allerede stod ved det første Kadetkorps i St.
Petersborg, at hans yngste Søn, Peter, var indskreven i Pagekorpset,
og at det kun var den næstældste, Alexander, som endnu ikke
var traadt ind paa den militære Løbebane. Nogle Maaneder
senere kom der en Skrivelse, som forsikrede min Fader om
»Kejserens Gunst« og beordrede Alexander sendt til et
Kadetkorps i Orel, en lille Provinsby. Det kostede Fader en
Mængde Besvær og en uhyre Sum Penge at faa det forandret
saaledes, at Alexander kom til Kadetskolen i St. Petersborg.
Denne nye »Gunst« opnaaedes kun i Betragtning af, at den
ældre Broder allerede hørte til Korpset.
Og saaledes gik det til, at vi begge to, efter Kejser
Nikolaus’ Vilje, fik en militær Opdragelse, endskønt der ikke
forløb mange Aar, før baade Alexander og jeg hadede den
militære Løbebane, som vi fandt altfor urimelig latterlig.
Men Kejser Nikolaus vaagede omhyggeligt over, at ingen af
hans Adelsmænds Sønner slog ind paa nogen anden Bane,
med mindre de var af svagt Helbred. Fader havde saaledes
den store Tilfredsstillelse, at alle hans tre Sønner skulde
uddannes til Officerer.
\section{VI.}
En Godsejers Formue blev dengang anslaaet efter Tallet
af de »Sjæle«, han ejede. Saa mange »Sjæle« betød saa
mange mandlige Livegne; Kvinder talte ikke med. Min
Fader, der ejede henved tolv Hundrede Sjæle i tre
forskellige Provinser, og som ved Siden af sine Bønders
Fæstegaarde ejede store Strækninger Land, der dyrkedes af
Bønderne, blev anset for at være en rig Mand. Han levede
overensstemmende med sin Stilling i Samfundet, hvilket vil
sige saa meget som, at hans Hus altid var i Stand til at
modtage et hvilket som helst Antal Gæster, og førtes paa en
stor Fod. Familien bestod af otte, til Tider ti eller tolv
Medlemmer, men et Antal af halvtredsindstyve Tjenestefolk i
Moskow og en halv Gang saa mange ude paa Sommergodset
blev betragtet som det passende – ikke en eneste for mange.
Fire Kuske til at passe et Dusin Heste, tre Kokke til
Herskabets Køkken og to til Tyendets, tolv Tjenere til at varte
op ved Middagsbordet (én bag hver Stol) og et Utal af
kvindeligt Tyende – hvorledes kunde vel nogen hjælpe sig
med mindre?
Dertil kom, at det var enhver Godsejers Ærgerrighed, at
alt, hvad der anvendtes i Husholdningen, blev tilberedt eller
forarbejdet af hans egne Folk.
»Hvor Deres Piano dog altid er godt stemt! Det er
formodentlig Hr. Schimmel, der er Deres Klaverstemmer?« kunde
f. Ex. en Gæst bemærke. I dette Tilfælde at svare: »Nej.
jeg har min egen Klaverstemmer,« var efter den Tids Begreber
det korrekteste. Eller det kunde hænde ved Middagsbordet,
naar der ved Slutningen af Maaltidet serveredes en særlig
kunstfærdig Iskage, at Gæsterne udbrøde: »Hvilken mageløs
Tærte! Jeg er overbevist om, at den skyldes Tremblés
Kunst!« Naar Svaret saa lød: »Nej, den er lavet af min
egen Konditor, der er en Elev af Tremblé!« vakte det
almindelig Beundring.
At lade sine Broderier, sine Seletøjer og sit Bohave,
kort sagt alt, lave af sine egne Folk var den rige og ansete
Godsejers Ideal. Saa snart Tjenestetyendets Børn var blevne
ti, elleve Aar gamle, sendtes de som Lærlinge til en eller
anden fin Butiksforretning, hvor de blev fem eller syv Aar.
Her tilbragte de deres meste Tid med at feje, løbe Ærinder
og faa Prygl, og jeg maa tilstaa, at kun meget faa af dem blev
Mestre i den Kunst, som de skulde lære. Skrædderne og
Skomagerne arbejdede kun for Tyendets Behov, og naar der
til Middagen skulde serveres en extra god Iskage, blev den
bestilt hos Tremblé, medens vor egen Konditor slog Trommen
i Orkestret.
Dette Orkester var ogsaa en af Faders Ærgerrigheder,
og næsten hver enkelt af de mandlige Tjenere maatte, foruden
sine andre Færdigheder, kunne traktere et eller andet
Instrument. Makar, Klaverstemmeren, alias Underkyper, var
saaledes Fløjtenist; Andrei, Skrædderen, blæste Valdhorn.
Konditoren, der først blev sat til at traktere Trommen, hamrede
saa øredøvende løs paa dette Instrument, at Fader foretrak
at anskaffe ham en umaadelig stor Trompet, i det Haab, at
hans Lunger ikke arbejdede med samme Voldsomhed som
hans Hænder; da imidlertid dette Haab ogsaa glippede, blev
han sat helt fra Bestillingen og gjort til Soldat. Tikhon,
»Drengen« havde i Orkestret omtrent lige saa mange
forskellige Bestillinger som i Huset; den ene Dag rørte han
Trommen, den næste Dag blæste han Fagot, og endelig
kunde han ogsaa spille anden Violin.
De eneste Undtagelser fra denne brogede Regel gjorde
de to første Violiner – de var og blev »første Violiner« og
ikke andet. Fader havde, for en stor Pengesum, købt dem
med samt deres talrige Familier, af sine Søstre (han købte
eller solgte aldrig Slaver til Fremmede). Om Aftenen, naar
Fader ikke var i sin Klub, eller naar der var Middags- eller
Aften-Selskab hos os, maatte Orkestret, der bestod af tolv,
indtil femten Mand, vise, hvad det kunde. De spillede meget
ordentligt og var stærkt efterspurgte iblandt Naboerne, naar
der skulde danses et eller andet Sted. Det var for Fader en
stadig Kilde til Stolthed og Tilfredsstillelse, naar man kom
og spurgte, om man maatte laane hans Orkester. I det hele
taget var der intet, der tilfredsstillede ham mere, end naar
han blev anmodet om Hjælp, det være sig i hvilken som
helst Retning, f. Ex. at skaffe fri Opdragelse for en Dreng
eller at redde en fra en Straf, som Domstolene havde ikendt
ham. Omendskønt han var rasende heftig, var han dog af
Naturen god, og naar man trængte til hans Hjælp, kunde
han skrive Bunker af Breve til alle Verdens Kanter og til
alle mulige højtstaaende Personer for at naa sit Maal. Ved
saadanne Lejligheder var hans Posttaske dobbelt saa tyk som
ellers, idet der kunde være et helt Dusin Breve extra blot i
den ene Sag, alle skrevne i den ham egne, halvt humoristiske
og halvt officielle Stil og hvert enkelt Brev i en stor,
firkantet Konvolut, forseglet med hans Vaaben. Disse Breve
raslede som en Barnerangle, fordi der var saa meget Sand
inden i dem; man kendte dengang endnu intet til Klatpapir.
Jo vanskeligere Sagen var, jo ivrigere var Fader, og han
helmede ikke, før han havde opnaaet det, han søgte om, for
sin Protegé – hvem han i mange Tilfælde aldrig havde set.
Fader holdt af at have mange Gæster omkring
sig. Middagstiden var Klokken fire, og Klokken syv forsamledes
hele Familien omkring Samovaren til Aftenteen. Til det
Maaltid kunde enhver af vor Omgangskreds give Møde, og
der var nok, der benyttede sig af dette Privilegium, især
efter at min Søster, Helene, var kommen tilbage fra Institutet.
Naar Vinduerne ud til Gaden skinnede fuldt oplyste, var det
et Tegn paa, at Familien var hjemme, og at enhver Gæst
var velkommen.
Der forløb næsten ikke en Aften uden Fremmede. I
Forhallen blev de grønne Borde slaaede ud til Kortspillerne,
medens Damerne og de unge Herrer blev i
Modtagelses-Salonen eller i Helenes Værelse, hvor Pianoet stod. Naar
Damerne var gaaede, fortsattes Kortspillet ofte til langt ud
paa Natten, og det var betydelige Summer, der cirkulerede
mellem de Spillende. Fader tabte regelmæssigt; men den
virkelige Fare laa for ham ikke i Hjemmet, men i den
engelske Klub, hvor Indsatserne var langt højere end i de
private Hjem, og hvor der spilledes hele Natten. Jeg ved,
at Fader ved en enkelt Lejlighed tabte en meget betydelig Sum.
Selskaber med Dans vare ikke sjældne, og et Par Baller
om Vinteren var en fast Regel. I saadanne Tilfælde plejede
Fader ikke at spare, alt skulde være i stor Stil; men paa
samme Tid dreves der til daglig Brug i Hjemmet en saadan
Smaalighed, at man vilde beskylde mig for Overdrivelse,
hvis jeg gav Exempler derpaa. Der fortælles om en fransk
Tronprætendent, hvis Jagtselskaber var ligefrem kongelige, at
der til daglig Brug blev ført det mest pinlige Regnskab i
Husholdningen, saa at endog Tællelysene blev talte. Paa en
lignende Maade førtes vort Hus, og Resultatet blev, at vi
Børn fik en afgjort Uvilje imod al smaalig Sparen. Men i
det gamle Staldmester Kvarter nød Fader dobbelt Anseelse,
fordi han forstod denne Kunst. »Den gamle Fyrste har et
Øje paa hver Finger i sit Hus,« sagdes der, »men han véd,
hvorledes en Adelsmand skal leve!«
I vore rolige, fornemme Gader var den Slags Økonomi
den, der stod i højest Anseelse. En af vore Naboer,
General D., der især udmærkede sig ved sine luxuriøse
Selskaber, havde hver Morgen de mest komiske Forhandlinger
med sin Kok. Saa snart Frokosten var forbi, tændte
Generalen sin Pibe og satte sig hen for selv at beordre Middagen.
Kokken stod i snehvid Dragt foran ham. »Hør nu, min Ven,
vi bliver ikke mange til Middag i Dag – kun et Par Gæster,«
begyndte Generalen. »Lad mig se, du giver os en god Suppe –
en rigtig Foraarssuppe med ung Gemyse – f. Ex. lidt
Grønærter, franske Bønner og lignende Delikatesser. Du har
endnu ikke i Aar trakteret os med det, og dog ved du, at
Hendes Naade sætter megen Pris paa en god fransk
Gemysesuppe. Derefter tager vi saa en eller anden Mellemret –
hvad du selv synes -«
»Ja, Deres Højhed!«
»Jeg ved jo nok, at Aspargestiden egentlig endnu ikke er
begyndt, men jeg saa dog i Gaar, i en Butik, nogle sjældent
gode Asparpes.«
»Ja, otte Shilling for Bundtet.«
»Det er rigtigt! Men hør nu, kan du ikke finde paa
en anden Steg end dine evindelige Kyllinger og Kalkuner;
vi er snart helt vamle ved dem.«
»Maaske lidt Vildt?«
»Ja, det er godt – bare lidt Forandring.«
Naar man saa var kommen overens om de sex Retter,
spurgte Generalen: »Hvor meget skal du saa have til Dagens
Udgifter? – Jeg antager, at sex Shilling vil strække til?
Hvad mener du?«
»Et Pund, Deres Højhed!«
»Snik snak, min Dreng! – Her har du sex Shilling, og
jeg er vis paa, at de slaar til.«
»Otte Shilling til Asparges, fem til Grøntsager? – – -«
»Hør, vær nu fornuftig, kære Ven. Jeg vil gaa til syv
en halv – du maa lære at være økonomisk.«
En halv Times Tid fortsattes Forhandlingerne, og endte
med, at Kokken fik fjorten en halv Shilling, paa den
Betingelse, at Middagen næste Dag ikke skulde koste mere end
tre Shillings. Hvorpaa den gamle Excellence, lykkelig over
den gode Forretning, han havde gjort, satte sig i sin Slæde
og kørte en Runde i de fornemste Butikker. Han vendte
hjem, straalende glad, med en Flaske udsøgt fransk Parfyme,
som han havde købt for en urimelig Pris til sin Kone, og
med det samme meddelte han sin eneste Datter, at han
havde bestilt en ny Fløjls Kaabe til hende, »meget beskeden
af Udseende, men meget kostbar.«
Hele vor Omgangskreds levede paa denne Maade, paa en
eneste Undtagelse nær; det var Fyrst – lad mig f. Ex. kalde
ham for Mirski – en af vore nærmeste Slægtninge. Han
havde tilbragt sin Ungdom i St. Petersborg som Officer i
Garden, og nærede ingen som helst ærgerrige Tilbøjeligheder
med Hensyn til egne Skræddere og Haandværkere. Hans
Hus var møbleret i fuldstændig moderne, elegant Stil, og alle
hans Klæder blev syet i de fineste Forretninger i
Hovedstaden. Han interesserede sig ikke for Kortspil og spillede
kun, naar han var ude i Selskab og sammen med Damer,
derimod var hans Middagsbord hans svage Side. Fasten og
Paasken var de Tider, hvor han især extravagerede. Saa
snart den store Faste begyndte, og det ikke længere gik an
at spise Kød, Smør eller Fløde, var han uudtømmelig i at
finde paa nye og delikate Maader at tilberede Fisk paa. I
den Anledning gennemsøgtes de bedste Butikker i begge
Hovedstæder, særlige Kommissionærer sendtes med Postvogn
afsted til Volgas Udløb, for at skaffe en extra stor Stør eller
en eller anden aparte saltet Fisk. Og naar Paasken kom,
var der ingen Ende paa hans Opfindelser.
I Rusland betragtes Paasken som den vigtigste, men
ogsaa som den gladeste Højtid. Det er Foraarets Fest. De
umaadelige Snebunker, som Vinteren over har ligget i
Gaderne, tøer bort i rivende Hast og flyder afsted som brede
Strømme. Foraaret kommer ikke som en Tyv, der lidt efter
lidt lister sig fremad, men aabent og frejdigt – hver Dag
bringer ny Forandring, Sne, som forsvinder, og Knopper, som
udfolder sig; Nattefrosten gør ingen Fortræd, men sørger
kun for at holde Tøvejret indenfor de rette Grænser. I min
Barndom fejredes den sidste Uge af den store Faste,
Passionsugen, med stor Højtidelighed. Alle gik omkring som i
dyb Sorg, og Kirkerne var overfyldte af Andægtige, der
lyttede til Lidelseshistoriens gribende Ord. Det var ikke alene
Kød, Æg og Smør, der var forbudt men man maatte i denne
Uge ikke heller spise Fisk, ja de mest yderliggaaende tog
slet ingen Føde til sig hele Langfredag. Des mere slaaende
blev Modsætningen, Paaskedag.
Lørdag Aften deltog alle i Gudstjenesten, der begyndte
meget højtideligt. Men ved Midnat, naar
Opstandelses-Evangeliet forkyndtes, forandredes pludseligt alt. Kirkerne
blev straalende oplyste, glad Klokkeklemten lød fra Hundreder
af Taarne, og en almindelig Glæde gav sig til Kende. Man
kyssede hinanden to, tre Gange paa Kinderne, idet man
gentog Opstandelses-Budskabet, og i det stærke Lys saa man nu
først Damernes lyse, elegante Toiletter. Selv den fattigste
Kvinde havde en ny Kjole paa; den, der kun fik én om
Aaret, fik den til denne Højtid.
Med Paasken begyndte et sandt Fraadseri. Der lavedes
særlige Paaskeoste af Fløde (paskhá) og bagtes en egen Slags
Bagværk, »kaalick« kaldet, og enhver, hvor fattig han end
var, maatte have sin Ost og sit Paaskebrød, samt i hvert
Fald ét farvet Æg, for at faa det indviet i Kirken og bagefter
bryde Fasten med dette Maaltid.
De fleste Gammelrussere begynder allerede om Natten at
spise, saa snart de efter en kort Paaskemesse har bragt den
indviede Føde med hjem fra Kirken; men i de Adeliges Huse
opsættes Maaltidet til Søndag Morgen. Da dækkes der et
bugnende Bord, overfyldt med alle Slags Kødretter, Ost og
Kager, og Tjenestefolkene maa give Møde »in pleno« for at
udvexle tre Kys og et rødfarvet Æg med deres Herrer. Hele
Paaskeugen staar der et stort opdækket Bord i Forhallen, og
enhver Gæst maa nyde noget.
Fyrst Mirski overtraf sig selv i Paasken. Hvad enten
han fejrede Festen i Moskow eller St. Petersborg, fik han
med extra Bud fra sit Gods sendt en ganske særegen delikat
tilberedt Flødeost, som hans Kok atter forstod at omforme
til et helt Kunstværk af en Postej. Andre Sendebud maatte
afsted til Provinsen Novgorod for at skaffe en Bjørneskinke,
der var saltet ene og alene til Fyrstens Paaskebord. Og
medens Fyrstinden og hendes to Døtre tilbragte hele
Passionsugen med at besøge de strengeste Klostre, hvor Nattegudstjenesten
ofte varede tre til fire Timer i Træk, og gik
omkring med de sørgmodigste Miner, uden at nyde andet end
et Stykke tørt Brød imellem de forskellige Gudstjenester,
snart i den russiske, romerske eller protestantiske Kirke,
kørte Fyrsten omkring til Byens Delikatesse-Forretninger, for
at udsøge det allerfineste og mest extravagante til sit Bord.
Der kom i Paaskeugen Hundreder af Gæster til hans Hus,
og alle blev opfordrede til at smage paa den eller den
sjældne Ret.
Saaledes gik det til, at Fyrsten tilsidst bogstavelig talt
fik spist hele sin uhyre Formue op. Hans Hus med de
kostbare Møbler og hans store Gods blev solgt, og der blev
ikke engang saa meget tilovers, at han og hans Hustru kunde
leve; de maatte spise Naadsens Brød hos deres Børn.
Intet Under, at de fleste af disse Familier i det gamle
Staldmester Kvarter omtrent var ruinerede, da de Livegnes
Frigørelse endelig gennemførtes. Men jeg vil ikke foregribe
Begivenhedernes Gang.
\section{VII.}
At holde et saa stort Antal Tjenestefolk, som vi gjorde,
vilde have været den rene Ruin, hvis alle Fødemidler skulde
være købt i Moskow; men i hine Livegenskabets Dage vidste
man at hjælpe sig. Saa snart Vinteren begyndte, satte Fader
sig til sit Skrivebord og skrev følgende Ordre:
»Til Forvalteren paa mit Gods, Nikolskoye, beliggende i
Gouvernementet Kaluga, Distrikt Mechovsk ved Sirena-Floden,
fra Fyrst Alexei Petrovich Krapotkin, Oberst og General i
Armeen.
»Ved Modtagelsen af dette, og saa snart som
Vinterforbindelserne tillader det, befaler jeg dig at sende til mit
Hus i Moskow fem og tyve Bønderslæder, hver trukken af
to Heste, en Hest fra hver Gaard, og en Slæde og en Mand
fra hveranden, belæsset med saa og saa mange Skæpper Byg,
saa og saa mange Skæpper Hvede og Rug, samt med alt det
Fjerkræ, Høns, Gæs og Ænder, som skal slagtes i denne
Vinter, nedpakket i vel frossen Tilstand, og alt nøjagtigt
specificeret paa en Liste, som tillige med Overopsynet under
Vejs skal betroes en paalidelig Mand – – – -«
Paa denne Maade fortsattes der et Par Sider igennem,
indtil der endelig kom et Punktum. Saa fulgte en
Opremsning af de Straffe, der ventede, hvis Sendingen ikke i rette
Tid og i tilbørlig Tilstand indtraf i Hus, Nummer det og det.
beliggende i den og den Gade i Moskow.
Kort før Julen svingede en Dag de fem og Tyve
Bønderslæder ind i Gaarden og fyldte hele den store Plads.
»Frol!« raabte Fader, saa snart han fik Meddelelse om
Begivenheden, »Kiryuska! Yegorka! Hvor er I henne? Alting
bliver jo stjaalet, inden I kommer derned! Afsted Frol og
tag imod Hveden! Og du, Uliana, tager imod Fjærkræet.
Løb og hent Fyrstinden, Kiryuska!«
Hele Huset kom i Bevægelse, Tjenerskabet løb frem og
tilbage imellem Hallen og Gaarden, men ogsaa hyppigt til
Pigernes Stue, hvor alle Nyhederne fra Nikolskoya blev
afleverede. »Pasha skal giftes til Julen!« hed det sig. »Tante
Anna er salig hensovet!« og saa fremdeles. Ogsaa en Del
Breve bragtes Tyendet, og hvert Øjeblik kom en af Pigerne
listende op i Skolestuen til mig.
»Er du alene? Er Læreren her ikke?« spurgte hun.
»Nej, han er paa Universitetet!«
»Aa, vær saa god at læse dette Brev fra min Mor for
mig!« bad hun saa.
Og jeg læste dette naive Brev, som altid begyndte med
følgende Ord: »Din Fader og Moder sender dig deres
Velsignelse for al Evighed -«. Derefter fuldte alle Nyhederne.
»Tante Eupraxie ligger syg af Værk i alle Lemmer, Fætter
Petrovitch er ikke gift endnu, men skal have Bryllup strax
efter Paaske, og Tante Stepanidas Ko døde forleden.« Efter
Nyhederne kom Hilsenerne, som mindst fyldte to Sider.
»Broder Paul sender dig mange Hilsener, og dine Søstre
Marie og Daria sender ogsaa Hilsener, Onkel Dmitri sender
dig mange Hilsener -« o. s. v. Til Trods for den monotone
Opremsning, fremkaldte hvert Navn en eller anden
Bemærkning. »Saa lever hun altsaa endnu, det gamle Skind, nu har
hun i ni Aar ligget uden at kunne røre sig!« Eller det hed:
»Herregud, han har ikke glemt mig endnu! – Han kommer
altsaa hjem til Julen, ja det er en god Dreng!« – »Du vil
nok hjælpe mig med at skrive et Brev – ikke sandt? Saa
maa jeg heller ikke glemme ham.«
Jeg lovede selvfølgelig at skrive Brevet, og naar Tiden
kom, blev det affattet i akkurat samme Stil som det andet.
Naar Slæderne var aflæssede, fyldtes Forhallen
efterhaanden med Bønder. De havde trukket deres bedste Frakker
ovenpaa Faareskinspelsene og ventede taalmodigt, indtil Fader
lod dem kalde ind til sig, for at tale med dem om Sneen og
om Udsigterne for næste Aars Avl. De vovede næppe at
træde paa det blankt polerede Gulv med deres tunge Støvler,
kun nogle enkelte tog Mod til sig og satte sig paa den yderste
Ende af de Egetræs Bænke; Stolene nægtede de paa det
bestemteste at benytte. Saaledes ventede de ofte i flere
Timer, med Skræk stirrende paa enhver, der gik ind i Faders
Værelse eller kom ud derfra.
Noget senere, sædvanligt først næste Formiddag, hændte
det gærne, at en af Tjenerne kom løbende op i Skolestuen:
»Er du alene?«
»Ja!«
»Skynd dig ned i Hallen. Bønderne vil gærne se dig,
de har noget med fra din Amme.«
I en Fart kom jeg derned, og en af Bønderne stak et
sammenknyttet, broget Bomulds Tørklæde i Haanden paa
mig; det indeholdt som Regel et Par Rugkager, nogle
haardkogte Æg og et Par Æbler. »Tag det,« sagde han, »det er
fra din Amme, Vasilisa. det er hende, der sender det til dig.
Men se efter, om Æblerne ikke er frosne! Det vilde være
Skade, for jeg har baaret dem paa Brystet hele Vejen; men
det er jo en farlig Frost, vi har!« Og det brede, skæggede
Ansigt, som var fyldt med Frostknuder, straalede i et varmt
Smil og viste to Rækker snehvide Tænder under en hel
Skov af Haar.
»Og dette her er til din Broder fra hans Amme, Anna,«
sagde en af de andre og rakte mig en lignende Byldt.
»Stakkels Dreng,« siger hun altid, »han kan ikke faa nok, nu han
maa gaa i en stor Skole!«
Jeg blev blussende rød og vidste ikke, hvad jeg skulde
svare, men mumlede tilsidst mellem Tænderne: »Sig til
Vasilisa, at jeg sender hende et Kys og Anna et fra min
Broder!« Og nu smilede alle de skæggede Ansigter.
»Det skal jeg, det kan du tro!« forsikrede Bonden; men
saa hviskede Kirila, som holdt Vagt ved Faders Dør: »Skynd
dig at løbe ovenpaa! Jeg hører din Far komme. Glem ikke
Tørklæderne, de vil gærne have dem med hjem igen!«
Medens jeg omhyggeligt lagde de hullede Tørklæder
sammen, ønskede jeg inderligt, at jeg havde noget at sende
Vasilisa; men jeg kunde ikke finde noget, ikke engang et
Stykke Legetøj; og Lommepenge fik vi aldrig.
Vor bedste Tid var selvfølgelig om Sommeren ude paa
Landet. Saa snart Paaske og Pinse var overstaaet, samlede
alle vore Tanker sig om Nikolskoye. Imidlertid gik Dagene
– Lilierne vare vistnok allerede afblomstrede derude – og
Fader havde endnu tusinde Forretninger, der holdt ham
tilbage i Byen. Endelig indtraf der en Dag fem eller sex
Bøndervogne, for at hente de forskellige Ting, vi skulde have
med ud til Godset. Den store Rejsekaret og de andre
Vogne, som vi skulde bruge paa Rejsen, blev trukne frem og
underkastede en Mønstring. Man begyndte at pakke
Kufferterne. Lektierne gjorde nu kun smaa Fremskridt; hvert
Øjeblik afbrød vi vore Lærere med Spørgsmaal, om vi skulde
have den og den Bog med, og længe førend nogen anden
havde begyndt at pakke, havde vi lagt vore Bøger, vore
Tavler og det Legetøj, vi selv lavede, ned.
En skøn Dag er endeligt alt parat. Bøndervognene staar
fuldt læssede med Møbler, med Kasser, som indeholder
Køkkentøjet og de næsten utallige Syltetøjskrukker og Glas,
som om Efteraaret bringes fyldte tilbage. Hver Morgen
venter Bønderne i timevis ude i Hallen, men Marschordren
kommer stadig ikke. Fader bliver ved at skrive hele Dagen,
og om Aftenen forlader han Huset. Endelig bestemmer
Stedmoder sig til at skride ind, efter at hendes Kammerpige har
taget Mod til sig og sagt hende, at Bønderne var
længselsfulde efter at komme afsted, fordi Høhøsten stod for Døren.
Næste Dag, efter Middag, kaldes Frol, Hushovmesteren og
Mikael Aléeff – Første Violinen – ind i Faders Værelse.
Frol faar en Sæk Penge til Forplejningen undervejs, et Par
Kobbermønter pr. Dag for hver enkelt af de halv Hundrede
»Sjæle«, der skal ledsage Familien til Nikolskoye, samt en
Liste med nøjagtig Fortegnelse over hver enkelts Navn.
Orkestret, Over- og Under-Kokke, Vaskerkonerne, hvoraf den
ene havde en talrig Familie, alle var nævnt. Første-Violin
fik Marchordren. Jeg kendte dens Indhold, fordi Fader, da
han mærkede, han ikke blev færdig, havde ladet mig afskrive
den i den tykke Bog, hvori han kopierede alle »afgaaende
Breve og Papirer«, og den lød saaledes:
»Til min Hustjener. Mikael Aléeff, fra Fyrst Alexei
Petrovich Krapotkin, Oberst og General.
Jeg befaler dig den 29de Maj, Kl. 6 Morgen, at drage
afsted fra Moskow med mine Flyttelæs til mit Gods,
Nikolskoye, beliggende i Gouvernementet Kaluga, Distrikt Meschevsk,
ved Sirena-Floden, en Strækning, der udgør et Hundrede og
tresindstyve Mile fra dette Hus, og at vaage over, at Folkene,
der stilles under dit Tilsyn, opfører sig vel, og at, hvis nogen
af dem gør sig skyldig i Ulydighed, i at drikke sig fuld eller
i en anden Forseelse, du da bringer ham til Opsynsmanden
for Garnisonsfængslet med samt vedlagte Skrivelse, efter
hvilken den deri nævnte Mand har at blive pisket, som et
Exempel for de andre (Førsteviolinen vidste godt, hvilken
Mand der var nævnet).
»Endvidere befaler jeg dig at drage Omsorg for det Gods,
der betroes dig, og at marschere efter følgende Plan: Første
Dag Ophold i Landsbyen N. N. for at fodre Hestene, næste
Dag tilbringes Natten i Byen Podolsk – -«. Saaledes blev
det ved med en nøjagtig Optegnelse for de syv, otte Dage
Rejsen vilde vare.
Næste Dag Klokken ti, i Stedet for Klokken sex, forlod
Vognene Gaarden – Punktlighed er just ingen russisk Dyd.
»Gudskelov vi er ikke Tyskere,« plejer den ægte Russer at
sige. Tjenestefolkene skulde gøre Vejen til Fods, medens
man for Børnene fandt Plads i en Balje eller en Kurv, og
nogle enkelte af Kvinderne saa sit Snit til al finde sig et
Sæde paa Kanten af en Vogn. Saa længe man endnu var i
Moskow, herskede der den strengeste Disciplin, det var
absolut forbudt at bære Kravestøvler eller Bælte udenpaa
Kappen; men saa snart, som man var kommen ud paa
Landevejen, forandredes Scenen, og naar vi, nogle Dage
senere, indhentede Toget, særlig naar de vidste, at Fader ikke
var med, lignede de mere en Flok Zigeunere end en rig
Adelsmands Husfolk. Mænd og Kvinder var da klædt i de
mærkeligste Kapper, ombundne med brogede Bomulds
Tørklæder, brændte af Solen eller dryppende af Regnen og
stavrende tungt fremad, støttende sig til tykke Knortekæppe,
som de havde skaaret i Skoven. Saadanne Karavaner
udsendtes dengang fra enhver Adelsmands Hus, og naar vi
under Vejs mødte et lignende Tog, vidste vi strax, at nu
flyttede den og den af vore Venner paa Landet.
Flyttelæssene var altsaa kørte; men Familien selv var
endnu tilbage. Vi var syge af Utaalmodighed; men Fader
vedblev at skrive endeløse Ordrer til de forskellige
Opsynsmænd paa Godserne, og jeg afskrev flittigt i den store
tykke Bog.
Endelig blev der givet Befaling til Afrejsen. Vi blev alle
kaldt ned i Forstuen. Fader læste Marschordren højt; den var
adresseret til »Fyrstinde Krapotkin, gift med Fyrst Alexei
Petrovich Krapotkin, Oberst og General«, og indeholdt en
nøjagtig Betegnelse af de Steder, hvor vi, de fem Dage Rejsen
varede, skulde bede. Ordren var udstedt for 30te Maj,
Klokken ni Morgen, men da Maj forlængst var forbi, og Afrejsen
fandt Sted om Eftermiddagen, skulde man tro, det maatte
bringe nogen Forvirring i Beregningerne. Imidlertid havde
Fader som klog General forudset, at der kunde komme
»uventede Forhindringer«, og i den Anledning vedføjet
følgende Paragraf: »Hvis, imod Forventning, Deres Højheds
Afrejse ikke skulde finde Sted paa nævnte Dag og Time,
anmoder jeg Dem om at handle efter bedste Skøn for at
bringe bemeldte Rejse til en lykkelig Afslutning.«
Efter Oplæsningen tog alle Tilstedeværende, Herskab og
Tjenere, Plads et Øjeblik, gjorde Korsets Tegn for sig og
tog saa Afsked med Fader.
»Alexis, jeg beder dig saa inderligt, gaa ikke i Klubben,«
hviskede vor Stedmoder til Fader. Foran Døren holdt den
store Rejsevogn forspændt med fire Heste, Postillonen sad
paa Bukken, og den lille Stige til at klappe sammen, var
stillet op ad den, for at man kunde klatre op til sin Plads;
de øvrige Vogne holdt bagved. I Marschordren var hver
enkelts Plads betegnet, men da Stedmoder havde Fuldmagt
til at handle efter bedste Skøn, selv paa hint første Stadium
af Rejsen, foregik Ordningen altid til alles Tilfredshed.
Rejsen var en fortsat Kilde til bestandige Glæder for os
Børn. Stationerne var korte, og vi standsede to Gange daglig
for at fodre Hestene. Kvinderne hvinede ved hver mindste
Heldning, Vognen gjorde, og Stedmoder fandt det af den
Grund mere passende, at vi alle steg af Vognene, saa snart
det gik op eller ned ad Bakke. Dette hændte ofte, og vi
Drenge benyttede os af Anledningen og gjorde Afstikkere ind
i Skoven eller langs en krystalklar Bæks Løb. Den vel
vedligeholdte Kongevej fra Moskow til Varschau, som vi fulgte
paa en lang Strækning, var rig paa Ting, som vakte vor
Opmærksomhed. Der kom lange Tog af tungt belæssede
Vogne, med Folk fra alle Dele af Landet og hele Karavaner
af Pilegrimme. To Gange gjorde vi Ophold i store,
menneskefyldte Landsbyer, og efter megen Prutten om Prisen for
Foder til Hestene og Samovarene til os, steg vi af Vognene
foran Porten til Gæstgivergaarden. Kokken Andrei købte en
Høne og kogte Suppen, medens vi Børn i Mellemtiden legede
i den nærliggende Skov eller undersøgte hver Genstand i den
store Gaardsplads.
I Malayaraslavetz, hvor der i 1812 havde fundet et Slag
Sted, da den russiske Hær forgæves søgte at standse
Napoleon paa Tilbagetoget fra Moskow, overnattede vi i Reglen.
M. Poulain, som var bleven saaret i den spanske Krig, vidste,
eller foregav at vide, nøjagtig Besked med dette Slag. Han
førte os hen til Valpladsen og forklarede os, hvorledes
Russerne forsøgte at hindre Napoleons Fremtrængen, men
hvorledes den store Armé desuagtet sejerrigt slog sig igennem de
russiske Rækker. Han forklarede det med en Anskuelighed,
som om han selv havde været med i Slaget. Her, paa dette
Sted forsøgte Kosakkerne en »mouvement tournant«; men
Davoust (eller en anden Marschal) bragte Forvirring i deres
Linier og drev dem paa Flugt, bagved de Høje, I ser der
tihøjre. Her besejrede Napoleons venstre Fløj det russiske
Infanteri, og der angreb Napoleon selv, i Spidsen for den
gamle Garde, Kutuzoffs Centrum, og indlagde sig og Garden
udødelig Berømmelse.
Paa disse Rejser kom vi ogsaa undertiden ad den gamle
Kaluga-Vej, og en Gang overnattede vi i Tarutino; men her
havde M. Poulain mistet sin Veltalenhed; thi her var det, at
Napoleon, som vilde trække sig tilbage ad en sydlig Vej,
efter et blodigt Slag, blev tvungen til at forandre sin Plan,
og følge Smolensk Ruten, som han paa sin Marsch til
Moskow, selv havde lagt øde. Ikke desmindre paastod
M. Poulain, at Napoleon vilde være gaaet lige løs paa Kiew
og Odessa, og hans Ørn have vajet over det Sorte Hav, hvis
han ikke var bleven forraadt af sine egne Marschaller.
Strax efter at vi havde passeret Kaluga, kom vi paa en
Strækning af fem Mil igennem en ualmindelig smuk
Granskov, som for mig endnu gemmer Mindet om mine lykkeligste
Barndomsdage. Sandet i denne Skov var saa dybt som i
Saharas Ørken, og vi maatte alle tilbagelægge Vejen til Fods;
Hestene standsede hvert Øjeblik, og kunde kun med Besvær
trække Vognene fremad i det tunge Sand. Da jeg blev noget
større, elskede jeg at lade alle komme forud for mig og selv
blive tilbage i nogen Afstand. Store, brunrøde,
hundredeaarige Fyrrestammer stod paa hver Side af Vejen, og ikke
en Lyd, undtagen den sagte Susen i de høje Træer, naaede
Øret. I en lille Hulning rislede en krystalklar Kilde, og en
Forbigaaende havde for dem, som kom efter, ladet en lille,
tragtformet Øse af Birketræ blive tilbage ved den. Lydløst
smuttede de hurtige smaa Egern op ad Stammerne, og
Underskoven var fuld af Mysterier. I denne Skov fødtes min
første Kærlighed til Naturen, og min første vage Anelse om
dens evige Liv vaktes her.
Naar vi var komne igennem Skoven og havde passeret
Færgestedet over Ugra Floden, forlod vi Kongevejen og kom
ind paa smalle Markveje, hvor Rugens grønne Straa slog op
om Vognens Sider, og Hestene forsøgte at nappe en Mundfuld
frisk Grønt, mens de, tæt trængte op ad hinanden,
travede afsted. Endelig fik vi Øje paa de første Piletræer i
vor egen Landsby, og pludselig dukkede Nikolskoye-Kirkens
slanke, lysegule Taarn op foran os.
For hine Tiders rolige Landliv var Nikolskoye fortrinligt
beliggende. Her var intet af den Luxus, som plejer at
udmærke Rigmandens Ejendomme, men baade Bygningerne og
Haven samt hele Ordningen bar Præg af, at en
kunstforstandig Haand havde ledet Anlæget. Foruden de større Huse,
som Fader først nylig havde ladet bygge, var der omkring
en rummelig og smukt holdt Gaard en Del mindre Villaer;
denne Ordning gav de enkelte Beboere større Frihed, uden
dog at forstyrre Familielivet. Bag Bygningerne laa den store
Frugthave, igennem hvilken vi maatte gaa, for at komme
til Kirken, og imod Syd, helt ned til Floden, var den endnu
større Lysthave, hvor brogede Blomsterbede tittede frem i
de store Alleer af Lindetræer, Akasier og Syrener.
Fra Hovedbygningens Balkon var der en smuk Udsigt
over Floden og Levningerne af den gamle Jordvold, hvor
Russerne i sin Tid under Mongolernes Indfald, ydede en saa
haardnakket Modstand. Yderst i Horisonten strakte sig gule
Kornmarker og store Skove.
I de første Barndomsaar beboede Alexander og jeg alene
med M. Poulain en af de smaa Villaer. Efter at hans
Opdragelses-System ved Søster Helenes Indblanding var bleven
mildnet, stod vi paa den allervenskabeligste Fod med ham.
Fader var i Reglen om Sommeren fraværende paa militære
Inspektionsrejser, og Stedmoder tog sig kun lidet af os, især
efter at hendes eget Barn, Søster Pauline, var født. Saaledes
var vi omtrent helt overladt til M. Poulain, der selv i høj
Grad nød Opholdet paa Landet og ikke forstyrrede os i vor
Glæde. Der var ingen Ende paa vore Oplevelser og vore
Æventyr, naar vi færdedes i de store Skove eller løb langs
Floden, og naar vi klatrede op ad Højene til den gamle
Fæstning, hvor M. Poulains Fortællinger om Russernes og
Tartarernes tapre Kamp gjorde alt levende for os. I et af
vore Æventyr blev M. Poulain vor Helt, fordi han reddede
Alexander fra at drukne – en anden Gang var vi lige ved at
blive forfulgt af Ulvene; kort sagt, hver Dag bragte nye
Indtryk. Der foretoges ogsaa større Udflugter, hvori hele
Familien deltog, naar vi f. Ex. skulde ud at plukke
Champignons i Skovene; saa blev der bagefter drukket Te paa et
Sted, midt inde i Skoven, hvor en gammel, hundredaarig
Mand boede ganske alene med sin lille Dattersøn, for at
passe Bierne. En anden Gang gjaldt Udflugten en Karpedam
i en af Faders Landsbyer; her blev der fanget Karper i
tusindevis, en Del af dem anvendtes i Husholdningen, Resten
fordeltes imellem Bønderne. I denne Landsby boede min
Amme, hendes Familie hørte til en af de fattigste; hun, hendes
Mand og to Børn, en Dreng og saa min Fostersøster, var
alene om Arbejdet paa Gaarden, hele Familien var
Nonconformister; Datteren blev senere Prædikant og »Nonne« i
Sekten.
Der var ingen Ende paa hendes Glæde, naar jeg kom
for at besøge hende. Fløde, Æg, Honning og Æbler var alt,
hvad hun kunde opvarte med, men den Maade, hvorpaa hun
gjorde det, og de kærlige Ord, hvormed hun tiltalte mig,
som om jeg kunde være hendes egen Søn, har efterladt de
varmeste Følelser i mit Hjærte. Det samme var forøvrigt
Tilfældet med mine to ældre Brødres Ammer, som ogsaa
begge boede i Nikolskoye og hørte til to andre
Nonconformist-Sekter. Der er kun faa, der ved, hvilke Skatte af
Godhed en russisk Bondes Hjærte rummer, og det til Trods
for, at Aarhundreders grumme Undertrykkelse nok kunde
have givet Anledning til Bitterhed.
Naar Vejret var daarligt, havde M. Poulain et sandt
Forraad af Fortællinger – mest fra den spanske Krig – at
underholde os med. Gang paa Gang maatte han fortælle,
hvorledes han blev saaret i et af Slagene, og altid, naar han
kom til det Sted, da han følte det varme Blod flyde ned i
sin Støvle, sprang vi op fra vore Pladser og faldt ham om
Halsen og kyssede ham.
Alt syntes at maatte gøre os modne til den militære
Stand: Faders Forkærlighed for den – jeg husker, at det
eneste Legetøj, han nogensinde købte til os, var en Bøsse og
et virkeligt Skilderhus – M. Poulains krigerske Fortællinger,
ja selv del Bibliothek, vi havde til vor Raadighed. Det havde
engang tilhørt General Repninsky, Moders Bedstefader, en af
det attende Aarhundredes boglærde Militære, og bestod
udelukkende af Bøger om Krigerstanden, alle smukt indbundne i
Læder og forsynede med mange og gode Kobberstik. Paa
Regnvejrsdage var det vor kæreste Beskæftigelse at
gennemblade disse Kobberstik, hvor de forskellige Vaaben og
Uniformer, lige fra Jødernes Dage, samt Planer af alle Slag, der
var kæmpet siden Alexander af Macedoniens Tid, var gengivne.
Men hverken min Broder Alexander, eller jeg blev desuagtet
Krigere. Den Litteratur, vi senere kom til at læse, udviskede
alt, hvad vi i vor Barndom var blevne fyldt med.
Titlen Fyrste blev brugt i vort Hjem ved enhver
Lejlighed, og M. Poulain maa rimeligvis have følt sig oprørt
herover; thi jeg husker, at han engang begyndte at fortælle os
om den store Revolution. Jeg kan nu ikke længer huske,
hvad han fortalte, kun et hæftede sig i min Hukommelse, og
det var, at »Grev Mirabeau og en Del andre Adelsmænd en
skøn Dag frasagde sig deres Titler, og at Grev Mirabeau, for
at vise sin Foragt for adelige Rettigheder, aabnede en Butik
med et Skilt, som bar Paaskriften: »Mirabeau, Skrædder«. –
Jeg gengiver Historien, som jeg har den fra min franske
Lærer. – Men længe efter pinte jeg min Hjærne for at
udfinde, hvilket Haandværk jeg skulde slaa ind paa, for ogsaa
engang at kunne sætte Krapotkin, det og det, over min Dør.
Da jeg blev større, indvirkede min russiske Lærer, Nikolaus
Smirnoff, og den republikanske Tone, der nu pludselig gik
igennem Ruslands Litteratur, i sammme Retning paa mig.
Saa snart jeg begyndte at skrive Noveller – det vil sige, da
jeg var tolv Aar – benyttede jeg Signaturet P. Krapotkin,
som jeg heller aldrig har opgivet, til Trods for mine
Foresattes Bebrejdelser, mens jeg endnu stod i Militær-Tjenesten.
\section{VIII.}
I Efteraaret 1852 blev min Broder Alexander, sendt til
Kadetkorpset, og fra den Tid af saas vi kun i Ferierne og
undtagelsesvis om Søndagen. Kadetskolen laa kun en god
Mil fra vort Hus, men, omendskønt vi havde tolv Heste, var
der aldrig nogen fri, naar han skulde hentes. Min ældste
Broder, Nikolaus, kom kun sjældent hjem. Den relative
Frihed, Alexander nød godt af i Skolen og fremfor alt den
Indflydelse, to af hans Lærere fik paa ham, udviklede hurtigt
hans Intelligens, og jeg skal senere hen finde rig Anledning
til at omtale, hvor heldigt han atter paavirkede mig. Det er
en stor Lykke for en ung Mand at have en intelligent og
kærlig, ældre Broder
Imidlertid var jeg endnu i Hjemmet. Tiden for min
Indtrædelse i Pagekorpset indtraf først, da jeg omtrent var
femten Aar. M. Poulain havde faaet sin Afsked, og i hans
Sted var traadt en tysk Lærer – en af disse idealistiske
Sværmere, hvoraf der ikke findes faa i Tyskland. Jeg husker
ham navnlig fra hans begejstrede Gengivelser af Schillers
Digte, som han foredrog paa en meget naiv, dramatisk Maade,
der ikke desmindre gjorde et stærkt Indtryk paa mig. Han
blev forøvrigt kun en Vinter hos os; næste Aar tog jeg Del
i Undervisningen ved et af Moskows Gymnasier, men tilsidst
var jeg udelukkende under vor russiske Lærer, Hr. Smirnoffs
Vejledning. Vi blev snart gode Venner, især efter at Fader
engang havde taget os begge med paa en Rejse til vort Gods
i Gouvernementet Ryazan. Paa den Tur overbød Smirnoff
og jeg hinanden i at finde paa Spilopper; vi havde f. Ex. for
Skik at opfinde komiske Fortællinger, hvori vi anbragte de
Mennesker, vi saa undervejs, og de Ting, vi oplevede; men
ogsaa min Kærlighed til Naturen fik paa denne Rejse ny
Næring.
Under Smirnoffs Paavirkning begyndte mine litterære
Tilbøjeligheder at vaagne, og havde i Aarene fra 1854 til
1857 rig Anledning til at udvikle sig. Min Lærer havde
dengang fuldendt sine Studier og faaet en beskeden Ansættelse
som Protokolskriver i Retten, hvor han tilbragte hele
Formiddagen. Paa den Maade var jeg helt overladt til mig selv til
Middag, og naar jeg var færdig med at lære mine Lektier
og havde gaaet en Tur, kunde jeg anvende min Tid som jeg
vilde. Om Efteraaret, naar Smirnoff maatte tilbage til sit
Arbejde i Moskow, mens vi endnu blev en Tid ude paa
Nikolskoye, var jeg endnu mere overladt til mig selv; og
omendskønt jeg anvendte megen Tid paa at lege med min
lille Søster, Pauline, fandt jeg dog rigelig Anledning til at
læse og skrive paa egen Haand.
Livegenskabet var dengang paa det sidste Stadium af
sin Tilværelse. Det er en Institution, som endnu hører til
den nyere Tids Historie – ja synes, kun at være som fra i
Gaar – og dog, hvor faa, endog i Ruland selv, véd, hvad
Livegenskabet var. Man har en ubestemt Følelse af, at de
Forhold, det affødte, var meget sørgelige; men hvorledes
disse Forhold aandeligt og legemligt ødelagde menneskelige
Væsener, forstaas i Almindelighed ikke. Det er ligefrem
forbavsende at se, hvor hurtigt en Institution og dens sociale
Følger glemmes, saa snart den ophører at være Institution,
og hvor hurtigt Mennesker og Ting bliver helt anderledes,
Jeg vil forsøge at fremmane Forholdene under Livegenskabet,
ikke ved at fortælle, hvad jeg har hørt, men hvad jeg selv
har set.
Uliana, vor Husbestyrerinde, staar bleg og skælvende i
Gangen, der fører til Faders Værelse, hun korser sig og
vover ikke at gaa hverken frem eller tilbage. Endelig mumler
hun en Bøn og gaar ind; med næppe hørlig Stemme
meddeler hun, at Te-Forraadet er ved at slippe op, at der kun
er nogle og tyve Pund Sukker tilbage og at der heller ikke
er meget af de andre Fødevarer.
Far springer op og raaber vredt: »Tyve og Røvere
er de alle! Du staar i Ledtog med dem!« Hans Stemme
genlyder over hele Huset. Stedmoder har lukket sig inde for
at lade Uliana alene besværge Stormen; men Fader raaber
højt: »Frol, gaa og hent Fyrstinden, hvor er hun henne?«
og da Moder kommer, overfalder han hende med de samme
Bebrejdelser. »Ogsaa du er i Ledtog med denne Kains Yngel,«
skriger han hende i Møde, »thi det er dig, der skal passe
paa dem.« Saaledes bliver han ved en halv Timestid; saa
begynder han at ville bevise sine Paastandes Rigtighed, og
kommer derved blandt andet til at tænke paa Høet. Frol
bliver sendt ud for at veje, hvad der er tilbage, og
Stedmoder maa følge med for at kontrollere Vejningen; imens
sætter Far sig til at udregne, hvor meget der endnu skal
være i Laden. Det viser sig, at der mangler et betydeligt
Kvantum Hø, og Uliana kan ikke gøre Regnskab for flere
Pund Sukker og adskillige andre Ting. Faders Stemme
bliver stadig mere truende, og Uliana ryster som et Espeløv,
saa træder Kusken ind i Stuen, Fader springer løs paa ham
og begynder at slaa ham; men han vedbliver at gentage:
»Deres Højhed maa have regnet forkert!«
Fader sætter sig atter til at regne og kommer pludselig
til det Resultat, at der er mere Hø i Laden, end der skal
være. Skænderiet begynder forfra, nu bebrejder han Kusken,
at Hestene ikke har faaet deres fulde daglige Ration; men
Kusken paakalder alle Helgene for at bevidne, at han har
givet Dyrene, hvad de skulde have, og Frol paakalder den
hellige Jomfru for at vidne med Kusken.
Fader lader sig imidlertid ikke formilde, men sender nu
ogsaa Bud efter Makar, Klaverstemmeren og Underkyperen,
og foreholder ham hans sidste Synder. Forgangen Uge var
han drukken, og i Gaar maa det samme have været
Tilfældet; thi han slog et halvt Dusin Tallerkener itu. I
Virkeligheden er det det disse Tallerkener, der er Aarsagen til
hele Ulykken. Moder havde om Morgenen fortalt Fader, at
de var slaaede i Stykker, og derfor blev Uliana modtaget
med mere Vrede end sædvanlig, derfor blev Høet vejet, og
derfor vedbliver Fader at tordne løs mod denne »Kains
Yngel«.
Pludselig bliver der Stilstand i Stormen. Fader sætter
sig til Skrivebordet og skriver en Seddel. »Her, bring Makar
med denne Ordre til Politistationen og lad ham faa Hundrede
Slag med Birkeriset!«
Rædsel og dyb Tavshed ruger over Huset. Klokken
slaar fire, og vi gaar alle ned i Spisesalen; men ingen har
Appetit, og Suppen staar urørt i Tallerkenerne. Vi er ti til
Bords, og bag hver Stol staar en Violinist eller en
Trommeslager med en Tallerken i Haanden; men Makar er ikke
iblandt dem.
»Hvor er Makar?« spørger Stedmoder. »Kald ham ind!«
Men Makar viser sig ikke, og Befalingen gentages.
Endelig kommer han, bleg, skamfuld, med fordrejet Ansigt
og nedslagne Øjne. Fader ser ned i sin Tallerken, medens
Moder, der ser, at vi ikke har rørt Suppen, søger at
opmuntre os og siger:
»Finder I ikke, Børn, at Suppen er aldeles udmærket
i Dag?«
Graaden er ved at kvæle mig, og saa snart Middagen er
forbi, løber jeg ud, træffer Makar i en mørk Gang. og søger
at kysse hans Haand; men han river den til sig og siger
kort: »Lad mig være! Naar du er bleven stor, bliver du
akkurat af samme Slags!«
»Nej, nej, aldrig!« svarer jeg grædende.
Og alligevel var Fader langtfra iblandt de værste af
Godsejerne. Tværtimod, Tyendet og Bønderne ansaa ham for at
være en af de bedste. Hvad vi oplevede i vort eget Hjem,
foregik overalt, kun ofte i langt grusommere Form. At piske
de Livegne udgjorde en Del af Politiets og Brandvæsnets
Pligter.
En Godsejer bemærkede engang til en anden: »Hvoraf
kommer det, Hr. General, at Antallet af deres »Sjæle« voxer
saa langsomt? De tager Dem vist ikke tilstrækkeligt af
Ægteskaberne.«
Nogle Dage senere lod Generalen sig forelægge en Liste
over samtlige Indvaanere i hans Landsby og noterede sig
Navnene paa alle Mandspersoner, der var fyldt atten Aar
samt paa de Piger, der var fyldt sexten – det er den
fastsatte Alder for Ægteskab i Rusland. Saa skrev han ved de
forskellige Navne: John skal gifte sig med Anna – Paul skal
giftes med Parashka og saa fremdeles, i det hele fem Par.
Han tilføjede, at de fem Bryllupper skulde finde Sted den
næstfølgende Søndag.
Et Fortvivlelsens Skrig rejste sig i Landsbyen. I hvert
Hus græd Kvinderne, unge og gamle. Anna havde haabet
at faa Lov til at ægte Gregory, og Pauls Forældre havde
allerede tait med Fedotoffs om deres Datter, som snart
fyldte sexten Aar. Dertil kom, at det var den Aarstid,
hvor man pløjede Jorden og ikke, hvor man gik hen og
giftede sig – hvilket Bryllup kunde desuden ordnes paa ti
Dage? Fædrene søgte Godsherren, og Konerne stod i Klynger
ude ved Køkkendøren med Stykker af hjemmespundet Lærred
paa Armen som Gave til Godsejerens Frue – alt var forgæves!
Herren havde engang givet sin Befaling, og derefter
havde man at rette sig!
Paa den fastsatte Dag drog de fem Brudetog, der snarere
lignede et Ligfølge, til Kirken.
Kvinderne græd højt, som de plejer at gøre ved
Begravelser. Fra Godset var en af Hustjenerne bleven sendt
til Kirken, for at bringe Generalen Meddelelsen, saa snart
Højtideligheden var overstaaet; men det varede ikke længe,
førend han forpustet kom løbende og med et blegt,
forstyrret Ansigt og Huen i Haanden berettede:
»Parashka gør Modstand! Hun nægter at ægte Paul.
Da »vor Fader« (Præsten) spurgte hende, om hun vilde
ægte ham, svarede hun med høj Stemme: Nej, jeg vil
ikke!«
Generalen blev rasende og sagde; »Gaa strax og sig til
den langmankede Abekat (dermed mente han Præsten – de
russiske Gejstlige bærer Haaret langt) at hvis ikke Parashka
bliver gift paa Øjeblikket, skal jeg angive ham for
Ærkebiskoppen som en Drukkenbolt. Hvor tør han, det klerikale
Svin, vove at være ulydig mod min Vilje? Sig, at jeg skal
lade ham spærre inde i et Kloster, til hans Ben raadner op,
og at hele Parashkas Familie bliver sendt til Sibirien!«
Tjeneren overbragte Budskabet. Præsten og Parashkas
Slægtninge omringede den unge Pige, hendes Moder knælede
ned foran hende og bad hende grædende om dog ikke at
ødelægge dem alle. Hun vedblev at svare: »Jeg gør det
ikke! Jeg gør det ikke!« Men efterhaanden blev Stemmen
mere usikker, tilsidst kun til en Hvisken, og endelig tav hun
helt stille. Da trykkede man Brudekronen paa hendes Hoved,
og Tjeneren løb hurtigt op til Herregaarden for at melde, at
nu var alle gifte!
En halv Time senere hørtes Lyden af de smaa Klokker
i Bryllupsprocessionen foran Herregaardens Port, og de fem
Par steg af Vognene, gik over Gaarden og ind i Forhallen.
Her blev de modtagne af Godsejeren, som lod dem byde
Vin, medens Forældrene, som stod bag ved de grædende
Brude, formanede dem til at neje helt ned til Jorden
for deres Herre.
Paa den Tid var disse tvungne Ægteskaber saa
almindelige, at jeg ved, at det blandt vore Folk var Skik,
hvergang man frygtede en saadan Ordre, at lade det betræffende
unge Par sammen staa Fadder hos en eller anden af
Bønderne. Dette umuliggjorde, efter den russiske Kirkelov et
Ægteskab imellem de to Paagældende. I Reglen lykkedes
dette Krigspuds; men en Gang endte det dog med en
Tragedie. Andrei, Skrædderen, forelskede sig i en Pige, der
tilhørte en af vore Naboer. Andrei haabede, at Fader imod
en vis aarlig Betaling vilde give ham fri, og mente saa, at
han ved at arbejde haardt, efterhaanden kunde lægge saa
meget til Side, at han kunde købe sin Elskede fri. Imidlertid
forstod han, at det var Meningen, at han skulde ægte
en af vore Piger, og da begge ønskede at undgaa dette
Ægteskab, aftalte de at staa Fadder sammen. Og rigtigt, en
skøn Dag blev de kaldt op til Fader og lik den frygtede
Befaling.
»Vi vil altid være lydige mod Deres Højheds Vilje,«
svarede de. »Men vi har for nogle Uger siden staaet Fadder
sammen ved en Barnedaab!«
Andrei forelagde nu Fader sine Planer og Forhaabninger;
Resultatet blev, at han blev sendt som Rekrut til Soldaterne.
Under Nikolaus den Første var der ikke som nu
almindelig Værnepligt. Adelsmænd og Købmænd behøvede ikke at
tjene, og hvergang der udskreves nye Rekruter, var det
enhver Godsejers Pligt, at stille et bestemt Antal af sine
Livegne. I Reglen havde Bønderne indenfor deres
Landsby-Kommuner en Rulle for dem selv; Hustjenerne var
derimod ganske prisgivne deres Herres Forgodtbefindende, og
hvis han var misfornøjet med en af dem, sendte han ham
uden videre til Rekrut-Skolen og fik en Kvittering for ham,
et Papir, der havde betydelig Værdi, fordi det kunde sælges
til enhver, der stod for Tur, at skulle ind som Soldat.
Militærtjenesten var i hine Tider frygtelig; Soldaten
maatte tjene fem og Tyve Aar under Fanen, og hans Lod
var haard. At blive gjort til Soldat var det samme som at
blive reven bort fra sin Hjemstavn og alle kendte
Omgivelser, at blive givet Officerer i Vold, som General
Timoféeff, hvem jeg allerede har omtalt. At faa Hug af Officererne
for den mindste Forseelses Skyld, og at blive pisket med
Birkeriset eller med Stokke, hørte til de daglige Straffe. Den
Grusomhed, der udvistes, overgaar al Beskrivelse. Selv i
Kadetkorpset, hvor kun Adelsmænds Sønner opdroges, hændte
det, at der for en saa ringe Forseelse som at have røget en
Cigaret, beordredes Tusinde Slag af Birkeriset i hele Skolens
Paasyn – en Læge slod ved Siden af det stakkels Offer for
at kontrollere Pulsen og standse Afstrafningen, saa snart han
mærkede, at den hørte op med at slaa. Den blødende
Stakkel blev bragt bevidstløs paa Sygestuen. Storfyrst Mikhael,
Direktør for samtlige militære Skoler, vilde snart have faaet
fjærnet den Korps-Bestyrer, som ikke kunde fremvise en eller
to af den Slags Afstraffelser om Aaret. »Han forstaar sig
ikke paa at holde Disciplin!« vilde han have sagt.
Men den simple Soldat havde det meget værre. En
almindelig Straf var Spidsrodløben (efter det tyske Ord,
Spitzruthen). Der stilledes Tusind Mand op i to Rækker over
for hinanden, hver Mand bevæbnet med en Stok, af
Tykkelse som en Lillefinger, hvorpaa den Dømte tre, fire, fem –
ja indtil syv Gange, blev ført frem og tilbage imellem
Rækkerne, idet hver enkelt Soldat tildelte ham et Slag.
Underofficerer fulgte med for at paase, at der blev brugt fuld Kraft
til Slagene. Naar den Ulykkelige havde faaet et eller to
Tusinde Slag, spyttede han i Reglen Blod og blev bragt til
Hospitalet, her plejede man ham, indtil han var saa vidt, at
Straffen kunde fortsættes. Hvis han døde under Executionen,
fuldbyrdedes Straffen paa Liget. Nikolaus den Første og
hans Broder, Mikhael, var ubarmhjærtige, og tilstod aldrig
ringeste Eftergivelse af en Straf. »Jeg skal lade dig piske, til
Skindet falder af Kroppen paa dig!« var dengang en
almindelig Trusel.
En trykkende, rædselsblandet Stemning lejrede sig over
vort Hus, hvergang et Tyende blev dømt til at sendes til
Rekrutterne. Manden blev lænket og sat under Bevogtning,
for at hindres i at begaa Selvmord. Saa holdt der en Dag
en Kærre foran Døren, og han førtes frem mellem to
Politibetjente; alle de øvrige Tjenere samledes omkring ham, han
bukkede dybt til alle Sider og bad hver enkelt om Forladelse
for de frivillige og ufrivillige Fornærmelser, han havde
tilføjet ham. Hvis hans Forældre levede i Landsbyen, var der
bleven sendt Bud efter dem, og han bukkede lige ned til
Jorden for dem. Moderen og de andre kvindelige Slægtninge
begyndte at synge deres Klagesange højt – halv Sang, halv
Recitation – »For hvem svigter du os? Hvem vil tage sig
af dig i det fremmede Land? Hvem vil beskytte dig imod
grusomme Mænds Vold?« – paa samme Maade og med de
samme Ord, de brugte ved Begravelserne.
Stakkels Andrée havde saaledes nu fem og Tyve Aars
frygtelige Lidelser foran sig; enhver Drøm om Lykke var
paa det ubarmhjærtigste kuldkastet for ham.
En af vore Piger, Pauline eller Palya, som hun
sædvanlig kaldtes, havde en endnu mere tragisk Skæbne. Hun havde
lært at sy fint Broderi og var en hel Kunstner i sit Fag.
Paa Nikolskoye stod hendes Broderramme i min Søsters
Værelse, og hun tog ofte Del i de Samtaler, der førtes
mellem Helene og en Søster af Moder, der boede sammen med
hende. I det hele taget var Polya af Tale og Væsen mere
lig en dannet ung Dame end et Tjenestetyende. Saa hændte
der hende en Ulykke; hun blev frugtsommelig. Hun fortalte
Stedmoder det, og blev overvældet med de hæftigste
Bebrejdelser. »Jeg vil ikke paa nogen Maade taale den Skabning
længer i mit Hus! En saadan Skam finder jeg mig ikke i!
Det æreløse Fruentimmer! udbrød Stedmoder, og blev ved
paa den Maade; Helenes Taarer og Bønner formaaede ikke
at dæmpe hendes Vrede, Palyas Haar blev skaaret af, og
hun blev henvist til Mejeriet; hun var netop i Færd med at
brodere en særlig fin Skjorte, og skulde nu sy den færdig
nede i den mørke Mælkestue foran et usselt lille Vindue.
Polya fuldendte sit Arbejde og mange flere endnu, og haabede
paa Tilgivelse – men den kom ikke!
Hendes Kæreste, Tjener hos en Nabo-Godsejer, bad om
Tilladelse til at ægte hende, men da han ikke havde Penge
at tilbyde, blev hans Forlangende afvist. Polyas altfor
dameagtige Væsen blev nu brugt som en Bebrejdelse imod hende,
og man forberedte hende en bitter Skæbne. Der fandtes i
vort Hus en Mand, der grundet paa sin lille Væxt brugtes
som Postillon; han kaldtes aldrig andet end »den hjulbenede
Filka«. Mens han var Barn, havde han engang faaet et
frygteligt Spark af en Hest og var ikke voxet siden den Tid.
Hans Ben var krogede, hans Fødder drejede indefter, Næsen
brækket og bøjet til den ene Side, hans Mund var ogsaa
fordrejet. Til dette Uhyre besluttede mine Forældre at give
Polya; hun blev med Magt tvungen til at ægte ham. Saa
blev de begge som Bønder sendt til Faders Gods i Ryazan.
Ingen tænkte paa, at der hos en Livegen kunde findes
menneskelige Følelser, og da Turgenjev udgav sin lille
Historie »Mumu«, og Gregorovich begyndte at skrive sine
gribende Noveller, som fik Læseren til at græde over de
Livegnes Skæbne, var det for de fleste en ny og uventet
Aabenbaring. »De elsker akkurat som vi! – hvor er det dog
muligt!« udbrød sentimentale Damer, der aldrig kunde læse
en fransk Roman uden at udgyde Taarer over den adelige
Helts eller Heltindes Genvordigheder.
Den Opdragelse, som Godsejerne undtagelsesvis gav
enkelte af deres Livegne, var kun en ny Kilde til Ulykke for
dem. Engang fandt min Fader i en af Bønderfamilierne en
lille opvakt Dreng, som han lod oplære til at blive en Læges
Medhjælper. Drengen var flittig og aflagde efter faa Aars
Studier en udmærket Examen. Da han kom tilbage, købte
Fader alt, hvad der hørte til et vel forsynet privat Apothek
og lod det indrette i en af de smaa Villaer i Nikolskoye.
Om Sommeren var Doktor Sasha – under hvilket Navn den
unge Mand i Almindelighed gik i Huset – ivrig beskæftiget
med at samle og tilberede alle Slags medicinske Urter, og
det varede ikke længe, før han var en meget søgt Mand i
Naboskabet. Syge kom langt borte fra for at søge hans
Hjælp, og Fader var meget stolt over sit Apotheks Trivsel.
Men denne Tingenes Tilstand varede ikke ved. En Vinterdag
kom Fader til Nikolskoye, blev der nogle Dage og samme
Nat, som han rejste skød Doktor Sasha sig – ved et
Vaadeskud blev der sagt; men det var i Virkeligheden en
Kærlighedshistorie, som stod bag. Sasha havde forelsket sig
i en ung Pige, der tilhørte en anden Godsejer, og som han
derfor ikke kunde ægte.
En anden ung Mand, Gherasim Krugloff, som Fader havde
ladet undervise paa Landbohøjskolen i Moskow, havde en næsten
ligesaa sørgelig Skæbne. Han tog sine Examiner med Glans,
fik endog en Guldmedalje, og Bestyreren gjorde alt, hvad han
kunde for at faa Fader til at give ham fri, saa at han kunde
komme til Universitetet – Livegne tilstodes ikke Adgang til
denne Institution.
»Der er ingen Tvivl om, at han vil blive en betydelig
Dygtighed, maaske en af Ruslands store Mænd, og det vil
regnes Dem til Ære, at De opdagede hans Evner og skænkede
den russiske Videnskab en saadan Kraft!« sagde Bestyreren;
men Fader havde til al hans Veltalenhed kun stadig det
samme Svar: »Jeg har selv Brug for ham paa mit Gods!«
I Virkeligheden var Gherasim Krugloff fuldstændig overflødig
paa Godset, thi Fader vilde aldrig nogensinde i sit Liv have
givet sit Samtykke til, at der anvendtes andre Redskaber i
hans Landbrug end de højst primitive, man dengang brugte.
Gherasim foretog en Opmaaling af Ejendommen, og da den
var gjort, fik han sin Plads anvist i Tjenerstuen og maatte
ved Middagsbordet staa med Tallerkenen bag Stolen.
Selvfølgelig krænkede dette ham umaadeligt; alle hans Tanker
drejede sig om Universitetet og videnskabelige Studier, og
han gik stedse omkring med et Ansigt, der forraadte hans
Utilfredshed. Stedmoder syntes at finde en særlig Glæde i
at krænke ham ved enhver Anledning. En Efteraarsdag, da
Stormen havde revet Porten op, raabte hun ud til ham;
»Garaska, gaa og luk Porten!«
Dette var den Draabe, der fik Bægret til at flyde over.
Garaska svarede: »Dertil har De en Portner!« og gik
sin Vej.
Ude af sig selv løb Moder ind til Fader og sagde
grædende: »Dine Tjenere fornærmer mig i mit eget Hus!«
Gherasim blev lænket og sat i Arrest for at sendes bort
som Soldat. Hans gamle Forældres Afsked med ham var en
af de mest hjærteskærende Scener, jeg har været Vidne til.
Men dennegang tog Skæbnen selv sin Hævn. Nikolaus
den Første døde, og Militærtjenesten blev mindre grusom,
man lagde Mærke til Gherasims sjældne Evner, og i Løbet
af nogle faa Aar var han bleven første Fuldmægtig og den
eneste virkelige Arbejdskraft i et af Krigsministeriets
Departementer.
Fader var en absolut ærlig Mand, noget, der var
enestaaende paa en Tid, da ingen undsaa sig for at tage imod
Bestikkelser. Kun en eneste Gang lod han sig forlede til at
afvige fra sine strænge Tjeneste-Principper. For at gøre sin
Øverstbefalende en Tjeneste, lukkede han Øjnene for en eller
anden Uregelmæssighed. Denne Eftergivenhed var ligeved at
komme til at koste ham hans Forfremmelse til General. Det
Maal han efter fem og Tredive Aars Tjeneste i Armeen havde
haabet at naa, var paa Nippet til at glippe for ham. Min
Stedmoder rejste til St. Petersborg for at søge at ordne Sagen.
Efter at hun allerede længe havde løbet frem og tilbage, fik
hun endelig den Besked, at den eneste Maade, hvorved hun
kunde haabe at opnaa hvad hun ønskede, var at henvende
sig til en bestemt Fuldmægtig i et af Departementerne. Denne
Mand var Gherasim Ivanovich Krugloff.
»Tænk Jer blot, vores Garaska!« fortalte hun senere.
»Det er som jeg altid sagde, han havde store Evner! Naa,
jeg gik altsaa til ham og forklarede ham Sagen; han svarede
blot: »Jeg har intet imod den gamle Fyrste og skal nok
gøre, hvad jeg kan!«
Og Gherasim holdt Ord, han aflagde en gunstig
Beretning om Sagen, og Fader fik sin Generals-Udnævnelse.
Endelig kunde han trække i de saa længselsfuldt attraaede røde
Buxer og den rødstribede Kappe og sætte Fjæren paa sin
Hjælm.
Alt dette var Ting, jeg selv saa’ i min Barndom; men
hvis jeg vilde fortælle alt, hvad jeg i de tilsvarende Aar
hørte om, vilde det blive en langt frygteligere Beretning:
Mænd og Kvinder, der reves bort fra deres Familier og
Hjemstavn, der blev solgte eller tabte i Spil og byttede bort
mod et Par Jagthunde eller bragte til øde, fjærnt liggende
Dele af Rusland for der at skabe en ny Befolkning. Eller
jeg kunde fortælle om Børn, der blev taget fra deres
Forældre og solgt til grusomme eller udsvævende Herrer, om
Piskning i Staldene, noget der foregik hver Dag, – eller om
en stakkels ung Pige, der ikke kunde værge sig paa anden
Maade end ved at springe i Floden, – om en gammel Mand,
der var bleven graa i sin Herres Tjeneste og som tilsidst
hængte sig under hans Vindu. Og jeg kunde fortælle om de
Livegnes Opstand under Kejser Nikolaus, der blev undertrykt
paa den Maade, at Generalerne lod hver tiende eller femtende
Mand i Regimentet piske til Døde, samt brændte den
oprørske Landsby af. Indvaanerne blev først militært
afstraffede og maatte saa gaa omkring og tigge deres Brød i
Nabo-Provinserne. Hvad Fattigdommen angaar, som jeg saa’ paa
vore Rejser, særlig i de Landsbyer, som tilhørte den kejserlige
Familie, da er Ord utilstrækkelige til at beskrive den.
At blive fri, det var en Livegens stadige Drøm, en Drøm,
som imidlertid vanskeligt lod sig realisere; thi en Godsejer
fordrede en uhyre Sum for at afstaa en Livegen.
»Ved du af, at din Moder engang efter sin Død har vist
sig for mig?« spurgte Fader mig en Dag, da vi sad sammen.
»Ja, I unge Mennesker tror nu ikke rigtig paa den Slags
Ting; men det er alligevel sandt. En Aften sent, mens jeg
sad her ved mit Skrivebord, i denne selv samme Stol, traadte
hun pludselig ind ad Døren der bag mig; hun var klædt
helt i hvidt, var ganske bleg, og hendes Øjne skinnede.
Dengang hun laa paa sit yderste, bad hun mig om at give hendes
Pige Mascha fri, og jeg lovede hende det; men hvordan det
nu gik eller ikke, et Aar var næsten forløbet, og jeg havde
ikke indfriet mit Løfte. Saa viste hun sig for mig og sagde
med sagte Stemme: »Alexis, du lovede mig at give Masha
fri! Har du glemt det?« Jeg blev stiv af Skræk og sprang
op fra min Stol; men da var hun allerede igen forsvunden.
Jeg kaldte paa alle Tjenerne; ingen havde set noget. Næste
Morgen besøgte jeg hendes Grav, lod synge et Litani og gav
øjeblikkelig Masha Friheden.«
Da Fader døde, kom ogsaa Masha til hans Begravelse,
og jeg talte med hende. Hun var gift og lykkelig i sit
Familieliv. Min Broder Alexander fortalte hende paa sin
spøgefulde Maade, hvad Fader havde sagt og spurgte hende, om
hun kendte noget til Sagen.
»Det er nu saa længe siden, at det skete, at jeg vel nok
tør sige Sandheden,« svarede Masha. »Da jeg mærkede, at
Deres Fader helt havde glemt sit Løfte, klædte jeg mig i
hvidt og efterlignede Deres Moders Stemme. Jeg mindede
ham blot om det Løfte, han havde givet hende, og De vil
vel ikke af den Grund bære Nag til mig?«
»Nej, det vil vi ikke!« svarede vi begge.
Ti eller tolv Aar efter de Scener, som er beskrevne i
første Del af dette Kapitel, sad jeg en Aften inde i min
Faders Værelse; vi talte om gamle Dage. Livegenskabet var
ophævet, og Fader beklagede sig – dog ikke særlig bittert
– over de ny Forhold, som han havde taget med en vis
Værdighed.
»Du maa dog indrømme, Fader,« sagde jeg, »at du
ofte straffede dine Folk grusomt, og det endog uden
Grund!«
»Det var umuligt at handle anderledes,« svarede Fader
og lænede sig tilbage i den store Stol, som om han faldt i
Tanker. »Hvad jeg gjorde, er ikke værd at tale om,«
begyndte han efter en lang Pause. »Tænk blot paa Sableff,
han ser saa mild ud og taler med saadan en tynd, fin
Stemme, men han var ligefrem grusom mod sine Undergivne.
Hvor ofte har de ikke sammenrottet sig for at myrde ham!
Naa, og jeg har da f. Ex. aldrig benyttet mig af mine Piger,
saadan som det Skarn, den gamle General T \dots{} Det gik
saa vidt, at Bønderkonerne sammensvor sig i den Hensigt
at tildele ham en frygtelig Straf – – – Godnat, min
Dreng!«
\section{IX.}
Jeg husker meget godt Krimkrigen. I Moskow berørte
den kun Folk lidt. Naturligvis blev der i hvert Hus pillet
Charpie og syet Bind til de Saarede, det var den almindelige
Beskæftigelse ved Aftenselskaberne, men ikke meget af dette
naaede den russiske Armé, det meste blev stjaalet under
Vejs og solgt til Fjenden. Min Søster og hendes
Veninder sang patriotiske Sange; men i det store hele blev
det daglige Liv ikke paavirket af Krigen. Anderledes var det
paa Landet, hvor Krigen lagde sit tunge Tryk over alt.
Udskrivning af Rekrutterne fulgte saa hurtigt ovenpaa hinanden,
at vi til Stadighed hørte Bønderkonerne synge deres
Sørgesange. Det russiske Folk betragter Krig som en af Gud
sendt Prøvelse, og de tog den med en Højtidelighed, som
stod i skarp Modsætning til den Letsindighed, jeg ellers saa’
andre Steder. Hvor ung jeg end var, fik jeg en levende
Følelse af den højtidelige Resignation, der er et Særkende
for Beboerne af vore Landsbyer.
Ligesom saa mange andre blev min Broder Nikolaus
greben af Krigens Feber og drog afsted for at støde til
Hæren i Kaukasus, førend han endnu havde endt sine Studier
paa Kadetskolen. Jeg fik ham aldrig mere at se.
I Efteraaret 1854 kom to af vor Stedmoders Søstre for
at tage Ophold hos os for bestandig. De havde ejet deres
eget Hus og nogle Vinhaver i Sebastopol, men var nu
hjemløse. Da de Allierede landede paa Krim, blev det
meddelt Sebastopols Indvaanere, at de ikke behøvede at ængste
sig, men roligt kunde blive, hvor de var. Efter Nederlaget
ved Alma fik de imidlertid Befaling til i største Hast at
forlade Byen, da den vilde blive indesluttet. Der var faa
Befordringsmidler, og det var næsten umuligt at komme frem
ad Vejene, hvor Tropperne uafbrudt marscherede sydpaa.
At faa lejet en Vogn hørte omtrent til Umulighederne, og
Damerne havde haft en drøj Tid, inden de naaede Moskow,
deres Ejendele havde de maattet lade blive tilbage midt paa
Landevejen. Jeg blev snart gode Venner med den yngste af
disse to Damer, hun røg den ene Cigaret efter den anden
og var utrættelig i at fortælle mig om Rejsens Rædsler. Hun
fik Taarer i Øjnene, hvergang hun talte om de smukke
Krigsskibe, som blev sænkede i Indløbet af Sebastopols
Havn, og hun kunde ikke begribe, hvorledes Russerne vilde
være i Stand til at forsvare Byen fra Land med de
mangelfulde Volde, den havde.
Jeg gik i mit trettende Aar, da Nikolaus den Første
døde. Den attende Februar (2. Marts) lod Politiet uddele
Bekendtgørelser om Kejserens Sygdom i alle Huse og
opfordrede Beboerne til at bede i Kirken for hans Helbredelse.
Paa den Tid var han i Virkeligheden allerede død, og
Autoriteterne vidste det, eftersom der var telegrafisk Forbindelse
imellem Moskow og St. Petersborg; men da der ikke forud
havde været mindste Hentydning til hans Sygdom, mente
man, det var bedre gradvis at forberede Folket. Vi gik alle
i Kirke og bad med stor Andagt.
Den næste Dag, som var en Søndag, gentoges det samme,
og endnu om Morgenen uddeltes der Bulletiner om Czarens
Helbredstilstand. Kort før Middag fik vi imidlertid at vide,
at han var død, nogle af Tjenerne, som havde været paa
Torvet, bragte Nyheden med hjem. En sand Rædsel greb os
og hele vor Omgangskreds, da Rygtet bekræftede sig. Der
fortaltes, at Folk paa Torvet opførte sig højst foruroligende,
idet de ikke lagde Spor af Sorg for Dagen, men tværtimod
udtalte sig meget truende. De Voxne gik omkring og hviskede,
og Stedmoder vedblev at gentage: »Vær forsigtig i Tyendets
Nærværelse!« Men ogsaa de Livegne gik og stak Hovederne
sammen og hviskede om den Frihed, som de ventede skulde
komme. Adelen forberedte sig paa en Opstand af de
Livegne – en Gentagelse af den Pugatjewske.
I St. Petersborg modtoges Meddelelsen om Kejserens
Død paa en helt anden Maade; den intelligente Del af
Befolkningen faldt hinanden i Armene, naar de mødtes paa Gaderne.
De forstod, at ikke alene Krigen nærmede sig sin Slutning,
men ogsaa at de frygtelige Tilstande, som havde hersket
under »Jærn-Despoten«, nu snart var forbi. Der hviskedes
om, at Czaren var bleven forgivet, et Rygte, som bestyrkedes
ved den Kendsgerning, at Liget hurtigt gik i Forraadnelse;
først langsomt sivede den virkelige Aarsag ud: Kejserens Død
var fremkaldt ved en altfor stor Dosis af en stimulerende
Medicin!
Ude paa Landet i Sommeren 1854 fulgte vi med
ærefrygtblandet Interesse Begivenhederne nede i Sebastopol,
hvor hver Alen Jord, hvert lille Stykke af de sønderskudte
Bastioner forsvaredes med Heltemod. To Gange om Ugen
sendte Fader en Stafet til Distriktsbyen efter Aviserne, der
blev revne fra ham, endnu før han var stegen af Hesten.
Helene eller jeg læste dem højt for Familien, derpaa bragtes
Nyhederne til Tjenerværelserne og videre til Køkkenet,
Kontoret, til Præsteboligen og til Bønderne. De sidste
Efterretninger dernede fra, det frygtelige Bombardement og tilsidst
vore Troppers Afmarsch blev modtagne med Taarer. I hvert
eneste Hus ude paa Landet sørgede man over Sebastopols
Fald som over en kær Slægtnings Død, uagtet alle følte, at
Krigen nu endelig nærmede sig sin Slutning.
\section{X.}
Jeg var næsten femten Aar, da jeg i August 1857 blev
sendt til St. Petersborg for at træde ind i Pagekorpset. Jeg
var endnu et Barn, da jeg forlod Hjemmet, men et Menneskes
Karakter bestemmes i Almindelighed i en langt tidligere
Alder, end man i Reglen antager, og det staar klart for mig,
at jeg allerede dengang, til Trods for mit barnlige Udseende,
var noget nær det, jeg senere er bleven. Min Smag og mine
Tilbøjeligheder var allerede bestemt.
Som jeg før har fortalt, var det min russiske Lærer, der
fik den første Andel i min aandelige Udvikling. Det er en
udmærket Skik i russiske Familier – en Skik, som desværre
er ved at gaa af Brug – at der i Hjemmet holdes en Student
for at være Børnene, selv dem, der gaa paa Gymnasiet,
behjælpelig med deres Lektier. De opnaar derved en bedre
Forstaaelse af det, der læres paa Skolen og deres Begreber
udvides. Med ham bringes der tillige et aandeligt Element ind
i Huset, han bliver som en ældre Broder for Eleverne, ja
ofte noget bedre, fordi han som Lærer bærer Ansvar
for deres Fremskridt i Lærdom, og da Undervisnings-Methoderne
hurtigt vexler, kan han hjælpe Børnene langt bedre end de
mest dannede Forældre.
Nikolaus Pavlovich Smirnoff havde litterær Smag. Mangt
et uskadeligt Værk af vore bedste Forfattere blev dengang,
under den vanvittige Censur, der herskede paa Nicolaus den
Førstes Tid, sletikke trykt, medens andre bleve fuldstændig
skamferede ved at man bortskar hele Sider i dem uden Spor
af Hensyn til Meningen. I Gribojédoffs geniale Komedie:
»Forstand afføder Lidelser«, som staar paa Højde med
Molières bedste, skulde Oberst Skalozub omdøbes til Hr.
Skalozub, uagtet baade Meningen og Versene led derved. At
fremstille en Oberst i et komisk Lys betragtedes som en
Fornærmelse imod Armeen. Anden Del af en saa uskyldig Bog
som Gogols »Døde Sjæle« fik sletikke Lov af Censuren til at
komme ud, og første Del blev aldrig trykt op igen, uagtet
den forlængst var udsolgt. Utallige Digte af Pushkin,
Lermontoff, Tolstoy og Ryléeff saa’ sletikke Dagens Lys, for ikke
at tale om saadanne Digte, der omhandlede Politik eller
indeholdt en Kritik af de bestaaende Forhold. Alle disse
Ting cirkulerede i Manuskript, og Smirnoff plejede at afskrive
hele Bøger af Gogol og Pushkin for sig selv og sine Venner;
et Arbejde, hvormed jeg undertiden hjalp ham. Som et ægte
Moskower-Barn nærede han tillige den dybeste Ærbødighed
for de af vore Skribenter, der levede i Moskow, nogle af
dem endog i det gamle Staldmester-Kvarter. Det var ligefrem
med Ærefrygt, han viste mig det Hus, hvor Grevinde Salias
– (Eugenie Tour) – boede, og som laa umiddelbart i
Nærheden af vort, derimod var det med en blandet Følelse
af Rædsel og Ærbødighed, vi altid betragtede den
berømte Landflygtige, Alexander Herzens Hus. Ogsaa Gogol
boede i Moskov, og uagtet jeg ikke var mere end ni Aar
gammel, da han døde 1851, og ikke havde læst noget af ham,
husker jeg tydeligt, hvilken Sorg hans Død fremkaldte i Byen.
Turgeniew forstod i et Digt saa godt at give denne Følelse
Udtryk, at Nikolaus den Første lod ham arrestere og forvise
til sit Gods. Paavirket af Smirnoff begyndte jeg i en tidlig
Alder at skrive. Med hans Hjælp forfattede jeg en lang
Fortælling: »En Skillings Oplevelser«. Vi opfandt et helt Galleri
af forskellige Mennesker, i hvis Hænder Skillingen
efterhaanden faldt. Min Broder Alexander havde dengang langt mere
poetisk Anlæg; han skrev de mest romantiske Fortællinger,
og hans Vers var flydende og fulde af Musik og Ynde. Hvis
hans Interesser ikke senere helt var blevne optagne af
naturhistoriske og philosophiske Studier, vilde han uden Tvivl
være bleven en Digter af Betydning. Han plejede dengang,
naar Digter-Inspirationen kom over ham, at have sin
Yndlingsplads paa et jævnt skraanende Tag under vore
Skole-Vinduer, et Indfald, som altid vakte min Lyst til at drille:
»Se, der sidder Digteren ude paa Skorstenen og skal lave
Vers!« sagde jeg, og Drilleriet endte gærne i et
Slagsmaal, som bragte Helene til Fortvivlelse. Men da
Alexander var saa absolut fri for at bære Nag, blev Freden
hurtig genoprettet, og vi holdt inderligt meget af hinanden.
Imellem Drenge gaar Kærlighed og Slagsmaal Haand i
Haand.
Jeg havde dengang kastet mig over Journalistiken, og
begyndte i mit tolvte Aar at udgive en Avis. Den bragte i
korte Paragrafer Dagens Begivenheder, som f. Ex.: »Var ude
i Skoven« – »Hr. Smirnoff skød to Drosler« – – og saa
fremdeles. Men dette ophørte snart at tilfredsstille mig, og
i 1855 begyndte jeg at udgive et Maanedsskrift, som indeholdt
Alexanders Digte, mine egne Fortællinger og »forskellige
Meddelelser«. Dette Blads materielle Existens var fuldt sikret;
thi det havde udmærkede Abonnenter, Udgiveren selv nemlig,
og Hr. Smirnoff. Selv efter at han havde forladt vort Hus,
betalte han regelmæssigt sit Kontingent, der bestod af nogle
Ark Papir. Til Gengæld afskrev jeg meget omhyggeligt et
Exemplar til ham.
Da Student Smirnoff rejste fra os, fik vi i hans Sted en
medicinsk Studerende, Hr. Pavloff. Ogsaa han hjalp mig med
min journalistiske Virksomhed. Han skaffede mig et Digt af
en af sine Venner og en Afhandling om physikalsk Geografi
af en af Moskower Professorerne. Alexander nærede
selvfølgelig stor Interesse for Bladet, og dets Ry naaede snart
Kadetskolen. Nogle af de skrivende blandt Eleverne lagde
Planer til at udgive et Konkurrenceblad. Sagen syntes
alvorlig. Med Hensyn til Digte og Fortællinger kunde vi nok
klare os; men de havde en Kritiker, og vi havde ingen!
Den frygtede Mand skrev en Artikel til Bladets første
Nummer, og denne Artikel var temmelig flov og indbildsk.
Alexander skrev øjeblikkelig en Antikritik, der haanede og
latterliggjorde den anden paa det ubarmhjertigste. Der blev stor
Forskrækkelse i Lejren, da de hørte det, og det endte med,
at de opgav deres paatænkte Bladforetagende, og at de bedste
af Skribenterne meldte sig i vor Lejr.
Efter næsten to Aars Forløb ophørte Avisen i August
1857 at udkomme. Et helt nyt Liv laa foran mig, jeg
skulde leve blandt ganske nye Omgivelser. Jeg forlod
Hjemmet med tungt Hjærte, dobbelt tungt, fordi Afstanden mellem
Alexander og mig fremtidig vilde blive Moskow og St.
Petersborg, og jeg følte det allerede nu som en Ulykke, at jeg
skulde træde ind i en militær Skole.
\part{ANDEN DEL.}
\chapter{PAGEKORPSET.}
\section{I.}
Min Faders Ærgærrighed var tilfredsstillet. Der var
bleven en Plads ledig i Pagekorpset, og jeg lik Lov til at
udfylde den, uagtet jeg ikke havde naaet den lovbefalede
Alder. Kun henved halvandet Hundrede Drenge –
fornemmelig Sønner af den Adel, der var knyttet til Hoffet –
fik deres Opdragelse i dette priviligerede Korps, som foruden
at være en Militærskole med særlige Rettigheder, var en
Slags Hof-Institution, nøje knyttet til den kejserlige Husstand.
Naar en Elev havde været fire, indtil fem Aar i Pagekorpset
og taget Afgangsexamen, kunde han træde ind i hvilket som
helst Garderregiment, han selv valgte, uden Hensyn til,
om der i bemeldte Regiment var en Vakance eller ikke.
Hvert Aar blev der valgt sexten Elever af ældste Klasse til
at gøre Tjeneste som »pages de chambre« – det vil sige, de
blev personlig attacherede de forskellige Medlemmer af den
kejserlige Familie – Kejseren, Kejserinden, Storfyrsterne og
Storfyrstinderne. Selvfølgelig regnedes denne Udnævnelse
for en stor Ære, men ikke alene det: den unge Mand, hvem
Loddet traf, blev kendt ved Hoffet og havde senere al mulig
Udsigt til at blive Adjudant hos Kejseren selv eller hos en
af Storfyrsterne, med andre Ord, en glimrende Karriere laa
efter al Sandsynlighed foran ham. Intet Under derfor, at
Forældre satte alt ind paa at faa deres Sønner optagne i
Pagekorpset, selv om del skulde ske paa Bekostning af
andre Kandidater. Og nu, da jeg var kommen indenfor
denne mægtige Institution, kunde min Fader give sine
ærgærrige Drømme frit Spillerum.
Skolen var delt i fem Klasser, af hvilke den højeste var
den første og den laveste den femte; det var bestemt, at jeg
skulde ind i fjerde Klasse. Imidlertid viste det sig ved
Overhøringen, at jeg ikke var tilstrækkelig sikker i Decimalbrøk,
og da der desuden det Aar var fyrretyve Elever i fjerde
Klasse, medens der kun var tyve i femte, blev jeg sat i den.
Jeg følte mig umaadelig krænket ved denne Bestemmelse;
det var i og for sig med Uvilje, at jeg traadte ind i en
militær Skole, og nu skulde jeg oven i Købet blive der i fem
Aar i Stedet for fire. Hvad skulde jeg dog i femte Klasse?
Jeg kunde jo alt i Forvejen. Med Taarer i Øjnene
beklagede jeg mig for Inspektøren ved Undervisningsafdelingen;
han svarede mig med et Smil: »De husker vel nok, hvad
Cæsar sagde: Det er bedre at være Nummer et i en Landsby
end Nummer to i Rom!« Men jeg sagde hæftigt, at det var
mig ligegyldigt, om jeg var den allersidste, naar bare jeg jo
før jo hellere kom bort fra Skolen. »Maaske vil De dog,
naar De har været her en Tid, komme til at synes om
Skolen,« sagde han roligt og var fra den Dag altid venlig
imod mig. Overfor Læreren i Arithmetik, der ligeledes
forsøgte at trøste mig, svor jeg ved min Ære, at jeg aldrig
vilde kaste et Blik i hans Lærebog – »og dog skal De faa
Lov til at give mig de bedste Karakterer!« tilføjede jeg, og
holdt ogsaa mit Ord. Men naar jeg nu tænker paa disse
Optrin, kommer jeg til den Slutning, at jeg ikke maa have
været nogen særlig let Elev, og jeg føler ogsaa, at jeg har al
Grund til at være glad over, at jeg kom ind i nederste
Klasse. Da jeg i hele dette første Aar kun havde
Gentagelser at lære, vænnede jeg mig til at høre opmærksomt efter,
hvad Læreren sagde i Timerne, og lærte kun mine Lektier
paa den Maade. Jeg fik derved en Mængde Tid tilovers,
som jeg anvendte til at skrive og læse, hvad jeg selv følte
Lyst til. Jeg plejede ogsaa at læse Shakespeares og
Ostrovskys Dramaer højt for nogle enkelte af Kammeraterne.
Forøvrigt tilbragte jeg mere end Halvdelen af den første Vinter
paa Hospitalet. Som alle Børn, der ikke er fødte i St.
Petersborg, maatte jeg erlægge min Tribut til »Hovedstaden ved
Finlands Sumpe« i Form af adskillige Kolerineanfald og
tilsidst en regulær Typhus.
Dengang jeg traadte ind i Pagekorpset, var Aanden i det
ved at undergaa en fuldstændig Forandring. Hele Rusland
vaagnede paa den Tid af den tunge Søvn og det frygtelige
Mareridt, som havde hvilet over det i Nikolaus den Førstes
Regeringsperiode; ogsaa vor Skole følte Virkningerne af
denne Opvaagnen. Jeg tør ikke tænke paa, hvad der vilde
være blevet af mig, hvis jeg var kommen ind i Pagekorpset
nogle Aar før; enten vilde min Vilje være bleven fuldstændig
knækket, eller jeg vilde være bleven vist bort fra Skolen med,
Gud ved, hvilke Følger. Heldigvis var Omvæltningen i fuld
Gang, da jeg i 1857 kom dertil.
Skolens Direktør var en fortræffelig gammel Herre,
General Zheltukhin; men han var kun Overhoved af Navn.
Den virkelige Bestyrer var »Obersten« – Oberst Girardot, en
Franskmand, der stod i russisk Tjeneste. Der sagdes om
ham, at han var Jesuit, og jeg tror ogsaa, det var sandt. I
hvert Fald var hans Theorier gennemsyrede af Loyolas
Lære, og hans Opdragelsesmethode ganske som
Jesuiterklostrenes.
Tænk Dem en lille, ualmindelig mager Mand med sorte,
gennemtrængende, lurende Øjne og et kort klippet Overskæg,
som gav ham Lighed med en Kat. Hans Gang, der mere
var som en Gliden fremad, og de gennemtrængende Blik,
han sendte tilhøjre og tilvenstre uden at røre Hovedet,
fuldstændiggjorde Billedet. Forøvrigt var han rolig og bestemt,
ikke særlig intelligent, men utrolig snu og Despot lige til sin
inderste Sjæl. Han hadede ubarmhjærtigt den Dreng, der
ikke vilde give sig ind under hans Indflydelse, og gav dette
Had Udtryk, ikke ved enkelte Anledninger, men ved en evig
fortsat Forfølgelse i Ord, Blik, Smil og Tiltale. Der laa et
haardt, koldt Udtryk om hans Mund, selv naar han var i
godt Lune, og naar han smilede haanligt eller foragteligt,
blev Udtrykket endnu mere skærende koldt. Til Trods for
alt dette var der dog intet af en Befalingsmand i ham, man
vilde snarere ved første Øjekast holde ham for en velvillig
Fader, der taler til sine Børn som til voxne Mennesker. Og
dog fik man snart at føle, at alt og alle maatte bøje sig for
hans Vilje. Ve den Dreng, der ikke følte sig lykkelig eller
ulykkelig, alt eftersom Obersten viste ham sin Velvilje eller
sit Mishag. »Obersten« var stadig paa alles Læber, alle de
andre Officerer havde Øgenavne – ingen vovede at give
Girardot et. Der var ligesom noget overnaturligt ved ham;
vi havde en Følelse af, at han var alvidende og
allestedsnærværende, og vist er det, al han tilbragte hele Dagen og
en Del af Natten paa Skolen. Naar vi var inde i
Klasserne, listede han omkring paa Rov og undersøgte vore
Kommodeskuffer med egne Nøgler. Han brugte Natten til at
indskrive hver enkelt Drengs Fejl og Dyder i smaa Bøger –
hvoraf han havde et helt Bibliothek – med bestemte Tegn
og forskelligt farvet Blæk i særskilte Rubrikker.
Leg, Spøg og Samtale forstummede, saasnart vi saa ham
langsomt komme glidende igennem Værelset med en af sine
Yndlinge ved Haanden, idet han vuggede sit Legeme frem og
tilbage. Han smilede til én Dreng, saa’ en anden skarpt ind
i Øjet, gik ligegyldigt forbi en tredje og trak haanligt paa
Munden, naar han kom forbi den fjerde; af disse Blik vidste
vi, at den første Dreng var vel anskreven, at den anden var
ham ligegyldig, at han forsætlig ignorerede den tredje, og at
han ikke kunde lide den fjerde. Dette sidste var
tilstrækkeligt til at faa et af hans Ofre til at skælve, saa meget mere,
som man ofte ikke vidste, hvad man havde forbrudt. Drenge
med et modtageligt Sind blev bragt til Fortvivlelse ved denne
uophørlige stumme Forfølgelse og disse frygtelige Blikke; paa
andre blev Resultatet en fuldstændig Lammelse af Viljen,
som en af Tolstoy’erne – Theodor Tolstoy, ogsaa en af
Girardots Elever – har vist os i sin autobiografiske Novelle
»Den syge Vilje«.
Aanden i Skolen var forfærdelig under »Oberstens«
Regimente. I alle Kostskoler er de nyankomne Drenge udsatte
for Forfølgelser; paa denne Maade »prøves Grønskollingerne«
– og taxeres saa efter hvad de er værd. Saaledes er det
overalt; men hos Girardot fik disse Forfølgelser et
uhyggeligere Præg, og udgik ikke fra Kammeraterne i samme Klasse,
men fra dem i første, fra Kammerpagerne, som var Officerer
uden Bestalling.
Girardot gav denne Klasse en ganske særegen Stilling
iblandt Eleverne. Hans System var simpelt hen at give dem
frit Spil; at lade, som om han ikke anede, hvilke frygtelige
Ting, de foretog sig, og igennem dem at holde streng Disciplin
i de andre Klasser. At gengælde et Slag, man havde faaet af
en Kammerpage, betød i Nicolaus den Førstes Tid – i Fald
det blev bekendt – det samme som at blive sendt til en
Bataillon almindelige Soldater, og at modsætte sig en
Kammerpages Luner straffedes paa følgende Maade: de tyve Pager,
hver forsynede med en tyk Egetræs Linial, forsamledes i et
af Værelserne for, med Hr. Girardots stiltiende Samtykke, at
slaa løs af alle Kræfter paa den Synder, der havde vist
Mangel paa Underkastelse.
Første Klasse gjorde selvfølgelig saaledes, hvad den vilde,
og det var ikke længere siden end forrige Vinter, at en af
deres Yndlingslege bestod i at trække »Grønskollingerne«
ud af Sengene og lade dem løbe rundt i et Værelse som
Circusheste, mens Kammerpagerne, bevæbnede med tykke
Guttaperka Piske – nogle staaende i Midten af Stuen, andre
i Udkanten – slog ubarmhjertigt løs paa de stakkels Drenge,
der kun vare iførte deres Natskjorter. Som Regel endte
denne Circusforestilling paa »orientalsk« Maner i oprørende
Udsvævelser. Tidens moralske Begreber og den modbydelige
Maade, hvorpaa en saadan »Circusnat« omtaltes i Skolen, er
af den Beskaffenhed, at jo mindre man siger derom, des
bedre.
Alt dette vidste Obersten; han havde et fuldstændigt
Spionsystem, og intet undgik hans Aarvaagenhed; men saa
længe det blot ikke kunde bevises, at han vidste det, var alt
godt. At lukke Øjnene for, hvad første Klasse gjorde, var
Grundvolden for hans System.
Imidlertid vaagnede der en ny Aand i Skolen, og
nogle Maaneder før jeg kom ind i den, havde der fundet
et fuldstændigt Omslag Sted. I tredje Klasse var der en Del
unge Mænd, som virkelig studerede, og som læste flittigt,
nogle af dem blev senere betydelige Mænd. En af dem, lad
mig kalde ham von Schauff, var saaledes ivrig optaget af at
læse Kants: »Den rene Fornufts Kritik«, da jeg første Gang
traf ham. Desuden var der iblandt dem nogle af de største
og kraftigste Drenge i Skolen.
Denne tredje Klasse taalte ikke Kammerpagernes
Regimente med samme Føjelighed som deres Forgængere. De
var oprørte over, hvad der gik for sig, og efter en Hændelse,
som jeg foretrækker ikke at beskrive, fandt der en ligefrem
Kamp Sted mellem tredje og første Klasse, som endte med,
at Kammerpagerne blev ordentligt afbankede af deres
Undergivne. Girardot fik dysset Sagen ned; men første Klasses
Autoritet var brudt. De beholdt Guttaperka Piskene, men
kom aldrig til at bruge dem mere. Circus Forestillingerne
og lignende Optrin var for bestandig forbi.
Meget var saaledes vundet; men femte Klasse, som
hovedsagelig bestod af ganske unge Fyre, der lige var komne ind
i Skolen, maatte endnu stadig finde sig i Kammerpagernes
smaa Drillerier. Der hørte en stor smuk Have til Skolen;
Drengene fra femte Klasse nød ikke meget godt af den; thi
mens Kammerpagerne sad gemytligt og passiarede i Haven,
maatte de andre uafbrudt løbe alle mulige Ærinder for dem
eller bringe Boldene tilbage, naar de spillede Boldspil. Da
jeg havde været nogle Dage i Skolen og set, hvorledes
Sagerne stod, gik jeg slet ikke ned i Haven, men blev paa
mit Værelse. Jeg var i Færd med at læse, da en af Pagerne
– en rødhaaret Fyr med fregnet Ansigt – kom ind og
befalede mig strax at komme ned.
»Nej, jeg gør ikke! Ser De ikke, at jeg læser?«
svarede jeg.
Hans i Forvejen uskønne Ansigt fortrak sig i Vrede, og
han gjorde Mine til at fare løs paa mig. Jeg satte mig
i Forsvarsstilling. Han forsøgte at slaa mig i Ansigtet med
sin Hue, jeg parerede saa godt, jeg kunde. Saa kylede han
Huen henad Gulvet:
»Tag den op!«
»Tag den selv op!« svarede jeg.
En saadan Ulydighed var uhørt paa Skolen; hvorfor han
ikke strax slog mig ned, véd jeg ikke; han var meget
stærkere og ældre end jeg. Dagen derefter og de følgende
Dage fik jeg lignende Befalinger, men blev haardnakket paa
mit Værelse. Saa begyndte en uafbrudt Række af smaa
Forfølgelser – nok til at bringe en Dreng til Fortvivlelse. Men
heldigvis var jeg altid i godt Humør og besvarede Drillerierne
med Spøg eller tog kun liden Notits af dem. Desuden fik
hele dette Uvæsen snart en Ende.
Vejret begyndte at blive regnfuldt, og vi tilbragte den
meste Tid inden Døre. Ude i Haven tillod første Klasse sig
flot nok at ryge; men inden Døre havde Rygeklubben sit
Tilhold i Taarnet. Kammerpagerne straffede strengt enhver af
de andre Drenge, som de overraskede i at ryge; men selv
sad de til Stadighed ved Kaminen og passiarede og røg
Cigaretter. Deres bedste Tid var efter Klokken ti om Aftenen,
og for at værge sig mod at blive overrumplet af Hr. Girardot,
tvang de os til at holde Vagt. Drengene fra femte Klasse
blev to og to ad Gangen hentede ud af deres Senge og fik
Befaling til at opholde sig paa Gangene og Trappen for at
passe paa og give Signal, naar Obersten kom.
Vi besluttede at gøre en Ende paa disse Nattevagter og
diskuterede frem og tilbage, hvorledes vi skulde gribe Sagen
an, idet vi søgte Raad hos de ældre Klasser. Resultatet blev,
at vi besluttede alle som én at nægte det. »Og naar de saa
begynder at prygle Jer, som de selvfølgelig gør, gaa da saa
mange i Følge som muligt og meld det til Girardot. Han
kender naturligvis Forholdene, men bliver da nødt til at
sætte en Stopper derfor.« Saaledes lød Kendelsen.
Turen til at holde Vagt faldt den Aften paa en Fyrst
Shahovskoy, en af Skolens ældre Elever, og en Hr. Selanoff,
en af de nye, en ualmindelig frygtsom Dreng med en
pigeagtig Stemme. Den ældste fik først Ordren; men da han
nægtede at gaa, lod man ham i Fred. De to Kammerpager
kom derpaa hen til den frygtsomme, som allerede var i
Seng, og da han nægtede at staa op, begyndte de at prygle
ubarmhjærtigt løs paa ham med deres tykke Læderseler.
Shahovskoy havde imidlertid vækket flere af Kammeraterne,
og de gik nu ud for at opsøge Hr. Girardot.
Ogsaa jeg var i Seng, da de to Pager kom til mig og
befalede mig at tage Vagten. Jeg nægtede det; og strax
begyndte de at prygle løs med Selerne. Jeg sad op i Sengen
og søgte at dække mig saa godt som muligt med Hænderne,
men havde allerede faaet flere voldsomme Slag, da en bydende
Stemme raabte: »Første Klasse skal øjeblikkelig møde hos
Obersten!«
Mine Bødler blev strax tamme og hviskede: »Sig ikke
noget om det!«
Hvad der blev forhandlet mellem Hr. Girardot og første
Klasse, fik vi ikke at vide, men da vi næste Dag stod
opstillede i Rækker for at gaa ned til Middagsbordet, tiltalte
Obersten os i en yderst spagfærdig Tone og sagde, at det
var sørgeligt, at Kammerpagerne kunde finde paa at
overfalde en Dreng, der var i sin fulde Ret til at nægte at lystre
dem, og det tilmed en saa spinkel Dreng som Selanoff og
ganske ny i Skolen! Vi var alle oprørte over hans jesuitiske
Talemaader.
Men det var et stærkt Slag for Hr. Girardots Autoritet,
og han glemte os det ikke. Ved enhver Lejlighed lagde han
sin Uvilje for vor Klasse for Dagen.
Min Sygelighed den første Vinter gjorde mig til en
hyppig Gæst paa Skolens Hospital. Efter den hæftige Typhus
led jeg af stærke gastriske Anfald, der ofte gentog sig. Naar
Hr. Girardot under sit Morgenbesøg paa Hospitalet fik Øje
paa mig, sagde han gærne i en halv spøgefuld Tone og paa
Fransk: »Se paa den unge Mand, han er saa stærk som den
nye Bro over Nevaen og tilbringer dog sin meste Tid paa
Hospitalet.«
»Hvor tør De vove at tale saaledes?« sagde jeg. »Jeg
skal bede Doktoren forbyde Dem at komme herind!« og i
den Smag blev jeg ved.
Girardot traadte et Par Skridt tilbage, hans sorte Øjne
flammede, og de tynde Læber blev endnu smallere; saa sagde
han tilsidst: »Har jeg fornærmet Dem, unge Mand? Vi har
nede i den store Forhal to Artilleri-Kanoner, skal vi maaske
duellere?«
»Jeg spøger ikke,« svarede jeg, »og jeg siger Dem, at jeg
ikke mere vil finde mig i Deres Fornærmelser.«
Han gentog ikke sin Spøg, men saa endnu mere ondt
paa mig end før.
Heldigvis var der ikke megen Anledning til at straffe
mig. Jeg røg ikke, mine Klæder var altid i Orden og laa
om Aftenen forskriftsmæssigt sammenlagte foran min Seng.
Jeg holdt meget af al Slags Sport; men da jeg anvendte
megen Tid paa Læsning og paa at korrespondere med min
Broder, var det næppe nok, at jeg fik Tid tilovers til at
spille laptá – et Slags Cricketspil – og jeg var i hvert Fald
aldrig længe ad Gangen nede i Haven. Men blev jeg engang
greben i en Fejl, saa var det ikke mig, men den
Kammerpage, der var min Foresatte, som Hr. Girardot straffede, og
denne unge Mand var tilfældigvis en udmærket Fyr og tillige
en Slægtning af mig.
Alle talte om Girardots Uvilje mod mig, mens jeg selv
kun skænkede den Sag liden Opmærksomhed og derved
rimeligvis forøgede hans Mishag. I samfulde atten Maaneder
nægtede han at give mig Epauletterne, som en Dreng ellers
næsten altid faar efter kun en eller to Maaneders Ophold
paa Skolen, saa snart han blot har lært nogle af de vigtigste
Regler for militær Exercits. Jeg for mit vedkommende følte
mig dog helt vel tilpas uden denne Udmærkelse. Tilsidst
tilbød en af Skolens Officerer frivilligt at indexercere mig – det
var Skolens bedste Gymnastiklærer – og da han mærkede,
at jeg kunde alle Øvelserne upaaklageligt, henvendte han sig
til Girardot og indstillede mig til Epauletterne. Obersten
nægtede at give mig dem, og dette gentog sig flere Gange,
saa at Officeren tilsidst betragtede det som en personlig
Fornærmelse. Da Skolens Direktør engang spurgte ham, hvorfor
jeg ingen Epauletter bar, svarede han dristigt: »Den unge
Mand kan sine Ting upaaklageligt, det er Obersten, der
ikke vil give ham dem.« Derefter kom Girardot selv –
rimeligvis paa Direktørens Opfordring – og opfordrede Officeren
til at prøve mig endnu en Gang, og den selv samme Dag
gav han mig Epauletterne.
Imidlertid var Oberstens Indflydelse i stærk Dalen, Skolens
Karakter undergik en komplet Forandring. I hele tyve Aar
havde han gennemført sit Ideal, hvilket var at holde Drengene
korrekt friserede, krøllede og pigeagtige af Udseende, for
tilsidst at sende dem til Hoffet lige saa forfinede som Ludvig den
Fjortendes Hofmænd. Om de lærte noget eller ikke, lagde
han liden Vægt paa; hans Yndling var den, der var bedst
forsynet med alle Slags Børster og lugtende Vande, hvis
civile Dragt, som han tog paa, naar han om Søndagen var
i sit Hjem, var af bedste Snit, og som forstod at gøre det
eleganteste Buk.
Tidligere, naar Girardot holdt sine Prøver paa
Hofceremonier, maatte en af Pagerne svøbe sig i et af de
rødstribede Sengetæpper for at forestille Kejserinden ved en
Kur, og de andre Drenge nærmede sig med næsten religiøs
Andagt denne fingerede Kejserinde for at kysse hende paa
Haanden og derpaa trække sig tilbage med det mest korrekte
og ærbødige Buk. Nu gik det imidlertid ikke mere saaden
til, skønt de alle var fuldstændig comme il faut, naar de
var ved Hoffet, kunde de f. Ex. paa Prøverne i Skolen
gøre de mest bjørneagtige Buk og derpaa briste ud i
øredøvende Latter – Obersten var ved at forgaa af Raseri.
Tidligere plejede de mindre Drenge, som skulde møde til
en større Kur ved Hoffet og i den Anledning var blevne
krøllede, at lade Krøllerne sidde, saa længe de vilde, nu
var det første, de gjorde, naar de kom tilbage, at holde Hovedet
under Vandhanen for at blive fri for Krøllerne. Et
pigeagtigt Udseende vakte kun Latter, og at blive sendt til Kur
for at staa som Dekoration betragtedes nu snarere som en
Slavetjeneste i Stedet for, at man før havde anset det for en
Naade. Engang da nogle af de mindre Drenge var blevne
hentede op til Slottet for at lege med de smaa Storfyrster,
noget som undertiden skete, havde en af Prinserne under sin
Leg lavet en haard Knude af sit Lommetørklæde og brugte
det mod Drengene; en af disse gjorde nu akkurat det samme
og slog saadan løs paa den lille Højhed, at han gav sig
til at brøle højt. Girardot var rædselsslagen; men den gamle
Sebastopol-Admiral, som var Storfyrstens Lærer, roste vor
Dreng.
En ny Aand, præget af Alvor og Flid, udviklede sig i
vor Skole saa vel som i alle andre. Tidligere havde Pagerne,
i sikker Forvisning om, at de alligevel fik de Karakterer, der
var nødvendige for deres Udnævnelse til Officerer i Garden,
tilbragt de første Aar uden at bestille noget; først i de to
sidste Klasser begyndte de at læse med mere eller mindre
Iver. Ogsaa dette var anderledes nu, og de lavere Klasser
var i Reglen flittige. Skolens Moral var ogsaa helt forskellig
fra det, den havde været; orientalske Adspredelser betragtedes
med Afsky, og et Forsøg eller to paa at genoptage dem,
endte med Skandale og naaede lige til Salonerne i St.
Petersborg. Girardot fik sin Afsked. Man tillod ham at beholde
sin lille Ungkarle Lejlighed i Pageskolen, og vi havde ofte
senere Anledning til at se ham, naar han, indhyllet i sin
lange Militærkappe, vandrede omkring, synlig fordybet i
allehaande mørke Tanker; – han kunde fra sit Synspunkt næppe
andet end fordømme den ny Aand, som nu hurtigt udviklede
sig i Skolen.
\section{II.}
Over hele Rusland talte man om Opdragelse. Ikke saa
saare var Freden sluttet i Paris, og Censuren bleven noget
mindre streng, førend Oplysningsforholdene ivrigt diskuteredes.
De store Massers Uvidenhed, Vanskelighederne, som hidtil
havde ophobet sig for dem, der vilde lære, Manglen paa
Skoler ude i Landet, den forældede Undervisningsmethode og
Midlerne, hvormed man kunde afhjælpe disse Onder, blev nu
almindeligt Diskussions-Emne i de dannede Kredse, i Pressen,
ja endog i de aristokratiske Saloner. De første Højskoler for
Piger blev grundede 1857 efter en fortrinlig udarbejdet Plan
og med en udmærket Lærerstab. Som ved Troldom fandtes
der pludseligt en Mængde Mænd og Kvinder, der ikke alene
var rede til at ofre deres Liv for Skolegerningen, men som
viste sig at være udmærkede Pædagoger, ogsaa i Praxis.
Deres skriftlige Præstationer vilde indtage en Hædersplads
i ethvert Lands Litteratur, hvis de blev kendte.
Ogsaa Pageskolen følte Virkningerne af det nye Liv. Paa
nogle faa Undtagelser nær var de tre nederste Klassers
Formaal det, virkelig at lære noget. Chefen for Undervisningen,
Inspektør Winkler, Oberst i Artilleriet, var selv en Mand med
Kundskaber, dygtig Mathematiker og med Fremskridts Ideer.
Han fandt paa et fortræffeligt Middel til at anspore
Læselysten; i Stedet for de halvsløve Lærere, der før var blevne
anvendt i de lavere Klasser, søgte han nu at sikre Skolen
de allerbedste. Efter hans Mening var ingen Professor for
god til at lære de mindste Drenge endog Begyndelsesgrundene
i et Fag.
Til at undervise fjerde Klasse i Begyndelsesgrundene i
Algebra valgte han saaledes en første Rangs Mathematiker og
født Lærer. Kaptajn Sukhonin, og Klassen tog øjeblikkelig fat
paa Mathematik. Forøvrigt var denne Mand Lærer for
Storfyrst-Tronfølgeren, Nikolaus Alexandrowich, der senere døde
i en Alder af to og Tyve Aar; en Gang om Ugen kom
Tronarvingen for at tage Del i Skolens Algebratime hos
Kaptajnen. Kejserinde Alexandrovna var en begavet Kvinde og
mente, at det vilde anspore hendes Søn til at lære, naar han
kom i Berøring med flittige Drenge. Han sad iblandt os
andre og maatte som vi besvare Lærerens Spørgsmaal. Men
alt medens Kaptain Sukhonin talte, sad han og morede sig
med at tegne eller hviskede alle Slags pudsige Indfald til
Sidekammeraterne. Han var en godmodig Dreng, meget
venlig og blid af Væsen, men overfladisk i sin Lærdom og
endnu mere i sine Følelser.
I femte Klasse fik Inspektøren anbragt to mærkelige
Mænd. Han kom en Dag ind til os og fortalte med
straalende Ansigt, at han havde en god Nyhed til os.
Professor Klasovsky, en stor klassisk Philolog, og en Mand, som
var hjemme i russisk Litteratur, havde lovet at lære os
Grammatik igennem alle fem Klasser, saaledes at han hvert
Aar skiftede Klasse med os. En anden Universitets-Professor,
Hr. Becker, Bibliothekar ved det kejserlige National-Bibliothek,
vilde gøre det samme i Tysk. Inspektøren tilføjede, at
Professor Klasovsky var noget svag af Helbred i Vinter, men at
han var overbevist om, at vi alle vilde være meget stille i
Timen. Udsigten til at faa en saadan Lærer var for god til,
at man skulde lade den gaa fra sig.
Og Inspektør Winkler saa rigtigt. Vi var stolte af at
have Universitets-Professorer til Lærere, og omendskønt der
i »Kamchatka« – i Rusland har de bageste Bænke i hver
Klasse Navn efter denne fjærnt liggende, uciviliserede Halvø –
rejste sig Stemmer for, at vi skulde holde »Pølsemageren« det
vil sige Tyskeren i »tilbørlig Respekt«, var den offentlige
Mening i Klassen dog afgjort til Fordel for Professorerne.
»Pølsemageren« vandt os strax. En høj Mand med en
umaadelig stor Pande og meget venlige, kloge Øjne, ikke fri
for et Stænk af Lune, traadte en Dag ind i Klasseværelset
og sagde paa godt Russisk til os, at han havde i Sinde at
dele vor Klasse i tre Afdelinger. Den første skulde bestaa
af »Tyskerne«, de, som allerede kendte Sproget, og af dem
fordrede han alvorligt Arbejde; anden Afdeling vilde han
lære Grammatik og tysk Litteratur, overensstemmende med
det fastsatte Program, og tredje Afdeling, sluttede han med
et indtagende Smil, vilde blive »Kamchatka«. »Af Jer,« sagde han,
»forlanger jeg kun, at I i hver Time skal afskrive
fire Linier, som jeg vælger af en Bog; naar de fire
Linier er afskrevne, kan I gøre, hvad I vil, kun ikke
forstyrre de andre i deres Arbejde. Og jeg lover Jer, at jeg
i Løbet af fem Aar skal faa lært Jer en Del Tysk og noget
af Tysklands Litteratur. Naa, hvem vil saa høre lil Tyskerne?
De, Stackelberg? De, Launsdorff? Maaske ogsaa nogle af
Russerne? Og hvem vil til Kamchatka? Fem, sex Drenge,
som ikke kunde et tysk Ord, tog Ophold i denne fjærne
Provins. De fire Linier – som i de højere Klasser blev til
et Dusin eller en Snes – afskrev de paa det omhyggeligste,
og Professor Becker forstod at vælge disse Linier saa godt, og
ofrede saa megen Opmærksomhed paa Drengene, at de efter
fem Aars Forløb virkelig kendte en Del til Sproget og dets
Litteratur.
Jeg kom iblandt Tyskerne. Min Broder, Alexander,
havde i sine Breve saa vedholdende paalagt mig at studere
Tysk, dette Sprog, der ejer en saa rig Litteratur, og i hvilket
enhver værdifuld Bog er oversat, at jeg ivrigt havde taget fat
paa at lære mig det selv. Jeg oversatte og gennemgik meget
omhyggeligt en Side af en temmelig vanskelig Bog og lærte,
efter Professorens Raad, Konjugationer, Adverbier og
Præpositioner udenad og begyndte saa at læse. Det er en
udmærket Methode at lære et Sprog paa. Professor Becker
raadede mig ogsaa til at subskribere paa et billigt illustreret tysk
Tidsskrift, og dets Illustrationer med de dertil hørende
Fortællinger, gav mig stadig Anledning til at læse Sproget, som
jeg temmelig snart blev Herre over.
Henimod Vinterens Slutning bad jeg Professor Becker om
at laane mig en Udgave af Goethes »Faust«. Jeg havde læst
den i en russisk Oversættelse og havde ogsaa læst Turgeniews
smukke Novelle af samme Navn; nu længtes jeg efter at lære
det store Værk at kende i Original. »De kan ikke forstaa
meget af den; den er altfor philosofisk,« sagde Professoren
med sit milde Smil; men ikke desmindre bragte han mig en
lille tyk Bog med Blade, som var gulnede af Ælde, og som
indeholdt det udødelige Drama. Han anede lidet, hvilken
uendelig Glæde denne lille tykke Bog beredte mig. Jeg slugte
hver Linie, betaget af dens dybe Mening og dens Musik.
Jeg begyndte helt forfra med de første Vers af den
vidunderlig skønne Indledning og kunde snart hele Sider udenad.
Faust’s Monolog i Skoven, især de Linier, hvor han taler
om sin Forstaaelse af Naturen, bragte mig fuldstændig i
Extase og har den Dag i Dag bevaret sin Magt over mig.
Hvert Vers blev lidt efter lidt en god Ven. Gives der vel
en højere æstetisk Nydelse end at læse Poesi i et Sprog,
som man ikke helt forstaar? Det er, som laa der en let
Taage over det hele, en Stemning, der saa udmærket passer
til Poesi. Ord, hvis trivielle Mening – naar man kender
Sproget i dets Enkeltheder – ofte kan virke forstyrrende i
det poetiske Billede, de skal udmale, faar en finere Tone
over sig, medens selve Musiken i Digtningen lyder stærkere
igennem.
Professor Klasovsky’s første Time var en Begivenhed for
os. Han var en lille Mand paa henved Halvtredsindstyve
Aar, meget hurtig i sine Bevægelser, med klare, kloge Øjne
og et let sarkastisk Udtryk, hans Pande var høj som en
Digters. Da han kom ind i Klassen, sagde han med lav
Stemme, at han led af et kronisk Halsonde, og af den Grund
ikke kunde tale ret højt, hvorfor han bad os om at sætte os
ganske nær ved ham. Han stillede sin Stol lige foran den
første Række Pulte, og vi samlede os om ham som en
Flok Bier.
Hans Opgave var at lære os russisk Grammatik, men i
Stedet for den kedsommelige Grammatik-Time oplevede vi
noget helt forskelligt fra det, vi havde ventet. Det var
Grammatik; men her kom i Sammenligning med et
gammelt russisk folkeligt Udtryk en Linie af Homer eller af
Sanskrit, hvis Skønhed han gengav i russiske Ord. Saa kom
der et Schillersk Vers, der fulgtes af en sarkastisk
Bemærkning om en eller anden moderne social Fordom, saa igen
alvorlig Grammatik og derpaa en bred poetisk eller
philosofisk Redegørelse.
Selvfølgelig var der meget, som vi ikke forstod, eller af
hvilket vi ikke fattede den dybere Betydning; men ligger ikke
netop Fortryllelsen ved alt Studium deri, at der stadig aabnes
nye og uventede Udsigter for os, som vi endnu ikke fatter,
men som lokker os til at trænge dybere og dybere ind i det,
der først viste sig som et svagt Omrids. Vi hang ved
Professorens Læber, nogle af os staaende tæt bag hans Stol,
andre med Haanden hvilende paa hinandens Skuldre og
nogle støttende sig til Pultene i første Række. Da vor
Lærers Stemme henimod Timens Slutning blev svagere, stod
vi aandeløst og hørte efter. Inspektøren aabnede Døren til
Klassen for at se, hvorledes vi opførte os overfor vor Lærer;
men da han saa den lyttende Sværm, trak han sig tilbage
paa Taaspidserne. Selv Dauroff, en urolig Aand, stirrede
paa Professor Klasovsky, som om han vilde sige: »Naa,
saadan en Karl er du!« Og Kleinau, en uforbederlig doven,
cirkassisk Dreng, med et tysk Navn, sad stille som en Mus,
medens der i de fleste andre rørte sig noget godt og stort,
som om en uanet Verden i en Aabenbaring viste sig for
dem. Paa mig fik Professoren en stærk Indflydelse, som
voxede med Aarene. Inspektør Winklers Spaadom om, at
jeg maaske dog vilde komme til at holde af Skolen, gik i
Opfyldelse.
I det vestlige Europa og rimeligvis i Amerika med synes
der ikke at være mange saadanne Lærere; men i Rusland er
der ikke en betydelig Mand eller Kvinde i det litterære eller
politiske Liv, der ikke skylder sin Lærer i Litteratur den
første Impuls til en højere Udvikling. Hver eneste Skole i
Verden burde eje en saadan Lærer. Hver Lærer har sit
særlige Fag i Skolen, og der er ingen Forbindelse mellem
de forskellige Undervisningsemner. Kun Læreren i
Litteraturhistorie har Frihed til at behandle sit Thema efter eget
Skøn, naar han blot følger Skoleprogrammet i dets
almindelige Omrids. Han kan forene den særlig historiske
Videnskab med den sproglige, bygge Bro imellem dem ved en
bred philosophisk og menneskelig Fremstilling, kan vække
højere Ideer og Inspirationer i de Unges Hjærter og Hjærner
Naar han forklarer Sprogets Udvikling, den tidligste episke
Periode, Folkesangene og Musiken, og senere hen sit eget
Lands moderne Digtning, dets videnskabelige, politiske og
philosophiske Litteratur og de forskellige Strømninger, den
har fremkaldt, saa bliver han nødsaget til at berøre den
menneskelige Aands Udvikling, som ligger bag hver enkelt af
disse Videnskaber.
Det samme burde ubetinget gøres ogsaa for
Naturvidenskabernes vedkommende. Det er ikke nok, at Eleverne lærer
Physik, Kemi, Astronomi, Meteorologi, Zoologi og Botanik,
men der burde bibringes dem et almindeligt Syn paa Naturen
som et Hele, bygget f. Ex. over første Bind af Humboldts
»Cosmos«.
En anden af vore Lærere vandt Bugt med vor temmelig
oprørske Klasse paa en hel anden Maade. Det var
Skrivelæreren, den beskedneste i Lærerstaben. Naar
»Hedningerne« – det vil sige de franske og tyske Lærere – af
os betragtedes med liden Ærbødighed, saa var Skrivelæreren,
Hr. Ebert, en sand Martyr. At være uforskammet mod ham
blev næsten anset for god Tone. Hans Fattigdom maa alene
have været Grunden til, at han holdt ud i Skolen.
De ældste i Klassen, de, som havde været der i to eller
tre Aar, uden at være blevne flyttede op, behandlede ham
værst; han havde imidlertid truffet en Overenskomst med
dem: »én Spilop i hver Time, og ikke mere,« men det
blev kun daarlig overholdt. En Dag tog en af Beboerne af
Kamchatka Tavlesvampen, dyppede den i Blæk og Kridt og
kylede den af al Magt imod den ulykkelige Skrivelærer.
»Grib den, Hr. Ebert!« raabte han. Svampen traf Hr. Eberts
Skulder, og Blækket sprøjtede op i hans Ansigt og ned ad
hans hvide Skjortebryst.
Vi var alle vis paa, at vor Martyr nu endelig vilde tabe
Taalmodigheden og forlade Værelset for at melde os for
Inspektøren, Men han trak sit Bomulds Lommetørklæde frem,
gav sig til at gnide sit Ansigt og sagde roligt: ȃn Spilop
mine Herrer – nu ikke flere i Dag!« og han tilføjede med
dæmpet Stemme, idet han atter tog fat paa at rette en
Stilebog: »Skjorten er ødelagt!«
Vi saa flove og dumme ud. I Stedet for at angive os,
tænkte han strax paa Overenskomsten! I et Nu var
Stemningen i Klassen slaaet om til Gunst for ham. »Du har
baaret dig grimt ad,« sagde vi til den Kammerat, der havde
kastet Svampen. »Han er fattig, og du har ødelagt hans
Skjorte. Skam Dig!«
Synderen rejste sig strax og gjorde en Undskyldning.
»Ja, man maa nu engang lære!« var alt hvad Hr. Ebert
med en noget sørgmodig Stemme svarede. Resten af Timen
var alle stille, og inden næste Time havde vi aftalt, at
vi vilde skrive saa smukt, som det var os muligt, og selv
bringe Hr. Ebert vore Bøger med Anmodning om at rette
dem. Han straalede af Lykke den Dag.
Denne Begivenhed gjorde et dybt Indtryk paa mig, og
jeg føler endnu den Dag i Dag Taknemlighed mod den
mærkelige Mand for den Lektion, han gav os.
Med vor Tegnelærer, Hr. Ganz, naaede vi derimod aldrig
at komme paa en god Fod. Han angav altid strax dem, der
var uopmærksomme i Klassen. Efter vor Mening havde han
ikke Ret til at gøre det, fordi han kun var Tegnelærer og
særlig fordi han ikke var retfærdig. Under Arbejdet skænkede
han de fleste af os liden Interesse, men tilbragte sin meste
Tid med at rette de Elevers Tegning, som tog privat
Undervisning hos ham, eller som betalte ham for at hjælpe dem
med Examenstegningen, for at de kunde faa en god Karakter.
Vi bar intet Nag til Kammeraterne, tværtimod, vi fandt det
ganske i sin Orden, at de, som intet Hoved havde for
Mathematik eller ikke kunde huske deres Landkort,
sørgede for at skaffe sig en ordentlig Examenskarakter ved
at bestille et Kort eller en Tegning hos en Tegnelærer. Kun
for de to øverste Klassers vedkommende ansaas det ikke
for passende at ty til saadanne Midler; de øvrige derimod
kunde med uforstyrret Samvittighed tillade sig det. Men
Læreren behøvede ikke at gøre disse bestilte Tegninger, og
naar han gik ind paa det, saa burde han i hvert Fald være
overbærende imod sine Elever. Det var vor Moral. Men
der forløb ikke en Time, uden at han indgav Klager, og
han blev mere og mere hovmodig.
Saa snart vi var flyttede op i fjerde Klasse og følte os
mere hjemme i Korpset, besluttede vi at lægge Bidsel paa
ham. »Det er Jer egen Skyld, naar han tiltager sig saa
megen Ret over Jer,« sagde de ældre Kammerater til os.
»Vi plejede at kunne holde ham i Tømme.«
En Dag mødte to af Klassens bedste og flinkeste Elever
med Cigaretter i Munden og gik hen til Hr. Ganz for at
bede ham om Ild. Dette var selvfølgeligt kun en Spøg
– det faldt ingen af os ind at ryge i Klasseværelserne – og
efter Skolens Regler skulde Læreren nu kort og godt bede
vedkommende Elever om at forlade Klassen, men Hr. Ganz
skrev dem ind i Protokollen, og de blev strengt straffede.
Det var den Draabe, der fik Bægeret til at flyde over. Vi
blev nu enige om at give ham en ordentlig
»Benefice-Forestilling«. Programmet blev fastsat saaledes: Hele Klassen
skulde en Dag møde bevæbnet med Linealer, og gøre en
saadan Larm, ved at slaa med Linealerne i Bordene, at Hr.
Ganz blev fordrevet fra Værelset. Men denne Plan frembød
mange Vanskeligheder; thi vi havde i Klassen nogle
»Skørtedrenge«, som nok vilde love at være med i Demonstrationen,
men som, naar det kom til Stykket, rimeligvis vilde blive
bange og trække sig tilbage, og saa vilde Hr. Ganz angive
alle os øvrige. I den Slags Sammensværgelser er Enighed
den første Betingelse, fordi Straffen, hvorledes den end bliver,
altid føles lettere, naar den træffer hele Klassen i Stedet for
nogle enkelte. Det lykkedes os dog med næsten
machiavellisk Snildhed at overvinde alle Vanskeligheder. Paa et
givet Signal skulde alle vende Ryggen til Hr. Ganz, gribe
Linealerne, som laa beredt i Pultene, og hamre løs. Paa
denne Maade vilde »Skørtedrengene« ikke blive forfjamskede,
naar Hr. Ganz saa paa dem. Nu gjaldt det kun om at finde
Signalet! At fløjte, som de gør i Røverhistorierne, gik ikke
an, ja selv at nyse maatte forkastes. Hr. Ganz kunde være
i Stand til at angive den enkelte, der havde nyst. Signalet
maatte være lydløst. En af dem, der tegnede godt, skulde
tage sin Tegning, gaa op og vise Læreren den, og saa snart
han atter tog Plads, var Øjeblikket kommet.
Alt gik fortræffeligt. Nessadoff bragte sin Tegning op,
og Ganz rettede den i Løbet af nogle faa Minutter, der
forekom os som en Evighed. Endelig gik han tilbage til sin
Plads, standsede et Øjeblik, saa paa os og satte sig. I samme
Nu drejede hele Klassen sig rundt, Linealerne dansede
muntert paa Pultene, og nogle af os raabte højt: »Ud med
Ganz! Afsted med ham!« Larmen var øredøvende, alle
Klasserne i Skolen vidste, at nu fik Ganz sin
Benefice-Forestilling. Han stod og brummede noget, men gik saa ud. En
af Officererne kom ind – Larmen blev ved – saa kom
Underinspektøren og tilsidst Inspektør Winkler selv. Nu
standsede Larmen øjeblikkeligt, og Afstrafningen begyndte.
»Duxen føres strax i Arrest!« kommanderede Hr. Winkler, og
jeg, som var Nummer et i Klassen og selvfølgelig Dux,
maatte marschere afsted til den mørke Celle. Det fritog mig
for at overvære, hvad der nu fulgte efter. Direktøren kom
og Hr. Ganz blev anmodet om at nævne Anstifterne, men
kunde ingen Navne opgive. »De vendte alle Ryggen til mig,
og saa begyndte Larmen,« var hans Svar. Hele Klassen
blev ført nedenunder, og endskønt Piskning nu ikke mere
anvendtes i Skolen, blev de to Elever, som i sin Tid bad
Hr. Ganz om Ild, pryglede med Birkeriset, idet man gik ud
fra, at hele Anslaget var en Hævn, fordi de dengang var
blevne straffede.
Alt dette erfarede jeg først ti Dage senere, da jeg fik
Lov til atter at vise mig i Klassen. Jeg maa tilstaa, at disse
Dage i den mørke Celle, uden noget at læse i, forekom mig
frygtelig lange, jeg forfattede et Digt – i gyselige Vers –
hvori jeg besang fjerde Klasses Handling som en Heltegærning.
Vi blev nu selvfølgelig Skolens Helte, og vi havde den
første Maaned eller længer endnu, nok at gøre med at
fortælle og atter fortælle, hvorledes alt var gaaet til. Men saa
kom Søndagene – alle Søndagene lige til Julen – da det
blev forbudt os at tage hjem, og vi maatte blive paa Skolen.
Da vi alle var samlede, lykkedes det os dog at gøre disse
Søndage ret taalelige. »Skørtedrengenes« Mødre bragte dem
Bunker af Slikkerier, og de af os, som havde Penge, brugte
dem til at købe Kager for – mere solide før Middagen og de
lækrere efter denne – mens Drengene fra de andre Klasser
ved Hjemkomsten om Aftenen smuglede Masser af Frugt ind
til »den tapre fjerde Klasse«. Hr. Ganz opgav fremtidigt at
give os Anmærkning; men Tegnetimerne var fuldstændig tabt
for os: ingen af os havde Lyst til at lære noget af denne
vindesyge, ubehagelige Mand.
\section{III.}
Min Broder Alexander var paa den Tid i Kadetkorpset
i Moskov, og vi førte en livlig Korrespondance. Saa længe
jeg endnu var i mit Hjem, havde dette været umuligt; thi
Fader ansaa det som hans Forret at læse alle Breve, der
kom til Huset, og han vilde snart have sat en Stopper for
enhver Udtalelse, der ikke drejede sig om ganske almindelige
Ting. Nu derimod kunde vi i vore Breve diskutere, hvad vi
vilde. Den eneste Vanskelighed, vi havde, var at skaffe Penge
til Frimærkerne; men vi lærte os snart til at skrive saa
smaat, at der i hvert enkelt Brev kunde rummes en utrolig
Masse Stof. Alexander, som havde en sjælden smuk
Haandskrift, drev det til at kunne faa fire trykte Sider paa en
Side Brevpapir, og hans Miniatur-Bogstaver var lige saa
læselige som de allermindste Typer i god Tryk. Stor Skade, at
disse Breve, som han opbevarede som kostbare Relikvier, er
gaaet tabt. Regerings-Politiet tog dem paa et af sine
voldelige Indbrud hos ham.
Vore første Breve drejede sig særlig om de nye
Omgivelser, jeg var kommen i, men antog meget hurtigt en
alvorligere Karakter. Min Broder kunde ikke finde sig i at
skrive om Bagateller, selv i selskabelig Omgang kom der
først Liv i ham, naar Samtalen kom ind paa alvorlige Æmner.
Han beklagede sig over, at han følte ligefrem physisk
Smerte i Hjærnen, naar han var sammen med Mennesker,
der kun brød sig om at snakke om Trivialiteter. Han var
langt forud for mig i aandelig Udvikling, og han drev mig
fremad, idet han bragte det ene videnskabelige eller
philosophiske Spørgsmaal paa Bane efter det andet, og gav mig
stadige Raad med Hensyn til, hvad jeg skulde læse og lære.
Hvilken Lykke var det ikke for mig at have en saadan
Broder, en Broder, som tilmed elskede mig højt! Jeg skylder
ham det bedste i min Udvikling.
Han raadede mig til at læse Poesi og afskrev efter
Hukommelsen i sine Breve enkelte Vers og hele Digte.
»Læs Poesi!« skrev han. »Poesi gør Menneskene bedre!«
Hvor ofte har jeg senere i mit Liv følt Sandheden af denne
Udtalelse. Læs Poesi, den gør Menneskene bedre! Han var
selv en Poet og havde mærkværdig let ved at skrive
musikalske Digte, og jeg finder, det er stor Skade, at han
ikke slog ind paa Digterbanen. Men den Reaktion imod
Kunst, der i Begyndelsen af Treserne gjorde sig gældende
iblandt den russiske Ungdom, og som Turgeniew saa
udmærket har skildret i Bazaroff – »Fædre og Sønner« –
forledte ham til at betragte sine poetiske Udgydelser som noget
foragteligt og til hovedkulds at kaste sig ind i
Naturvidenskaberne. Jeg maa dog tilstaa, at vi ikke havde samme
Smag i Litteraturen. Hans Yndlingsdigter var Venevitinoff,
medens jeg sværmede for Nekrasoff, hvis Vers ofte var
umusikalske, men hvis Sympathi for »de Undertrykte og
Forurettede«, talte lige til mit Hjærte.
»Ethvert Menneske maa have en Opgave i Livet,« skrev
han engang til mig. »Uden et Maal, uden en Opgave er
Livet ikke Liv.« Og han raadede mig til at finde et Maal,
der var værd at leve for. Jeg var dengang altfor ung til at
følge denne Opfordring, men den vakte i mig en ubestemt
Længsel efter noget godt; dog var jeg ikke i Stand til at
sige mig selv, hvori dette gode skulde bestaa.
Fader gav os kun sparsomme Lommepenge, og jeg
havde aldrig Raad til at købe Bøger; men naar
Alexander af en af Tanterne fik nogle faa Rubler, brugte
han aldrig en Hvid af dem til Fornøjelser, men købte en
Bog og sendte mig. Han var meget imod ensartet Læsning.
»Man maa have et Spørgsmaal at rette til den Bog, man
læser,« skrev han. Jeg forstod dengang ikke helt denne
Bemærkning og kan nu ikke uden Forfærdelse tænke paa de
Masser af Bøger, ofte af en ganske speciel Karakter, som jeg
dengang læste i alle Brancher, men i Særdeleshed dog af
historisk Beskaffenhed. Jeg spildte ikke min Tid paa franske
Romaner, efter at Alexander nogle Aar tidligere havde
karakteriseret dem med en meget affejende Dom: »De er
taabelige og skrevne paa et daarligt Sprog,« sagde han.
De store Spørgsmaal om den Forestilling, vi skulde
danne os om Universet – »Weltanschauung« siger Tyskeren
– udgjorde selvfølgelig Hovedbestanddelen i vor
Korrespondence. Ingen af os havde i Barndommen været særlig
religiøs. Man tog os med i Kirke; men i en russisk Kirke i et
lille Sogn eller en Landsby er det mere Mængdens højtidelige
Holdning, der gør Indtryk end Messen selv. Af alt,
hvad jeg havde hørt i Kirken, var der kun to Ting, der
havde gjort Indtryk paa mig: De tolv Sider af Evangeliet,
som omhandler Lidelseshistorien, og som i Rusland læses
ved Aftentjenesten paa Langfredag, og den korte Bøn, som
fordømmer Hovmodet, og som læses under den store Faste,
og med sine simple Ord og sin dybe Følelse virkelig lyder
gribende smuk. Puschkin har omsat den i Vers.
Senere i St. Petersborg gik jeg flere Gange i den
romerskkatolske Kirke, men Gudstjenestens theatralske Karakter og
Mangel paa virkelig Følelse stødte mig – ikke mindst,
naar jeg saa en polsk Soldat eller en Bondekone ligge
hensunken i simpel, inderlig Bøn i en af Kirkens yderste Kroge.
Jeg forsøgte ogsaa at gaa i protestantisk Kirke; men da jeg
kom ud igen, greb jeg mig i at sige højt for mig selv
Goethes Ord:
\begin{quote}
»Doch werdet Ihr nie Herz zu Herzen schaffen,\forcelinebreak
Wenn es euch nicht von Herzen geht!« – –
\end{quote}
Alexander havde imidlertid med sin sædvanlige Heftighed
kastet sig over den lutherske Tro. Han havde læst Michelets
Bog om Servet, og havde udarbejdet en Religion for sig selv
over Grundtrækkene af denne store Stridsmands Lære. Han
studerede med Begejstring Augsburger Konfessionen, som han
skrev af og sendte mig, og vore Breve blev snart fulde af
Diskussioner om Naaden og om Texterne til Paulus’ og
Johannes’ Breve; men theologiske Diskussioner interesserede
mig ikke særligt. Efter at jeg var kommen mig af min
Typhusfeber, havde jeg kastet mig over en hel anden Slags
Læsning.
Vor Søster Helena var nu gift og boede i St.
Petersborg, og hver Lørdag havde jeg Lov til at besøge hende.
Hendes Mand havde et udmærket Bibliothek, i hvilket det
sidste Aarhundredes franske Philosopher og de moderne
franske Historikere var godt repræsenterede, og jeg kastede
mig med Lidenskab over denne Læsning. Imidlertid var den
Slags Bøger forbudt i Rusland, og jeg kunde saaledes ikke
tage dem med mig hjem paa Skolen; men hver Lørdagaften
sad jeg til langt ud paa Natten i min Svogers Bibliothek og
læste Encyclopædisternes Værker, Voltaires philosophiske
Afhandlinger, Stoikernes Skrifter, særlig Marcus Aurelius og
mange andre lignende Værker. Universets Uendelighed,
Naturens Storhed, dens Poesi og evigt pulserende Liv gjorde
et dybere og dybere Indtryk paa mig. Det aldrig
ophørende Liv og dets Harmonier gav mig den
Begejstringens Henrykkelse, som den unge Sjæl tørster efter, samtidig
med, at mine Yndlings-Forfattere satte mig i Stand til at
finde Udtrykkene for min egen vaagnende Kærlighed til
Menneskeheden og Tro paa dens Fremskridt, det, der udgør
den bedste Del af en Mands Ungdom og efterlader sit Spor
for hele Livet.
Paa den Tid var Alexander lidt efter lidt gaaet over til
at blive en Tilhænger af Kants Agnosticisme, og
Relativiteternes Begreb – »Begreb om Tid og Rum og Tid alene« –
og saa fremdeles, fyldte Side paa Side i vore Breve, hvis
Skrift blev mere og mere mikroskopisk, eftersom Emnet, der
afhandledes, blev mægtigere. Dog hverken dengang eller
senere, naar vi, som hyppigt skete, i timevis drøftede
Kants Philosophi, fik min Broder mig paavirket til at blive
en Tilhænger af Kønigsberger-Philosophen.
Naturvidenskaberne, det vil sige Mathematik, Physik og
Astronomi, blev mit Hovedstudium. I Aaret 1858, førend
Darwin endnu havde udgivet sit udødelige Værk, publicerede
en Moskower-Professor, Roulier, tre Forelæsninger om
Nedstamnings-Theorien, og min Broder optog øjeblikkelig hans
Ideer om Arternes Foranderlighed. Alexander lod sig
imidlertid ikke nøje med halve Beviser og gav sig ivrigt i Lag med
at studere en Mængde Bøger om Arvelighed og lignende Emner;
i sine Breve meddelte han saa mig Hovedtrækkene af sin
Viden, og gjorde mig bekendt med sine Ideer og sine Tvivl.
Da »Arternes Oprindelse« udkom, formaaede den ikke at
bilægge hans Tvivl paa alle Punkter, men vakte kun nye
Spørgsmaal til Live i ham og ansporede ham til yderligere
Flid i sine Studier. I flere Aar diskuterede vi de forskelligste
Spørgsmaal om Oprindelsen til Arternes Afvigelse og
Betingelsen for deres Omdannelse og Bestaaen – med andre
Ord de samme Spørgsmaal, som langt senere debatteredes i
den Weissmann-Spencerske Konflikt, i Galtons Undersøgelser
og i de moderne Ny-Lamarckianeres Værker. Med sit Hang til
Philosophi og Kritik havde Alexander strax forstaaet disse
Spørgsmaals afgørende Betydning for Theorien om Arternes
Foranderlighed, skønt de dengang endnu blev oversete af saa
mangen Forsker.
Hver Sommer blev omtrent Halvdelen af Pagerne sendt
til Lejren ved Peterhof. De lavere Klasser fritoges imidlertid
for denne Felt-Tjeneste, og jeg tilbragte saaledes de to første
Somre paa Nikolskoye. For mig var Afrejsen fra Skolen,
Jærnbaneturen til Moskow og Mødet med Alexander en saa lykkelig
Begivenhed, at jeg plejede at tælle Dagene, der gik forud for
den. Men ved en af disse Ferierejser ventede der mig en stor
Skuffelse i Moskow. Alexander havde ikke klaret sin Examen
og maatte sidde et Aar over i samme Klasse. Fader var
meget vred paa ham og havde forbudt ham at komme hjem
i Ferien. For mig var dette en frygtelig Sorg, vi var ikke
længer Børn, og havde saa meget at sige hinanden. Jeg
gjorde alt for at faa Faders Tilladelse til at besøge Tante
Sulima, i hvis Hus jeg uden Tvivl vilde træffe Alexander,
men det blev bestemt nægtet mig. Efter at Fader havde
giftet sig for anden Gang, fik vi aldrig mere Lov til at
komme sammen med vor afdøde Moders Slægtninge.
Vort Hus i Moskow var det Foraar fuldt af Gæster.
Hver Aften straalede Modtagelsesværelserne i et Lyshav,
Orkestret spillede, og Konditoren havde nok at gøre med at
fryse Is og lave Tærter og Bagværk. Til langt ud paa
Natten blev der spillet Kort i den store Sal. Jeg drev
ligegyldig omkring i de oplyste Værelser og følte mig ulykkelig.
En Aften – Klokken var allerede over ti – gjorde en af
Tjenerne Tegn til mig, og jeg gik ud i Forstuen, hvor jeg
traf vor gamle Ven og Hushovmester Frol. »Gaa over
til Kusken,« hviskede han til mig, »Alexander Alexeievich
er der!«
Jeg løb over Gaarden, sprang op ad Trappen, der førte
til Kuskens Bolig, og traadte ind i et rummeligt, halvmørkt
Værelse, hvor jeg saa Alexander sidde ved det store
Spisebord, som Tjenestefolkene benyttede.
»Kæreste Sasha!« udbrød jeg, »hvorledes er du dog
kommen hertil?« Og i næste Nu laa vi i hinandens Arme,
ikke i Stand til at sige et Ord af Bevægelse.
»Tys, tys, lad ingen overraske Eder her,« sagde vor
gamle Praskovia, idet hun med Snippen af sit Forklæde
tørrede Taarene af sine Øjne. »Stakkels Moderløse – hvis Eders
kære Moder levede, – – « og Taarerne kvalte hendes Stemme.
Den gamle, gode Frol stod ved Siden af med Hovedet
bøjet og Taarer i Øjnene.
»Hør nu, Petya,« sagde han, mens Praskovia stillede et
uhyre Fad med Grød hen foran Alexander, »ikke et Ord om
dette til nogen; ikke til en eneste Sjæl!«
Min Broder, der saa straalende ud i sin Kadet-Uniform,
var allerede begyndt at tale om alt muligt, medens han
hurtigt fortærede Grøden. Jeg kunde knapt nok faa ham til
at fortælle, hvorledes han var kommen saa sent hertil.
Vi boede nærved Smolensk Boulevarden, kun et
Stenkast fra det Hus, hvor Moder døde, og Kadetskolen laa i
den modsatte Udkant af Moskow, fulde fem Fjerdingvej
fra os.
Alexander havde lavet en Dukke af Klæder og lagt den
i Sengen – fortalte han endelig – derpaa listede han ind i
Taarnet, kom ud igennem et Vindu, uden at nogen opdagede
ham, og gik hele Vejen hertil.
»Var du ikke bange i Mørket paa de øde Strækninger
omkring Kadetskolen?« spurgte jeg.
»Hvad skulde jeg være bange for?« svarede han. »Kun
Hundene var efter mig, men jeg havde selv drillet dem.
Imorgen Aften tager jeg min Sabel med.«
Kusken og de øvrige Tjenestefolk gik ud og ind; de
sukkede ved at se os sammen og satte sig i Afstand fra os,
idet de hviskede, for ikke at forstyrre os i vor Samtale. Og
vi to, Alexander og jeg, blev siddende her til Midnat, med
Armene om hinandens Skulder, og talte om alle mulige
højlærde Materier. Fra Tid til anden kom en af Tjenerne
hastigt ind og sagde til mig: »Petya, kom og vis Dem et
Øjeblik i Salen, for at man ikke skal savne Dem.«
Jeg bønfaldt Sasha om ikke at komme igen næste Aften,
men ikke desmindre indfandt han sig atter og havde ikke
haft andet Uheld, end et Sammenstød med Hundene, mod
hvem han brugte Sablen. Han kom noget tidligere end den
foregaaende Aften; thi han havde taget en Vogn. En af
vore Tjenere havde givet ham de Drikkepenge, han havde
faaet af de kortspillende Herrer, og derfor kunde han tillade
sig denne Luxus.
Det var Alexanders Hensigt ogsaa at komme Aftenen
efter; men vi blev enige om, at vi udsatte alle for Fare, og
opsatte saa at mødes til Efteraaret. Et Par »officielle« Linier
næste Dag, bragte mig Meddelelse om, at hans natlige
Udflugter var løbne heldigt af.
Hvor frygtelig vilde ikke Straffen være bleven, hvis det
var blevet opdaget! Rimeligvis, for Alexanders Vedkommende
Spidsrodløben, indtil han bevidstløs var bleven baaret bort i
et Lagen, og derefter Degradation til en Bataljon menige
Soldater – alt var muligt paa denne Tid. Og den Straf, vore
Tjenestefolk havde faaet, i Fald Sagen var naaet for Faders
Øren, var næppe bleven mindre frygtelig; men de forstod at
bevare en Hemmelighed og ikke at forraade hverandre. De
og jeg var de eneste i Huset, der nogensinde fik noget at
vide om Alexanders natlige Besøg.
\section{IV.}
Samme Aar gjorde jeg mit første Forsøg paa at studere
og skildre Almuens Liv, og dette lille Forsøg bragte mig
vore Bønder et Skridt nærmere, saa at jeg kom til at se
dem i et nyt Lys; ogsaa hjalp det mig senere en Del under
mit Arbejde i Sibirien.
Hvert Aar i Juli Maaned, paa den hellige Jomfru af
Kasans Dag – som var vor Kirkes Hovedfest – afholdtes
der i Nikolskoye et ret anseligt Marked. Handelsfolk fra
alle nærliggende Byer og Tusinder af Bønder fra Omegnen
samledes i vor Landsby, som et Par Dage havde et livligt
og broget Udseende.
Der var netop blevet offentliggjort en Statistik over
Markederne i Syd-Rusland, et meget dygtigt Arbejde af
Slavophilen Aksakoff, og min Broder, som paa den Tid var inde
i en politisk-økonomisk Begejstrings-Periode, raadede mig til
at affatte en statistisk Beretning om vort Marked, for at
fastsætte hvormange Varer der hidførtes og solgtes. Jeg fulgte
hans Raad og til min egen store Forbauselse lykkedes mit
Arbejde helt godt. I hvert Fald har jeg nu en Følelse af,
at mine Beregninger ikke var mere upaalidelige end mange
lignende Overslag i statistiske Bøger.
Markedet varede ikke stort mere end fire og Tyve Timer.
Aftenen før Festen var hele den uhyre Plads fuld af Liv og
Bevægelse; lange Rækker af Salgsboder rejstes som ved et
Trylleslag. Restaurationen – en mere solid Stenbygning –
udstyredes med Stole og Borde, og Gulvet blev bestrøet med
lysegult Sand. Der blev indrettet tre Vinstuer paa tre
forskellige Steder af Pladsen, og plantet høje Stænger med friske
Gyvelbuske i Toppen, for allerede paa Frastand at henlede
Bøndernes Opmærksomhed paa Stedet. Om Eftermiddagen
var alle de fire Veje, der førte til Markedspladsen sorte af
Bønderkærrer; og Kvæg, Korn, Tjære og Pottemagerarbejde
ordnedes til Salg langs Vejkanten.
Aftengudstjenesten afholdtes med stor Højtidelighed, et
halvt Dusin Præster med deres Diakoner havde givet Møde
fra Nabobyerne, og det forstærkede Kor sang Ritorneller,
som man ellers kun hørte ved Biskoppe-Tjenesten i Kaluga.
Kirken var overfyldt med Folk, og alle bad med Inderlighed.
Handelsmændene søgte at overbyde Hverandre i Størrelsen
og Mængden af de Voxlys, de tændte foran deres
Skytspatroner, og da Menneskemassen i Kirken var altfor stor til at
man kunde bane sig Vej op til Altret, rakte de, der kom sidst
deres Voxlys helt nede fra Kirkedøren igennem Mængden op
til deres bestemte Pladser. »Det er til den hellige Jomfru
af Kasan,« hviskedes der eller til »Nikolaus den Hellige«, eller
»til Frol og Laur« – de sidste var Hestenes Patron, og dem
hvortil Hestehandlerne ofrede – eller man sagde simpelt hen
kun: »Det er til vore Helgene!« uden at betegne nogen
bestemt.
Strax efter Aften-Gudstjenesten begyndte Markedet, og jeg
tog øjeblikkelig fat paa mit Arbejde ved at spørge de
forskellige Sælgere, hvad Værdien var af de Varer, de havde
med sig. Til min Forbavselse gik det helt godt; selvfølgelig
gjorde man ogsaa mig Spørgsmaal, som f. Ex.: »Hvorfor
spørger De om det?« eller »Er det maaske den gamle Fyrste,
der søger disse Oplysninger for at sætte Markedsafgiften op?«
Men da jeg havde forsikret dem om, at den gamle Fyrste
ikke havde det mindste med den Sag at gøre, var de ganske
beroligede. Fader vilde have anset det for en højst
nedværdigende Beskæftigelse. Jeg fandt snart den rigtige Maade,
hvorpaa jeg skulde komme med mine Spørgsmaal: da jeg
først havde drukket adskillige Kopper Te inde i
Restaurationen med nogle af de Handlende, gik Arbejdet af sig selv;
men jeg tør ikke tænke paa, hvad Fader vilde have sagt,
hvis han havde set mig her!
Vasily Ivanoff, »den Ældste« i Nikolskoye, en ung smuk
Bonde med et fint klogt Ansigt fattede Interesse for mit
Arbejde. »Hvis De virkelig gør det for at lære noget, saa tag
ordentlig fat; naar De er bleven færdig, kan De meddele os
Resultaterne!« sagde han og beroligede nogle enkelte
Mistroiske med den Forsikring, at alt var, som det skulde være.
Vasily var kendt i Miles Omkreds, og hans Udtalelse gik
Markedet rundt og bevirkede, at jeg uden større Vanskelighed
fik »Importen« fastslaaet. Vanskeligere var det den næste
Dag, da Salget skulde noteres; thi de Handlende, særlig
Manufakturhandlerne, vidste ikke selv altid, hvor meget de
havde solgt. Saa snart de unge Bønderkoner eller Piger
havde solgt deres Stykke hjemmevævede Lærred, stormede
de ligefrem Boderne for at købe brogede Tørklæder, Bomuldstøj
til en Kjole, Smaagaver til Børnene og de Gamle
derhjemme. De af Bønderne, der solgte Pottemagerarbejde,
Honningkager eller Kvæg og Hamp kunde derimod strax
nøjagtigt opgive, hvad de havde solgt.
Jeg anstillede ikke dengang dybsindigere Betragtninger
over Betydningen af mit Arbejde, men var simpelt hen
lykkelig over at se, at det ikke blev til et Misgreb. Derimod fik
jeg i de Par Dage Markedet varede et afgørende og varigt
Indtryk af den sunde Sans og det klare Omdømme, der
udmærker den russiske Bonde. Da jeg senere hen i Livet var
med til at gøre socialistisk Propaganda blandt Bønderne,
maatte jeg ofte undre mig over, at mange blandt mine
Meningsfæller, der havde faaet en langt mere demokratisk
Opdragelse end jeg, aldeles ikke forstod at tale til Bønderne
eller Fabrikarbejderne paa Landet. De forsøgte at efterligne
Bøndernes Tale ved at benytte alle saakaldte folkelige Udtryk
og Vendinger, og gjorde derved som oftest kun deres Ord
uforstaaelige. Man behøver ikke at ty til disse Midler for at
tale til Bonden eller skrive for ham. Den russiske
Almuesmand forstaar udmærket godt den Dannedes Tale, forudsat,
at den ikke er spækket med fremmede Ord. Men hvad
Bonden ikke forstaar, det er abstrakte Begreber, naar disse
ikke ledsages af konkrete Exempler. Hvis man derimod
taler i jævne, tydelige Ord til ham og gaar ud fra konkrete
Kendsgerninger, er det min Erfaring, at der indenfor
Videnskaben, baade den sociale og Naturvidenskaben, ikke findes
den Forklaring, som man ikke – naar man selv opfatter den
konkret – kan faa bibragt den nogenlunde tænkende Bonde.
Hovedforskellen mellem den dannede og den ulærde Mand
er, tror jeg den, at den sidste ikke er i Stand til at følge en
Række Slutninger. Han opfatter den første, maaske ogsaa
den næste, men ved den tredje trættes han, hvis han ikke
allerede ser, hvorhen man fører ham. Men hvor ofte støder
man ikke paa samme Vanskelighed blandt dannede Mennesker!
Endnu et Indtryk modtog jeg under dette Arbejde fra
mine Drengeaar, et Indtryk, som jeg først senere var i Stand
til at klare for mig selv, og som vistnok vil forbavse mange
af mine Læsere. Det var Følelsen af den Lighedens Aand,
der er saa stærkt udviklet hos den russiske Bonde og
forøvrigt hos Landbefolkningen i alle andre Lande ogsaa.
Bonden i Rusland er i Stand til at vise megen servil Lydighed
overfor sin Herre eller Politiet, og han bøjer sig blindt
for deres Vilje; men hvis den samme Herre eller
Politi-Embedsmand et Øjeblik senere begynder at tale til ham om hans
Kvæg eller Korn, vil han tale med ham, som om han stod
overfor en Ligestillet, Jeg har aldrig hos en russisk Bonde set
det Kryberi, der er bleven til Natur hos f. Ex. en
underordnet Embedsmand overfor sine Foresatte eller en
Kammertjener overfor sin Herre.
Den Sommer gjorde jeg Rejsen til Moskow fra Nikolskoye
paa en hel ny Maade. Der fandtes dengang endnu ingen
Bane mellem Kaluga og Moskow; men en Mand ved Navn
Buck opretholdt en Slags Fragtkørsel imellem de to Byer.
Der var ikke Tale om, at nogen af vor Familie nogensinde
faldt paa at benytte denne Befordring; men da Fader engang
halvt i Spøg – for at spare min Stedmoder for at gøre
Rejsen to Gange – foreslog mig at køre med Buck, tog jeg
med Glæde imod Tilbudet.
En gammel, meget svær Købmandskone og jeg selv paa
det bageste Sæde, samt en meget mager Købmand eller
Haandværker paa Forsædet var Vognens eneste Passagerer. For
mig blev Rejsen en stor Fornøjelse, først fordi jeg rejste
alene – jeg var kun sexten Aar – og dernæst fordi den
gamle Dame førte et helt Lager med sig af Proviant for de
tre Dage, og uophørligt trakterede mig med alle Slags
hjemmelavede Delikatesser. Ogsaa Omgivelserne forekom
mig smukkere end ellers paa den Rejse; især staar en Aften
levende for min Erindring. Vi var komne til en af de større
Landsbyer og havde gjort Holdt i Kroen. Den gamle Dame
forlangte en Samovar for sig selv, og jeg strejfede ud omkring
i Gaderne. Et lille hvidmalet Afholds-Værtshus tildrog sig
min Opmærksomhed, og jeg gik derind. En Mængde Bønder
sad omkring smaa Borde, der var belagte med hvide
Servietter og drak Te, ogsaa jeg bestilte mig en Kop. Alt var nyt
for mig her. Det var en Landsby med saakaldte
»Krone-Bønder«, det vil sige Bønder, der ikke var Livegne, og som nød
en relativ lykkelig Tilværelse, der hovedsagelig skyldtes deres
Linnedvævning, som de drev som en Slags Hus-Industri.
Dæmpet, alvorlig Tale, af og til med et Latterudbrud, lød
ved disse Borde, og efter at de sædvanlige indledende
Spørgsmaal var blevne gjort, var jeg snart sammen med en halv
Snes Bønder inde i en Samtale om Høstudsigterne for Egnen.
Derefter begyndte man at gøre mig allehaande Spørgsmaal
om St. Petersborg, fornemlig om de Rygter, der cirkulerede
om Livegenskabets Ophævelse, og jeg fik ved den Anledning
atter en Følelse af den russiske Bondes gode Hjærte, af hans
sunde Forstand og hans Følelse for Ligeberettigelse. Forøvrigt
hændte der intet som helst mærkeligt den Aften, og jeg
spørger mig selv, om det maaske har været Umagen værd at
omtale den; men ikke desmindre har dette lille beskedne
Værtshus og min Samtale hin mørke, varme Nat med
Bønderne gjort et saadant Indtryk paa mig, at jeg siden den Tid
foretrækker et uanseligt, lille Afholds-Værtshus for den
eleganteste Restauration i Verden.
\section{V.}
Det var stormfulde Tider, der nu begyndte for
Pagekorpset. Da Girardot blev afsat, fik Kaptajn B-, en af vore
Officerer, hans Plads. I Grunden var han en ret godmodig
Mand, men han havde faaet den Ide, at vi ikke behandlede
ham med tilstrækkelig Underdanighed, nu da han indtog en
højere Stilling overfor os end før, og han søgte med Magt
at tiltvinge sig det manglende Kvantum Respekt og
Ærbødighed. Han begyndte med at gøre Ophævelser over de
latterligste Bagateller med første Klasse, og hvad der var endnu
værre, at berøve os de faa Friheder, vi nød godt af, og som
i Tidernes Løb og Ugunst var indskrænkede til at blive
højst primitive, men maaske derfor netop var os saa
dyrebare.
Resultatet blev, at hele Skolen brød ud i aabenlyst
Oprør, der varede flere Dage og endte med almindelig
Afstraffelse af Eleverne samt med Udvisning af to af Skolens mest
afholdte Kammerpager.
Nu begyndte Kaptajn B. at inspicere Klasseværelserne
om Morgenen, før Timerne begyndte, mens vi lærte vore
Lektier. Vi havde da, efter vor Opfattelse, intet at gøre med
vore militære Befalingsmænd, men udelukkende med Skolens
Lærerstab, og følte os i høj Grad krænkede over dette
Indgreb. En Dag gav jeg den almindelige Utilfredshed Luft ved
at sige til Kaptajnen, at det var Skoleinspektøren og ikke
ham, der havde noget at sige her. Denne Dristighed maatte
jeg bøde for med flere Ugers Arrest, og vilde rimeligvis være
bleven udvist af Skolen, hvis ikke Klasseinspektøren og
vor gamle Direktør selv havde dømt til Gunst for mig, idet
de mente, at jeg jo dog kun aabent havde udtalt, hvad de
alle indbyrdes hviskede om. Ikke saa snart var disse
Tvistigheder bilagte, førend Enkekejserindens Død – Nicolaus
den Førstes Enke – bragte ny Forstyrrelser i vort Arbejde.
Kronede Hoveder begraves altid paa en Maade, som er
beregnet paa at imponere Masserne, og indrømmes maa det, at
dette Maal altid naaes. Kejserindens Lig blev fra Tsárkoye
Selo’, hvor hun døde, ført til St. Petersborg. Hele den kejserlige
Familie, Statens højeste Embedsmænd, Tusinder af
Funktionærer og Korporationer samt endelig først og fremmest, i
Spidsen for dem alle, Skarer af Præster og Kirkekor fulgte
Liget fra Jærnbanestationen paa dets Tog igennem Byens
Hovedgader til Domkirken i Fæstningen, hvor det skulde
ligge paa Parade i flere Uger. Tusinder af Gardister stod
opstillede langs Gaderne, og andre Tusinder, iførte de
pragtfuldeste Uniformer, fulgte med i den højtidelige Procession
efter Ligvognen Ved hvert af de vigtigste Gadehjørner blev
der sunget Litanier, og Kirkeklokkernes Ringning i
Forbindelse med de Tusinder af Stemmer i det uhyre Kor samt
Lyden af de militære Musikkorps udøvede tilsammen en saa
gribende Virkning, at Menneskemasserne virkelig sørgede med
ved Kejserindens Død.
Saa længe Liget stod paa Parade i Domkirken, maatte
Pagekorpset iblandt andre Dag og Nat være med til at holde
Vagt. Tre Kammerpager og tre Æresdamer stod tæt ved
Kisten, der var stillet paa et højt Fodstykke; tyve andre
Pager stod paa den øvrige Forhøjning, hvorpaa der to Gange
daglig i Overværelse af Kejserfamilien blev sunget Litanier.
Halvdelen af Pagekorpset boede paa den Maade skiftevis hver
Uge i Fæstningen. Hver anden Time afløstes vi, og om
Dagen var Tjenesten ikke stræng; men naar vi om Natten
maatte staa op for at iføre os Hofuniformen og derpaa
vandre igennem de mørke indre Fæstningsgaarde, medens
Domkirkens Klokker klemtede højtideligt, greb en kold Gysen
mig, og jeg tænkte med Rædsel paa de Fanger, der sad
indesluttede her indenfor den russiske Bastilles Mure. »Maaske
vil du selv en Dag være iblandt dem!« sagde jeg til mig
selv.
Begravelsen forløb ikke uden en Begivenhed, der let
kunde have faaet de alvorligste Følger. Over Kisten var der
rejst en uhyre Tronhimmel, i Form af en forgyldt Krone af
umaadelige Dimensioner, og en Purpurkaabe, kantet med
Hermelin, hang i dybe Folder imellem de fire svære Piller,
der støtter Kirkens Kuppel. Det hele Arrangement gjorde en
imponerende Virkning; men vi Drenge opdagede snart, at
Kronen var lavet af forgyldt Pap og Træ, og at Kaaben kun
forneden var af Fløjl, højere oppe af rødt Bomuldstøj,
og Hermelinen var af Flonel eller Svanedun, hvori der var
syet sorte Egernhaler. Skjoldet, der bar det russiske Riges
Vaaben, behængt med sort Flor, var ligeledes kun af Pap.
Men Menneskemassen, der paa bestemte Tider om Aftenen
havde Tilladelse til at gaa forbi Kisten og kysse det
Guldbrokadestæppe, der laa over den, fik ikke Tid til at gøre
disse Iagttagelser. Man opnaaede at tilvejebringe den
forønskede theatralske Effekt ved endog temmelig tarvelige
Midler.
Naar der i Rusland læses et Litani, maa alle de
Tilstedeværende holde tændte Lys i Haanden, og paa et givent
Tidspunkt efter en bestemt Bøn slukke dem. Ogsaa den
kejserlige Families Medlemmer maa gøre dette. Storfyrst
Konstantins lille Søn, som saa’, at de øvrige slukkede deres Lys
ved at vende dem nedad, vilde en Dag gøre det samme, men
kom til at berøre det sorte Flor, der hang ned fra
Vaabenskjoldet lige bag ved ham, i et Nu fængede det, og Ilden
slikkede som en uhyre Tunge op ad Hermelinskaaben.
Gudstjenesten blev øjeblikkeligt standset, alles Øjne stirrede med
Rædsel paa den røde Ildstribe, der mere og mere nærmede
sig Kronen og Træværket, som bar det hele. Smaa Stumper
af det brændende Stof begyndte allerede at falde ned rundt
om og truede med at antænde Damernes lange sorte Slør.
I første Øjeblik mistede Alexander den Anden
Aandsnærværelsen, men ogsaa kun for et Øjeblik, strax efter
befalede han med rolig Stemme; »Tag Kisten bort!«
Kammerpagerne traadte øjeblikkelig til for at gribe fat i Kisten, men
i Mellemtiden havde den brede Ildtunge fordelt sig i flere
mindre, som nu langsomt fortærede den fnuggede Yderside
af det røde Stof og efterhaanden, som de oppe under
Kronen stødte paa mere Sod og Støv, døede ud af sig selv
i Folderne.
Jeg kan ikke sige, hvad der fængslede mig mest, Ilden,
der krøb fremad, eller de tre Æresdamers slanke Skikkelser,
der stod tæt ved Kisten, medens Slæbene af deres sorte
Kjoler laa helt ned over Trinene, der førte til den øverste
Forhøjning, og de lange sorte Kjoleslør bølgede ned over
deres Skuldre. Ingen af dem havde under hele Optrinnet
gjort den ringeste Bevægelse, de lignede tre smukke Statuer.
Kun i den enes, Mlle. Gamaléyas Øjne, glinsede Taarerne som
sorte Stenkulsperler. Hun var fra Sydrusland og den eneste
virkelig smukke Dame iblandt Hoffets Æresdamer.
Hjemme i Skolen var der vendt op og ned paa alt under
disse Begravelses-Ceremonier. Undervisningen var for enkelte
Klassers vedkommende helt indstillet, og de af os, der vendte
tilbage fra Fæstningen, kunde gøre, hvad de vilde, da vi
intet havde for.
\section{VI.}
Den unge Russers Skoleaar er saa absolut forskellige
fra Vest-Europæerens, at jeg nødsages til at dvæle lidt ved
mit Skoleliv. Som Regel har de unge Mænd i Rusland,
allerede mens de er i Gymnasiet eller paa Kadetskolen, en
levende Interesse for alle sociale, politiske og philosophiske
Anliggender. Sandt nok var Pageskolen den af alle
Skoler, der havde de færreste Betingelser for at fremme en
saadan Udvikling; men i disse bevægede Aar formaaede de
friere Ideer endog at trænge indenfor vore Mure og paavirke
nogle iblandt os, selv om de ikke hindrede os i at tage
levende Del i Klassernes »Benefice-Forestillinger« eller lignende
Gavtyvestreger.
Mens jeg endnu var i fjerde Klasse, var jeg stærkt
optaget af Historie, og ved Hjælp af Læsning og Notitser,
gjorte i Undervisningstimen, skrev jeg tilsidst et helt Afsnit
af Middelalderens Historie til mit eget Brug. Næste Aar
brød Striden ud mellem Pave Bonifacius den Ottende og den
kejserlige Magt og vandt øjeblikkelig min Interesse. Mit
ærgærrige Maal var at faa Adgang til det kejserlige
Bibliothek, for der at studere Striden i dens Enkeltheder. Det
var imod Bibliothekets Love, at Skoleelever fik Adgang til
Læsesalene; men den gode Professor Becker forstod at jævne Vejen
for mig, og en skøn Dag traadte jeg ind i Helligdommen og
tog min Plads ved et af de smaa Borde med de røde
Fløjlssofaer foran, hvormed Læsesalen dengang var udstyret.
Jeg fandt snart de rigtige Kilder. Jeg kunde ikke Latin,
men mit Kendskab til Gammelfransk og Tysk hjalp mig, og
jeg fandt en rig æsthetisk Nydelse særlig i de franske
Krønikers jævne Form og Udtryk. En hel ny Verden aabnede sig
for mig, og fra den Tid af lærte jeg at værdsætte de
originale Kilder til Historien langt mere end de Værker, som
behandler det hele under et moderne Synspunkt. Intet formaar
at give ens aandelige Udvikling større Sving end
selvstændig Forskning paa et eller andet Omraade, og mine Studier
dengang har ofte senere været mig til stor Nytte. Uheldigvis
maatte jeg opgive dem, da jeg kom ind i anden Klasse –
Skolens næstsidste – thi Pagerne maatte i de to sidste Aar
lære det samme Pensum, der i Militærskolerne er fordelt paa
tre Aar, og ved Siden af havde vi en forsvarlig Mængde
andre Fag. Historien maatte saaledes nødvendigvis træde i
Baggrunden for Naturvidenskaberne, Mathematik og militære
Kundskaber.
I anden Klasse begyndte vi ogsaa for Alvor at studere
Physik. Vi havde en udmærket Lærer, en meget intelligent
Mand med et noget sarkastisk Tilsnit, han hadede Udenadlæren
og gjorde alt for at faa os til at tænke selv. Han var en
dygtig Mathematiker og lærte os Physik paa Grundlag af
Mathematiken, idet han samtidig aldeles ypperligt forklarede
os de ledende Ideer i al physisk Forskning og ved alle
physiske Apparater. Enkelte af hans Spørgsmaal var saa
originale, og hans Forklaringer saa udmærkede, at de for
bestandig har indprentet sig i min Hukommelse.
Vor Lærebog i Physik var ret god (de fleste Lærebøger,
der anvendes i Militærskolerne, er skrevne af Tidens dygtigste
Mænd), men den var temmelig gammel, og vor Lærer, som
fulgte sit eget System i Undervisningsmethoden, begyndte at
forberede en kort Oversigt over det, han lærte os, til Brug
for Klassen. Efter nogle Ugers Forløb blev ved et Tilfælde
Nedskrivningen af dette Uddrag betroet mig, og som god
Pædagog overlod Læreren Arbejdet næsten udelukkende til
Eleven, idet han kun gennemgik Kladden. Da vi kom til
Kapitlerne om Hede, Elektricitet og Magnetisme skulde disse
skrives helt paa nyt, og dette besørgede jeg ogsaa og skrev
saaledes en næsten fuldstændig Lærebog i Physik, som senere
blev trykt til Brug for Skolen.
Ogsaa i Kemi havde vi en fortræffelig Lærer, en Mand,
der lidenskabeligt elskede sin Videnskab, og selv havde gjort
værdifulde Opdagelser. I Aarene 1859–61 var der en stærk
Interesse oppe for de exakte Videnskaber. Store Mænd
fremstod overalt, gjorde deres epokegørende Opdagelser, holdt
tændende Foredrag og udgav Bøger over Resultatet af deres
Forskninger. Darwin vendte op og ned paa al biologisk
Viden med sin »Arternes Oprindelse«, medens Karl Vogt og
Moleschott, følgende Claude Bernards Fodspor, lagde Grunden
til den sande Psykologi i Physiologien. Det var bevægede
Tider indenfor Videnskaben, og Strømmen, der førte hen
imod Natuvidenskaberne, rev alle med sig.
Fem eller sex af os sluttede os sammen for at oprette
et Slags Laboratorium for os selv; ved Hjælp af Støckhardts
udmærkede Lærebog for Begyndere experimenterede vi i to
af Kammeraternes Sovekammer. Det var Brødrene Zasetsky;
deres Fader, en gammel pensioneret Admiral, var henrykt
ved at se sine Sønner saa fornuftigt beskæftigede og fandt
sig i, at vi kom baade Søndage og Helligdage, uagtet vort
»Laboratorium« laa lige ved Siden af hans Arbejdsværelse.
En Gang var vi under vore Experimenter lige ved at stikke
Ild paa Huset, og mere end en Gang forpestede vi alle
Værelserne med Klor og lignende Stoffer. Men den gamle
Admiral tog det alt meget roligt og fortalte en Dag ved
Middagsbordet, at han som Dreng engang sammen med sine
Kammerater ogsaa havde været ligeved at tænde Ild i et Hus;
men det var ved en langt mindre nyttig Beskæftigelse, nemlig
ved Tilberedningen af en Punschebolle. Og Admiralinden
sagde midt imellem sine Hosteanfald: »Ja, hvis det er
nødvendigt for Eders Uddannelse, at I experimenterer med
disse ildelugtende Sager, saa er der jo ikke noget at sige
dertil!«
Efter Middagen tog hun i Almindelighed Plads ved
Pianoet, og til langt ud paa Aftenen sang vi Duetter, Terzetter
eller Kor af de forskellige Operaer. Musik og Kemi gik
saaledes Haand i Haand.
Fire eller fem af os havde bestemt, at vi ikke vilde
træde ind i et Garderegiment, hvor hele vor Tid vilde være
optagen af militær Exereits og Parader, men derimod vælge
et af de militære Akademier, enten Artilleristernes eller
Ingeniørernes. I den Anledning maatte vi lære en Del højere
Geometri og tog endog privat Undervisning i det Fag.
Samtidig lærte vi under Navn af mathematisk Geografi nogen
elementær Astronomi, som særlig i mit sidste Skoleaar optog
mig meget. Universets aldrig hvilende Liv, som jeg opfattede
som Livet og Udviklingen selv, blev for mig en uudtømmelig
Kilde til højere poetiske Tanker, og efterhaanden blev
Menneskets Enhed med Naturen, baade den organiske og
uorganiske – Naturens Poesi – mit Livs Philosophi.
Dersom de Fag, jeg her allerede har nævnet, havde
været de eneste, vi havde at lære i Skolen, vilde vor Tid
allerede have været tilstrækkelig optagen, men vi maatte
desuden lære Historie, Statsvidenskab, Statistik, Retsvidenskab
og dertil alle mulige militære Færdigheder. Naar jeg nu ser
tilbage paa denne Opdragelsesmethode, mener jeg dog, at
bortset fra de militære Fag, som mere nyttigt kunde været
erstattet med exakte Videnskaber, laa disse mange forskellige
Fag ikke over en ærgærrig Ynglings Læreevne. Da vi
allerede i de første Klasser havde faaet et ganske godt
Grundlag af elementær Mathematik og Physik, var vi ogsaa alle i
Stand til nogenlunde at klare det Arbejde, der fordredes af
os. Men Hovedaarsagen til det gode Resultat laa dog
vistnok deri, at Undervisningen førtes saa konkret som muligt.
Saa snart vi havde lært elementær Geometri paa Papiret,
maatte vi ud i Marken med Landmaaler-Stokken og Kæde
og lære det samme om igen.
Samme System anvendtes overfor Fæstningslæren. Vi fik
f. Ex. om Vinteren følgende Opgave: »Tænk Dem, at De har
Tusind Mand og fjorten Dage til Deres Raadighed og byg saa
et Fort, der er stærkt nok til at beskytte hin Bro, for at
bevare den for en Hærs Tilbagetog!« Om Sommeren fik vi
samme Opgave ude i Marken.
Alligevel havde vi tilstrækkelig Tid tilovers til
Adspredelse. Vor bedste Tid var, naar vi efter fuldendt Examen
fik tre eller fire Ugers Ferie, førend vi drog i Lejr, eller
ligesaa lang Frihed inden vi atter begyndte Skolen, naar vi
kom tilbage til Byen.
De faa af os, som i den Tid blev paa Skolen, kunde
gaa og komme, naar de vilde, der var altid en Seng og et
Maaltid Mad beredt for dem. Jeg tilbragte min meste Tid
paa Bibliotheket eller i Eremitagenes Malerisamling, ogsaa
besøgte jeg Statens forskellige store Fabrikker, som staar
aabne for Publikum. Undertiden sejlede ogsaa flere af os
sammen ud paa Nevaen og tilbragte ofte hele Nætter paa
Floden, eller vi tog med Fiskerne op i den finske Bugt og
beundrede den melankolske nordlige Nat, hvor Morgenrøden
mødes med den nedgaaende Sols sidste Purpurskær, og hvor
man ved Midnatstid kan læse en Bog ude i fri Luft.
Ved mine Besøg i Fabrikerne blev min Interesse vakt
for stærke og gode Maskiner, og jeg begreb den Poesi, der
kan ligge i et Maskineri.
I vore nuværende Fabriker ødelægger Maskinerne
Arbejderen, fordi han bliver en livsvarig Slave af en bestemt
Maskine og aldrig noget mere; men dette skyldes udelukkende
den daarlige Organisation og kan ikke falde tilbage paa
Maskinen selv. Overarbejde og livsvarig Ensformighed er lige
galt, hvad enten Arbejdet udføres med Haanden eller med
Maskinen; men bortset fra disse Mangler forstaar jeg tilfulde
den Glæde, en Mand kan føle ved Bevidstheden om sin
Maskines Styrke, dens Arbejdes intelligente Karakter, dens
Bevægelsers Ynde og den Akkuratesse, hvormed den udfører sit
Arbejde.
Ogsaa Musik spillede en stor Rolle i min Udvikling, og
jeg øste af den næsten endnu større Glæder end af Poesien.
Paa den Tid fandtes der ikke nogen russisk Opera; derimod
var den italienske Opera med sine mange
Førsterangs-Stjærner en yndet Institution i St. Petersborg. Da
Primadonnaen blev syg, stod Folk i tusindvis, navnlig Ungdommen,
til langt ud paa Aftenen foran hendes Bopæl for at faa
Meddelelserne om hendes Befindende. Hun var ikke smuk, men
saa snart hun sang, blev hun saa skøn, at Masser af unge
Mænd var dødeligt forelskede i hende, og da hun døde, fik
hun en Begravelse, større end man hidtil havde set i
Hovedstaden. Byen var dengang delt i to Lejre, dem, der
sværmede for Italienerne og dem, der foretrak den franske
Komedie, hvor den fordærvede Offenbachske Smag, der nogle
faa Aar senere fandt Indpas paa næsten alle Europas Scener,
allerede begyndte at gøre sig gældende. Ogsaa vor Klasse i
Skolen var delt i to Partier; jeg hørte til dem, der dyrkede
Operaen. Vi havde ikke Lov til at sidde i Parkettet eller i
Logerne. Maaneder i Forvejen var disse Pladser desuden
optagne af Abonnenter, og enkelte Familier betragtede
deres Pladser nærmest som en Arvefølgesag. Hver
Lørdagaften havde vi Adgang til det øverste Galleri og maatte under
hele Forestillingen staa op i en fuldstændig
Dampbads-Atmosfære. For at skjule vor iøjnefaldende Uniform, beholdt
vi vore sorte vatterede Overfrakker paa og havde dem
knappet helt op til Halsen. Det er et helt Vidunder, at ingen af
os fik Lungebetændelse, tilmed da de begejstrede Ovationer,
vi plejede at bringe vore Yndlingssangere eller Sangerinder,
gjorde os endnu hedere, og vi altid, naar vi kom ud, blev
staaende foran Theatret for at faa et Glimt af vore Yndlinge
at se og give dem et Hurra ved Bortkørslen. Den italienske
Opera var i de Aar besynderligt nok nøje sammenknyttet
med Frihedsbevægelsen, og de revolutionære Recitativer i
»Wilhelm Tell« og i »Puritanerne«, blev altid modtagne med
stormende Applaus og høje Bifaldsraab, der ramte Alexander
den Anden lige i Hjærtet. Og oppe i Operaens sjette Galleri
eller i Rygesalonen samledes den bedste Del af St.
Petersborgs Ungdom i fælles Dyrkelse af en ædel Kunst. Det kan
lyde naivt; men vist er det, at mangen stor Ide og god
Inspiration fødtes i os igennem hin Begejstring for vore
tilbedte Kunstnere.
\section{VII.}
Hver Sommer laa vi tilligemed de øvrige Militærskoler i
Petersborger-Distriktet i Lejr ved Peterhof. Alt i alt var vort
Liv derude ret behageligt, i hvert Fald meget gavnligt for
vort Helbred; vi sov i rummelige Telte, badede i Søen og
tilbragte hele sex Uger i Frilufts-Exercits.
For Militærskolerne er selvfølgelig Exercitsen det vigtigste
ved Lejrlivet, men vi hadede allesammen Øvelserne, og kun
det, at vi nu og da tog Del i Manøvrerne, forsonede os
nogenlunde med dem. En Aften, da vi allerede var gaaede
til Sengs, blev hele Lejren vækket ved at Kejser Alexander
lod blæse til hurtig Udrykning. I Løbet af et Par Minuter
var hele Lejren paa Benene, flere Tusinde Drenge forsamlede
om deres forskellige Faner, medens Artilleriets Kanonvogne
rumlede i den stille Nat. Alt, hvad der fandtes af Militær i
Peterhof, kom galopperende til Lejren, men ved en eller
anden Misforstaaelse var Kejseren selv til Fods. Der blev
sendt Ordonantser afsted i alle Retninger for at skaffe en
Hest, men uden Resultat; da Kejseren ikke var nogen særlig
god Rytter, vilde han kun ride en af sine egne Heste.
Kejseren var ude af sig selv af Vrede og lagde ikke Skjul
derpaa. »Dumrian!« hørte jeg ham sige til en Ordonants,
der bragte det Budskab, at hans Hest var i en anden Lejr.
»Har jeg maaske kun den ene Hest?«
Efterhaanden som Natten blev mørkere, og Larmen af
Kanonerne og Kavalleriet tiltog, blev vi Drenge meget
ophidsede, og da Kejseren befalede Angrebet, rykkede vor
Kolonne lige imod ham. I tæt sluttede Rækker med fældede
Bajonetter maa vi have havt et truende Udseende, thi
Kejseren, der stadig var til Fods, gjorde tre dygtige Hop for at
komme af Vejen for os. Det gik dengang op for mig, hvilken
Magt en Kolonne er, naar den opildnet af Musikens Toner
og Marschen selv, bevæger sig fremad i sluttede Geledder.
Her foran os stod vor Kejser og vor General, for hvem vi
alle nærede den dybeste Respekt; men jeg er overbevist om,
at der i hele denne fremadskridende Masse ikke fandtes en
Page eller en Kadet, som vilde være veget en Tomme til
Side eller standset et Øjeblik i Marschen for at give Plads
for ham. Vi var under Fremrykning, han kun en Hindring,
og vi vilde være gaaet over ham.
»Hvorfor skulde han ogsaa stille sig lige i Vejen for os?«
sagde Pagerne senere. Drenge med Rifler i Haanden er i
saadanne Tilfælde langt frygteligere end øvede Soldater.
Næste Aar, da vi tog Del i Petersborger-Garnisonens store
Manøvrer, fik jeg et nyt Indblik i Krigshaandværket. I to
hele paa hinanden følgende Dage bestilte vi ikke andet end
at marschere frem og tilbage paa en Strækning af fire, fem
Mil, uden at have ringeste Anelse om, hvad der foregik
omkring os, eller i hvad Øjemed vi travede afsted. Snart lød
Kanontordenen nærved, snart fjærnere; og rundt om fra
Højene og Skoven hørtes skarp Musketild. Vi vedblev at
gaa og kunde ikke forstaa Meningen af denne evige
Marscheren paa samme Sted. Skarer af Kavalleri var komne ad
samme Vej som vi og havde gjort den til en blød Masse af
dybt og bevægeligt Sand. Gang paa Gang maatte vi gaa
langs denne Vej, indtil endelig vor Kolonne brød al Disciplin
og snarere lignede en Skare Pilegrimme end en militær
Afdeling. Kun Fanerne blev paa Vejen, alle vi andre gik inde
i Skoven langs Grøftekanten. Officerernes Ordrer og
Opmuntringer frugtede ikke det mindste.
Pludselig lød et Raab bag os: »Kejseren kommer!
Kejseren er der!« Officererne bønfaldt os om at træde ind i
Geledderne, vi hørte ikke paa dem. Kejseren kom og gav
ny Ordre til at vende. »Omkring!« lød Kommandoen.
»Kejseren er lige bag ved os, gør nu omkring!« hviskede Officererne;
men Bataillonen tog ikke mere Notits af Ordren end af
Kejserens Nærværelse. Til alt Held var Alexander den Anden
ingen fanatisk Soldat, og efter at han havde sagt nogle faa
opmuntrende Ord til os og lovet os Hvil, galopperede han
bort igen.
Jeg lærte dengang at forstaa, hvormeget der under en
Krig afhænger af Troppernes Sindsstemning, og hvor lidet
der i de Tilfælde, hvor der fordres mere end almindeligt
Arbejde af Soldaterne, kan udrettes ved Disciplin alene. Hvad
formaar Disciplinen, naar der af en udmattet Afdeling
forlanges overmenneskelige Kraftanstrængelser for at naa
Kamppladsen til et bestemt Klokkeslet? Absolut intet! Det er i
saadanne Øjeblikke ene og alene Begejstringen og Tilliden
til Førerne, der kan opmuntre Soldaten til at gøre det
umulige, og det er det umulige, der stadig fordres for at
kunne naa et sejrrigt Resultat. Hvor ofte maatte jeg ikke
senere i Sibirien mindes den Lektion, jeg fik her ved
Manøvren, thi deroppe maatte vi ofte paa vore videnskabelige
Expeditioner gøre det umulige! Det var dog kun forholdsvis
lidt af vor Tid, der under Opholdet i Lejren var optaget af
Exercits og Manøvrer, den største Del anvendtes til praktiske
Øvelser i Feltværks-Arbejder og Opmaaling. Efter nogle
enkelte forberedende Øvelser fik vi et Kompas og f. Ex.
følgende Opgave: »Optag et Kort af denne Sø, disse Veje eller
den Park, maal Vinklerne med Kompasset og
Skridt-Afstandene.«
Tidligt om Morgenen efter en hurtig indtaget Frokost
gik Eleven med sine rummelige Lommer, fuldstoppede af
Rugbrød ud paa en fire, fem Timers Tur i Skovene og
gjorde ved Hjælp af sit Kompas og Boussolen et Kort over
de smukke, skyggefulde Veje, Floderne eller Søerne. Naar
Arbejdet var færdigt, blev det sammenlignet med
Generalstabens Kort, og der blev uddelt Belønninger i Form af
optiske Instrumenter eller Tegneredskaber, eftersom Eleven selv
valgte. For mig var disse Opmaalingsudflugter en stor
Nydelse. Det uafhængige Arbejde, Ensomheden imellem de
hundredaarige Træer, Livet i Skoven, som jeg uforstyrret
kunde nyde, samtidig med, at mit Arbejde interesserede mig,
efterlod dybe Spor i min Sjæl, og naar jeg senere, oppe i
Sibirien udviklede mig til at blive en Forsker, ligesom flere
af mine Kammerater blev Forskere i Asien, saa var Grunden
dertil lagt her paa disse Opmaalings-Udflugter.
Pagerne i sidste Klasse blev i Hold paa fire ad Gangen
hver anden Dag sendt til nogle temmelig fjærnt liggende
Landsbyer og maatte der med Maalebord og Kikkert-Telescop
foretage en nøjagtig Opmaaling af et flere Tønder stort Stykke
Land. Generalstabens Officerer kom fra Tid til anden for at
kontrollere Arbejdet og give dem Vejledning. Dette Liv midt
iblandt Bønderne havde en udmærket Virkning paa de unge
Mænds aandelige og moralske Udvikling.
Samtidig blev der afholdt Øvelser i at profilere
Feltværker i naturlig Størrelse. Vi blev af en Officer ført ud i
Terrænet, og der maatte vi gøre Profiler af en Bastion eller
et Brohoved, idet vi sømmede Bjælker og Lægter sammen,
akkurat paa samme Maade, som Jærnbane-Ingeniører
stikker en Banelinie ud. Da vi kom til Brystværn og Skydeskaar,
maatte vi gøre en Del Beregninger for at finde de forskellige
Planers Heldning, og efter disse Øvelser ophørte
Vanskelighederne for os ved Stereometrien. Vi elskede denne Slags
Arbejde, og da vi engang i et Hjørne af Skolens Have inde
i Byen opdagede en Bunke Ler og Grus, gav vi os
øjeblikkelig i Lag med at bygge en regulær Fæstning i formindskede
Dimensioner med nøjagtig beregnede Skydehuller og Grave.
Alt var gjort meget omhyggeligt, og vort ærgærrige Maal
var nu kun at faa fat i nogle Planker til Underlag for
Kanonerne, for at opstille de Modelkanoner, som vi havde inde
i Klasseværelserne.
Men ak, vore Buxer, som saa’ frygtelige ud, forraadte os!
»Hvad er det dog, I bestiller derude?« spurgte vor
Kaptejn en Dag. »Se engang ned ad Jer! I ligner Jordarbejdere!«
– Det var netop det, vi var stolte af! – »Hvis Storfyrsten
kommer og ser Jer saaledes, kan det blive en net Historie!«
Til Trods for vor ivrige Protest, blev der næste Dag
sendt Arbejdere ud for at udslette ethvert Spor af vor
dyrebare Fæstning, som om det kun havde været en Mødding!
Jeg omtaler denne Begivenhed for at vise, hvor stærkt Børn
og unge Mennesker længes efter praktisk Anvendelse af det,
de lærer i Skolerne, og hvor taabelig den Lærer er, som
ikke vil eller kan se, hvilken mægtig Hjælp han kunde have
i sin Gerning ved at give Eleverne Anledning til konkret
Anvendelse af det, han har lært dem i Timen.
I vor Skole var alt baseret paa at uddanne os til
Krigshaandværket, men vi vilde med samme Begejstring have
arbejdet paa at konstruere et Jærnbaneanlæg, bygge et Blokhus
eller opdyrke en Have og nogle Marker. Denne udprægede
Trang til virkeligt Arbejde, der besjæler Ungdommen, gaar
imidlertid fuldstændig tilspilde, saalænge Skolen endnu er
inde paa Middelalderens Pedanteri og Klosterregler.
\section{VIII.}
I Rusland var der rig Væxt i den aandelige Udvikling i
Aarene mellem 1857–61. Alt, hvad der i det sidste
Decennium var blevet hvisket om ved hemmelige Vennemøder af
den Generation, som i Rusland repræsenteredes af Turgeniew,
Tolstoy, Herzen, Bakunin, Dostojevski o. s. v., begyndte nu
at finde Vej til Pressen. Endnu var Censuren højst pinlig,
men hvad der ikke kunde siges rent ud i politiske Artikler,
kunde smugles ind under Form af Noveller, humoristiske
Skitser eller tilslørede Kommentarer til vesteuropæiske
Begivenheder; enhver læste imellem Linjerne og forstod
Meningen. Da jeg ikke i St. Petersborg havde anden Omgang end
den, jeg fandt i Skolen, og saa en snæver Kreds af nogle
Slægtninge, stod jeg helt udenfor disse Aars radikale
Bevægelse – ja i Virkeligheden Mile borte fra den. Og maaske
var det det betegnende ved hin Bevægelse, at den var stærk
nok til at trænge indenfor en saa »korrekt« Skole som vor
og til at finde et Ekko endog iblandt mine Slægtninge.
Jeg plejede at tilbringe Fridagene hos en af mine Tanter,
som allerede i et forudgaaende Kapitel er omtalt under Navn
af Fyrstinde Mirski. Onkel var udelukkende optaget af
sine raffinerede Frokoster og Middage, og hans Hustru og
Datter førte paa deres Side en meget behagelig Tilværelse.
Min Kusine var en smuk ung Pige paa nitten Aar, dertil
sjælden elskværdig, og alle hendes Fætre var forelskede i
hende. Hun elskede en af dem igen, og ønskede
inderligt at gifte sig med ham. Men indenfor den russiske
Kirke anses et Ægteskab mellem Fætter og Kusine for at
være en stor Synd, og den gamle Fyrstinde havde forgæves
ansøgt de højeste gejstlige Myndigheder om, at der i dette
Tilfælde maatte gøres en Undtagelse. I det Haab, at Datteren
i andre Omgivelser skulde finde en mere passende Bejler end
sin egen Fætter, var Tante saa flyttet til St. Petersborg. Jeg
kan her strax sige, at dette blev spildt Ulejlighed, og det
uagtet Hovedstadens mest elegante unge Gardeofficerer og
Diplomater færdedes i Fyrstinde Mirskis pragtfulde Saloner.
Et saadant Hus skulde man tro var det sidste, der
kunde afgive Ekko for revolutionære Ideer, og dog var det i
dette Hjem, at jeg gjorde mit første Bekendtskab med Tidens
revolutionære Litteratur. Herzen, den store Emigrerede, var
netop i London begyndt at udgive sit Tidsskrift
»Polarstjærnen«. Bladet vakte stærk Opsigt i Rusland selv indenfor
Hofkredse, og blev hemmeligt læst overalt i St. Petersborg.
Paa en eller anden Maade fik min Kusine fat i det,
og vi læste det sammen. Hendes Hjærte gjorde Oprør imod
den Tvang, man vilde paalægge det, og hendes Sind var
derfor særligt modtageligt for den mægtige Kritik, som den
geniale Skribent udslyngede imod russisk Enevælde og
Regerings-Systemets Raadenskab. Med en Følelse, der nærmest
grænsede til Afguderi, betragtede jeg de fem ædle Hoveder,
der var trykt paa Bladets Omslag, og forestillede
»December-Mændene« – Bestuzheff, Kahovskiy, Péstel, Ryléeff og
Muraviov-Apostol, de fem Mænd, som Nikolaus den Første lod
hænge som Oprørere den fjortende December 1825.
Turgeniew sagde om Herzen, at han skrev med Taarer
og Blod, og at ingen anden Russer havde skrevet saaledes,
og vist er det, at Skønheden i hans Stil, Aanden, der
prægede hans Ideer i Forbindelse med hans dybe Kærlighed til
Rusland, til den Grad slog ned i min Sjæl, at jeg læste og
læste om igen hver enkelt af disse Sider, som maaske mere
er fyldt af Hjærte end af Hjærne.
I Begyndelsen af Aaret 1860 udgav jeg min første
revolutionære Avis. Kunde jeg i en Alder af atten Aar vel være
andet end en Tilhænger af Konstitutionen? Selvfølgelig skulde
min Avis paapege Nødvendigheden af, at Rusland fik en
Konstitution. Jeg skrev om Hoffets unødvendige og latterlige
Udgifter, den uhyre Sum, det kostede at holde en Flaade
nede i Middelhavet som Æresvagt for Enkekejserinden, der
forøvrigt døde kort Tid efter, og jeg henledte
Opmærksomheden paa Embedsmændenes Misgreb, hvilket jeg saa ofte
havde hørt tale om, samt paaviste, at en Konstitution var
den eneste Udvej. Jeg tog tre Afskrifter af min Avis og
puttede dem ned i Skufferne til tre af de ældre Kammerater –
af dem, jeg troede der havde mest Interesse for Sagen. Jeg
bad mine Læsere om at lægge deres Bemærkninger bag det
store skotske Ur, der stod i Bibliotheket. Med bankende
Hjærte saa’ jeg næste Dag efter, om der var noget Svar til mig
bag Uret – og fandt to Billetter. To af Kammeraterne skrev,
at de sympathiserede fuldstændigt med mig, men gav mig
det Raad, ikke at risikere for meget. Jeg skrev mit andet
Nummer, hvori jeg endnu mere hensynsløst forklarede
Nødvendigheden af, at alle Kræfter mødtes til Enhed i Frihedens
Navn. Men dennegang fandt jeg intet Svar bag Uret,
Kammeraterne kom derimod selv.
»Vi er temmelig sikre paa, at det er Dem, der har
skrevet dette,« sagde de, »og vi ønsker at have en Samtale med
Dem. Vi stemmer fuldstændig overens med Dem, og vi er
komne for at sige: lad os fremtidig være Venner! Deres Avis
har altsaa for saa vidt gjort sin Nytte, som den har bragt
os sammen; men der er ingen Anledning til at vedblive at
skrive den. I hele Skolen er der, foruden os, kun to, der
interesserer sig for Sager som disse, og hvis det blev bekendt, at en
Avis som denne cirkulerede imellem os, vilde Følgerne blive
frygtelige for os alle. Lad os danne en lille Forening og
samtale om Tingene, maaske kan vi gensidig paavirke
hverandre til noget godt.«
Dette Forslag var saa forstandigt, at jeg ikke kunde
andet end billige det, og vi beseglede vort Forbund med et
kraftigt Haandtryk. Fra den Tid af var vi tre uadskillelige
Venner og plejede at læse sammen og drøfte alt mellem
Himmel og Jord.
Livegenskabets Ophævelse var det Spørgsmaal, der paa
den Tid beskæftigede alle tænkende Mennesker.
Frihedsbevægelsen i 1848 havde som et svagt Ekko
fundet Genklang i den russiske Bondes Hjærte, og fra Aaret
1850 begyndte de Livegnes Oprør at antage foruroligende
Dimensioner. Dengang Krimkrigen brød ud, og der blev
udskrevet Militær over hele Rusland, bredte Urolighederne
sig voldsommere end nogensinde før. Flere Godsejere blev
dræbt af deres Livegne, og Tilstandene var saa alvorlige, at
hele Regimenter Artilleri blev sendt ud imod Oprørerne.
Tidligere havde et lille Detachement Soldater været
tilstrækkeligt til at bringe Bønderne til Lydighed.
Disse Oprør paa den ene Side og den Uvilje imod
Livegenskabet, som var voxet op med den Generation, der kom
til Roret ved Alexander den Andens Tronbestigelse, gjorde
Bøndernes Frigørelse mere og mere til en Nødvendighed.
Kejseren, der selv var imod Livegenskabet, blev desuden i sin egen
Familie paavirket af sin Hustru, sin Broder Konstantin og
Storfyrstinde Pawlowna og gjorde de indledende Skridt i
Sagen. Hans Mening var, at Initiativet til Omvæltningen
maatte udgaa fra Adelen, de Livegnes Herrer selv. Men ikke
i en eneste Provins af Rusland lykkedes det at paavirke
Adelen til at komme med et Andragende af den Art til
Czaren. I Marts Maaned 1856 forsøgte Kejseren i en Tale
til Moskower-Adelen at paavise den Nødvendigheden af at
gøre et saadant Skridt: Dødstavshed var Svaret paa hans
Tale, og Kejseren, som følte sig krænket, sluttede med
Herzens berømte Ord: »Det er bedre, mine Herrer, at
Forandringen kommer fra oven end at vente paa, at den skal komme
nedenfra!« Men selv disse Ord frembragte ingen Virkning,
og man maatte tilsidst ty til Provinserne i Gammel-Polen,
Grodna, Wilna og Kovna, dér, hvor Napoleon allerede i 1812
havde ophævet Livegenskabet – det vil sige paa Papiret.
Det lykkedes General-Guvernøren i disse Provinser at faa
den polske Adel til at indsende det ønskede Andragende. I
November 1857 kundgjorde Czaren sin berømte Forordning
til General-Guvernøren i de Lithauiske Provinser, hvori han
meddelte ham sin Hensigt om at ophæve Livegenskabet.
Med Taarer i Øjnene læste vi Herzens smukke Artikel: »Du
har sejret, Galilæer!« og de Emigreredes Erklæring fra London
om, at de fremtidig ikke længer betragtede Kejser Alexander
som en Fjende, men derimod vilde være rede til at støtte
ham i hans store Frihedsværk.
Bøndernes Holdning var mærkelig. Saa snart Nyheden
om det saa længselsfuldt ventede Frihedsbudskab bredte sig,
standsede Oprørene næsten øjeblikkeligt. Bønderne holdt sig
afventende, og paa en Rejse, som Czaren gjorde ind i
Mellem-Rusland. flokkedes de omkring ham og bønfaldt ham om at
give dem Friheden. Kejseren hørte imidlertid med stor
Uvilje paa disse Henvendelser, og besynderligt nok gik der
mellem Bønderne det Rygte, at det var Napoleon den Tredje,
der i Fredstraktaten havde fordret af Czaren, at han skulde
give dem fri – saa stærk er Traditionens Magt. Jeg hørte
hyppigt denne Udtalelse, og endnu Dagen før
Frigørelses-Loven blev forkyndt, syntes Bønderne at nære Tvivl om, at
der i det hele taget vilde blive gjort noget, hvis der ikke
blev udøvet et Tryk paa Regeringen udefra af de øvrige
Stormagter. »Nej, der vil saamænd intet ske, hvis ikke
Garibaldi kommer,« sagde en Bondemand i St. Petersborg til en
af mine Kammerater, da han talte til ham om den forventede
Frihedslov.
Efter den korte almindelige Glædesrus fulgte der
imidlertid Aar af Uvished og Angst. Særlige nedsatte Udvalg i
Provinserne og i St. Petersborg drøftede de Livegnes
fremtidige Stilling, men Kejseren syntes nu pludselig at være
bleven usikker. Et stadigt Tryk udøvedes paa Pressen for
at hindre den i at drøfte Enkelthederne, mørke Rygter
cirkulerede i Hovedstaden og naaede ogsaa indenfor vor
Skole.
Der var ingen Mangel paa unge Mænd iblandt Adelen selv,
der arbejdede alvorligt paa en fuldstændig Ophævelse af den
gamle Trældom; men det Parti, der stemte for Livegenskabet,
sluttede sig tættere og tættere omkring Kejseren og fik lidt
efter lidt Magt over hans Sind. De hviskede i hans Øren,
at den Dag, Livegenskabet ophævedes, vilde Rusland blive
Vidne til en Opstand, langt frygteligere end den Pugachoff’ske
i 1773. Den uhyre Maskine, der skulde udarbejde
Frigørelses-Loven, var imidlertid allerede bleven sat i Gang, Udvalgene
holdt deres Møder, Bunker af Planer for de nye Tilstande,
adresserede til Kejseren, cirkulerede i Manuskript eller blev
trykte i London. Herzen, hvem Turgeniew holdt nøje
underrettet med alt, hvad der foregik i Regeringskredsene,
drøftede i sine Blade »Klokken« og »Polarstjærnen« Enkelthederne
i de forskellige Forslag, og Chernyshevski gjorde det
samme i sit Organ »Samtiden«. Slavophilerne, især Aksàkoff
og Bèlyáeff, havde benyttet sig af de første Øjeblikkes relative
Frihed i Pressen til at gøre Sagen saa offentlig som mulig,
og drøftede Hovedtrækkene i Loven med klar Forstaaelse af
dens tekniske Stilling. Hele det intellektuelle St. Petersborg
følte med Herzen og især med Chernyshevsky. Jeg erindrer
tydeligt, at Officererne i Hestgarden, som jeg hver Søndag
efter Kirkeparaden traf i min Fætter Dmitri Nikolaevich
Krapotkins Hus nærede samme Anskuelser som Chernyshevsky.
Stemningen i St. Petersborg, baade i Salonerne og i Gaderne
var saadan, at et Tilbageskridt vilde være en Umulighed.
Livegenskabets Ophævelse \emph{maatte} gennemføres, og et andet
vigtigt Punkt blev vundet: de frigivne Livegne skulde
foruden deres Bosted tillige have det Land, de hidtil havde
dyrket for Godsejeren. Men det reaktionære Parti, der
fornemlig bestod af den gamle Adel, tabte ikke Modet. Det
samlede hele sin Kraft om det Maal at faa en Udsættelse af
Loven, at indskrænke de Frigivnes Rettigheder og fordre en
saa ublu Afstaaelsestaxt for Jorden, at det vilde gøre Bøndernes
økonomiske Frihed højst illusorisk. Czaren afskedigede
Nikolaus Milutin, Krigsministerens Broder og Sjælen i det hele
Foretagende, med de Ord: »Det gør mig ondt at maatte
skilles fra Dem, men jeg er nødsaget dertil; Adelen stempler
Dem som en af de Røde.« Ogsaa de først nedsatte Udvalg,
der havde udarbejdet Planerne, blev opløst, og de nye, der
kom i deres Sted, udarbejdede hele Planen til Fordel for
Godsejerne; Pressen fik atter Mundkurv paa.
Tingene begyndte at antage et sørgeligt Udseende, og
Spørgsmaalet var nu, om Friheden i det hele taget vilde
komme. Jeg fulgte Striden med feberagtig Uro, og hver
Søndag, naar Kammeraterne kom tilbage fra deres Hjem,
spurgte jeg dem, hvad deres Forældre sagde. I Slutningen
af 1860 blev Rygterne værre og værre. Snart hed det sig:
»Valuéff-Partiet har faaet Overhaand!« eller »Hele Udvalgets
Arbejde skal gøres om igen!« »Prinsesse X« (en Veninde af
Czaren) bearbejder Kejseren, hun er paavirket af sine
Slægtninge!« Og endelig mente man: »Loven vil blive henlagt
indtil videre; man frygter for en Revolution!«
I Januar 1861 begyndte imidlertid Rygterne at lyde
noget forhaabningsfuldere, og man ventede nu almindeligt, at
der dog vilde ske et eller andet i Sagens Interesse paa
Kroningsdagen den 19. Februar.
Dagen kom, men bragte intet nyt! Jeg gjorde Tjeneste
paa Slottet. Der var ingen stor »levée« – kun en mindre –
til dem brugtes Pagerne fra næstsidste Klasse for derved at
vænne dem til Hoftjenesten; det var den Dag min Tur. Jeg
fulgte en af Storfyrstinderne, der var kommen til Slottet for
at overvære Messen; men da hendes Gemal ikke indfandt
sig, sendte hun mig for at hente ham. Han blev kaldt ud
af Kejserens Arbejdsværelse, og jeg fortalte ham halvt
spøgende, i hvilken Ængstelse hans Hustru befandt sig over hans
Udeblivelse uden at have ringeste Anelse om, hvilke alvorlige
Ting, der var bleven forhandlede derinde i Værelset. Kun
nogle ganske faa vidste, at Manifestet den Dag virkelig blev
underskrevet og blot holdt tilbage, fordi man frygtede, at
der under Karnevalet, som begyndte den følgende Søndag,
lettere end ellers vilde udbryde Uroligheder. Man var endog
saa forsigtig at henlægge Karnevals-Markedet, der ellers
afholdtes paa et Torv i Nærheden af Vinterpaladset, til en
fjærnere Del af Byen. Armeen havde faaet Ordre til
ubarmhjærtigt at undertrykke selv den mindste Opstand fra de
Livegnes Side.
Fjorten Dage senere, paa den sidste Søndag i Karnevalet,
den femte Marts, efter efter den nye Tidsregning, den syttende,
var jeg paa Skolen og skulde om Eftermiddagen tage Del i
Militær-Paraden i Ridehuset. Jeg var endnu ikke staaet op,
da min Oppasser, Ivan, ilfærdigt traadte ind med Tebakken
og udbrød: »Friheden er kommen, Fyrste! Manifestet er
opslaaet paa Gostinoi-Torvet!« – det var Butiks-Kvarteret lige
overfor Pageskolen.
»Har du selv set det?« spurgte jeg aandeløst.
»Ja! Folk staar rundt omkring; en læser op, de andre
hører efter. Men Friheden er det!«
I et Øjeblik var jeg klædt paa og udenfor paa Gaden.
En af Kammeraterne kom mig i Møde.
»Friheden, Krapotkin! Friheden!« raabte han langt borte
til mig. »Her ser De Manifestet! Min Onkel fik i Aftes at
vide, at det vilde blive læst ved Fromessen i Dag i
Isaks-Kathedralen, og vi gik alle derhen. Manifestet blev ganske
rigtigt læst op og derefter uddelt blandt Menigheden. Da jeg
kom ud af Kirken, stod der to Bønder ved Døren. En af
dem sagde til mig med en komisk Gebærde, som om han
viste én Døren: »Se saa, min Herre, nu er den Herlighed
forbi!« Men der laa Aars ængstelig Venten i den Gebærde,
hvormed han antydede, at han satte sin Herre paa Porten.
Jeg læste og læste atter Manifestet. Det var skrevet i
en svulstig Stil af Moskows gamle Metropolit, Philarete, i
en mærkelig Blanding af Russisk og Gammel-Slavisk, som
forstyrrede Meningen. Det var Friheden – dog ikke endnu
– i hele to Aar, indtil 19. Februar 1863 skulde Bønderne
endnu være Livegne. Ikke desmindre: én Ting var sikkert,
Livegenskabet var for bestandig afskaffet, og de frigjorte
Bønder vilde faa Jord og Hus til eget Eje. Vistnok maatte
de betale derfor, men Trældommens Skam klæbede ikke
længer ved dem, de var ikke mere Slaver! Reaktionen havde
altsaa dog ikke sejret!
Da Paraden hin Dag var endt, raabte Kejseren med høj
Røst: »Jeg maa bede de Herrer Officerer komme et Øjeblik
hen til mig!«
I en Fart samledes alle omkring ham, og han begyndte
med stærk Stemme at tale om den store Begivenhed.
Kun enkelte Ord naaede mine Øren:
»Officererne – – Repræsentanterne for Adelen i Arméen
– – Aarhundreders Uretfærdighed er nu endelig ophævet
– – Jeg venter Ofre af Adelen – – – den loyale Adel vil
samle sig om Thronen – – « og saa fremdeles. Begejstrede
Hurraraab lød fra Officererne, da Talen var forbi.
Vi snarere løb end marscherede tilbage til Skolen, af
Frygt for at komme for sent til Operaen, som den Aften gav
sin sidste Forestilling; og vi var vis paa, at der vilde finde
en eller anden Ovation Sted. I en Fart fik vi Paradedragten
af, og afsted gik det til vore Pladser i sjette Galleri.
Huset var tæt besat. I første Mellemakt var der i Theatrets
Rygeværelse fuldt af Unge, der, stærkt bevægede, drøftede Dagens
Begivenhed baade med Venner og med dem, der var
fremmede. Vi blev i en Fart enige om at vende tilbage til vore
Pladser og istemme Hymnen: »Gud beskytte Czaren« for at
faa Publikum til at falde i med. Men i samme Øjeblik
naaede Lyden af Musik vore Øren, og vi skyndte os ind.
Orkestret spillede allerede Hymnen, som imidlertid hurtigt
overdøvedes af endeløse Hurraraab, der kom fra Gallerierne,
fra Logerne og Gulvet. Jeg saa Bavéri, Kapelmesteren,
svinge Taktstokken, men hørte desuagtet ikke en eneste Tone
af hele det stærke Orkester. Saa standsede Bavéri, men
Hurraraabene blev ved. Jeg saa’ ham atter svinge
Taktstokken, Violinbuerne strøg frem og tilbage og Blæserne
havde Messinginstrumenterne for Munden, men endnu
overdøvede Mængdens Stemmer enhver Lyd fra Orkestret. Saa
begyndte Bavéri for tredje Gang at spille Hymnen, og først
nu formaaede enkelte af Instrumenterne at trænge igennem.
Ude paa Gaden var der den samme Begejstring. Foran
Vinterpaladset stod Skarer af Bønder og dannede Folk, og da
Czaren viste sig i Gaderne, stimlede Mængden sammen om
hans Vogn og jublede og skreg.
Da Kejser Alexander to Aar senere druknede den polske
Opstand i Blod, og »Bødlen Muravieff« kvalte den paa
Skafottet, havde Herzen Ret, naar han skrev: »Alexander
Nikolaevich, hvorfor døde du ikke hin Dag! Dit Navn vilde da
have staaet som en Helts i Historiens Bog!« – –
Hvor blev de Oprør af, som Trældommens Forkæmpere
havde bebudet? Man kunde ikke godt tænke sig Betingelser,
der var mere usikre end dem, Friheds-Loven forkyndte, og
hvis noget skulde have fremkaldt Oprør, saa maatte det netop
være denne forvirrende Usikkerhed ved den nye Lov; men
desuagtet holdt Rusland sig rolig, roligere end nogensinde
før. Kun paa to Steder udbrød der alvorligere Oprør; de
mindre Udbrud af Utilfredshed, som enkelte andre Steder
gav sig Luft, skyldtes væsentligst Misforstaaelse og blev
hurtigt bilagt. Den russiske Bonde havde med sin sædvanlige
sunde Sans forstaaet, at Trældommens Dage var forbi, og
Frihedens oprundne, og tog stiltiende imod de Betingelser,
hvorunder det længselsfuldt attraaede Gode tilstodes ham,
uagtet Betingelserne var meget haarde.
Jeg var i Nikolskoye i August Maaned 1861 og atter
om Sommeren 1862, og var forbavset over den rolige,
forstandige Maade, Bønderne havde taget Sagen paa. De vidste
helt vel, hvor vanskeligt det vilde være for dem at betale
den høje Afgift af Jorden, som der forlangtes, og som gjorde
Livegenskabets Ophævelse til en Gevinst for Godsejerne
snarere end det modsatte. Men de satte den personlige
Frihed, der tilstodes dem, saa højt, at de tog imod de trykkende
økonomiske Byrder uden at knurre, kun som en haard
Nødvendighed. I de første Maaneder efter den Dag, da den
personlige Frihed var opnaaet, holdt de to Helligdage om Ugen,
idet de erklærede det for en Synd at arbejde om Fredagen;
men da det blev Sommer, arbejdede de til Gengæld med
mere Iver og Udholdenhed end nogensinde før.
Da jeg femten Maaneder efter Frigørelsen gensaa
Bønderne i Nikolskoye, kunde jeg ikke andet end beundre dem.
De havde beholdt deres gode venlige Sindelag, men ethvert
Spor af Servilisme var forsvundet. De talte til deres Herrer
som til Ligestillede, og som om de aldrig havde staaet paa
nogen anden Fod med dem. Polozhénien – Frigørelses-Lovbogen –
var en stor og vanskelig Bog, som det tog Tid og
Arbejde at komme igennem. En Dag kom Vasili Ivanoff,
»den Ældste« i Nikolskoye til mig og bad mig forklare ham
et Sted, der var noget vanskeligt for ham at forstaa. Jeg
forbausedes over at se, hvorledes han, der tilmed kun
daarligt kunde læse, helt tydeligt og rigtigt havde fundet ud af
alle disse indviklede Lovparagrafer.
Hustyendet var daarligst stillet. De fik ingen Jord og
havde næppe heller forstaaet at dyrke den, hvis de havde
faaet nogen. De fik kun Friheden og intet andet. I vor Egn
forlod de næsten allesammen deres tidligere Herrer, ikke
én blev f. Ex. i min Faders Hus, de søgte Plads andre
Steder, og en Mængde af dem fandt strax Ansættelse hos de
rige Købmandsfamilier, der var stolte af at have en Kok eller
en Kusk, der havde tilhørt den eller den Fyrste eller General.
De af Tjenestefolkene, der havde lært et Haandværk, fandt
let nok Arbejde i Byerne; Faders Musikkorps slog sig saaledes
ned i Kaluga, hvor de skaffede sig en god Levevej og vedblev
at staa paa en venskabelig Fod med os. Men de, som intet
havde lært, havde svære Tider for sig, og dog foretrak de
alt andet end at blive i deres gamle Herres Tjeneste.
Med Hensyn til Godsejerne, fandt Størsteparten af dem
sig i Livegenskabets Ophævelse som i et nødvendigt Onde,
kun enkelte af de største Selvejere brugte al deres Magt for
under en eller anden Form at faa genindført de gamle
Tilstande; det lykkedes dem til Dels under Alexander den Tredje.
Iblandt de yngre af dem fandtes derimod den Stab af
Fredsmæglere, der paa hin Tid i Rusland bidrog saa væsentlig til
Sagens fredelige Løsning. De fleste af de ældre havde
allerede diskonteret de betydelige Beløb, de skulde have for
Jorden, der var taxeret langt over Værdi, og de var
udelukkende optaget af at faa disse Penge givet ud igen, enten i de
fine Restauranter eller ved Spilleklubbernes grønne Bord.
Det maa siges, at det lykkedes de fleste mærkværdigt hurtigt
at blive af med dem.
For mange af Godsejerne var de Livegnes Frigivelse en
udmærket Penge-Transaktion. Min Fader havde f. Ex. en Del
Jord, som han i sikker Forudfølelse af Livegenskabets
Ophævelse solgte i Parceller til elleve Rubler for hver russisk
Acre; den blev nu i Afstaaelseskontrakten til Bønderne ansat
til fyrretyve Rublers Værdi, altsaa tre og en halv Gang mere,
end den oprindelig kostede; og saaledes gik det omtrent
overalt. Paa min Faders Gods i Stepperne i det Tambowske
Guvernement betalte Kommunen i tolv Aar en Afgift af
Jorden, der var dobbelt saa høj som den, han selv naaede,
da han drev den med sine Livegne.
Elleve Aar efter hin mindeværdige Tid kom jeg til
Godset i Tambow, som jeg havde arvet efter Fader. Jeg
opholdt mig der i nogle Uger, og Aftenen før jeg rejste, fortalte
Præsten mig følgende Historie. Præsten, der var en intelligent
Mand med uafhængige Meninger, af den Slags Folk, man
undertiden træffer i Syd-Rusland, havde paa den smukke
Sommeraften været paa en længere Spaseretur. Udenfor
Landsbyen traf han en midaldrende Bonde – Anton Savelieff –
der sad paa en lille Høj med en opslaaet Psalmebog i
Hænderne. Manden kunde knapt stave paa Gammelt-Slavonisk
og læste ofte en Bog bag fra, idet han begyndte med sidste
Side. Det var selve Arbejdet ved at læse, der morede ham,
og undertiden fandt han saa et enkelt Ord, der foraarsagede ham
særlig Glæde, og som han vedblev at læse om og om igen.
Iaften var han i Færd med en Psalme, i hvilken hvert Vers
begyndte med Ordene: »Fryd Eder!«
»Hvad er det, du læser?« spurgte Præsten.
»Det skal jeg fortælle Jer, Fader,« svarede Bonden. »Det
er nu fjorten Aar siden, at den gamle Fyrste engang ved
Vintertid kom hertil. Jeg var om Aftenen kommen hjem
stiv af Kulde, der rasede en Snestorm udenfor, og jeg var
begyndt at klæde mig af, da vi pludselig hørte nogen banke
paa Ruden – det var »den Ældste« i Landsbyen. »Du skal
strax komme op til Fyrsten, han vil tale med dig!« sagde
han. Vi – min Kone, Børnene og jeg blev som lamslaaede
af Angst. »Hvad kan han ville dig?« udbrød min Kone
grædende. Jeg slog Korsets Tegn for mig og forlod mit Hjem,
Snestormen blændede mig næsten, men Gud være lovet, det
endte godt! Fyrsten sov til Middag, da jeg kom; men da
han vaagnede, lod han mig kalde ind til sig og spurgte mig,
om jeg kunde hvidte et Loft. Da jeg svarede »Ja!« befalede
han mig at komme igen næste Dag for at gøre nogle Lofter
i Stand. Jeg gik lykkelig tilbage til mit Hjem; ved Broen
traf jeg min Hustru med Patteglutten i sine Arme. Der havde
hun staaet hele Tiden i den frygtelige Storm og ventet paa
mig. »Hvad er der hændet, Savelich?« raabte hun mig i
Møde. »Intet slemt!« svarede jeg. »Han vilde bare have mig
til at hvidte nogle Lofter.« – – Ja, ser I, Fader, saaledes
gik det til paa den gamle Fyrstes Tid! Da den unge nu for
nylig kom hertil, gik jeg over for at se ham; jeg traf
ham i Haven ved Tebordet, der var stillet i Skyggen af
Huset. Og I, Fader, sad ved hans Side tilligemed »den
Ældste« i Distriktet med Kæden om sin Hals. »Vil du have
et Glas Te, Savelich?« spørger saa Fyrsten mig og siger til
Peter Grigorieff: »Bring en Stol til!« Og Grigorieff, for hvem
vi alle skælvede, mens den gamle Fyrste levede, maatte nu
hente en Stol til mig. Saa sad vi alle omkring Bordet, og
Fyrsten skænkede selv Teen til os – og ser I, Fader, nu er
Aftenen saa smuk, Brisen kommer saa mild og lun ude fra
Stepperne og fører en saa krydret Duft med sig, og jeg sidder
her og læser: »Fryd Eder! Fryd Eder!«
Denne lille Episode viser, hvad Livegenskabets Ophævelse
betød for Bonden.
\section{IX.}
I Juni 1861 blev jeg udnævnt til Vagtmester i
Pagekorpset; men jeg maa dog indrømme, at flere af Skolens
Officerer ikke var særlig gunstig stemte for denne Udnævnelse,
fordi de mente, jeg ikke vilde forstaa at opretholde Disciplinen.
Det var i Reglen første Elev i øverste Klasse, der blev
Vagtmester, og da jeg allerede i flere Aar havde været Nummer
et, kunde Udnævnelsen ikke længer holdes tilbage. Min nye
Post ansaas for meget misundelsesværdig, ikke alene fordi
Vagtmesteren indtog en særegen Stilling i Skolen, der næsten
stillede ham i Klasse med Officererne; men i Særdeleshed
fordi han, saa længe han beklædte sin Stilling, skulde
fungere som Kammerpage hos Kejseren, og at være personlig
attacheret Monarken, betragtedes selvfølgelig som det første
betydningsfulde Skridt til fremtidige Udmærkelser. For mig
var imidlertid den vigtigste Fordel ved min nye Stilling den,
at jeg helt fritoges for de mange kedsommelige Pligter, der
ellers paahvilede Kammerpagerne i Skolen, og at jeg fik mit
eget Værelse, hvor jeg kunde trække mig tilbage til mit
Arbejde uden at forstyrres. Men Sagen havde ogsaa en
ubehagelig Side. Jeg havde altid fundet det skrækkelig kedeligt,
at skulle gaa Skridt for Skridt saa og saa mange Gange om
Dagen igennem Skolens store Værelser og plejede i Reglen
at tage dem i et Par Spring, uagtet det var strængt forbudt.
I min nuværende Værdighed var jeg imidlertid forpligtet til
at vandre adstadigt omkring med Tjeneste-Bogen under Armen,
og jeg henvendte mig til nogle af Kammeraterne for at
spørge dem til Raads om, hvorledes jeg skulde klare denne
vanskelige Situation. Resultatet af vore Forhandlinger blev,
at jeg nok nu og da turde risikere et lille Løb, naar jeg blot
forstod at stille mig paa en god Fod med de øvrige
Kammerater, som ikke stod mig personligt nær; og dette lykkedes
mig heldigvis.
Kammerpagerne maatte hyppigt møde paa Slottet for at
gøre Tjeneste ved de større og mindre »levées«, Ballerne,
Audienserne, de store Gala-Middage o. s. v. I Jule- og
Nytaarstiden samt i Paaskeugerne blev vi daglig kaldt til Slottet
– undertiden to Gange om Dagen. I min nye militære
Værdighed som Vagtmester maatte jeg desuden hver Søndag ved
Paraden i Ridehuset aflægge den Rapport til Hans Majestæt
Kejseren, »at alt stod vel til i Pagekorpset!« og det selv om
en Tredjedel af Eleverne var angreben af en eller anden
smitsom Sygdom. Ved en saadan Lejlighed spurgte jeg
engang Obersten, om det ikke var rigtigst, at jeg rapporterede,
at alt ikke var saa ganske vel. »For Himlens Skyld!« svarede
han. »Begaa ikke den Dumhed! Det skal De kun sige, hvis
der f. Ex. var udbrudt Oprør i Skolen.«
Nægtes kan det ikke, at der er meget ved et Hof, der
tiltaler Skønhedssansen. Den udprægede Elegance i
Hofmændenes Optræden – hvor overfladisk den end hyppigt er
– den strænge Etikette og de pragtfulde Omgivelser er
vistnok ogsaa særlig beregnet paa at skulle imponere. En stor
»levée« er f. Ex. ubetinget et meget virkningsfuldt Skuespil,
og selv en mindre Modtagelse hos Kejserinden faar en hel
anden Karakter, naar den foregaar i Paladsets rigt dekorerede
Audiensgemak end ellers i de daglige Værelser. De besøgende
Damer føres da ind af Kammerherrer i guldbroderede
Uniformer, medens Kejserinden er omgivet af et glimrende Følge
af prægtigt klædte Pager og Æresdamer, og alle bevæger sig
efter det stiveste Hof-Ceremoniel. For en ung Mand i min
Alder var det en langt stærkere Følelse end nysgerrig
Forventning, der besjælede mig ved Tanken om at skulle være
en af de Agerende i disse Forestillinger, og tilmed som
Ledsager af Hovedpersonen selv. Dertil kom, at Kejser
Alexander i mine Øjne var noget af en Helt, en Mand, der ikke
tillagde Hof-Ceremoniellet overdreven Betydning, men – i
hvert Fald paa den Tid af sin Regering – begyndte sit
Arbejde Klokken sex om Morgenen og maatte føre en
haardnakket Kamp med det stærke reaktionære Parti, der vilde
hæmme ham i hans Reformarbejde, af hvilket Livegenskabets
Ophævelse kun var det første Skridt.
Men efterhaanden som jeg fik Lejlighed til at se mere
af det repræsentative Hofliv og til at kaste et Blik bag
Kulisserne, gik det op for mig, hvor tomt og værdiløst det hele
var, og tillige hvor megen Tid, der paa Bekostning af større
og alvorligere Opgaver anvendtes til dette ydre Apparat.
Man glemte det væsentlige for det uvæsentlige. Ogsaa det
Glorieskær, hvormed jeg i Begyndelsen havde omgivet
Kejseren, svandt langsomt bort, og selv om jeg først i min
Tjenestetid havde næret nogle Illusioner med Hensyn til
Nytten af at færdes i denne høje Sfære, saa var disse ganske
forsvundne, inden Aaret var udløbet.
Hver større Helligdag, saa vel som paa Kejserens og
Kejserindens Fødselsdag var der stor levée paa Slottet.
Tusinder af Generaler og Officerer af alle Rangklasser lige ned
til Kaptajner var tilligemed de højeste civile Embedsmænd
opstillede i Rækker i Slottets Gemakker og maatte bukke,
naar Kejseren og hans Familie kom forbi paa den
højtidelige Procession til Kirken. Samtlige Medlemmer af
Kejserfamilien kom paa den Dag til Slottet og forsamledes i et af
Dagligværelserne, hvor de passiarede muntert sammen lige
til det Øjeblik, Forestillingen skulde begynde. Alle Ansigter
fik da strax deres højtidelige Maske, Optoget ordnedes,
Kejseren rakte Haanden til Kejserinden og aabnede Processionen.
Efter ham fulgte hans Kammerpage og derpaa hans Adjudant
og Overhof-Marschalen. Efter Kejserinden, eller rettere
hendes umaadelige Slæb, kom to Kammerpager, hvis Opgave det
var at føre Slæbet ved Omdrejningerne og sprede det igen
i hele dets pragtfulde Skønhed. Derefter fulgte Tronarvingen,
en ung Mand paa atten Aar, og saa alle de øvrige Storfyrster
og Storfyrstinder, alt efter deres Rang, hver af
Storfyrstinderne ledsaget af en Page. Tilsidst kom der et helt Tog
af Hofdamer, unge og gamle, alle iførte den saakaldte
russiske Dragt, en Efterligning af dem, Kvinderne i Gammel-Rusland
bærer. Efterhaanden som Processionen drog fremad,
iagttog jeg, hvorledes hver enkelt af de ældste militære
og civile Herrer, førend han gjorde sit Buk, forsøgte at fange
et Glimt af Kejserens Øje, og naar Czaren besvarede Bukket
med et Smil eller med et næppe mærkeligt Nik, for ikke at
tale om et Par hurtigt udtalte Ord, saa’ han sig omkring
med et stolt Smil og ventede paa, at Naboerne skulde bringe
ham deres Lykønskning. Fra Kirken vendte Processionen
tilbage i samme Orden, men derefter gik hver til sit.
Med Undtagelse af nogle faa Andægtige og nogle af de yngre
Damer, var der ikke én iblandt dem alle, for hvem disse
»levées« var andet end en højst kedsommelig Pligt.
To eller tre Gange om Vinteren afholdtes der stort Bal
i Vinterpaladset, hvortil der udgik en Mængde Indbydelser.
Efter at Kejseren havde aabnet Ballet med en Polonaise,
havde enhver sin Frihed til at more sig, som han helst
vilde. Der var Plads nok i de mange store, pragtfuldt
oplyste Sale, og de unge Damer havde nemt ved at undslippe
Mødres og Tanters aarvaagne Blikke og at nyde Dansens og
Aftensbordets Glæder i fuld Udstrækning.
Mine Pligter ved et saadant Bal var ret besværlige.
Kejseren dansede ikke, men sad heller ikke ned, han
bevægede sig uafbrudt omkring imellem sine Gæster, medens jeg
som hans Kammerpage skulde følge ham, tilstrækkelig nær,
til at være til hans Disposition, naar han ønskede min Hjælp,
og dog tillige i passende Afstand. Denne Kombination af at
være der og dog ikke at være der, var ikke altid nem at
finde, og Kejseren fordrede det ikke heller. Allerhelst vilde
han vist have været alene, men Traditionen forlangte denne
Ordning, og for den maatte han bøje sig. Vanskeligst var
det, naar han traadte ind i en tæt Kreds af Damer, der stod
omkring den Rundplads, hvor Storfyrsterne dansede, og gav
sig til at gaa langsomt omkring imellem dem. Dette levende
Hegn aabnede sig øjeblikkeligt for Kejseren, men lukkede sig
lige saa hurtigt igen efter ham, og det var et helt Kunststykke
at følge ham. Der var altid en Mængde Damer og unge
Piger, der i Stedet for at tage Del i Dansen stod
sammenpakkede i tætte Grupper i Nærheden af Storfyrsternes
Danseplads i Haab om, at en af dem maaske vilde komme og
byde dem op til en Vals eller Polka. Og af den Beskaffenhed
var Hoffets Indflydelse paa Petersborger-Aristokratiet, at naar
det undertiden hændte, at en af Storfyrsterne kastede sine
øjne paa en ung Pige, saa gjorde Forældrene, alt hvad der
stod i deres Magt for at faa deres Datter til at blive forelsket
i den paagældende Person, og det uagtet de var fuldt vidende
om, at der intet Ægteskab kunde følge af en saadan
Forbindelse – russiske Storfyrster maa ikke ægte »Czarens
Undersaatter«. De Samtaler, jeg engang hørte i en højt anset
Familie, efter at Tronarvingen havde danset tre eller fire
Gange med den unge, syttenaarige Datter, og det Haab,
Forældrene gav Udtryk, overgik alt, hvad jeg havde tænkt mig
muligt i den Retning.
Hver Gang vi var paa Slottet, spiste vi Frokost eller
Middag der, og Lakajerne var altid meget ivrige for at faa
meddelt os de sidste Nyheder fra Hoffets »chronique
scandaleuse«, enten vi brød os om at høre paa dem eller ej; de
vidste paa en Prik alt, hvad der foregik i de forskellige
Slotte. I Sandhedens Interesse maa jeg dog sige, at dette
delikate Emne i det Aar, jeg taler om, ikke var saa rigt paa
Begivenheder som f. Ex. i Halvfjerdserne. Czarens Brødre var
alle mere eller mindre nygifte Ægtemænd, og hans Sønner
var endnu meget unge. Derimod omtaltes Kejserens eget
Forhold til Fyrstinde X – hvem Turgeniew saa udmærket har
beskrevet i sin Novelle »Røg« under Navn af Irene – næsten
endnu mere uforbeholdent iblandt Slottets Tjenere end iblandt
Hovedstadens Aristokrati. En Dag, da vi traadte ind i det
Værelse, hvor vi plejede at klæde os om, fik vi strax
følgende Nyhed: »Fyrstinde X har i Dag faaet sin Afsked, og
dennegang er det Alvor!« En halv Time senere saa’ vi
vedkommende Dame i Kirken; hendes Øjne var ophovnede af
Graad, og hun kæmpede med Taarerne under hele Messen,
medens Hoffets øvrige Damer holdt sig i synlig Afstand fra
hende, som for at vise, at hun ikke mere vedkom dem. Der
var i Sandhed noget oprørende i denne Fremgangsmaade;
Dagen før vilde de fleste af disse Mennesker have kastet sig
i Støvet for hende.
Det Spionsystem, der gennemførtes i Paladset, i
Særdeleshed omkring Kejserens Person, maa nærmest forekomme
den Uindviede for utroligt. Følgende lille Episode vil kunne
give Læserne en Ide derom. Nogle Aar senere hændte det,
at en Adelsmand i St. Petersborg af visse Grunde havde
forbudt Storfyrsten sit Hus. Da han engang uventet kom hjem,
traf han ham ikke desmindre i sin Dagligstue og gik imod
ham med løftet Stok. Storfyrsten fløj ned ad Trapperne og
var i Færd med at springe ind i sin Vogn, da hans
Forfølger naaede ham og drev ham et ordentlig Slag over Ryggen
med sin Stok. Politibetjenten, der stod ved Døren, saa’
Begivenheden og ilede afsted for at rapportere den til Chefen,
General Trepoff, og denne kastede sig strax i sin Vogn for
at være den første til at overbringe Kejseren »den sørgelige
Nyhed«. Czaren lod strax Storfyrsten kalde og havde en
længere Samtale i Enrum med ham. Nogle Dage senere fortalte
en gammel Embedsmand af tredie Afdeling – det vil
sige Regerings-Politiet – hele denne Samtale i en af mine
Kammeraters Hjem, hvor han var en hyppig Gæst. »Kejseren,
som var meget vred,« sagde den gamle Herre, »sluttede med
følgende Ord: Du burde vide at klare dine smaa
Elskovsaffærer bedre!« Da man spurgte vedkommende Embedsmand,
hvorledes han kunde vide Besked om en privat Samtale,
svarede han meget karakteristisk: »Kejserens Ord og
Meninger maa være kendt af vor Afdeling. Hvorledes skulde ellers
en saa delikat Institution som Regerings-Politiet kunne klare
sin Opgave? Vær overbevist om, at Kejserens Person
er den snevrest bevogtede i hele St. Petersborg!«
Der laa intet Praleri i disse Ord.
Selv den højeste Embedsmand havde en Samtale under
fire Øjne med Kejserens Kammertjener, inden han traadte
ind til sin Herre med sine Meldinger; det gjaldt om at
erfare, hvorledes Monarkens Sindsstemning var den Dag og
indrette sig derefter; en eller anden ubehagelig Affære blev
f. Ex. helt lagt hen i Haab om, at der nok kom en bedre
Lejlighed, eller den blev netop lagt øverst mellem Papirerne
for at forelægges først. Naar Generalguvernøren for
Øst-Sibirien kom til St. Petersborg, sendte han altid sin Adjudant
med en smuk Gave til Kejserens Kammertjener, og han
plejede at sige: »Der gives Dage, hvor Kejseren vilde blive
aldeles ude af sig selv og indlede Undersøgelse baade imod
mig og enhver, hvis jeg netop den Dag forelagde ham
bestemte Sager, medens det igen til en anden, mere passende
Tid vil gaa helt glat. En saadan Kammertjener er en
uvurderlig Person!« Fra Dag til Dag at være vel underrettet
om, hvorledes Kejserens Lune var, udgjorde Hovedbetingelsen
for den Kunst at bevare sin høje Stilling – en Kunst, som
Grev Schuvaloff og General Trepoff senere viste de forstod
til Fuldkommenhed; men ogsaa Grev Ignatieff kunde, efter
hvad jeg saa’, denne Kunst, og det endog uden en
Kammertjeners Mellemkomst.
Som jeg allerede har fortalt, følte jeg i Begyndelsen af
mit Tjenesteaar en stærk Beundring for Kejseren, de Livegnes
Befrier. Fantasien fører ofte den Unge ud over
Øjeblikkets Realiteter, og min Sindsstemning var dengang
saaledes, at hvis der i min Nærværelse var blevet gjort et
Angreb paa Czarens Person, vilde jeg have beskyttet ham med
mit Legeme. En Dag i Begyndelsen af Januar 1862 saa’ jeg
ham pludselig forlade sin Æresstab og ganske alene gaa
hurtigt hen imod de store Sale, hvor Dele af samtlige
Regimenter i St. Petersborgs Garnison stod opstillede til Parade.
Denne plejede i Almindelighed at holdes i fri Luft, men
grundet paa den usædvanlig stærke Frost skulde den i Aar
foregaa i Ridehuset, og Kejseren, der ellers altid ved
Revyerne red i fuld Galop langs Fronten, maatte nu vandre
til Fods foran Regimenterne. Mine Hofpligter var forbi, saa
snart Kejseren optraadte i sin Funktion som militær
Befalingsmand, og jeg skulde da ikke længer følge ham. Men
da jeg nu til min Forbavselse saa’, at ingen af hans
Adjudanter var til Stede, og at ikke en eneste af hans Suite
fulgte ham, sagde jeg til mig selv: »Alene maa han ikke
være!« og løb efter ham.
Om Kejseren den Dag havde særlig travlt eller andre
Grunde for at faa Revyen hurtig overstaaet, véd jeg ikke,
men sikkert er det, at han mere løb end gik foran Rækkerne.
Han, der var meget høj, tog saa lange og hurtige Skridt, at
jeg havde den største Vanskelighed med at følge ham og
enkelte Steder maatte give mig til at løbe for at være tæt
bag ved ham; det saa’ næsten ud, som om han løb for en
Fare. Hans Ophidselse forplantede sig til mig, og jeg havde
en Følelse af, at jeg hvilket som helst Øjeblik kunde blive
nødsaget til at springe frem foran ham for at dække ham
og beklagede inderligt, at jeg ikke havde min sædvanlige
Toledoklinge, men kun mit Ordonants-Sværd, der langtfra var
saa godt et Vaaben. Først efter at have passeret den sidste
Bataillon, sagtnede Kejseren sine Skridt, og under sin Vej
ind til en af de andre Sale vendte han sig om og mødte
mine Øjne, der glinsede efter den hurtige Gang. Den yngste
af Adjudanterne kom nu løbende i fuld Karriere i den anden
Sal bag os. Jeg ventede at faa en stræng Irettesættelse, men
i Stedet for sagde Kejseren kun, mere som et Udtryk for
sine egne Tanker: »Er du her, flinke Dreng?« og idet han
langsomt vendte sig bort igen, opfattede jeg et Glimt af dette
fraværende, haabløse, som jeg oftere før havde iagttaget i
hans Blik.
Saaledes var min Sindstilstand dengang, men enkelte
Hændelser saa vel som den reaktionære Karakter, Alexander den
Andens Politik begyndte at antage, lod flere og flere Tvivl
opstaa i mit Hjærte. Hvert Aar den sjette Januar fejredes der
i Rusland en halv kristen, halv hedensk Skik, den at indvie
Vandene. Ved Nevaen blev der bygget en Pavillon lige
overfor Slottet, og hele den kejserlige Familie, anført af
Gejstligheden, kom gaaende i Procession over Kajen for at stille sig
op i Pavillonen, hvor der blev sunget et Tedeum, medens
Korset slyngedes ned i Flodens Vande. Under hele
Ceremonien maatte alle staa barhovedede. Paa den tilfrosne Neva og
oppe paa Kajen stod Tusinder af Tilskuere. Frosten var det
Aar meget stærk, og for at beskytte sig imod Kulden havde
en gammel General taget en Paryk paa, som imidlertid
havde forskubbet sig og laa paa tværs over Hovedet, uden
at han selv vidste det. Storfyrst Konstantin opdagede det
øjeblikkeligt, og han og de øvrige Storfyrster saa’ ufravendt
paa Generalen og lo hele Tiden, medens Tedeum’et blev
sunget. Den gamle Herre stod med et stupid Smil uden at
kunne begribe, hvorfor han var Skyld i saa megen
Munterhed. Tilsidst hviskede Storfyrst Konstantin til Kejseren,
som nu ogsaa saa’ paa Generalen og lo.
Nogle Øjeblikke senere, da Processionen paa sin Vej
tilbage til Slottet passerede Kajen, styrtede en gammel,
barhovedet Bonde frem mellem den dobbelte Række Soldater,
der var opstillet for at beskytte det højtidelige Tog, og
kastede sig paa Knæ foran Kejseren. Den Gamle holdt en
Ansøgning i Haanden, som han med Taarer i Øjnene rakte
ud imod Kejseren, idet han sagde: »Hjælp os, Fader!« Der
laa Aarhundreders Undertrykkelse i dette Udraab, men Kejser
Alexander, som for lidt siden havde let under hele
Gudstjenesten, fordi en Paryk sad skævt, gik nu forbi den stakkels
Bonde uden at ænse ham. Jeg var tæt bag ved Czaren og
saa’ ham fare sammen ved Mandens uventede Tilsynekomst,
men forøvrigt værdigede han ikke Skikkelsen ved sine Fødder
et Blik. Jeg saa’ mig omkring. Adjudanterne var der ikke,
og Storfyrst Konstantin, der kom efter Kejseren, tog ikke
mere Notits af Bonden, end hans Broder havde gjort. Saa
greb jeg Ansøgningen, endskønt jeg vidste, jeg vilde faa en
Irettesættelse. Jeg havde ikke det mindste med den Sag at
gøre; men jeg forestillede mig, hvilke Anstrengelser det
maatte have kostet Bonden, først at komme til Hovedstaden
og saa igennem den dobbelte Række Soldater, og jeg lod
mit Hjærte raade. Som alle Bønder, der overrækker Czaren
Ansøgninger, blev han ført i Arrest for, Gud véd, hvor
lang Tid.
Paa den Dag, da Livegenskabet blev ophævet, var
Alexander den Anden St. Petersborgs Afgud, men bortset fra
dette øjeblikkelige Begejstringsudbrud ejede han mærkeligt nok
ikke Byens Kærlighed. Derimod var hans Broder Nikolaus,
uden at jeg dog kan sige hvorfor, meget populær, i hvert
Fald blandt de mindre Handlende og Droskekuskene. Men
hverken Kejseren eller Storfyrst Konstantin, Føreren for
Reformpartiet, saa lidt som hans tredje Broder, Mikael, var
elsket af nogen Klasse iblandt Hovedstadens Indvaanere.
Alexander den Anden havde arvet formeget af sin Faders
despotiske Natur, og den overskyggede hyppigt hans
oprindelige Godmodighed. Han blev let hidsig og behandlede ofte
sine Hofmænd paa den mest ringeagtende Maade. Han var
ikke paalidelig, hverken i sin Politik eller i sine personlige
Sympathier, og han var hævngærrig. Jeg tvivler om, at han
nogensinde har været et Menneske virkelig hengiven. Flere
af hans nærmeste Omgivelser hørte til den værste Slags
Mennesker – f. Ex. Grev Adlerberg, der Gang paa Gang fik
ham til at betale sin uhyre Gæld, og flere andre, som var
bekendt for deres kolossale Underslæb. Fra Begyndelsen af
1862 viste Kejseren tydeligt nok, at han var i Stand til at
genoptage nogle af de uhyggeligste Vedtægter fra Faderens
Tid. Man vidste, at han endnu ønskede at gennemføre en
Del vigtige Reformer i Retsvæsenet og i Hæren, at f. Ex.
de frygtelige korporlige Straffe skulde afskaffes, og at der
vilde blive nedsat en Slags kommunal Selvstyre, maaske
gennemført en Konstitution; men ikke desmindre blev de
mindste Forstyrrelser, efter hans egen Befaling, straffede med
uhørt Strænghed, og han tog et hvilket som helst Udslag af
Misfornøjelse som en personlig Fornærmelse; hvert Øjeblik
kunde man vente sig de mest reaktionære Forholdsregler af
ham. Urolighederne ved Universiteterne i St. Petersborg,
Moskow og Kasan i October 1861 blev dæmpede med hidtil
ukendt Haardhed. I Hovedstaden blev Universitetet lukket,
og de private Forelæsninger, som en Del af Professorerne
begyndte at holde paa Raadhuset, blev hurtigt forbudt – de
dygtigste af dem opsagde deres Stilling ved Universitetet.
Strax efter Livegenskabets Ophævelse rejste der sig en stærk
Bevægelse for at faa Søndagsskoler indrettede, og det varede
ikke heller længe, førend de dukkede op overalt. Det var
enten enkelte Personer eller Foreninger, der stod i Spidsen
for dem, og al Lærerhjælp ydedes frivilligt. Bønder og
Arbejdsmænd, Unge og Gamle flokkedes til disse Skoler.
Officerer, Studenter, ja selv nogle enkelte Pager blev Lærere, og
saa udmærket var den Methode, man anvendte – i Rusland
bruges der phonetisk Stavemaade – at en Bonde lærte
at læse efter ni eller ti Timers Undervisning. Men pludselig
blev ogsaa Søndagsskolerne lukkede – disse udmærkede
Institutioner, hvor Størsteparten af den russiske Bondestand i
Løbet af nogle faa Aar vilde have lært at læse uden Udgift
fra Statens Side. I Polen begyndte man at proklamere
patriotiske Manifester, der blev sendt Kosakker ud for at
sprede Mængden med Pisken, og i Kirkerne blev Folk
arresterede. I Slutningen af 1861 skød man paa Folket i
Warschaus Gader, og de enkelte Bondeoprør, der brød ud, blev
kuet med den Straf, Nikolaus den Første særlig yndede at
anvende: Piskning imellem en dobbelt Række Soldater. I
1862 viste Alexander den Anden sig for første Gang som den
Despot, han blev i Aarene 1870–81.
Af hele den kejserlige Familie var Kejserinden, Maria
Alexandrowna, ubetinget den mest sympathiske. Hun var
oprigtig; naar hun sagde noget behageligt, mente hun det. Den
Maade, hvorpaa hun engang takkede mig for en lille
Opmærksomhed, gjorde et dybt Indtryk paa mig; det var ikke
en Dame, der var ødelagt af Smiger, saadan som man i
Almindelighed tænker sig en Kejserinde. Hun var uden
Tvivl ikke lykkelig i sit Familieliv, ejheller var hun afholdt
af Hoffets Damer, som fandt hende for alvorlig og ikke
forstod, hvorfor hun tog sig sin Mands »smaa erotiske
Vildfarelser« saa nær til Hjærte. Man véd nu, at hun havde en
ikke ubetydelig Andel i Livegenskabets Ophævelse; men
dengang vidste man endnu kun lidt om hendes Indflydelse og
ansaa udelukkende Storfyrst Konstantin og Storfyrstinde
Helene Pavlowna for Lederne af Reformpartiet ved Hoffet.
Kejserinden var bedre kendt for den virksomme Del, hun
tog i Oprettelsen af Gymnasier for unge Piger.
Hendes venskabelige Forhold til Ushinsky, den store Pædagog,
skaanede ham for at dele Skæbne med alle betydelige Mænd
fra den Tid – Landflygtighedens nemlig.
Marie Alexandrowna, der selv havde faaet en udmærket
Opdragelse, gjorde alt, hvad hun kunde for at give sin Søn
en lignende Uddannelse. Der blev valgt de dygtigste Mænd
i de forskellige Fag til at undervise ham, og hun
skræmmedes ikke tilbage for at ansætte Kavelin som sin Søns Lærer,
endskønt hun vidste, at han var en Ven af Herzen. Da han
nævnede dette Venskab for Kejserinden, sagde hun, at hun
ikke bar Nag til Herzen, kun hans voldsomme Sprog overfor
Enkekejserinden kunde hun ikke tilgive ham.
Tronarvingen var en ualmindelig smuk Mand, maaske
af en noget for feminin Skønhed. Han var meget ligefrem
og plejede ved levéerne at passiare utvungent med
Kammerpagerne. De, der kendte ham nøjere, paastod imidlertid, at
han var en stor Egoist, absolut ude af Stand til at føle
virkelig Hengivenhed for nogen; det synes endog, som om
denne Egenskab var stærkere udviklet hos ham end hos
Faderen. Med Hensyn til hans Lærdom, viste alle hans
Moders Bestræbelser sig at være frugtesløse. I August 1862
maatte han i Kejserens Nærværelse gennemgaa en Examen;
det blev en hel Fiasko. Jeg husker en Gang ved en Parade,
som Storfyrsttronfølgeren kommanderede, og hvor han gjorde
en eller anden Fejl, at Kejseren vredt og saa højt, at alle
Omkringstaaende kunde høre det, udbrød: »Ikke engang det
har du kunnet lære!«
Som bekendt døde han i en Alder af en og Tyve Aar af Brystsyge.
Hans Broder Alexander, der blev Tronfølger i 1865 og
senere besteg Tronen under Navn af Alexander den Tredje,
var en absolut Modsætning til Nikolaus Alexandrovich. Han
mindede mig saa meget om Paul den Første, ikke alene af
Udseende og Skikkelse, men ogsaa i Følelsen af sin egen
Storhed. »Hvis han nogensinde kommer til at regere, vil
det blive en ny Paul den Første i Gatschina-Paladset, og han
vil ende som sin Oldefader for sine egne Hofmænds Hænder!«
plejede jeg at sige til mig selv. Det fortaltes, at Kejseren
havde haft en Del Ubehageligheder med sin Broder
Konstantin, fordi denne havde bedre Kundskaber end ham, og af
den Grund havde al sin Opmærksomhed henvendt paa
Tronarvingens Lærdom, medens han forsømte de andre Sønners
Opdragelse. Jeg betvivler, at dette er Tilfældet, Alexander
Alexandrovich har vistnok fra Barnsben af været
uimodtagelig for Kundskaber. Jeg havde Anledning til at se nogle
Telegrammer, han sendte sin Forlovede i København; det
var en ligefrem rædselsfuld Stavemaade. Jeg kan ikke her
gengive det Russiske, men paa Fransk skrev han følgende:
Ecri à oncle à propos parade – – – les nouvelles sont
mauvaisent«, og saa fremdeles. Der siges, at han skal have
tilegnet sig nogle flere Kundskaber henimod Slutningen af
sin Levetid, men i 1870 og endnu meget senere var han en
ægte Descendent af Paul den Første. Jeg kendte i St.
Petersborg en Officer fra Finland, af svensk Nedstamning, der blev
sendt til de Forenede Stater for at bestille Rifler til den
russiske Hær. Ved sin Tilbagekomst skulde han aflægge
Rapport for Storfyrsttronfølgeren, der i Mellemtiden var
bleven Leder for Hærens Omformning. Under denne Audiens
vakte Officeren paa en eller anden Maade Alexander
Alexandrovich’s Mishag, og uden at lægge Baand paa sit hæftige
Sind begyndte han at skælde ham ud. Rimeligvis har
Officeren med Værdighed søgt at forsvare sig, men Tronfølgeren
fik tilsidst et helt Anfald af Raseri og brugte de groveste
Udtryk. Officeren, der hørte til hin Type af loyale, men
selvfølende Mænd, af hvilke der findes en Del blandt den
svenske Adel i Rusland, forlod Gemakket og sendte derpaa
Storfyrsttronfølgeren et Brev, hvori han opfordrede ham til
inden fire og tyve Timer at gøre ham en Undskyldning –
kom denne ikke, skød han sig, tilføjede han. Det var en
Slags japanesisk Duel – Alexander Alexandrovich sendte
ingen Undskyldning, og Officeren holdt Ord. Jeg var sammen
med ham hos en fælles god Ven, mens han fra Minut til
Minut ventede paa Svaret. Næste Morgen var han død.
Czaren var meget vred paa sin Søn og befalede ham at
følge den Afdøde til Jorden – men ikke engang denne
frygtelige Lektion helbredte den unge Mand for hans
Romanowske Hovmod og Opfarenhed.
\part{TREDJE DEL.}
\chapter{SIBIRIEN.}
\section{I.}
I Midten af Maj, 1862, nogle faa Uger før vor
Udnævnelse skulde finde Sted, overdrog Kapteinen mig at
udfylde Listen over de forskellige Regimenter, vi ønskede at
indtræde i.
Vi havde frit Valg mellem at træde ind som Fændrikker
i Garden eller som Lieutnanter i Armeen. Jeg gik rundt
med Listen til Kammeraterne; hver enkelt vidste ganske
bestemt, hvad han vilde; de fleste havde allerede nede i
Haven baaret den Hue, der hørte til deres fremtidige
Regimenter.
»Hendes Majestæts Kyradserer!« »Livvagten
Preobrazhensky!« »Hestgarden!« o. s. v. lød Svarene, som jeg
skrev ned.
»Men De selv, Krapotkin? Skal det være Artilleriet
eller Kosakkerne?« spurgte man mig fra alle Sider. Jeg
kunde tilsidst ikke længer udholde disse Spørgsmaal, men
bad en af Kammeraterne om at gøre Listen færdig; selv
trak jeg mig saa tilbage til mit Værelse, for endnu engang
i Ro at gennemtænke Spørgsmaalet. At jeg ikke vilde ind i
Garden og bruge hele mit Liv til Parader og Hoffester,
havde jeg forlængst afgjort med mig selv. Min Drøm var
at komme til Universitetet – at leve en Videnskabsmands
Liv – men det vilde sige det samme som at bryde med
Fader; hans Ærgærrighed gik i en helt anden Retning, og jeg
blev saa nødsaget til, ved Hjælp af Time-Undervisning selv
at tjene, hvad jeg behøvede for at leve. I Rusland findes
der Tusinder af Studenter, der maa gøre det samme, og det
var heller ikke den Udsigt, der skræmmede mig; men
hvorledes skulde jeg komme over de første Skridt? Om nogle
faa Uger skulde jeg forlade Skolen, maatte have egen Bolig
og mine egne Klæder, og jeg øjnede ikke den ringeste
Mulighed for at kunne skaffe mig det Beløb, der behøvedes for
at gøre endog den mest beskedne Begyndelse. Jeg havde i
den senere Tid ogsaa begyndt at tænke paa at træde ind i
Artilleri-Skolen. Det vilde fritage mig for to Aars pinagtig
Militærtjeneste, og jeg kunde ved Siden af studere
Mathematik og Physik. Men Reaktionens Aand var begyndt at
raade overalt, og i den forløbne Vinter havde man behandlet
Artilleri-Skolens Officerer som Skoledrenge; i to af Skolerne
havde de gjort Oprør, og den ene var bleven helt forladt af
samtlige Elever. Mine Tanker vendte hyppigere og hyppigere
tilbage til Sibirien; Amur-Distriktet var først fornylig blevet
annekteret af Rusland. Jeg havde læst alt, hvad der var
blevet skrevet om denne Østens Missisippi, om Bjærglandet,
som den gennemskærer, om dens Biflod Usuris næsten
tropiske Vegetation, og mine Tanker førte mig endnu længere
bort til de tropiske Egne, som Humboldt har beskrevet, og
Ritter saa ypperlig forklaret i sit store Værk om Asien.
Desuden tænkte jeg mig, at der i Sibirien vilde være nok at
gøre for at faa de store Reformer, der nu forberedtes, ført
ud i Virkeligheden. Der maatte trænges til Arbeidskræfter
for den gode Sag deroppe! Værst var det, at jeg, i Tilfælde
af en saadan Forflyttelse, maatte skilles fra Alexander. Efter
de sidste Uroligheder ved Universitetet i Moskow, var han
imidlertid blevet nødt til at forlade det, og jeg trøstede mig
med, at han maaske kunde indrette sig saaledes, at han om
et Aar eller to kunde følge mig. Saa var der Valget af
Regimentet tilbage. Usuri-Gebetet tiltalte mig mest, men der
fandtes kun et Regiment Infanteri-Kosakker, og at træde ind
i det var dog en for kummerlig Udsigt for en ung Mand i
min Alder; jeg bestemte mig derfor for Kavalleri-Kosakkerne
i Amur Distriktet.
Der blev stor Ophidselse iblandt Kammeraterne, da jeg
skrev min Beslutning paa Listen. »Det er saa frygtelig langt
borte,« sagde de, og min gode Ven Dauroff fik i en Fart fat
paa Reglementet, og læste til Rædsel for alle de
Tilstedeværende: Uniformen er sort med en simpel rød Krave uden
Snore, Huen af Hundeskind eller andet Pelsværk,
Benklæderne er graa!«
»Tænk dig engang den Uniform!« udbrød han – »Blæse
være med Huen – du kan jo lade dig lave en af Bjørne- eller
Ulveskind – men Buxerne! hvad siger du til dem? Graa!
akkurat som en Train-Soldats!« Efter denne Beskrivelse af
Uniformen naaede Forfærdelsen sit Højdepunkt. Jeg slog
det hen i Spøg og bragte Listen til Kaptainen.
»De kan nu engang ikke lade være at gøre Løjer,
Krapotkin,« sagde han. »Men jeg har vist forresten sagt Dem, at
Listen allerede i Dag skal afleveres til Storfyrst Mikael!«
Det kostede mig en Del Anstrengelse at faa ham til at
begribe, at jeg havde skrevet min Bemærkning i fuldt Alvor.
Imidlertid var min Beslutning lige ved at kuldkastes, da
jeg næste Dag saa’, hvor nær den gik Professor Klasovsky
til Hjærte. Han havde haabet at se mig ved Universitetet
og givet mig private Timer i Latin og Græsk med dette Maal
for Øje. Jeg vovede ikke at betro ham, hvad der i
Virkeligheden hindrede mig i at vælge Universitetet; thi jeg vidste,
at han i saa Fald vilde tilbyde mig at dele det lidet, han
selv havde, med mig.
Saa kom der et Telegram fra Fader til Direktøren, han
forbød mig at rejse til Sibirien. Sagen blev nu forelagt
Storfyrsten, og jeg fik Befaling til at møde hos hans Adjudant.
Under dette Forhør lod jeg, som det udelukkende var
Amur-Distriktets Vegetation og geografiske Beskaffenhed, der
fristede mig. Jeg havde en stærk Følelse af, at hvis jeg
havde omtalt min Lyst til at komme til Universitetet, vilde
der fra Medlemmer af Kejserfamilien være bleven tilbudt
mig en Understøttelse, og dette vilde jeg frem for noget
andet undgaa.
Det er umuligt at sige, hvorledes alt dette vilde være
endt, hvis ikke der var hændet noget, som, om end
indirekte, saa dog bragte en Løsning paa Spørgsmaalet for mit
vedkommende.
Mandagen efter Trinitatis Dagen efter den Hellig-Aands
Fest, som det Aar faldt paa den 26. Maj udbrød der en
frygtelig Ildebrand i St. Petersborg paa det saakaldte Apraxin
Torv. Apraxin Torvet var en enorm Plads, der over hele
sin Flade var dækket med et Mylr af smaa Butikker – slet
og ret Træboder, hvorfra der solgtes alle Slags anden og
tredje Rangs Varer. Fra hele Byen bragtes der Forraad af
gamle Møbler, Sengklæder, Bøger og Marskandiservarer til
disse Salgssteder, og stuvedes op i de smalle Gange mellem
Boderne, ja endog ovenpaa Taget af disse. Denne Samling
af brandfarlige Sager havde som Baggrund Indenrigs-Ministeriets
Bygning med dets Arkiver, hvor iblandt Dokumenterne
vedrørende Livegenskabets Ophævelse fandtes. Paa den anden
Side af Pladsen, laa der en Række Butikker, opført af Sten,
og umiddelbart op til dem Nationalbanken. En Fløj af
Pagekorpsets Bygning var kun ved et snævert Stræde adskilt
fra Torvet. I denne Del af Skolen havde nogle af Officererne
deres Bolig, medens den nederste Etage var lejet ud til Butikker.
Næsten ligeoverfor Ministeriet var der nogle store,
Tømmeroplag, adskilte fra Pladsen ved en Kanal. Omtrent
samtidig, Kl. fire om Eftermiddagen, udbrød der Ild paa
Tømmerpladserne og i Butik-Labyrinthen paa Torvet.
Hvis det havde blæst den Dag, vilde Halvdelen af St.
Petersborg være blevet et Offer for Flammerne, deriblandt
Banken, adskillige Ministerier, Gostinoi Pladsen (en anden stor
Samling Butiker ved Nevsky-Prospektet) Pageskolen og
National-Bibliotheket.
Jeg spiste den Dag til Middag hos en af vore Officerer.
Saa snart vi fra Vinduerne saa’ de første Røgskyer bølge op
i vor nærmeste Naboskab, gik vi hastigt ud paa Gaden.
Det var et frygteligt Syn, der mødte os. Som en uhyre
Slange kastede Ilden sig sydende og bragende i alle
Retninger, tilhøjre og tilvenstre over Torvet, samlede sig saa
pludseligt til en tyk Søjle og sendte derfra sine hvislende
Tunger ud over Butikkerne. Der opstod ligefrem
Hvirvelvinde af Røg og Ild, og da de brændende Fjær fra
Sengklæderne begyndte at regne ned over Pladsen, var det
umuligt at blive længer i dette Ildhav – alle Sælgerne maatte
gaa fra deres Ting.
Autoriteterne tabte fuldstændigt Hovedet. Der fandtes
dengang ikke en Dampsprøjte i St. Petersborg, og det var
Arbeidsmænd, der kom med det Forslag at lade en hente
fra Jærnværkerne ved Kolpino – en Mil med Banen fra
Hovedstaden. Det var atter Arbejderne, der frivilligt trak
Sprøiten fra Jærnbane-Stationen til Brandstedet; af dens fire
Slanger blev en gjort ubrugelig paa en uopklaret Maade, de tre
andre rettedes mod Indenrigs-Ministeriets Mure. Storfyrsterne
kom, men gik igen. Sent om Aftenen, da Banken var udenfor
Fare, viste Kejseren sig, han gjorde den Bemærkning, at
Pagekorpsets Bygning nu var det mest truede Punkt, – noget, alle
vidste – og at den for enhver Pris maatte reddes. Hvis
Pageskolen brændte, vilde uden Tvivl ikke alene Nationalbibliotheket
men ogsaa det halve af Nevski-Prospektet blive
et Offer for Flammerne. Det var Masserne, Folket selv, der
gjorde alt, hvad de kunde, for at hindre Ildens Udbredelse.
Der var et Øjeblik, hvor Banken var alvorlig truet.
Inventaret fra Butikkerne lige overfor var bragt ud i
Sadovoya-Gaden og laa i store Bunker langs Murene af Bankens venstre
Fløj. Hvert Øjeblik gik der Ild i disse Ting, mens
Folkemængden, der næsten blev stegt i den stærke Hede, arbeidede
ihærdigt for at Ilden ikke skulde sprede sig over hele Gaden.
De bandte Autoriteterne, fordi de ikke engang havde en
Sprøite paa Stedet. »Hvad i Alverden bestiller de alle i
Indenrigs-Ministeriet? Ser de da ikke, at det nu er Banken,
der er stærkest truet? De har rent tabt Hovedet! Hvor er
Politichefen? Kan han ikke sende Brandkorpset herhen?«
Saaledes lød det i ét væk. Jeg kendte Chefen, General
Annenkoff, personligt, og paatog mig at opsøge ham. Jeg var
virkelig saa heldig at træffe ham; han slentrede ganske
gemytlig henad en Gade. Da jeg meldte ham, hvorledes
Sagerne stod, gav han mig, der ikke var stort andet end en
Dreng, Befaling til at føre en af Brandkorpsets Afdelinger
fra Ministeriet hen til Banken. Jeg indvendte, at der ikke
var en, der vilde høre paa mig, og bad, om han vilde give
Ordren skriftligt. Men han svarede, at han intet Papir havde
hos sig, og jeg blev nødt til at søge Hjælp hos en af vore
egne Officerer, en Hr. Gosse, og bede ham følge med mig
for at faa Ordren udført. Endelig langt om længe, lykkedes
det os at bevæge en af Brandvæsenets Kaptainer til at bringe
sin Afdeling og sine Sprøjter over til Banken.
Ministeriet selv brændte ikke, derimod Arkiverne. Pager
og Kadetter tilligemed en Mængde Fuldmægtige bar Bunker
af Papirer ud af den brændende Bygning og læssede dem af
i Drosker. Det hændte ikke sjældent, at en Stabel gled ud
paa denne Vandring, og Papirerne spredtes for alle Vinde
over Pladsen. Igennem den tætte Røg kunde vi se, at Ilden
ovre paa Tømmerpladserne hinsides Kanalen maatte være
voldsom. Det snævre Stræde, der skilte Pageskolen fra
Apraxin Torvet var i en frygtelig Tilstand. I Butikkerne
fandtes Oplag af Svovl, Olie, Terpentin og lignende
brandfarlige Stoffer, og af og til slikkede umaadelige Ildtunger helt
op ad Taget paa Skolens Fløjbygning. Vinduerne og Bjælkerne
under Taget begyndte allerede at give efter, Pager og
Kadetter pumpede Vand af en lille Brandsprøjte, der med lange
Mellemrum fik en sparsom Vandforsyning fra nogle Tønder,
der maatte fyldes ved Hjælp af Øser. Oppe paa det næsten
glødende Tag stod nogle af Brandvæsenets Folk og raabte uafbrudt
med hjærteskærende Skrig. »Vand! mere Vand!« Jeg kunde
tilsidst ikke længer udholde disse Skrig og løb alt, hvad jeg
kunde ind i Sadovoya Gaden, hvor jeg ligefrem med Magt
tvang en af Kuskene ved Brandvæsenets Vandvogne til at
køre sin Tønde ind i Skolegaarden for at forsyne vor Pumpe
med Vand. Men da jeg forsøgte det samme overfor en anden
Kusk, mislykkedes det. »Jeg bliver pisket ihjel, hvis jeg
lystrer Eder,« svarede Kusken. Da jeg kom tilbage, raabte
mine Kammerater fra alle Sider til mig: »Du maa finde en
eller anden, Politichefen, Storfyrsten, ligegyldig hvem og sige,
at hvis vi ikke faar Vand, maa vi overlade Skolen til dens
Skæbne!« »Var det ikke bedre at melde det til vor Direktør?«
spurgte igen andre. »Fanden i Vold med det hele!« udbrød
saa igen nogle. »Man kan ikke finde én af de Befalende
med en Lygte! Forsøg om du kan det!«
Jeg løb atter for at søge efter General Annenkoff, man
sagde mig, at han var inde i Bankens Gaard. Jeg saa’, at
der i en Klynge Officerer stod en General, det var Fyrst
Suvaroff, St. Petersborgs Generalguvernør. Men Porten ind til
Gaarden var laaset, og den Bankmand, der stod Vagt, nægtede
mig Adgang. Jeg bønfaldt ham, truede ham og blev endelig
lukket ind. Jeg gik lige hen til Fyrsten, der stod og skrev
en Ordre paa Ryggen af sin Adjudant. Da jeg hurtigt havde
aflagt min Rapport, var hans første Spørgsmaal: »Hvem har
sendt Dem?« »Ingen! – Mine Kammerater!« svarede jeg. »De
siger, at Ilden snart vil have omspændt Page-Skolen?« spurgte
han. »Ja!« lød mit Svar. Han forlod øjeblikkelig
Bankgaarden, udenfor paa Gaden greb han en tom Hatteæske,
som han trak ned over Hovedet for at beskytte sig mod den
frygtelige Hede, der slog ham i Møde fra Apraxin Torvet,
og løb saa hurtigt han kunde hen til Strædet.
Tomme Tønder, Straa, Trækasser og lignende Sager
fyldte den snævre Plads imellem de brændende Oliebutikker
paa den ene Side af Gaden og Skolens Fløje med de glødende
Bjælker og Vindusrammer paa den anden. Fyrsten optraadte
meget resolut. »Der staar et Kompagni Soldater nede i
Skolens Have,« sagde han til mig. »Bring et Detachement af
dem herhen og ryd Strædet – men hurtigt! Jeg skal give
Ordre til, at en af Dampsprøjtens Slanger øjeblikkelig bliver
ledet herhen. Sørg De saa for, at den bliver holdt igang;
jeg stoler helt og holdent paa Dem!«
Det var ingen let Sag at faa Soldaterne ud af Haven.
De havde tømt Kasser og Æsker for deres Indhold og havde
Lommerne fulde af Kaffe og Sukker, medens de nok saa
gemytlig sad og knækkede Nødder og lod til at befinde sig
yderst vel under de store Træer i den lune Nat. Ingen af
dem gjorde Mine til at ville gaa, førend jeg fik fat i en
Officer. Saa ryddede vi i en Fart Strædet og holdt Pumpen
gaaende. Kammeraterne jublede, hver tyvende Minut afløste
vi Mændene, der ledede Vandstraalen, og vi holdt tappert ud
ved Siden af dem i den næsten uudholdelige Hede.
Omkring Klokken fire om Morgenen var det
tydeligt at se, at man var bleven Herre over Ilden. Faren for,
at den skulde antænde Skolen var nu helt forbi, og da jeg
havde slukket min frygtelige Tørst i adskillige Glas Te, i et
nærliggende Afholdsværtshus, kastede jeg mig halvdød af Træthed
i den første den bedste Seng, jeg fandt ubenyttet i
Pageskolens Hospital.
Min første Gang næste Morgen var til Brandstedet; paa
min Vej tilbage, mødte jeg Storfyrst Mikael, der kom for at
gøre sin Runde i Skolen, og min Pligt bød mig at følge ham.
Pagerne var for Størstedelen endnu tilsengs. Med de
opsvulmede Øjne, det afsvedne Haar og Ansigterne sorte af
Røgen, var det svært nok at kende dem; men de var alle i
bedste Humør, stolte over ikke at have staaet med ledige
Hænder, men arbejdet dygtig med.
Storfyrst Mikaels Besøg den Morgen bragte mig ud over
alle Vanskeligheder. Han spurgte mig, hvorledes jeg var
kommen paa den Ide at ville til Amur-Distriktet – om jeg
havde Slægtninge deroppe, maaske kendte General-Guvernøren?
Da jeg svarede, at jeg hverken havde Slægt eller Venner
deroppe, udbrød han: »Men hvorledes vil De saa bære Dem ad?
De kan jo risikere at blive kommanderet til en afsides
Kosak-Landsby, og hvad vil De kunne udrette der? Det er
bedre, at jeg selv skriver om Dem til General-Guvernøren og
beder ham tage sig af Dem«.
Efter dette Tilbud fra Storfyrstens Side, var jeg vis paa,
at Fader ikke mere vilde sætte sig imod mit Ønske, og
saaledes gik det i Virkeligheden ogsaa. Jeg fik Lov til at rejse
til Sibirien
Den store Brand blev et Vendepunkt ikke alene i
Alexander den Andens Politik, men ogsaa i Ruslands Historie i
den Del af Aarhundredet. At Ilden ikke var opstaaet
tilfældig, var soleklart. Trinitatis og den Hellig-Aands Fest er
store Højtidsdage i Rusland, og der fandtes paa hele
Markedspladsen ikke andre Mennesker end et Par Vægtere; desuden
udbrød Ilden samtidig paa Apraxin-Torvet og paa
Tømmerpladserne; og Branden i Hovedstaden efterfulgtes af lignende
Ulykker omkring i flere af Provinsbyerne. Det var Brandstiftelse
efter et ordnet System! – Men hvem stod bag?
Dette Spørgsmaal er endnu den Dag i Dag ubesvaret.
Katkoff, som personligt hadede Herzen og i Særdeleshed
Bakunin, med hvem han engang havde duelleret, beskyldte
Polakkerne og Nihilisterne for at have paasat Ilden, og
denne Mening var den fremherskende i St. Petersborg og i Moskow.
Polen rustede sig paa den Tid til den Revolution, som
brød ud i Januar det følgende Aar. Det hemmelige
revolutionære Udvalg havde sat sig i Forbindelse med de Exilerede
i London, og havde sine Mænd endog iblandt Hovedstadens
højeste Embedsmænd. Kort Tid efter Branden blev der
skudt paa Polens Guvernør, Grev Lüders af en russisk
Officer; og da Storfyrst Konstantin udnævntes i hans Sted –
med det Maal for Øje, sagdes der, at gøre Polen til et
særskilt Kongedømme for ham – blev der ogsaa forøvet Attentat
paa ham. I August Maaned gjordes der gentagne Attentater
paa Markis Wielepolsky, den polske Fører for det
russiskvenlige Parti. Napoleon den Tredje nærede bos Polakkerne
det Haab, at han med væbnet Magt vilde blande sig i Sagen
til Fordel for dem. Det var under disse Forhold ingen
daarlig Krigsplan at ville ødelægge Nationalbanken og
Ministerierne og derved sprede Panik i Hovedstaden. Paa den
anden Side saa’ Fremskridtspartiet i Rusland, at der ikke
længer var noget at haabe af Kejser Alexanders
reformatoriske Ideer, han drev tydelig nok lige ind i den reaktionære
Lejr. De Livegnes Frihed betød under de haarde
Betingelser, paa hvilke den var givet, slet og ret Ruin for de
Løskøbte; i Maj Maaned proklameredes i Hovedstaden
revolutionære Opraab, hvori Folket og Hæren opfordredes til
almindelig Rejsning, medens de dannede Klasser anmodedes
om at sætte alt ind paa at faa en National-Forsamling
istand. At omarbejde Regerings-Maskineriet under saadanne
Forhold kunde selvfølgelig meget let føre ind i et revolutionært
Spor. Dertil kom, at Friheds-Loven med sin
svævende Karakter havde fremkaldt en Del Gæring iblandt
Bønderne, og disse udgør en betydelig Bestanddel af Befolkningen
i alle russiske Byer. Ruslands Historie viste, at hvergang
en saadan Gæring var i Anmarsch, skaffede den sig Luft i
anonyme Breve, der forudsagde Ildebrande eller Ildspaasættelse.
Der var den Mulighed, at Planen til Brandstiftelsen paa
Apraxin-Torvet kunde være opstaaet i nogle enkelte
Revolutionæres Hjærner; men hverken de mest vidtgaaende
Undersøgelser eller de Masse-Arrestationer, som nu foretoges
over hele Rusland og Polen bragte ringeste Løsning paa
Gaaden. Og det reaktionære Parti vilde sikkert nok ikke
have undladt at gøre et Nummer ud af Sagen, hvis det blot
var kommet paa det svageste Spor i den Retning.
Derimod hændte det, at Zhdànoff, et Senatsmedlem, som
Czaren havde sendt ud for at anstille Undersøgelser i
Anledning af de forskellige Ildebrande i Byerne ved Volga,
særlig Saratoff, vendte tilbage med den Overbevisning, at
Brandene i Saratoff var de Reaktionæres Værk. Der herskede
i dette Parti en almindelig Tro paa, at Kejseren nok kunde
paavirkes til at udsætte den endelige Ophævelse af
Livegenskabet, der skulde finde Sted den 19. Februar 1863, og strax
efter den store Brand i St. Petersborg begyndte man at
arbejde ivrigt for at naa dette Maal og tillige for at faa Loven
revideret. I vel underrettede Kredse fortaltes der, at Senator
Zhdànoff virkelig havde samlet positive Beviser for det
reaktionære Partis Brøde, men Zhdànoff døde, inden han naaede
Hovedstaden, og hans Papirer forsvandt, uden at det var
muligt nogensinde at komme paa Spor efter dem.
Hvorledes det nu end var, saa fik Apraxin-Branden de
sørgeligste Følger. Kejseren gav sig i Hænderne paa det
reaktionære Parti, og – hvad der var endnu værre – den
offentlige Mening iblandt den Del af det gode Selskab, der
havde mest Indflydelse paa Regeringen, mistede pludselig sit
frisindede Tilsnit og vendte sig imod Reformpartiet – og
det ikke alene imod den yderliggaaende Del, men ogsaa imod
de Moderate. Faa Dage efter Branden var jeg i Besøg hos
min Fætter, der var Kejserens Adjudant, og i hvis Saloner
jeg ofte havde hørt Hestgardens Officerer udtale deres
Sympathi for Chernyshevsky. Min Fætter selv var en stadig
Læser af hans Blad »Samtiden«; nu kom han med flere
Numre i Haanden, kastede dem paa Bordet, ved hvilket jeg
sad og sagde: »Nu skal jeg ikke have mere af det oprørske
Stof – det har vi faaet nok af!« og disse Ord udtrykte hele
St. Petersborgs Mening. Det var ikke længer comme-il-faut
at tale om Reformer, Luften var tung af en reaktionær Aand.
»Samtiden« og andre lignende Blade blev forbudte,
Søndagsskolerne, under enhver Form, lukkedes, og
Masse-Arrestationerne begyndte. Hovedstaden blev sat i en Slags
Belejrings-Tilstand.
Fjorten Dage senere, den trettende Juni, oprandt endelig
den Dag, som vi Kadetter og Pager havde imødeset med saa
megen Længsel. Kejseren holdt en Slags militær Examen
over os, under hvilken vi kommanderede Kompagnierne, og
derefter fik vi vor Officers-Udnævnelse.
Da Paraden var forbi, raabte Kejseren med høj Stemme:
»Vil de nyudnævnte Officerer behage at komme hen til mig!«
Vi samledes hurtigt omkring ham. Her saa’ jeg Kejser
Alexander i et helt nyt Lys; det var den Mand, der Aaret efter
viste sig som en blodtørstig, hævngerrig Undertrykker af den
polske Revolution, der nu sad her, højt til Hest foran mig
og talte til os.
Han begyndte roligt med at sige: »Jeg lykønsker dem,
mine Herrer! de er nu Officerer!« og gik saa over til at
tale om militære Pligter og Loyalitet, saaledes som der
sædvanlig tales derom ved den Slags Anledninger. Men pludselig
fortrak hans Ansigt sig som i den stærkeste Vrede, og han
sagde med en Stemme, der skarpt betonede hvert Ord: »Men
hvis nogen af dem – hvad Gud bevare dem for – under
nogen som helst Form skulde vise Utroskab mod Czaren,
Tronen og Fædrelandet – pas nøje paa, hvad jeg siger,
mine Herrer – saa vil han blive behandlet med he-le
Lovens Streng-hed uden mindste Barm-hjærtighed!«
Stemmen svigtede ham, og hans Ansigt fik dette
egensindige, haarde Udtryk, som jeg i min Barndom saa ofte
havde set hos Godsejerne, naar de truede deres Livegne med
at lade dem »piske Huden af Kroppen«. Saa vendte han sin
Hest, gav den voldsomt af Sporene og red ud af vor Kreds.
Næste Morgen blev tre Officerer skudt ved Modlin i Polen
og en menig Soldat pisket ihjæl under Spidsrodsløbet efter
Czarens Befaling.
»Det er Reaktionen!« sagde jeg til mig selv, da vi
gik hjem fra Paraden. – »Nu gaar det med fuld Damp
tilbage!«
Jeg saa’ Kejser Alexander endnu engang, førend jeg
rejste til St. Petersborg. Nogle Dage efter vor Udnævnelse
var vi alle paa Slottet for at blive forestillet for ham. Min
mere end beskedne Uniform med de paafaldende graa
Benklæder tiltrak sig almindelig Opmærksomhed, og jeg havde
nok at gøre med at tilfredsstille de tilstedeværende Officerers
Nysgerrighed; de kom alle som én for at spørge mig, hvad
det var for en Uniform, jeg bar. Amur-Kosakkerne var
dengang det yngste Regiment i den russiske Armé. Endelig kom
min Tur til at forestilles, jeg stod omtrent sidst i Rækken af
de mange Officerer. »De vil altsaa til Sibirien?« spurgte
Kejseren mig. »Har Deres Fader saa dog givet sit Samtykke?«
Jeg svarede bekræftende. »Er De ikke ængstelig ved at skulle
saa langt bort?« spurgte han videre. »Nej!« svarede
jeg ivrigt. »Jeg længes efter at komme til at arbejde, og
deroppe maa der være nok at gøre for at faa de store Reformer
sat i Gang, som der nu forestaar!« Kejseren saa’
stift paa mig og stod et Øjeblik i Tanker, saa sagde han:
»Nuvel, rejs da! Man kan jo gøre sig nyttig overalt!« Hans
Ansigt havde pludselig antaget et saa paafaldende Udtryk af
Træthed og Haabløshed, at jeg tænkte ved mig selv: »Han
er en færdig Mand, han opgiver det hele paa Halvvejen.«
St. Petersborg havde antaget et uhyggeligt Udseende, Soldater
marscherede i Gaderne, og omkring Slottet red
Kosak-Patrouiller, Fæstningen var overfyldt med Fanger. Hvorhen
jeg end kom, altid saa’ jeg det samme: Reaktionens Triumf!
Jeg tænkte paa min forestaaende Afrejse uden Sorg. Jeg gik
daglig til Administrationen for Kosakkernes Afdeling og
skyndte paa dem for at faa mine Papirer udleverede; endelig
var alt i Orden, og jeg rejste bort fra Hovedstaden til
Moskow for at træffe min Broder Alexander.
\section{II.}
De fem Aar, jeg tilbragte i Sibirien, var af uvurderlig
Betydning for mig i mit Syn paa Livet og Menneskene. Jeg
kom i Berøring med saa at sige alle Slags Mennesker, de
bedste saa vel som de værste, med dem som stod øverst i
Samfundet og med dem, der sled sig frem i Dybet, f. Ex.
Landstrygerne og de saakaldte uforbederlige Forbrydere. Jeg
havde rig Anledning til at studere Almuens Vaner og Skikke
i det daglige Liv og endnu mere Anledning til at se, hvor
lidet Statsstyrelsen kan gøre for dem, selv om der staar de
bedste Hensigter bag. Og endelig bevirkede mine talrige
Rejser, at mit Legeme hærdedes, og mit Helbred blev staalsat.
Jeg tilbagelagde i de Aar over ti Tusind Mil til Vogns,
ombord i Skibe eller Baade, og til Hest og lærte derigennem
ogsaa, hvor faa Fornødenheder et Menneske har, saa snart
han er kommen udenfor den konventionelle Civilisations
Tryllekreds. Med nogle faa Pund Brød og et Par Lod The
i en Skindpose, en lille Kedel og en Øxe hæftet fast til
Sadlen og under denne et Tæppe til at brede over Lejet af
friskskaarne Grankviste i Nærheden af Lejrilden, føler en
Mand sig velsignet uafhængig, selv midt iblandt ukendte
Bjærge med tætte Skove eller snedækte Tinder. Jeg kunde
skrive en hel Bog om disse Aar af mit Liv, men maa hurtigt
glide hen over dem, da der er saa meget at fortælle om de
senere Perioder.
Sibirien er ikke det Is-Land, begravet i Sne og befolket
med Forviste, som de fleste Folk, selv Russerne, tænker sig.
I dets sydlige Dele er det lige saa rigt paa Naturprodukter
som det sydlige Kanada, hvormed det i physikalsk Henseende
har megen Lighed, og foruden en halv Million Indfødte har
det en Befolkning af mere end fire Millioner Russere. Den
sydlige Del af Vest-Sibirien er lige saa russisk som Provinserne
Nord for Moskow.
I Aaret 1862 var Sibiriens Administration langt mere
oplyst og langt mere vidt skuende end i nogen anden russisk
Provins. Stillingen som General-Guvernør i Øst-Sibirien
havde i flere Aar været beklædt med en mærkelig Mand,
Grev N. N. Muravieff, ham, der annekterede Amur-Landet for
Rusland. Han var en meget intelligent, meget virksom og
ualmindelig elskværdig Mand, der var besjælet af et
brændende Ønske om at udrette noget godt for Landet. Som alle
virksomme Mænd af den styrende Klasse var han paa Bunden
af sit Hjærte Despot, men hans Anskuelser var frisindede,
og dog vilde en demokratisk Republik næppe helt have
tilfredsstillet ham. Det var lykkedes ham i en ret betydelig
Udstrækning at blive af med hele den gamle Stab af civile
Embedsmænd, der ansaa’ Sibirien for at være lovløs Ejendom,
og at samle en Kreds yngre Mænd omkring sig, der var
absolut hæderlige, og hvoraf mange nærede de samme ædle
Hensigter som han. I hans Arbejdsværelse drøftede de unge
Officerer med den landsforviste Bakunin i deres Midte
Mulighederne for i Sibirien at kunne skabe noget tilsvarende som
de Forenede Stater i Amerika og saa bringe dem i en stadig
Handels-Forbindelse med Brødre-Staterne hinsides Oceanet.
Da jeg kom til Irkutsk, Øst-Sibiriens Hovedstad, havde
Reaktionen, der var begyndt sin Gang i St. Petersborg, ikke
endnu naaet disse fjærne Egne. Jeg fik en meget venlig
Modtagelse af den nye General-Guvernør, Grev Korsakoff, der
netop havde afløst Muravieff, og som fortalte mig, at han
var glad ved at have lutter frisindede Mænd omkring sig.
Kommandøren for Generalstaben, Kukel, en ung General paa
næppe fem og tredive Aar, hvis personlige Adjudant jeg
blev, førte mig, strax efter at jeg var forestillet for ham, ind
i et Værelse af hans Lejlighed, hvor jeg ved Siden af de
bedste russiske Tidsskrifter fandt komplette Exemplarer af
Herzens revolutionære Londoner-Skrifter. General Kukel og
jeg blev hurtigt gode Venner. Han beklædte paa den Tid
foreløbigt Posten som Guvernør i Transbaikalien, og nogle
faa Uger senere sejlede vi over den smukke Baikal-Sø og
drog videre imod Øst til den lille By Chita, Provinsens
Hovedstad. Der kastede jeg mig strax med Liv og Sjæl over
mit nye Arbejde. Ministerierne i St. Petersborg havde
henvendt sig til de lokale Autoriteter med Anmodning om, at
de vilde udarbejde Planer for en fuldstændig Omændring af
Provins-Styrelsen, Politi-Organisationen, Domstolene,
Fængslerne, Landsforvisningsloven og de enkelte Byers Selvstyre
– alt skulde udarbejdes paa et bredt frisindet Grundlag,
som Kejseren havde lovet i sin Kundgørelse.
Understøttet af Pedashenko, en intelligent og praktisk
Mand og af et Par hæderlige civile Embedsmænd arbejdede
General Kukel saa lang Dagen var og en stor Del af Natten
med. Jeg blev udnævnt til Sekretær for to af Udvalgene,
nemlig for Omformningen af Fængsels- og Forvisnings-Loven og
for Udarbejdelsen af en Plan for kommunal Selvstyre. Jeg
kastede mig med en Nittenaarigs hele Begejstring over min
Opgave, og gav mig strax i Færd med grundig at studere
disse Institutioners historiske Udvikling i Rusland samt deres
nuværende Stilling i Udlandet. Fra Kultus- og
Justits-Ministeriet var der blevet sendt os ypperlige Værker om disse
Anliggender. Vort Arbejde i Transbaikalien var dog langtfra
udelukkende theoretisk; jeg arbejdede efter følgende Plan:
først drøftede jeg de store Hovedlinier og derpaa hvert
enkelt lille Punkt med praktiske Mænd, baade fra Byerne og
Provinserne, som var godt inde i de lokale Forhold. Naar
vi saa samlet havde gjort vore Slutninger, blev Sagen atter
og atter drøftet med Kukel og Pedashenko; derpaa nedskrev
jeg Resultaterne i et foreløbigt Udkast, som atter Punkt for
Punkt blev gennemarbejdet af det samlede Udvalg. Et af
disse, det, hvis Hverv det var at skulle udarbejde Planen
for kommunal Selvstyre, bestod af Borgere fra Chita, valgt
af den samlede Befolkning lige saa uindskrænket, som om det
kunde have været i de Forenede Stater i Amerika. Med
andre Ord, vi arbejdede i fuldt Alvor, og naar jeg nu, selv
efter at Aarene har udvisket Enkelthederne af min
Hukommelse, ser tilbage paa vort Arbejde dengang, tør jeg roligt
paastaa, at Byerne i Sibirien vilde have et højst forskelligt
Udseende fra det, de har nu, hvis vort Udkast var blevet
antaget. Men, som man snart vil se, kom der aldeles intet
ud af alle vore Bestræbelser.
Der var nok af Arbejde foruden det, Udvalget gav. Der
skulde f. Ex. skaffes Penge til de godgørende Institutioners
Forbrug, der skulde udarbejdes en Plan over Provinsens
økonomiske Status i Forbindelse med en lokal
Agerbrugs-Udstilling, eller der skulde ordnes et andet lignende Foretagende.
General Kukel sagde ofte til mig: »Det er en stor Tid, vi
lever i, arbejd, kære Ven og husk paa, at De er Sekretær
for alle nuværende og fremtidige Udvalg!« og jeg tog fat med
dobbelt Energi.
Et eller to Exempler vil vise med hvilket Resultat! Der
var i vor Provins en Distriktschef – det vil sige en
Politi-Officer, bemyndiget med vidtstrakte og uindskrænkede
Rettigheder; den Mand var simpelthen en Skam for Staten. Han
flaaede Bønderne og brugte Pisken ved alle Anledninger, selv
overfor Kvinder, uagtet Loven forbød det. Naar en Retssag
faldt i hans Hænder, kunde den ligge der i maanedsvis, de
Ulykkelige holdtes i Fængsel, indtil de kunde udbetale ham
Løsepenge. General Kukel vilde allerede for længst haft
denne Mand afsat; men General-Guvernøren ønskede ikke at
røre ved Sagen, fordi han havde mægtige Talsmænd i St.
Petersborg. Efter megen Overvejelse blev det imidlertid
bestemt, at jeg skulde rejse til Stedet for at samle
Bevis-Materiale imod Manden. Dette var langtfra nogen let Sag; thi
Bønderne, som af Erfaring kendte det gamle russiske Ord:
»Gud er langt borte, men vor Chef er vor nærmeste Nabo«,
skælvede for ham og turde ikke vidne imod ham. Selv
Kvinden, som han havde ladet piske, var i Begyndelsen
bange og turde ikke give mig en skriftlig Erklæring om
Udaaden. Først da jeg havde tilbragt en fjorten Dages Tid
iblandt Bønderne og lidt efter lidt vundet deres Tillid,
lykkedes det mig at bringe hans mange Misgærninger for Lyset.
Jeg samlede det alt til en himmelraabende Anklage, og Manden
blev afsat. Vi lykønskede os indbyrdes til at være bleven af
med denne Pestbyld. Men hvor stor var ikke vor Forbavselse,
da vi nogle Maaneder senere fik at vide, at den samme Mand
var bleven udnævnt til en endnu højere Post i Kamschatka!
Der kunde han altsaa nu uden Kontrol plyndre videre efter
Behag. Det har han sikkert ogsaa gjort; thi nogle faa Aar
senere vendte han som en hovedrig Mand tilbage til St.
Petersborg. Han skriver nu og da Artikler i den reaktionære
Presse, og, som man vel kan tænke sig, er de prægede af
en stærk, patriotisk Aand!
Som jeg allerede har sagt, havde Reaktionens Bølge
dengang endnu ikke naaet Sibirien, og de politiske Forviste
blev behandlet med al mulig Hensynsfuldhed, som i
Muravieffs Tider. Da Digteren Mikhailoff i 1851 for et
revolutionært Opraab, han havde ladet udgaa, blev dømt til strængt
Arbejde i Sibirien, gav Guvernøren i Tobolsk, den første
sibiriske By, han paa sin Rejse kom til, en Middag til hans
Ære, hvori Byens samtlige Embedsmænd tog Del. I
Transbaikalien blev han ikke sat til strængt Arbejde, men fik
officiel Tilladelse til at tage Ophold i Hospitals-Fængslet i en
lille Mineby. Da hans Helbred imidlertid var stærkt angrebet
– han døde ikke længe efter af Brystsyge – gav General
Kukel ham Tilladelse til at bo i Huset hos hans Broder, en
Mine-Ingeniør, der paa egen Regning havde forpagtet en af
Kronens Guldminer. Dette Forhold var vel kendt i
Øst-Sibirien, men selvfølgelig ikke officielt. En Dag fik vi
imidlertid at vide, at en General af Gendarmerne –
Regerings-Politiet – efter en anonym Angivelse var paa Vej til Chita
for at anstille Undersøgelser i Anledning af Sagen. En af
General-Guvernørens Adjudanter bragte os Meddelelsen, og
jeg blev i flyvende Fart sendt afsted for at advare Mikhailoff
og bede ham hurtigt vende tilbage til Fængselshospitalet, i
Mellemtiden skulde man søge at opholde Generalen i Chita
saa længe som muligt. Dette lykkedes over Forventning;
omtalte Herre var saa heldig hver Aften at vinde betydelige
Summer ved Spillebordet hos General Kukel og opgav tilsidst
helt at ombytte denne behagelige Tilværelse med den lange
Rejse til Minerne i en Temperatur, som var tolv Grader
under Kviksølvets Frysepunkt; tilsidst vendte han tilbage til
Irkutsk, yderst fornøjet med sin indbringende Udflugt.
Men Uvejret kom nærmere og nærmere og fejede alt
ned paa sin Vej – snart efter brød den polske Opstand ud.
\section{III.}
I Januar 1863 rejste Polen sig imod det russiske
Overherredømme, oprørske Skarer organiseredes, og Krigen
begyndte – en Krig, der varede fulde atten Maaneder. De
Emigrerede i London havde forgæves opfordret det polske
Revolutions-Udvalg til at vente endnu en Tid med det
afgørende Skridt; de forudsaa, at de paa dette Tidspunkt vilde
blive slaaet ned, og at Reform-Perioden i Rusland samtidig
vilde tage en brat Ende. Men intet kunde længer holde de
utilfredse Polakker tilbage. Undertrykkelsen af den nationale
Bevægelse i 1861, og de grusomme, helt uventede
Afstraffelser, der fulgte, havde drevet dem til Raseri. Tærningen var
kastet. Aldrig nogensinde før havde den polske Sag haft saa
mange Tilhængere i Rusland som paa den Tid. Jeg taler
ikke om de Frisindede alene, men selv iblandt de mere
moderate Elementer af det gode Selskab i Rusland tænktes,
ja udtaltes det højt, at det vilde være en Velsignelse
for Landet, hvis det i Polen havde en venligsindet Nabo i
Stedet for en fjendtlig Undersaat. Polen vil aldrig
nogensinde miste sit nationale Særpræg, dertil er det for stærkt
udviklet; det har og vil vedblive at have sin egen Litteratur,
sin egen Kunst og Industri. Rusland kan kun holde Polen
nede ved voldelig Undertrykkelse – en Tilstand, der hidtil
har fremkaldt og nødvendigvis maa fremkalde
Undertrykkelse i Rusland selv ogsaa. Endog de fredelige Slavophiler
var af den Mening, og mens jeg var paa Skolen i St.
Petersborg blev Aksakoffs Digt »Drømmen«, som han havde det
Mod at lade trykke i sin Avis »Dagen«, læst med Bifald af
hele det gode Selskab. Hans »Drøm« var den, at de russiske
Tropper havde rømmet Polen, og en digterisk Beskrivelse af
de udmærkede Resultater, der herved opnaaedes.
Da Revolutionen i 1863 brød ud, nægtede flere russiske
Officerer at gaa imod Polen, medens andre aabenlyst traadte
over til det polske Parti og døde enten paa Slagmarken eller paa
Skafottet. Over hele Rusland foretoges Indsamlinger til
Fordel for Oprørerne – i Sibirien helt aabenlyst – og ved de
russiske Universiteter blev de af Kammeraterne, som drog
til Polen for at slutte sig til Oprørerne, fuldt udrustede paa
de øvrige Studerendes Bekostning.
Men midt i denne begejstrede Opblussen spredtes pludselig
det Rygte, at Insurgenterne Natten til den tiende Januar havde
overfaldet Soldaterne, der laa i Kantonnement i Landsbyerne
og myrdet dem i deres Senge, og det endskønt, der endnu
Aftenen før syntes at have hersket den bedste Forstaaelse
mellem Polakkerne og de russiske Soldater. Der var nogen
Overdrivelse i dette Rygte, men desværre ogsaa en Del
Sandhed, og den Virkning, det gjorde i Rusland, var yderst
sørgelig. Den Antipathi imellem de to Nationer, der er saa
ens i Udvikling, men saa forskellige i Karakter, blussede op
paany.
Efterhaanden mildnedes den bitre Følelse noget. Den
Ridderlighed og det utæmmelige Mod, som Polens altid tapre
Sønner udviste i den ulige Kamp mod en overlegen Fjende,
vakte atter Sympathi for den heltemodige Nation. Men det
blev bekendt, at det polske Revolutions-Udvalg i sine
Fordringer om Genoprettelsen af Landets gamle Grænser ogsaa
holdt paa Inddragelsen af Lille-Rusland eller Ukrainen, og
disse Provinsers græsk-orthodoxe Befolkning hadede det
polske Regimente og havde mere end en Gang i de sidste
tre Aarhundreder givet dette Had Udslag i Myrderier efter
en større Maalestok. Dertil kom, at Napoleon den Tredje
begyndte at true Rusland med en ny Krig – en tom Trudsel,
der skadede Polen mere end noget andet. Og endelig var
det med Sorg, at de Frisindede i Rusland saa’, hvorledes det
udelukkende var det nationale Parti i Polen, der fik Overhaand;
thi dette Parti bekymrede sig ikke det ringeste om
de Livegnes Interesser – en frygtelig Fejl, som den russiske
Regering ikke undlod at drage Fordel af. Den fik derved
udmærket Anledning til at optræde som de polske Bønders
Beskytter overfor Godsejerne.
Da Revolutionen udbrød, troede man i Almindelighed i
Rusland, at den vilde antage en demokratisk-republikansk
Karakter, og at det første den polske Nationalregering vilde
gøre i Kampen for sit Lands Uafhængighed, var at give de
Livegne Friheden paa et bredt demokratisk Grundlag.
Frigørelsesloven af 1861 havde givet rig Anledning til en saadan
Handlemaade. De Livegnes personlige Afhængighedsforhold
overfor Godsejerne ophorte først den nittende Februar 1863.
Derefter skulde man igennem en langvarig Proces søge at
naa en Overenskomst imellem begge Parter angaaende
Størrelsen og Beskaffenheden af det Stykke Jord, den frigjorte
Livegne skulde have. Den aarlige, uforholdsmæssig høje
Afgift blev fastsat ved Lov med en bestemt Sum for hver
Tønde Land, men Bønderne skulde ogsaa betale for deres
Hus og Jordlod, og denne Sum var kun bleven fastsat med
et Maximum, idet man gik ud fra, at Godsejeren muligvis
kunde paavirkes til at give Afkald paa yderligere Tillæg
eller til dog at nøjes med en Del af Summen. Med Hensyn
til Jordens Indløsning havde Regeringen paataget sig at
udbetale Godsejerne den fulde Værdi i Statsobligationer, medens
Bønderne, som fik Jorden, paa deres Side i Løbet af otte og
fyrretyve Aar skulde betale sex Procent af Summen, dels
som Rente, dels som aarligt Afdrag. Denne Ordning var
økonomisk ødelæggende for Bønderne; thi der var ikke
engang fastsat en bestemt Termin for Indløsningsretten; men
denne afhang helt af Godsejerne, og i en Mængde Tilfælde
var Afstaaelses-Vilkaarene endnu ikke ordnede hele tyve Aar
efter at Loven var traadt i Kraft.
Under disse Forhold vilde en frisindet Regering haft
tilstrækkelig Anledning til at foretage Forbedringer i den
russiske Frigørelses-Lov, tilmed da de polske Livegne
i mange Tilfælde var endnu værre stillede end deres
Lidelsesfæller i Rusland. Men der skete intet som helst
i den Retning. Det nationale og aristokratiske Parti
havde nu engang faaet Overtaget i Bevægelsen og lod det
vigtige Spørgsmaal helt ude af Betragtning. Det var saaledes
en let Sag for den russiske Regering at vinde de polske
Bønder for sig.
Da Nikolaus Milutin af Kejser Alexander blev sendt til
Polen med den Opgave at give Bønderne derovre den Frihed,
han havde haft i Sinde at give de russiske Bønder, viste han,
at han forstod at drage fuld Nytte af Polakkernes Fejlgreb.
»Rejs til Polen,« sagde Kejseren til ham, »og anvend
det røde Program imod Godsejerne derovre!« og Milutin
tilligemed Fyrst Cherkassky og flere andre gjorde i Sandhed,
hvad de formaaede, for at tage Jorden fra Godsejerne og
give Bønderne deres Andel i videste Udstrækning.
Jeg traf senere engang en af de russiske Embedsmænd,
der havde været med Milutin og Cherkassky i Polen. »Vi
havde frie Hænder til at optræde overfor Bønderne,« sagde
han og fortalte mig følgende Exempel paa den
Fremgangsmaade, de brugte. »Min sædvanlige Plan var at
sammenkalde Bønderne til et Møde i de forskellige Landsbyer,
hvor jeg kom hen. »Hvilken Jord har I for Tiden?« spurgte
jeg dem først. Naar de havde forklaret det, spurgte jeg
videre: »Har I aldrig ejet mere Jord?« Som med én Røst
svarede alle: »Jo, det skulde jeg mene! For saa og saa
mange Aar siden tilhørte disse Enge os, Skoven derovre
var vor, og Markerne der ligesaa!« Jeg lod dem gentage,
hvad de havde sagt og spurgte: »Tør I med Ed bekræfte,
at det Stykke Jord engang har tilhørt Eder?« Men nu
var der ingen, der svarede; »det var jo saa mange Aar siden
altsammen!« mente de. Langt om længe vovede en gammel,
hvidhaaret Gubbe sig frem af Kredsen, og nu raabte alle:
»Ja, han véd Besked, han kan aflægge Eden!« Og den Gamle
begyndte vidt og bredt paa en lang Beretning, om hvad han
huskede fra sin Ungdom, eller havde hørt fra sin Fader.
Jeg brød ham kort af ved at sige: »Bekræft med Ed, hvad
du med Bestemthed véd, har tilhørt »gmina’en«
(Landsby-Kommunen) og denne Jord skal atter være Eders!« Saa
snart den Gamle havde aflagt Eden – og jeg behøvede aldrig
at nære Tvivl om, at den var tilforladelig – udfærdigede jeg
de fornødne Papirer og sagde til Forsamlingen: »Se her,
denne Jord tilhører Jer nu atter! I staar ikke længere i
noget som helst Afhængigheds-Forhold til Eders tidligere
Herrer, de er slet og ret Eders Naboer. Alt, hvad I har at
gøre, er at betale Indløsnings-Afgiften med saa og saa meget
hvert Aar til Regeringen. Huset følger med Jorden; det faar
I frit!«
Man kan tænke sig, hvilken Virkning en saadan Politik
gjorde paa Bønderne. En af mine Fætre, Peter
Nikolaevich, Broder til Kejserens Adjudant, laa paa den Tid i
Lithauen med sit Garde-Uhlan-Regiment. Bevægelsen var saa
alvorlig, at man endog sendte Garderegimenterne fra St.
Petersborg til Polen, og det vides nu med Bestemthed, at da
Mikael Muravieff kom for at tage Afsked med Kejserinden,
førend han drog til Lithauen, sagde hun til ham: »Red i
hvert Fald Lithauen for Rusland!«
»Det var Oprørernes bevæbnede Skarer, der holdt
Landet,« sagde min Fætter senere til mig. »Vi var magtesløse
overfor dem, formaaede knapt nok at finde deres Smuthuller.
Atter og atter blev vore smaa Detachementer overfaldne af
disse Friskarer, og da de ikke alene sloges udmærket, men
tillige kendte Landet og fik Tilhold hos Befolkningen, var
det som oftest dem, der gik af med Sejren. Vi blev saaledes
nødt til at marschere i store Kolonner. Det hændte ofte, at
vi kunde komme igennem store Land-Strækninger og tætte
Skove uden at se Spor af Oprørerne; men naar vi kom
tilbage igen, erfor vi, at Friskarerne havde været lige bagefter
os, og at de rundtom i Landet havde opkrævet den patriotiske
Skat; hvis en eller anden af Bønderne havde vist sig
imødekommende eller hjælpsom overfor vore Tropper, fandt vi
ham gærne hængende i et Træ. Saaledes gik det i Maaneder
uden Udsigt til en bedre Tilstand, indtil endelig Melutin kom
og tog sig af Bønderne. Da blev alt paa engang anderledes;
Bønderne stillede sig paa vor Side og hjalp os med at fange
Friskarerne, og det varede ikke længe, før hele Oprøret var
dæmpet«.
Oppe i Sibirien havde jeg ofte Anledning til at tale med
landsforviste Polakker om Tingene, og nogle af dem forstod
helt vel den Fejl, der var begaaet. En Revolution maa have
sit Udspring i en retfærdig Handling til Fordel for de
Undertrykte og Forurettede – ikke tomme Løfter alene – ellers
vil den ikke kunne undgaa at blive et Fejlgreb. Men desværre
hænder det ofte, at Lederne er saa optaget af rene militære
taktiske Spørgsmaal, at de derover glemmer Hovedsagen. At
reise en Revolution uden først at vise Masserne, at en ny
Æra virkelig vil oprinde for dem, er ensbetydende med
Ødelæggelse.
Den polske Revolutions sørgelige Følger for Landet er
bekendt nok – de hører Historien til. Men hvormange
Tusinder, der døde paa Valpladsen, hvormange der blev hængt,
og hvilke endeløse Skarer der sendtes til Sibirien eller til
fjærne russiske Provinser, det er endnu ikke helt bekendt.
Efter de officielle Tal, der for nogle Aar siden offentliggjordes
i Rusland selv, er der deporteret 18,672 Mænd og Kvinder
fra Polen til Sibirien, hvoraf de 10,407 kom til Øst-Sibirien,
og de samme officielle Lister udviser, at Mikael Murawieff,
– »Bødlen«, for hvem der for nylig er oprettet et Monument
i Warschau – paa eget Ansvar i Lithauen alene har ladet
128 Polakker hænge, medens 9,423 Mænd og Kvinder
forvistes til russiske eller sibiriske Provinser. Jeg husker, at
General-Guvernøren i Øst-Sibirien engang nævnede de samme
Tal for mig; henved 1100 Personer var sendt til strængt
Arbejde eller i Forvisning til hans Distrikt alene. Jeg havde
ofte Anledning til at se flere af de Ulykkelige deroppe og
har været Vidne til deres Lidelser. Det er 60- eller 70,000
Mennesker, ja maaske endnu flere, der med Magt er blevne
slæbte bort fra Polen til de forskellige Dele af Rusland, Ural,
Kaukasus eller Sibirien.
For Ruslands Vedkommende var Følgerne af den polske
Opstand ikke mindre sørgelige; det var Reform-Periodens
absolute Død. Vistnok blev Lovene om kommunal Selvstyre
og om Domstolenes Omændring sat i Kraft, henholdsvis i
Aarene 1854 og 66; men begge Love var allerede færdige i
1862, og i sidste Øjeblik valgte Kejser Alexander den Plan
for Selvstyre, som var udkastet af det reaktionære
Valuèff-Parti i Stedet for den, der var udarbejdet af Nicolaus
Milutin, og umiddelbart efter begge Loves Kundgørelse blev
deres Betydning i høj Grad reduceret, ja i mange Tilfælde
gjort helt værdiløs, fordi der vedføjedes dem en Mængde
Bi-Love.
Værst af alt var det dog, at den offentlige Mening gik
endnu et Skridt tilbage. Dagens Helt var Katkoff, Føreren
for det Parti, der var imod Livegenskabets Ophævelse, han
var nu pludselig bleven en »Patriot«, og det gode Selskab i
Moskow og St. Petersborg fulgte i hans Fodspor. Enhver,
som vovede at tale om »Reformer«, stempledes af Katkoff
som »Forræder mod Fædrelandet«.
Reaktionens Bølge naaede ogsaa snart vor fjærne Provins.
En Dag i Marts Maaned bragte en Extra-Stafet en Skrivelse
fra Irkutsk. Det var en Befaling til General Kukel om strax
at nedlægge sin Post som Guvernør for Transbaikalien og at
afrejse til Irkutsk for der at afvente nærmere Bestemmelser,
uden at han dog der maatte overtage sin Stilling som Chef
for Generalstaben.
Af hvad Grund skete alt dette? Hvad betød det? Der
var ikke et eneste forklarende Ord føjet til Ordren, og selv
General-Guvernøren, en personlig Ven af Kukel, vovede ikke
at spørge. Betød det maaske, at Generalen skulde føres
mellem Gendarmer til St. Petersborg for der at begraves
levende i den uhyre Stenkiste, Peter-Paul-Fæstningen? Alt
kunde være muligt. Senere fik vi at vide, at dette oprindelig
havde været Planen, og at kun Grev Nikolaus Murawieffs –
Amur-Landets Erobrer – energiske Indblanding havde
bevæget Czaren til at skaane Kukel fra denne Skæbne.
Vor Afsked med Generalen og hans elskværdige Familie
lignede en Sørgefest. Mit Hjærte var tungt; jeg mistede i
den Bortdragende ikke alene en personlig kær Ven, men
følte med Bestemthed, at denne Afskedigelse tillige var en
Skrinlæggelse af alle vore saa længe nærede Haab –
»Illusioner«; som vi nu vænnede os til at sige.
Og saaledes gik det i Virkeligheden ogsaa. Den nye
Guvernør kom – en godmodig, indifferent Mand. I en
sikker Følelse af, at det gjaldt om at benytte Tiden
fuldførte jeg med fordoblet Iver vore Forslag til en Omformning
af Forvisnings-Loven og til en Plan for kommunal Selvstyre.
Guvernøren gjorde for Syns Skyld her og der et Par
Indvendinger, men underskrev tilsidst, og vore Papirer blev
sendt til Kabinettet i Hovedstaden. Men i St. Petersborg
nærede man ikke længer noget Ønske om Reformer, og den
Dag i Dag ligger vort Arbejde begravet i Arkiverne tilligemed
Hundrede lignende Udkast fra de forskellige andre Dele af
Rusland. Der er i Moskow og St. Petersborg blevet bygget
nogle enkelte »forbedrede« Fængsler – næsten endnu
frygteligere end de gamle uforbedrede, for under
Fængsels-Kongresserne at vises frem for distingverede Fremmede, men alt
det øvrige, saa vel som hele Forvisnings-Systemet var endnu
i 1886, da George Kennan var i Sibirien, i akkurat samme
Tilstand, som i 1862. Først nu efter fem og tredive Aars
Forløb begynder Autoriteterne at indføre den omformede
Retsgang og en Parodi paa Selvstyre i Sibirien, ligesom der
atter er blevet nedsat Udvalg for at revidere
Forvisnings-Loven.
Da Kennan kom tilbage til London fra sin Rejse i
Sibirien, fik han allerede Dagen efter sin Ankomst opspurgt
baade Stepniak, Tschaykovsky, mig og endnu en anden
russisk Landflygtig. Om Aftenen mødtes vi alle i Kennans
Værelse i et lille Hotel ved Charing Cross. Vi saa’ ham for
første Gang, og ingen af os nærede synderlig Tillid til denne
– som vi mente – entrepenante Englænder, der var draget
ud for at sætte sig ind i det sibiriske Fængselsvæsen, uden
at kunne et Ord Russisk. Vi begyndte da ogsaa strax at
krydsforhøre ham; men til vor store Forbavselse opdagede
vi snart, at han ikke alene talte udmærket Russisk, men
ogsaa vidste alt om Sibirien, hvad der var værd at vide. Et
Par af os kendte Størsteparten af de politiske Forviste
deroppe og bestormede ham med Spørgsmaal angaaende deres
Skæbne. Er han gift? Hvorledes gaar det ham? Er han
lykkelig i sit Ægteskab? Holder han endnu Humøret oppe?
lød det fra alle Sider, og Kennan kunde til vor Glæde give
os Besked om hver enkelt af dem.
Da vi var færdige med at spørge og endelig skulde til
at gaa, spurgte jeg: »Sig mig, Hr. Kennan, véd De, om de
har faaet bygget en Brandstation i Chita?« Stepniak saa’
bebreidende paa mig, som om han tænkte, at jeg nu gærne
kunde lade Kennan i Fred. Men Kennan begyndte at le, og
jeg gjorde ligesaa. »Kender De ogsaa den Historie?« sagde
vi i Munden paa hinanden og lo videre. »Fortæl os i det
mindste, hvad I ler af!« sagde Stepniak paa sin noget
højtidelige, men godmodige Maade; og Kennan fortalte Historien om
Brandstationen, som hans Læsere vistnok alle erindrer. I
Aaret 1859 besluttede Chitas Indvaanere at bygge en
Vagtstation for Brandkorpset, og der blev samlet Penge sammen
i det Øjemed, hvorefter Bygnings-Vurderingen sendtes til
Indenrigsministeriet i St. Petersborg for at approberes. Først
to Aar efter kom Papirerne tilbage paategnet som bevilliget;
men i den Mellemtid var Prisen paa Tømmer og Arbejdslønnen
steget betydeligt i den endnu unge By. Saa blev der gjort
nye Overslag og disse atter indsendt til St. Petersborg. Det
var, mens jeg var i Chita, og saadan gik det i fem og tyve
Aar. Endelig tabte de gode Chita-Folk Taalmodigheden og
satte Taxeringssummen til det dobbelte af det, den i
Virkeligheden var. Disse fantastiske Tal toges imidlertid for gode
Varer i St. Petersborg, og Summen blev bevilliget – paa den
Maade gik det til, at Chita endelig fik sin Brandstation.
Det er ofte blevet sagt, at Kejser Alexander begik en
uoprettelig Feil og lagde Grunden til sin egen Ødelæggelse
ved at vække saa mange Haab uden nogensinde at opfylde
et eneste af dem. Man vil se af hvad, jeg nu har fortalt –
og Historien om den lille By Chita er et Sindbillede paa
hele Rusland – at han gjorde det, som var endnu værre.
Han ikke alene vakte Haab; men – paavirket som han et
Øjeblik var af den stærke offentlige Mening – satte han
Folk over hele Rusland til Arbejde med rene Chimærer og
Drømmebilleder. Og naar disse Mænd havde sluttet deres
alvorlige Arbejde, formet deres Ideer og iklædt dem Skikkelse
af Love, der kun ventede paa hans Underskrift for at blive
til Virkelighed, saa nægtede han at sætte sit Navn under.
Ingen vovede at opløfte sin Stemme for at sige, hvormeget
der var at gøre, og af Frygt for at gøre noget som helst,
blev der slet intet udrettet. I Løbet af fem og tredive Aar
blev enhver, der dristede sig til at tale om Nødvendigheden af
en Forandring, behandlet som »mistænkelig«, og selv de Institutioner,
om hvilke der enstemmig mentes, at de var slette,
fik Lov til at bestaa som de var, blot fordi man vilde
undgaa at høre det forhadte Ord »Reform«.
\section{IV.}
Da jeg saa, at der intet mere var at udrette ved vort
Reformarbejde i Chita, tog jeg med Glæde imod et Tilbud,
der blev gjort mig om at drage til Amurlandet samme
Sommer.
De umaadelige Landstrækninger paa Amurflodens venstre
(nordlige) Bred og langs det stille Havs Kyst saa langt syd
som til Peter den Stores Bugt (Vladivostok) er blevne
annekterede for Rusland af Grev Murawieff næsten imod St.
Petersborger-Autoriteternes Vilje, og i hvert Fald uden megen
Hjælp fra deres Side. Da Grev Murawieff undfangede den
dristige Plan at tage den store Flod i Besiddelse, hvis
sydlige Løb og frugtbare Kyster allerede i de sidste to
Hundrede Aar havde vakt de sibiriske Folkeslags
Opmærksomhed, og da han, umiddelbart før Japan aabnedes for
Europa, besluttede at skaffe Rusland en stærk Position ved det
stille Havs Kyst for at kunne række Haand til de Forenede
Stater, havde han næsten alle i St. Petersborg imod sig:
Krigsministeriet, der ingen Folk havde at ofre for Sagen,
Finansministeriet, der ikke kunde afsé Penge til Annektioner,
og Udenrigsministeriet, der stillede sig allermest vrangvilligt,
fordi det som altid var ængsteligt for at komme ind i
»diplomatiske Forviklinger«. Murawieff var saaledes henvist
til at handle paa eget Ansvar og til at lade sig nøje med de
fattige Bidrag, som det svagt befolkede Øst-Sibirien selv kunde
afstaa til det store Foretagende. Tilmed maatte alt gøres i
en Fart, for at man hurtigst muligt kunde forelægge Sagen
som et allerede fuldbyrdet Faktum for de vesteuropæiske
Diplomater, der sikkert nok ikke vilde undlade at komme
med Indsigelser.
En formel Annektion vilde have været fuldstændig
værdiløs. Murawieffs Plan var at anlægge en Række Kolonier
langs med hele den store Flods Løb og langs dens sydlige
Biflod Usuri – en Strækning af fulde 2500 engelske Mil –
for paa denne Maade at grundlægge en regelmæssig
Forbindelse mellem Sibirien og Stillehavs-Kysten. Men der
behøvedes mange Mennesker til disse Nybygder, og da
Øst-Sibiriens sparsomme Befolkning ikke kunde afgive tilstrækkeligt
Kontingent, veg Murawieff ikke tilbage for noget Middel
til at skaffe sig Folk. Straffefanger, som efter at have
aftjent deres Straffetid, var blevne gjort til Livegne i de
kejserlige Miner, fik deres Frihed og blev organiserede som
Transbailkalske Kosakker, hvoraf nogle blev bosat ved Amur og
andre ved Usuri – paa den Maade opstod der to helt nye
Kosak-Byer. Derefter fik Murawieff bevilliget, at tusinde
Straffefanger, der var dømt til strængt Arbejde, blev givne fri.
Disse Mænd var hovedsagelig Røvere og Mordere, og han
vilde nu kolonisere dem som frie Mænd ved den nedre Amur.
Han var selv til Stede, da de indskibedes for at sejle til
deres nye Hjemstavn, og endnu fra Strandbredden raabte han:
»Drag bort som frie Mænd, kære Børn! Dyrk Eders Land,
gør det til russisk Jord og begynd et nyt Liv!«
Den russiske Almueskvinde følger næsten altid af egen
fri Vilje sin Mand til Sibirien, naar han bliver dømt til
strængt Arbejde deroppe, og de fleste af disse Nybyggere
havde deres Familie med sig; men de, som ingen havde,
dristede sig til at komme med den Bemærkning til Murawieff,
at de ogsaa burde have en Kone; thi »hvorledes kan man
drive Jorden uden en Kvindes Hjælp?« sagde de. Og
Murawieff gav Befaling til at sætte hundrede af de til strængt
Arbejde dømte Kvinder i Frihed og tilbød dem at vælge sig
hver en Mand, som de derefter havde at følge. Men der
var ikke megen Tid at give bort, Vandet i Floden begyndte
at falde, Skibene maatte afsted, og Murawieff bad dem ordne
sig i Par paa Flodbredden. Saa nedbad han Himlens
Velsignelse over dem og sagde: »Jeg gifter Eder nu sammen,
mine Børn! Vær gode mod hinanden! I Mænd, skal ikke
mishandle Eders Koner! Drag saa bort og vær lykkelige!«
Omtrent sex Aar efter den Tid saa’ jeg disse Nybyggere;
deres Landsbyer var fattige; thi Jorden, de skulde opdyrke,
havde for det meste tidligere været Urskov, men alt i alt
var disse Kolonier intet Misgreb, og de »Murawieffske
Ægteskaber« faldt ikke mindre heldigt ud end de fleste andre.
Endnu senere blev disse Ægteskaber af Amur-Landets
fortræffelige Biskop Innocentus erklæret for gyldige, han fik
Børnene anerkendt som ægtefødte og indskrevne i
Kirkebøgerne.
Derimod var Murawieff mindre heldig med en anden
Afdeling, som han anbragte rundt om i Østsibirien for at
forøge Folkemængden. I sin store Forlegenhed for Mennesker
tog han ogsaa sin Tilflugt til Soldaterne i Straffe-Bataillonerne.
Et Par Tusinde af dem blev indlemmet i de forskellige
Kosakfamilier som »adopterede Sønner« eller anbragtes i fælles
Husholdninger i Landsbyerne. Men ti eller tyve Aars
Barakliv under den grusomme Disciplin, som endnu bestod fra
Kejser Nicolaus’ Tid, var just ingen Forberedelse for en
Mand, der skulde leve af at dyrke Jorden. Resultatet blev
da ogsaa, at »Sønnerne« løb bort fra deres paatvungne
Forældre og forøgede Byernes tvivlsomme Befolkning, idet de
levede fra Haanden til Munden og anvendte den Smule, de
nu og da tjente ved tilfældigt Arbejde, til at drikke op.
Den brogede Flok af Transbaikalske Kosakker, der
bestod af forhenværende Fanger og deres »Adoptionssønner«,
og som hyppigt paa en ret hovedkulds, tilfældig Maade var
koloniseret langs Amurflodens Bredder, havde heller ikke
Lykken med sig; særlig gjaldt det om dem, der var bosatte
ved Flodens nedre Løb og ved Usuri. Hver Tomme Jord
skulde indvindes af en Urskov med næsten tropisk Væxt;
Monsunerne i Juli Maaned førte Strømme af Regn med sig,
Oversvømmelser og Millioner af Trækfugle ødelagde Høsten
og hensatte Befolkningen i en sørgelig Tilstand af sløv
Fortvivlelse.
Hvert Aar maatte der sendes betydelige Forsyninger af
Salt, Mel, saltet Kød o. s. v. til Tropperne og Kolonierne i
det nedre Amur-Distrikt. I den Anledning var der bygget
henved halvandet Hundrede fladbundede Pramme, som blev
ladede i Chita og hvert Foraar, saa snart Isen paa Floden
gik op, sejlede afsted nedad Ingoda, Shilka og Amur. Denne
Proviant-Flaade deltes i Afdelinger paa tyve til tredive
Fartøjer, som stod under Kommando af nogle Kosakker og
civile Embedsmænd. De fleste af disse Folk forstod sig ikke
meget paa Navigation; men de havde det Fortrin, at man
fuldtud kunde stole paa deres Ærlighed – saa at de ikke
undervejs selv tilegnede sig Ladningerne og bagefter sagde,
at de var gaaet tabt. Jeg blev udnævnt til Assistent hos
Chefen for hele Flotillen, vi kan jo kalde ham for Major
Marovsky. Mine første Erfaringer i min nye Egenskab
af Sømand var ikke meget opmuntrende. Jeg fik det
Hverv saa hurtigt som muligt at bringe nogle enkelte af
Prammene til et bestemt Sted ved Amur-Floden for at
aflevere dem der. Mit Mandskab skulde jeg selv hyre iblandt
disse »Adoptivsønner«, jeg netop har fortalt om. Ingen
af dem havde ringeste Kendskab til Flod-Sejlads, og lige
saa lidt havde jeg. Den samme Morgen vi skulde sejle,
maatte jeg hente mit Mandskab rundt omkring fra Byens
Drikkekneiper, og allerede paa det Tidspunkt af Dagen var
de fleste af dem saa drukne, at jeg maatte lade dem tage et
Bad i Floden for at faa dem nogenlunde bragt til Sans og
Samling. Da vi endelig var komne afsted, maatte jeg
underrette dem om alt, hvad der skulde gøres; men desuagtet gik
det ret godt, saa længe det var Dag: Prammene blev af den
stærke Strøm baarne rask ned ad Floden, og mit uerfarne
Mandskab havde ingen Interesse af at løbe os paa Grund –
det vilde kun give dem mere Arbejde. Da Mørket faldt paa,
skulde vore tungt lastede Fartøjer bringes ind under Land
for at fortøjes Natten over; men en af Prammene, der var
et godt Stykke forud for den, jeg var ombord paa, standsede
ikke, før den løb lige paa en Klippe ved Foden af et
umaadeligt højt og stejlt Bjærg. Der stod den nu uden at røre sig,
medens Vandet, der var voxet ved de stærke Regnskyl,
hurtigt sank igen. Det var ikke muligt for mine ti Mand at
rokke den af Stedet. Saa roede jeg ned til den nærmeste
Kosakby for at faa Hjælp og sendte samtidig et Bud til en
Ven af mig, en Kosak-Officer, der boede i Nærheden, og
som havde megen Erfaring i den Slags Ting. Morgenen
kom og med den et Hundrede Kosakker, Mænd og Kvinder;
men der var ikke Tale om, at vi kunde faa Prammen bragt
til Land for at faa den ladet om – og saa snart vi forsøgte at
faa den flot, gik Bunden itu, og Vandet strømmede ind og tog
Saltet og Melet med sig. Til min Rædsel opdagede jeg, at
Masser af smaa Fisk svømmede gemytligt omkring i mit Skib,
og der stod jeg og vidste ikke mine arme Raad. Der gives
i saadanne Tilfælde et meget simpelt Middel: man skal tage
en Sæk Mel og lægge over Hullet, den antager snart Form
efter dette, og den Skorpe, der dannes af Melet og Vandet,
er stærk nok til at forhindre Vandet i at trænge ind; men
ingen af os vidste dette. Til alt Held signaliseredes i dette
Øjeblik en Bark, der kom ned ad Floden. Svanen, der
bragte Lohengrin, blev ikke hilst med større Fryd af den
fortvivlede Elsa end det store, grimme Fartøj nu blev af mig.
Den fine Taage, som i den tidlige Morgen endnu laa over
den smukke Shilka Flod, forhøjede Øjeblikkets Stemning. Det
var min Ven Kosak-Officeren, der efter min Beskrivelse af
Situationen, strax havde forstaaet, at Prammen ikke var til
at redde, og nu bragte en anden. Hullet blev stoppet til,
Vandet pumpet ud og Ladningen bragt over i den nye Pram;
næste Dag kunde jeg fortsætte Rejsen. Dette lille Uheld var
udmærkede Lærepenge for mig, og vi naaede, uden
Æventyr, der er værd at omtale, lykkeligt vort Bestemmelsessted.
Hver Aften forstod vi at finde den rette Ankerplads og
tændte vore Baal for Natten imellem Klipperne inde paa
Bredden, Dagen over kunde man ikke tænke sig en
behageligere Rejse end ombord paa disse Fartøjer, der lydløst gled
ned ad Strømmen, kun lejlighedsvis ved et Par Tag i Roret
for at holde os i ret Kurs. For den, der har Sans for
Naturen, er den nedre Del af Shilka og Amurflodens øvre Løb,
et af de herligste Landskaber, man kan tænke sig; den brede
smukke Flod løber hurtigt afsted mellem stejle, skovklædte
Klipper, ofte i en Højde af flere Tusinde Fod. Men af
samme Aarsag er Turen til Hest langs Kysten yderst
besværlig; jeg skulde endnu samme Efteraar gøre den Erfaring.
De sidste syv Stationer langs Shilka, en Strækning af 120
engelske Mil, kaldtes i Østsibirien for de syv Dødssynder, og
den Strækning af den Trans-Sibiriske Jærnbane vil – hvis
den i det hele taget nogensinde bliver bygget – koste en
svimlende Pengesum, langt mere end Pacificbanen paa
Strækningen igennem Rocky Mountains har kostet.
Da jeg havde faaet afleveret mine Pramme, fik jeg det
Hverv at føre en af Postbaadene omtrent halvtredje Hundrede
Mil ned ad Amurfloden. Baadene, som bruges til det
Øjemed, er dækket med et let Tag i Agterenden, medens der i
Forstavnen staar en Balje Jord, hvorpaa der vedligeholdes
en Ild til at koge Maden ved. Besætningen bestod foruden
mig af tre Mænd. Vi skulde skynde os og roede derfor
skiftevis, saa lang Dagen var, mens vi om Natten lod Baaden
glide med Strømmen og kun holdt Vagt for at passe, at vi
ikke kom udenfor Strømlinien. Naar Fuldmaanen lyste paa
Firmamentet, og de høje Bjærge kastede deres dybe Skygger
udover Floden, var disse Vagttimer henrivende dejlige. Mit
Mandskab hørte ogsaa til »Sønnerne«; det var tre
Landstrygere, der havde Ord for at være uforbederlige Tyve og
Røvere – og jeg havde en stor, tung Pose, fyldt med
Sedler, Sølv og Kobber hos mig. I Vest-Europa vilde man
anse en saadan Rejse paa en stor, ubefaret Flod for højst
risikabel – det gjorde man ikke i Øst-Sibirien, jeg havde
ikke saa meget som en Pistol paa mig, og jeg fandt, at mine
tre Gavtyve var udmærket Selskab. Først da vi nærmede
os Blagoveschensk, begyndte de at blive saa underlig urolige.
»Khanshina (det er kinesisk Brændevin) er meget billig der,«
forklarede de mig med dybe Suk. »Jeg er bange for, den
bringer os i Forlegenhed. Den er meget billig, og den slaar
sin Mand til Jorden paa et Øjeblik, naar han ikke er vant
til at drikke den!«
Jeg tilbød at give en Ven af mig i Blagoveschensk
den Hyre, de havde tilgode og bede ham paase, at de kom
afsted med første Dampbaad. »Det hjælper ikke!« svarede
de sørgmodigt. »Der er altid en eller anden, der byder paa
et Glas – det er meget billigt – og et Glas er nok til at
slaa sin Mand i Gulvet.« De var ganske ude af sig
selv ved Tanken om, hvad der muligvis forestod dem, og da
jeg nogle Maaneder senere atter kom til Byen, hørte jeg,
at en af »mine Sønner« – Folk dernede kaldte dem
saaledes – virkelig var kommen i Forlegenhed. Da han havde
solgt sit sidste Par Sko for at købe den giftige Drik, gjorde
han sig skyldig i Tyveri og blev sat fast. Det lykkedes
min Ven at faa ham paa fri Fod igen og indskibet ad
Hjemmet til.
Kun den, der har set Amur eller kender Mississippi
eller Yangtsekiang, kan forestille sig, hvilken uhyre Strøm
Amur bliver til, efter at den har forenet sig med Sungari, og
hvilke mægtige Bølger der i Stormvejr kan rejse sig i dette
Flodleje. Naar Regntiden, der følger med Monsunerne, i
Juli Maaned begynder, voxer Vandstanden i Sungari, Usuri
og Amur til en uhyggelig Højde, Masser af lavere Øer,
sædvanlig bevoxet med Pilekrat, forsvinder under Vandfladen
eller føres helt bort, og Flodbredden antager paa enkelte
Steder en Udstrækning af henved en hel Mil, mens Vandet
spreder sig over hele Lavlandet langs Floden. Naar der saa
blæser en frisk Østenvind – imod Strømmen – rejser der sig
mægtige Bølger, højere, end man ser dem i St. Lorenz Bugten,
ikke alene i Hovedfloden, men ogsaa i dens Bifloder. Men
endnu værre er det, naar en Typhon kommer blæsende fra
det kinesiske Hav og kaster sig over Amur-Landet.
Vi oplevede engang en Typhon. Jeg var ombord paa
en stor, overdækket Baad sammen med Major Marovsky,
som jeg havde truffet i Blagoveschensk. Baaden var vel
forsynet med Sejl, og vi var derved i Stand til at sejle tæt til
Vinden, det lykkedes os, da vi saa’ Stormen nærme sig, at
komme over i Flodens Læside og finde os et lille
Smuthul i en af Bifloderne. Her blev vi to Dage, mens Orkanen
rasede med en saadan Voldsomhed, at jeg, da jeg engang
havde vovet mig nogle faa Hundrede Alen ind i den
nærliggende Skov, skyndsomst maatte vende om igen; svære,
høje Træer faldt som knækkede Siv rundt omkring mig.
Vi var meget urolige for vore Pramme; hvis de den
Morgen, Stormen begyndte, allerede havde været i Drift, vilde
det være en Umulighed for dem at naa over i Flodens
Læside, og Stormen vilde da drive dem paa Land og
rimeligvis sønderslaa dem imod Bredden. Der var ikke meget
Haab om Redning for dem.
Saa snart den værste Storm var forbi, sejlede vi ud for
at se efter Fartøjerne – to Afdelinger af dem maatte være
lige efter os; men vi sejlede baade en og to Dage uden at
øjne Spor af dem. Major Marovsky mistede baade Appetit
og Søvn og saa’ ud, som om han lige havde overstaaet en
alvorlig Sygdom. Dag efter Dag sad han sammensunken paa
Dækket og gentog uafbrudt: »Alt er tabt! Alt er tabt!«
Paa denne Del af Amurflodens Løb er Landsbyerne faa og
spredte, og vi kunde saaledes ikke faa ringeste Oplysning.
En ny Storm blæste op, og da vi endelig naaede en By, fik
vi at vide, at der ingen Fartøjer var passeret, men at
der den foregaaende Dag var svømmet Masser af Vraggods ned
ad Floden. Efter al Sansynlighed maatte mindst fyrretyve
af Prammene være forulykkede, det var en Ladning af 2000
Tons og betød Hungersnød for det nedre Amurland, hvis ikke
der endnu rettidig kunde bringes Undsætning. Men vi var
allerede langt ude paa Sommeren, om kort Tid vilde
Skibsfarten være forbi, og der var dengang endnu ingen
Telegraflinie langs Floden.
Vi holdt Raad om, hvad vi bedst kunde gøre, og
Resultatet blev, at Majoren saa hurtigt som muligt skulde se at
naa Amurs Munding; muligvis kunde han endnu, før
Skibsfarten hørte op, faa gjort nogle Indkøb af Korn i Japan.
Jeg derimod skulde saa hurtigt som muligt rejse op ad
Floden og se at faa konstateret Tabene. Den lange Strækning
paa Amur- og Shilka-Floden maatte jeg tilbagelægge i største
Skyndsomhed, i Baade, til Hest, eller ombord paa en Damper,
hvis jeg var saa heldig at træffe en; det gjaldt om at bringe
Myndighederne i Chita Meddelelsen hurtigt, for at der, mens
det endnu var Tid, kunde blive sendt, hvad man havde parat
af Forraad. Naar Hungersnøden staar for Døren, er det
ikke Uger det drejer sig om; men hver enkelt Dag, der kan
vindes, faar Betydning.
Jeg begyndte min lange Rejse i en Robaad, og skiftede
Roere omtrent hver femte Mil ved hver Landsby, jeg kom
til. Det var en meget langsom Fremgangsmaade, men at
vente paa en Damper, muligvis i hele fjorten Dage, gik ikke
heller an. I Mellemtiden kunde jeg dog maaske naa’
Ulykkesstedet og se, om slet intet af Provianten var reddet; og
i Khabarovsk ved Usuris Munding traf jeg rimeligvis en
Damper. Vi holdt os saa vidt muligt langs Kysten, men
flere Gange maatte vi over brede Bifloder, og Bølgerne, som
den stærke Blæst stadig holdt i Gang, truede hvert Øjeblik
med at begrave vort lille Fartøj. En Dag skulde vi over en
saadan Biflod, der omtrent var en halv Fjerdingvej bred;
toppede Bølger, høje som Bjærge rejste sig foran os, mine
to Roersfolk – to Bønder – bleve hvide af Skræk og
mumlede Bønner med skælvende Læber. Kun han, der holdt
Roret – en Dreng paa femten Aar – bevarede sin Ro og
holdt et vagtsomt Øje med Bølgerne. Saa snart de et
Øjeblik syntes at mindskes, gled vi ind imellem dem, og naar
de saa atter rejste sig i en truende Højde foran os, gav han
Baaden en let Drejning og tvang den støt igennem. Baaden
tog stadig Vand, og jeg øste uafbrudt uden dog at kunne
holde os klar for Vand. Flere Dage i Træk sejlede vi paa
denne ubehagelige Maade over en Mængde Bifloder. Jeg
tvang aldrig mine Folk til at ro videre, de var alle vidende
om, at min Rejse havde Hastværk, og trods deres Angst
førte de mig igennem. »Der er ikke syv Død i Ens Liv,
men én kan man ikke undgaa,« sagde de, slog Korsets Tegn
for sig og trak videre paa Aarerne.
Jeg naaede snart Stedet, hvor Prammene var forulykkede.
Fireogfyrretyve var ødelagte, og kun en Ubetydelighed af
Ladningen var reddet. To Tusinde Tons Korn var gaaet
til Bunds; med denne Efterretning fortsatte jeg min Rejse.
Nogle Dage senere blev jeg indhentet af en lille Damper,
der langsomt arbejdede sig op ad Floden. Da jeg var
kommen ombord fik jeg at vide af Passagererne, at Kaptainen i
et Anfald af Delirium var sprungen over Bord og nu –
efter at man havde faaet trukket ham op igen – laa syg
nede i Kahytten. De bad mig om at tage Kommandoen, og
jeg havde intet Valg. Til min store Forbavselse opdagede
jeg meget hurtigt, at alt gik af sig selv, i en saa udmærket
Gang var det hele; jeg paraderede pligtskyldigst paa Kommandobroen,
men havde intet at gøre. Kun ved
Anløbsstederne, hvor vi tog Brænde ind til Maskinen, havde jeg et
Par Øjeblikkes Ansvar, og om Morgenen forsøgte jeg at
paavirke Folkene til at begynde Sejladsen igen, saa snart den
første Dagning viste sig; men deri bestod ogsaa hele min
Kaptains-Virksomhed – en hvilken som helst Matros vilde
kunne have gjort det lige saa godt.
Tanken om Hungersnøden, der truede Amur-Distriktet
næste Foraar, forlod mig ikke et Øjeblik. Sejladsen ombord
paa den lille Damper gik mig ikke hurtig nok og for at
vinde, om det saa blot var en Dag, forlod jeg Skibet og
fortsatte et godt Stykke til Hest, ledsaget af en Kosak. Vi
kom paa dette Ridt igennem en af Sibiriens vildeste
Bjærgegne og vovede ikke af Frygt for Overfald i de tætte
Skove at standse om Natten for at tænde en Ild. Men
jeg havde heller ingen Tid at give bort; hver Dag bragte
os det Øjeblik nærmere, da Skibsfarten maatte indstilles, om
Nætterne begyndte der allerede at samle sig Is paa Floderne.
Endelig traf jeg Guvernøren i Transbaikalien og min Ven
Oberst Pedashenka i Forbryderkolonien Kara ved
Shilka-floden. Pedashenka paatog sig saa hurtigt som muligt at
indskibe, hvad de der havde og kunde undvære af
Fødemidler. For mit vedkommende fortsattes Rejsen; jeg skulde
melde Myndighederne i Irkutsk det forefaldne. Da jeg kom
dertil, var jeg ved at falde sammen af Overanstrengelse;
men alle undredes ogsaa over, at jeg havde kunnet gøre
Rejsen saa hurtigt. Ungdommen kommer imidlertid hurtig
til Kræfter, og da jeg havde sovet – jeg skammer mig ved
at sige, hvor mange Timer i Døgnet – var jeg snart helt
flink igen.
»Har De nu faaet udhvilet?« spurgte General-Guvernøren
mig omtrent en Ugestid efter min Ankomst til Irkutsk.
»Kunde De paatage Dem allerede i Morgen som Kurer at
rejse til St. Petersborg for selv at melde Ulykken med Prammene?«
Det betød det samme som i Løbet af tyve Dage,
ikke én mere, at tilbagelægge en Strækning paa 3200
engelske Mil (fra Nischnei-Novgorod benyttedes Jærnbanen)
og at sidde Dag og Nat i en Postvogn, som skiftedes
ved hver Station; thi intet Køretøj kunde i lang Tid
ad Gangen taale den hurtige Fart henover de frosne
Landeveje. Men Tanken om at skulle gense min Broder
Alexander var for mig altfor fristende til at jeg kunde afslaa
Tilbudet, og jeg rejste allerede næste Aften. Da jeg naaede
det vestsibiriske Lavland og Ural, blev Rejsen en ren Lidelse.
Der var Dage, hvor Vognhjulene mellem hver Station var
kørt i Stykker paa de frosne, ujævne Veje. Ogsaa Floderne
begyndte at fryse til, og jeg maatte i en usselig lille Baad
midt imellem drivende Isflager sætte over dem. Da jeg kom
til Tomsk-Floden, nægtede Bønderne at færge mig over, og
da jeg vedblev at trænge ind paa dem, erklærede de, at de i
saa Fald først maatte have »en Kvittering«.
»Hvad Slags Kvittering er det, I skal have?« spurgte jeg.
»Skriv paa et Stykke Papir: »Jeg undertegnede
bevidner herved, at jeg druknede ved Guds Vilje og ikke ved
Bøndernes Uagtsomhed!« Naar vi faar det, skal vi sætte
Dem over.«
»Det skal I med største Glæde faa – naar vi først er
paa den anden Bred!« svarede jeg, og det lykkedes mig
tilsidst at faa dem til at sætte mig over.
Endelig naaede jeg Moskow, hvor min Broder
modtog mig paa Jærnbane-Stationen, og vi fortsatte nu sammen
Rejsen til St. Petersborg.
Ungdom er en vidunderlig Ting. Jeg havde rejst
uafbrudt i fire og tyve Dage og Nætter og kom tidligt om
Morgenen til St. Petersborg. Samme Dag afleverede jeg mine
Depescher og gjorde Visit hos en af mine Tanter. Hun var
straalende glad ved at se mig. »Det passer udmærket,« sagde
hun. »Vi har et lille Bal i Aften! – Du vil vel nok
komme?« Og jeg ikke alene kom, men jeg dansede til den
tidlige Morgen.
Ved at tale med Autoriteterne forstod jeg, hvorfor jeg
var bleven sendt til St. Petersborg med Ulykkesbudskabet.
Ingen vilde tro paa, at Fartøjerne var ødelagt af Stormen.
»Har De selv været paa Stedet?« – »Har De set Ødelæggelsen
med egne Øjne?« »Er De vis paa, at man ikke har stjaalet
Fødevarerne og saa vist Dem Vraget af nogle andre Pramme?«
var de Spørgsmaal, man gjorde mig.
De overordnede Funktionærer, der stod i Spidsen for
de Sibiriske Anliggender, var ligefrem rørende i deres
Uvidenhed om Forholdene deroppe.
»Mais, mon cher,« sagde en af dem til mig – han talte
altid Fransk – »det vilde jo dog være umuligt, at
fyrretyve Fartøjer kunde forlise paa Nevaen, uden at man
kunde komme dem til Hjælp!«
»Ja, paa Nevaen!« udbrød jeg. »Men læg fire Nevaer
ved Siden af hverandre, saa har De den nedre Amur.«
»Er den virkelig saa stor?« spurgte han og passiarede
to Minutter senere paa udmærket Fransk om alt andet
mellem Himmel og Jord.
»Ved De, at Chernyshevsky er bleven arresteret og
sidder i Fæstningen?« spurgte han tilsidst,
»Hvad har han gjort?« udbrød jeg.
»Intet særligt – absolut intet graverende! Men – – –
De forstaar – Hensyn til Staten! – Chernyshevsky er en
begavet, en overmaade begavet Mand og har stor Indflydelse
paa Ungdommen. Det kan en Regering ikke tillade – det
indser De nok, mon cher – c’est intolerable dans un état
bien ordonné!«
Grev Ignatieff gjorde ikke den Slags Spørgsmaal, han
kendte Amurfloden helt vel, og han kendte ogsaa St.
Petersborg. Midt imellem spøgefulde og vittige Bemærkninger
kunde han sige: »Det er et stort Held, at De selv var paa
Stedet og saa’ Vragene, og de var kloge deroppe, som sendte
Dem med Rapporten! I Begyndelsen troede ingen paa
Historien om de kæntrede Fartøjer, man tænkte, det var et
nyt Bedrageri. Imidlertid véd alle, at De som Page havde
et godt Navn, og at De kun har været kort Tid i Sibirien;
der er ingen Rimelighed for, at De skulde lade Dem bruge
til at dække deres Svindlerier deroppe. Det er Dem, man
tror paa!«
Krigsministeren, Dmitri Milutin var den eneste iblandt
alle de høje Overordnede, der tog Sagen alvorligt. Han
spurgte mig omstændeligt ud om alt og var strax med i
Situationen; vor Samtale indskrænkede sig til korte Sætninger
uden forceret Hast, men ogsaa uden overflødige Ord. »De
mener altsaa, at Kolonierne burde provianteres fra Havet af
– kun de inde i Landet fra Chita?« Det var netop, hvad
jeg mente. »Og hvis Fartøjerne næste Aar ogsaa overfaldes
af en Storm, kan man saa vente en Gentagelse af Ulykken?«
»Ikke, hvis der forinden anskaffes to smaa Bugserdampere til
at trække Prammene!« svarede jeg, »Vil det være
tilstrækkeligt til at forhindre en Gentagelse?« »Ja! Hvis vi
dennegang blot havde haft en eneste Damper, vilde Tabet ikke
være blevet halvt saa stort.« sagde jeg. »Det er rimeligt, at
De har Ret,« bemærkede Ministeren, »Skriv alt, hvad De
her har sagt mig, op i tydelige, korte Ord – uden
Formaliteter – og send mig det,« bad han.
\section{V.}
Jeg blev ikke længe i St. Petersborg, men vendte endnu
samme Vinter tilbage til Irkutsk; nogle faa Maaneder senere
fulgte min Broder efter; det var lykkedes ham at blive ansat
ved Kosakkerne deroppe.
At rejse igennem Sibirien ved Vintertid anses for at
være ret uhyggeligt; men efter de Erfaringer, jeg har gjort,
tror jeg dog, at denne Aarstid er den bedste. De snedækte
Landeveje er udmærkede, og skønt Kulden er frygtelig, kan
man dog værne sig imod den. Naar man ligger, saa lang
man er, paa Bunden af Slæden, indhyllet i Skindtæpper
og klædt i Skind – paa den Maade rejser man altid i
Sibirien – føler man ikke Kulden synderligt, selv om
Temperaturen er fyrre eller tresindstyve Grader Fahrenheit
under Frysepunktet.
Ved at rejse paa Kurer-Façon – det vil sige ved hver
Station hurtigt at skifte Heste og kun en Gang om Dagen at
standse en Time for at spise – kom jeg til Irkutsk akkurat
nitten Dage, efter at jeg var rejst fra St. Petersborg.
Fyrretyve Mil i Døgnet er den normale Fart; men jeg erindrer,
at jeg tilbagelagde de sidste Hundrede og tredive Mil før
Irkutsk paa halvfjersindstyve Timer. Frosten var ikke
overdreven slem, Vejene udmærkede, og Kuskene blev holdt i en
ypperlig Stemning ved rigelige Drikkepenge, som jeg paa
egen Regning gav dem; mit Forspand, tre smaa raske Heste,
syntes ligefrem at nyde det hurtige Løb op og ned ad
Bakker, igennem sneklædte Skove, der glitrede i Solens
Straaler, og langs tilfrosne Floder, hvis Is var fast som Staal.
Jeg blev nu udnævnt til Attaché hos General-Guvernøren
i Øst-Sibirien og skulde bo i Irkutsk; men min ny Stilling
gav mig ikke meget at gøre. Parolen fra St. Petersborg lød
nu paa at lade alt gaa i den gamle Gænge, uden at tænke paa
Forandringer, og jeg tog derfor med Glæde imod et Tilbud
om at foretage geografiske Forskninger i Manchuriet.
Transbaikalien er meget rigt paa Kvæg, og Kosakkerne,
som bebor den sydøstlige Del, er velhavende Kvægopdrættere.
De havde hørt af Mongolerne, med hvem de stod i
Handelsforbindelse, at der langt imod Øst skulde findes en gammel
kinesisk Landevej, der førte direkte til Byen Merghen i Manschuriet,
og derfra kunde man ad en udmærket Vej komme
videre til Mellem-Amurlandet. Det var deres Drøm at komme
i Forbindelse med denne Del af Amurlandet, hvor de
forudsaa’, at der vilde være et udmærket Marked for deres Kvæg.
I det Øjemed at finde denne Rute udrustede Kosakkerne en
Handelskaravane og tilbød mig Førerskabet for den. Jeg
gik med Begejstring ind paa Forslaget. Endnu havde ingen
Europæer berejst denne Del af Landet; en russisk
Naturforsker, der for et Par Aar siden vilde gøre Forsøget, var
bleven myrdet under Vejs, kun under Kejser Kan-si’s
Regering var to Jesuiter trængt saa langt frem som til Merghen
og havde fastslaaet dens Breddegrad. Men hele det
umaadelige Land Nord for Merghen var absolut ukendt. Jeg
gennempløjede alle de Skrifter, der muligvis kunde give mig
Oplysninger; men ikke engang de kinesiske Geografer kendte
noget til dette terra incognita.
Vi havde imidlertid én stor Vanskelighed at overvinde.
Handelstraktaten med Kina tilstod Russerne fri Handel med
Kejserriget Kina og Mongoliet; men Manschuriet var ikke
nævnet og kunde altsaa ligesaa godt være udelukket som
medindbefattet i Overenskomsten. De kinesiske Grænse-Autoriteter
fortolkede den paa én Maade, Russerne paa en anden. Et
var i hvert Fald givet, at en Officer næppe fik Lov til at
komme over Manschuriets Grænse, og jeg havde altsaa intet
andet Valg end at rejse forklædt som Handelsmand.
General-Guvernøren udstedte et Pas for mig, der lød paa: »Peter
Alexeiv, Købmand fra Irkutsk -«.
Saalænge vi endnu var i Tranbaikalien, var det ikke let
at skjule min Identitet. Kosakkerne er utrolig nysgerrige –
akkurat som Mongolerne – og saa snart en Fremmed
kommer til en af deres Landsbyer, begynder de at holde et sandt
Krydsforhør over ham, samtidig med, at de behandler ham
med største Gæstfrihed.
Kosakkernes lokale Overhoved, Kaptain Buxhøvden,
kendte sine Folk, og vi tog i Forening vore Forholdsregler.
I Chita og Irkutsk blev der hyppigt spillet Amatørkomedie,
fortrinsvis Ostrovskys Dramaer, som næsten alle foregaar
indenfor Købmandsstanden, og jeg havde ofte selv haft en
Rolle i disse Stykker og saaledes været nødt til at sætte mig
ind i en mindre Handlendes Vaner og Manerer, som jeg
desuden ofte havde studeret i Nikolskoye; jeg fik nu Lejlighed til
at gøre Brug af mine Erfaringer.
Naar den kogende Temaskine blev stillet paa Bordet
foran os, tog jeg først Plads, efter at Kaptain Buxhøvden
havde opfordret mig detil, og i beskeden Afstand fra ham, jeg
satte mig altid paa det yderste Hjørne af en Stol, medens jeg
drak min Te af Underkoppen, paa ægte
Moskower-Købmandsfaçon. Buxhøvden var ofte ved at kvæles af Latter, naar han
saa’ mig sidde der med stive Øjne og blæse paa Teen i
Skaalen, mens jeg bed bitte smaa Stumper af et Stykke Sukker,
for at faa det til at række til saa mange Kopper som muligt.
Vi vidste altfor vel, at Kosakkerne meget snart vilde
komme efter, hvem jeg i Virkeligheden var, det gjaldt blot
om at vinde et Par Dage, for at jeg kunde komme over
Grænsen, uden at være opdaget. Rimeligvis maa jeg have
spillet min Rolle taalelig godt; thi Kosakkerne syntes ikke at
nære Mistanke.
I en af Kosakbyerne spurgte en gammel Kone mig,
meget hemmelighedsfuldt, om det var sandt, at der skulde
komme en Fyrst »Rapotsky« dertil fra Irkutsk – det Rygte
gik der nemlig. Jeg svarede hende, at jeg ogsaa havde
hørt noget derom, men at hans Højhed sikkert foretrak
at blive i Irkutsk; det var ingen Rejse for saadanne
Folk! Kort og godt, vi kom uhindret over Grænsen. Vor
Karavane bestod af elleve Kosakker, en Tungas og mig
selv – alle tilhest – og vi førte omkring fyrretyve Heste
med os til at sælge og to Vogne, hvoraf den ene indeholdt
mine »Købmandsvarer« – Fløjl, Klæde, Guldtraad
o. s. v., som jeg havde anskaffet i Anledningen. Vi havde
valgt en af Kosakkerne til at være vor »Ældste«, og det var
ham, der førte Forhandlingerne med de kinesiske Autoriteter;
thi næsten alle Kosakker kan Mongolsk. Selvfølgelig vidste
alle i Karavanen, hvem jeg var, men det faldt ingen af dem
ind at forraade mig, da de vel forstod, hvor meget der for
os alle afhang deraf. Da jeg var klædt akkurat som de
andre, lagde Kineserne ikke Mærke til mig, og jeg kunde
som oftest uhindret tage mine Baussole-Opmaalinger af Vejen.
Vi førte ingen Vaaben med os, kun vor Tungas, der snart
skulde giftes, havde taget sin Bøsse med, for at skyde
Daadyr paa Rejsen; Kødet brugte vi til vore Maaltider, og
Skindet gemte han for senere at sælge det – Pengene skulde
bruges til at betale for Konen med.
I de første Dage, efter at vi var komne over Grænsen,
samlede de kinesiske Soldater sig om os i det Haab at faa
Whisky, og det vanskeliggjorde mig mit videnskabelige
Arbejde betydeligt; saa snart de imidlertid mærkede, at vi ikke
havde mere Whisky, lod de os i Fred. Vi gik hele Tiden
imod Øst, banende os Vej saa godt det lod sig gøre, og efter
en fem Dages Marsch traf vi virkelig paa den kinesiske Vej,
der skulde bringe os igennem Khingan til Merghen.
Til vor store Forbavselse opdagede vi, at det aldeles
ikke var forbundet med Vanskeligheder at komme over det
store Højdedrag, der paa alle Landkaart er afbildet som en
sort truende Masse. Vi mødte en gammel, fattig kinesisk
Embedsmand, der rejste i samme Retning som vi. I to Dage
vedblev Vejen at gaa opad, og Landet bar Præg af at være
bjærgfuldt. Græsset blev tyndt og Træerne smaa, ofte
forkrøblede, og Vejene var sumpede. Rundt omkring os hævede
der sig nøgne Fjældtoppe, og vi gruede allerede for de
Vanskeligheder, der endnu vilde være at overvinde, da vi blev
opmærksom paa den gamle Kineser, der var standset foran
en Stenbunke ved Vejen; der var stukket Grene ind mellem
Stenene og var bundne lange Hestehaar og Laser af Klude til
dem. Den Gamle kravlede ned af sin lille tohjulede Vogn, trak
nogle Haar ud af sin Hests Manke og bandt dem til Grenene
paa Stenbunken. Vi spurgte, hvad det skulde betyde.
»Det er en »obo!« -« svarede han. »Floderne løber nu
til Amur!«
»Er vi allerede igennem Khingan?« spurgte vi.
»Ja, der er ikke flere Bjærge; nu er det kun bakket
Land lige ned til Floden.«
Denne Meddelelse fremkaldte Jubel i vor Karavane.
»Floderne løber til Amur – til Amur!« raabte Kosakkerne
glædestraalende. Fra deres Barndom af havde de hørt de
Gamle i Slægten fortælle om den store Flod, hvor Vinen gror
vildt, og Engene i Hundreder af Miles Udstrækning er saa
frugtbare, at de kan skabe Millioners Velstand. Efter at
Amur-Distriktet var annekteret af Rusland, havde de hørt
fortælle om den lange Rejse derhen og om de første
Nybyggeres mange Genvordigheder, medens de, som havde bosat
sig ved den øvre Amur, havde Lykken med sig. Nu havde
vi fundet en kort og direkte Vej til dette Vidunderland!
Foran os havde vi en stejl Skraaning, ned ad hvilken
Vejen slyngede sig i Zigzag til en lille Flod, der imellem
toppede Bjærge førte videre lige til Amur. Man kan tænke
sig, hvor fornøjet jeg blev ved denne overraskende geografiske
Opdagelse. Imidlertid var vore Kosakker hurtigt komne af
Hestene og bandt nu ogsaa pligtskyldigst Hestehaar til
Grenene. Sibiriens Befolkning nærer en ærefrygtblandet Rædsel
for de hedenske Guder, som efter dens Opfattelse er
ondskabsfulde Væsener, ikke gode at komme i Kast med, og det
er derfor klogest at staa paa en venskabelig Fod med dem
og bejle til deres Gunst ved smaa Opmærksomheder.
»Se her, hvilket mærkeligt Træ!« udbrød de, da vi var
komne længere ned imod Dalen. »Er det ikke en Eg?«
Egen voxer ikke i Sibirien, undtagen paa den østlige
Skraaning af Høj-Plateauet. »Og se, her er Nøddetræer! – Men
hvad er det for et Træ?« Det var en Lind, den voxer ikke
i Rusland; men jeg vidste, at den fandtes blandt
Manschuriets Flora. Og disse Nordboere, hvis stadige Drøm
og Længsel var de varme Lande, jublede af Henrykkelse,
kastede sig ned i det frodige, kraftige Græs og syntes at have
Lyst til at kysse det; men deres Længsel efter »den store
Flod« var nu stærkere end nogensinde før. Da vi omtrent
fjorten Dage senere tændte vor sidste Lejr-Ild – omtrent
fire Mil fra Amur – var de utaalmodige som Børn; strax
efter Midnat begyndte de allerede at sadle deres Heste og
anmodede mig om at bryde op længe før Daggry. Endelig
saa’ vi oppe fra en Bakke den majestætiske Flods blaa Vande
brede sig foran os, Kosakkernes Øjne straalede i næsten
poetisk Begejstring ved dette Syn. Det stod klart for mig,
at tidligere eller senere – med eller uden Hjælp, ja selv
imod den russiske Regerings Ønske – vilde begge
Flodbredder tilligemed de umaadelige ubeboede Strækninger i det
nordlige Manschuri være taget i Besiddelse af russiske
Nybyggere, aldeles som Missisippis Kyster i sin Tid blev
koloniseret af kanadiske Udvandrere.
Den gamle, halvblinde Kineser, med hvem vi havde gjort
Rejsen, havde imidlertid iført sig sin blaa Kappe og sin
officielle Hat med Glasknappen oppe i Pullen; næste Morgen
erklærede han, at han ikke kunde tillade os at gaa videre.
Vor Ældste havde taget imod ham og hans Skriver i sit Telt,
og den Gamle gentog kun, hvad Skriveren hviskede ham i
Øret. Han forlangte, at vi skulde slaa Lejr, hvor vi nu var og
afvente vore Pas, som han først vilde sende til Peking. Vi
gjorde energisk Indsigelse, og han forsøgte nu at komme vore
Pas til Livs.
»Hvad Slags Pas er det egentlig?« sagde han og
betragtede haanligt det store hvide Ark Papir, der kun indeholdt
nogle faa Linier paa Russisk og Mongolsk og var forsynet
med et almindeligt Voxsegl. »Hvem kan vide, om det ikke
er noget, I selv har skrevet og forseglet med en Kobberpenge.
Se her, saadan ser mit Pas ud, og det betyder noget!« sagde
han og rullede en omtrent to Fod lang Skrivelse, tæt fyldt
med kinesiske Bogstaver op foran os.
Jeg havde under denne Forhandling siddet roligt for
mig selv i et Hjørne af Teltet, beskæftiget med at ordne
noget i min Kuffert, og fik ved det Arbejde fat i et Exemplar
af »Moskower-Tidende«. Dette Blad ejedes af Universitetet
i Moskow og havde som Stempel en Ørn. »Vis ham dette,«
sagde jeg til vor Ældste. Han tog Avisen, foldede den ud i
hele sin Størrelse foran Kineseren og pegede paa Ørnen.
»Se,« sagde han, »dette Pas er vort oprindelige, det andet er
kun til at vise frem ved almindelige Lejligheder.«
»Er alt det skrevet om Eder?« spurgte den Gamle næsten ængsteligt.
»Ja, alt kun om os!« svarede vor Ældste uden saa meget
som at blinke med Øjnene.
Kineseren – en sand Embedsmand – blev maalløs
overfor saa megen Skrift, og idet han forskende saa’ paa
hver enkelt af os, nikkede han bifaldende med Hovedet; men
saa hviskede Skriveren atter noget til sin Herre, der
pludselig igen erklærede, at vi ikke paa nogen Maade fik Lov til
at fortsætte Rejsen.
»Nu kan det være nok med det Vrøvl!« sagde jeg og
gav vor Ældste Ordre til at lade Hestene sadle, og et
Øjeblik efter var vi færdige til at drage afsted. Jeg beroligede
den gamle Kineser med at love ham, at vi ikke vilde undlade
at meddele Myndighederne, at han havde gjort alt, hvad han
formaaede for at forhindre os i at komme ind i Manschuriet,
og at Ansvaret alene maatte falde paa os selv.
Nogle Dage senere kom vi til Merghen, hvor vi handlede
lidt og derpaa drog videre til den kinesiske By Aigun, paa
Amurs højre Bred og til Blagoveschensk, den russiske By
paa Flodens venstre Bred. Jeg kan egentlig ikke sige, at jeg
viste mig at være en dygtig Forretningsmand; i Merghen
forlangte jeg fem og tredive Rubler for et Ur, som den
kinesiske Liebhaver allerede havde budt mig fem og fyrre
for. Kosakkerne var derimod flinke til at handle, og da de
saa paatog sig at sælge Resten af mine Købmandsvarer, viste
det sig ved Opgørelsen, at vor Expedition ikke havde kostet
Regeringen mere end to og tyve Rubler.
\section{VI.}
Hele den Sommer tilbragte jeg paa Amurfloden og kom
lige til dens Munding. I Nikolajewsk traf jeg
General-Guvernøren og sejlede derfra sammen med ham i en
Damper op ad Usiri. Samme Efteraar gjorde jeg en endnu
interessantere Fart op ad Sungari lige til Kirin, midt ind i
Manschuriets Hjærte. Mange af Asiens Floder dannes af to
lige mægtige Strømme, saa at det ofte er vanskeligt for
Geografen at forstaa, hvilken der er Hovedfloden og hvilken
kun en Biflod. Ingoda og Onon danner saaledes Shilka –
Shilka og Argun igen Amur, og Amur bliver efter Foreningen
med Sungari til den mægtige Strøm, der løber mod Nordøst
og falder ud i det stille Hav under Tartarstrædets ugæstfri
Breddegrader.
Indtil Aaret 1864 var denne Manschuriets store Flod
kun lidet kendt. Alle Beretninger om den daterede sig fra
Jesuiternes Tider, og var meget ufuldkomne. Men nu,
da man atter gjorde Forsøg paa at lære Manschuriets og
Mongoliets Beskaffenhed at kende, og da det viste sig, at
Frygten for Kina rimeligvis havde været i høj Grad
overdreven, brugte vi Yngre al vor Veltalenhed for at faa
General-Guvernøren til at indse, hvor nødvendigt det var ogsaa
at lære Sungari-Landet at kende. Det at vide, at der tæt
op til Amurfloden laa uhyre Landstrækninger, der var lige saa
ukendte som en afrikansk Ørken, var for os en uudholdelig
Tanke. Helt imod vor Forventning bestemte General
Korsakoff sig til at sende en Damper op ad Sungari under
Foregivende af at bringe et eller andet venskabeligt Bud til
General-Guvernøren i Provinsen Kirin. En russisk Konsul fra
Urga valgtes til Overbringer af Budskabet, en Læge, en
Astronom, to Topografer og jeg blev beordret til at tage Del i
Expeditionen, for hvilken Oberst Chernyveff fik
Over-Kommandoen. Vi indskibede os paa en lille Damper »Usiri«,
der havde en Pram med Kul paa Slæb og fem og tvve
Soldater ombord, hvis Geværer var forsigtigt skjulte imellem
Kullene.
Det hele Foretagende blev ordnet i største Hast, og den
lille Damper frembød kun faa Bekvemmeligheder for saa
mange Mennesker; men vi var alle fulde af Begejstring for
Foretagendet og klemte os sammen, saa godt vi kunde i de
smaa Kahytter. En af os maatte sove paa Bordet, og vi
havde ikke engang en Kniv og Gaffel til hver – ikke at tale
om alle de andre Mangler, vi led under.
Det var intet let Arbejde at sejle op ad Sungari. I dens
nedre Løb, hvor den flyder igennem det samme Lavland som
Amur, er Vandet meget grundt, og endskønt vor Damper
kun stak tre Fod dybt, havde vi ofte stor Vanskelighed ved
at finde en tilstrækkelig dyb Rende. Der var Dage, paa
hvilke vi ikke kom mere end otte Mil fremad, Kølen
skrabede hyppigt imod den sandede Bund, og der maatte
stadig sendes Baad ud for at prøve at finde dybere Vand.
Alligevel gik det hver Dag fremad, vor unge, flinke Kaptejn
havde sat sig i Hovedet, at han endnu i Efteraaret vilde naa
til Kirin. Alt eftersom vi kom højere op ad Floden, blev
Landskabet smukkere og Floden selv mere farbar, og da vi
havde passeret de sandede Strækninger der, hvor den løber
sammen med Søsterfloden Nonni, blev Sejladsen baade bekvem
og behagelig. Nogle faa Uger senere landede vi i
Manschuriets Hovedstad.
Vi havde desværre ingen Tid at give bort og standsede
derfor kun yderst sjælden ved Byerne under Vejs.
Forøvrigt er der ikke mange af dem, og det var først, da vi
nærmede os Kirin, at Landet blev tættere befolket og
bebygget. Hvis det havde været vort Maal at knytte en
venskabelig Forbindelse med Manschuriet, vilde vor Expedition
være bleven et Fejlgreb; men det gjaldt for os kun om at
lære Sungari-Floden at kende. Myndighederne i Manschuriet
havde endnu i frisk Minde, hvad der var hændet for otte Aar
siden, da Murawieff ogsaa »kom paa Besøg« og endte med at
annektere Amur- og Usuri-Landet, og de saa’ med Mistillid
paa de nye, ubudne Gæster.
De kinesiske Myndigheder havde paa en eller anden
Maade erfaret, at vi havde Vaaben skjult i Kullene, og dette
bestyrkede dem yderlig i deres Mistanke. Da vi steg i Land
i Kirin, tog alle Byens Købmænd imod os med Sværd, som
de efter Udseendet at dømme maatte have gravet frem af et
eller andet gammelt Arsenal. Dog hindrede de os ikke i at
gaa omkring i Byens Gader, men alle Butikker var lukkede,
og ingen maatte handle med os. Vi fik sendt Fødemidler
ombord – som Gave! man nægtede bestemt at tage imod
Penge.
Imidlertid lakkede det stærkt ad Efteraaret til, Frosten var
allerede begyndt, og vi maatte ile med Hjemturen, hvis vi
ikke vilde udsætte os for at blive tvungne til at overvintre
paa Floden. Med andre Ord, vi fik set Kirin, men vi talte
ikke med et Menneske undtagen med de to Tolke, som hver
Morgen kom ombord til os. Alligevel var vort Maal naaet.
Vi havde overbevist os om, at Floden var sejlbar og havde
optaget et fortrinligt Kort over den; ved Hjælp af dette
kunde vi gøre Tilbagerejsen for fuld Fart uden noget Uheld;
kun en eneste Gang stødte vi, men kom snart af igen.
Vi standsede ved flere af de smaa kinesiske Byer
undervejs og blev modtaget paa det hjærteligste af Indvaanerne,
Udvandrere fra det store Kejserrige. Der er særlig en enkelt
Aften, der har præget sig i min Hukommelse. Mørket var
allerede begyndt at falde, da vi ankrede foran en lille
malerisk Landsby og enkelte af os, deriblandt jeg, gik i Land. En
Skare paa omtrent Hundrede Kinesere samlede sig om mig,
der paa egen Haand gennemstrejfede Byen, de forstod lige
saa lidt mit Tungemaal som jeg deres, og dog varede det
ikke længe, før vi ved Hjælp af Mimik underholdt os paa
den elskværdigste Maade med hverandre. At klappe én paa
Skulderen eller byde ham Tobak eller Ild er et internationalt
Udtryk for venskabelige Følelser. Hvad der særlig syntes at
forbavse dem var, at jeg, der var saa ung, havde Skæg, de
plejede ikke at bære noget, før de var Tres. Da jeg ved
Tegn sagde dem, at jeg bar det for at have noget at spise i
Tilfælde af, at jeg intet andet kunde faa, gentog den ene
Spøgen for den anden, og de var ved at dø af Latter; de
blev endnu kærligere end før, førte mig omkring i deres
Huse, og hver enkelt tilbød mig sin Pibe; tilsidst fulgte hele
Skaren mig, som en gammel Ven ned til Damperen. Jeg
maa dog tilføje, at der ikke fandtes en eneste boshko
– Politibetjent – i den Landby. Men ogsaa i alle de andre
Smaabyer blev baade Mandskab og Officerer gode Venner med
Kineserne, kun naar en »boshko« viste sig, forandredes
Scenen. Forresten var det Penge værd at se de Ansigter, de
skar bag denne myndige Persons Ryg; det var tydeligt at se,
at de hadede ham som Repræsentant for Myndighederne.
Vor Expedition er bleven glemt siden dengang. Astronomen,
Hr. Usaltreff og jeg offentliggjorde Beretninger om den i det
sibiriske Geografiske Selskabs Blad »Memoirer«; men nogle
faa Aar senere ødelagde en stor Ildebrand i Irkutsk ikke
alene disse Optegnelser, men ogsaa vort Kort over Floden.
Først fornylig, da man begyndte at bygge Jærnbanen igennem
Manschuriet, kom russiske Geografer paa Spor efter vore
Forskninger og forstod, at Floden allerede for fem og tredive
Aar siden maatte have været befaret af Videnskabsmænd.
\section{VII.}
Da den store Reformbevægelse var skrinlagt, forsøgte jeg
paa egen Haand at udrette noget godt – – men desværre
kun for at komme til det Resultat, at ogsaa det var haabløst.
I min nye Egenskab som Attaché hos General-Guvernøren
for Kosak-Affærerne udarbejdede jeg blandt andet en meget
nøjagtig Statistik over Usiri-Kosakkernes sørgelige økonomiske
Stilling. Da jeg vendte tilbage til Irkutsk med min Beretning,
lykønskede man mig fra alle Sider, jeg blev forfremmet og
fik særlige Udmærkelser. Alle de Forholdsregler, jeg havde
anbefalet, blev billigede, og der blev sendt extra Pengebeløb
for at købe Kvæg til nogle og hjælpe andre til at emigrere.
Men uheldigvis blev den praktiske Udførelse af alle disse
Forbedringer overdraget en gammel Drukkenbolt, som forødte
Pengene og lod de ulykkelige Kosakker piske paa det
ubarmhjærtigste for paa den Maade at omvende dem til gode
Agerdyrkere! Saaledes gik det med alt; Misbruget begyndte i
Vinterpaladset i St. Petersborg, og endte i Usuri og
Manschuriet.
Sibiriens øverste Myndigheder havde de bedste Hensigter,
og jeg maa atter gentage, at man heroppe var langt mere
optaget af og langt mere inde i, hvad der krævedes til Folkets
Velfærd end noget andet Sted i Rusland. Men desværre,
Myndighederne var kun en Del af et Ministerium – en Gren af det
Træ, hvis Rødder bundede i St. Petersborg, og det var tilstrækkeligt
til at lamme alle gode Hensigter og til at dræbe
ethvert vaagnende Tegn paa Liv og Fremskridt.
Efterhaanden samlede min Energi sig mere og mere om
videnskabelig Forskning. I 1865 gennemstrejfede jeg det
vestlige Saian, hvor jeg stødte paa en vigtig vulkansk Egn
ved den kinesiske Grænse og fik et nyt Syn paa det sibiriske
Højlands Formation; og endelig foretog jeg næste Aar en lang
Rejse for at finde den direkte Vej mellem Provinsen Jakutsks’
Guldminer og Transbaikalien. I flere Aar havde Medlemmer
af den sibiriske Expedition forsøgt at finde denne Rute og
med det Formaal prøvet paa at komme igennem den Række
af vilde, parallelt løbende Højderygge, som adskiller Minerne
fra Transbaikaliens Sletter; men de begyndte Rejsen Syd fra;
og da de naaede dette frygtelige Bjærgdistrikt og saa’ de
endeløse sønderrevne Højder strække sig Mile og atter Mile
imod Nord, vendte de alle om – paa én nær, der blev
myrdet af de Indfødte. Det var mig strax klart, at skulde
der være Haab om at trænge igennem, maatte Forsøget gøres
fra Nord til Syd, ned imod varmere og beboede Egne.
Medens jeg var optaget af at udarbejde Planen for min
Expedition, traf jeg tilfældigvis en Tungus, der viste mig et
Kort, som han ved Hjælp af sin Kniv havde ridset paa et
Stykke Birkebark. Dette lille Kort, som i Forbigaaende
bemærket var et slaaende Bevis for, hvor nyttig geometrisk
Sans er endog blandt de lavest civiliserede Klasser, og som
vilde have begejstret Wallace, gjorde et saa absolut Indtryk
paa mig af at være i Overensstemmelse med Virkeligheden,
at jeg ikke betænkte mig paa at drage Brug af de
Anvisninger, det gav og begyndte min Rejse fra Nord, nøjagtigt
følgende Kortet.
Sammen med en ung og lovende Naturforsker, Polakoff,
og en Topograf sejlede jeg først ned ad Jena til de nordlige
Guldminer. Der provianterede vi vor Expedition for tre
Maaneder og brød saa op i sydlig Retning. En gammel
Irkutsk Jæger, der engang for tyve Aar siden havde gjort
Rejsen efter samme Plan som vor Tungus, paatog sig at være
vor Fører og bringe os igennem det halvtresindstyve Mile
lange Bjærgland. Det lykkedes ham virkeligt ogsaa at udføre
denne Heltebedrift, og det uagtet der ikke var Spor af Vej
eller Sti at øjne noget Steds, og alle Dalene, som man saa’
oppe fra Højderne for det uøvede Øje syntes akkurat ens,
alle tæt bevoxede med Skov. I tre Maaneder vandrede vi
i næsten fuldstændig ubeboede Bjærgegne og igennem en
sumpet Højslette, indtil vi endelig naaede vort Maal, Chita.
Dennegang blev Vejen altsaa funden!
Denne skal nu, efter hvad jeg har hørt, være af stor
Betydning for Kvægtransporten Syd fra til Guldminerne. For
mit vedkommende hjalp denne Rejse mig umaadeligt i mine
senere Forskninger efter at finde Nøglen til de sibiriske
Bjærgkæders og Højlandes Formation; men da jeg ikke
skriver en Rejseskildring, vil jeg bryde af med dette Thema.
De Aar, jeg tilbragte i Sibirien, gav mig mangen Lære,
som jeg intet andet Sted vilde have faaet. Det varede ikke
længe, førend jeg forstod, hvor umuligt det er at gøre blot
det mindste gode for Masserne ved Hjælp af det
administrative Maskineri. Det var en Illusion, jeg for bestandig
blev af med, og jeg lærte lidt efter lidt ikke alene at forstaa
Menneskene og deres Karakter, men ogsaa det menneskelige
Samfunds inderste Kærne. Jeg saa’ klart for mine Øjne de
ukendte Massers fælles, sammenføjende Bestræbelser, der saa
sjældent omtales i Bøger, men som har en saa stor
Betydning for Samfundets Udvikling. Ved paa nært Hold at være
Vidne til Duchoborsernes Emigration til Amurlandet og se
hvilke umaadelige Fordele de forstod at drage af deres halv
kommunistisk organiserede Brødremenigheder, samt hvilket
Held, der fulgte dem, medens Statens Kolonisations-Forsøg
saa ofte mislykkedes, lærte jeg noget, som jeg aldrig vilde
have lært gennem Bøger alene. Og ved atter at leve sammen
med Indfødte og se det sammensatte System for
Samfundsorden, som de selv, fjærnt fra Civilisationens Paavirkning,
har udarbejdet og bragt i Gang, var det, som om et Lyshav
bredte sig for mit Øje og kastede sit Skær overalt, hvad jeg senere
i mit Liv læste. Jeg lærte igennem direkte Erfaring, hvilken
vigtig Rolle de ukendte Masser spiller i alle betydelige
historiske Begivenheder, selv i Krigen, og jeg kom til den samme
Opfattelse af Fører og Mængde, som Tolstoy har udviklet i
sit monumentale Værk »Krig og Fred«.
Født, som jeg var, i en Godsejers Familie, traadte jeg
ind i det praktiske Liv med ikke ringe Tro paa
Nødvendigheden af Kommando, Straf og lignende; Ting, som alle
unge Mænd af min Stand troede paa. Men saa snart jeg (endnu
i en ung Alder) fik alvorligere Opgaver at løse, hvor ethvert
Misgreb vilde have draget svære Følger efter sig, begyndte jeg
at begribe Forskellen mellem at handle efter Princippet om
Kommando og Disciplin og efter Princippet om fælles
Forstaaelse. Det første er udmærket i en militær Parade, men
er intet værd, naar det gælder det virkelige Liv; Maalet her
naaes udelukkende ved mange Viljers Samarbejde. Skønt
jeg ikke dengang formede mine Tanker i Udtryk, laante fra
Parti-Stridighederne, tør jeg dog roligt paastaa, at jeg i
Sibirien tilsatte den sidste Rest af min Tro paa Stats-Disciplin.
Jeg udviklede mig til at blive Anarkist. Fra mit nittende til
mit fem og tyvende Aar havde jeg de forskelligste Opgaver:
jeg udarbejdede vigtige Planer for Statsreformen, havde med
en Mængde Mennesker at gøre og foretog vovelige
Expeditioner med latterlig smaa Midler, og naar alle disse Opgaver
løb mer eller mindre heldigt af, saa skylder jeg det
udelukkende den Kendsgerning, at jeg snart fik lært, at Disciplin
og Befaling kun har liden Værdi. Overalt fordres der de
gennembrydende Mænd; men naar Impulsen først er given,
saa maa Foretagendet føres videre paa et Slags kommunalt
Grundlag, ved Hjælp af fælles Overenskomst. Jeg vilde ønske,
at alle theoretiske Statsmænd var nødt til at gennemgaa en
Skole i det virkelige Liv, inden de begyndte at forme deres
Utopier, saa vilde man faa betydeligt færre militaristiske og
vidtløftige Planer for Samfundets Organisation end nu.
Alligevel begyndte Livet i Sibirien at blive mindre
og mindre tiltrækkende for mig, og det tiltrods for, at
min Broder Alexander fra 1864 ogsaa boede i Irkutsk,
hvor han kommanderede en Eskadron Kosakker. Vi var
lykkelige ved at være sammen, læste meget og drøftede alle
brændende philosophiske, videnskabelige og sociale
Spørgsmaal, men vi længtes begge efter et aandeligt bevæget Liv,
og det var der intet af i Sibirien. Det stærke aandelige,
navnlig politiske Liv, der paa den Tid udfoldede sig i
Vest-Europa, og som vi fulgte igennem Aviserne, øvede sin
Tiltrækning paa os, og at vende tilbage til Rusland blev det
Thema, som vi hyppigere og hyppigere drøftede i vore
Samtaler. De landsforviste Polakkers Opstand i 1866 aabnede
endelig vore Øjne for, hvilken falsk Stilling vi indtog som
Officerer i den russiske Hær.
\section{VIII.}
Jeg var langt borte i Vitimér-Bjærgene, da nogle
Polakker, som arbejdede paa en ny Vej gennem Klipperne langs
Baikalsøen, gjorde et fortvivlet Forsøg paa at slippe bort og
at tiltvinge sig Vej gennem Mongoliet til Kina. Der blev
strax sendt Tropper ud imod dem, og en russisk Officer blev
skudt af Oprørerne. Alt dette fik jeg først at vide ved min
Tilbagekomst til Irkutsk, hvor et halvt Hundrede Polakker
dengang var stillede for Krigsretten. I Rusland holder
Krigsretten sine Møder for aabne Døre, jeg fulgte Forhørene i
deres mindste Detailler og sendte nøjagtige Beretninger derom
til en af Hovedstadens Aviser, som trykte dem uden
Beskæring – til General-Guvernørens store Mishag.
Af de elleve Tusind Polakker, der efter Opstanden 1863
var blevne forviste til Øst-Sibirien, var Hovedparten Studenter,
Kunstnere, forhenværende Officerer og Adelsmænd samt
dygtige Haandværkere af Warschaus og andre polske Byers højt
udviklede og intelligente Arbejderklasse. En Mængde af disse
brugtes til strængt Arbejde, medens Resten blev anbragt rundt
om i de smaa Byer i Landet, hvor de intet Arbejde kunde
finde og levede i en sørgelig Tilstand af Halvsult. Af dem,
der var dømt til strængt Arbejde, beskæftigedes nogle i Chita
ved Skibsbygningen for Farten paa Amur – og de var de
lykkeligste – de andre arbejdede i Kronens Jærngruber eller
Saltværker. Jeg har oppe ved Lenafloden set nogle af disse
Saltarbejdere staa halvnøgne i en infernalsk Hede i et Skur
omkring en stor Kedel med tyk, kogende Saltlage, hvori de
rørte med lange Skovle, Dørene udtil var slaaede paa vid
Gab, saa al den iskolde Luft strøg ind over dem. Efter i to
Aar at have arbejdet under disse Forhold døde de fleste af
Tæring.
Til Vejarbejdet omkring Baikalsøen havde man som sagt
taget Polakker. Søen, der er smal, men har en Længde af
henved Hundrede Mil, er omgivet af høje Bjærge og afskærer
Transbaikalien og Amur fra Irkutsk. Om Vinteren kan man
paa Isen komme over Søen, og om Sommeren befares den
af Smaadampere, men Efteraar og Foraar er der sex Uger,
hvor den ikke kan befærdes, og den eneste Maade, hvorpaa
man da kan komme til Chita eller Kyjakta fra Irkutsk, er at
rejse ad en lang, besværlig Omvej gennem Bjærge paa tre
til fire Tusinde Fods Højde. Jeg har engang gjort den Tur,
og til Trods for det herlige Bjærglandskab, som jeg nød i
høj Grad, var Rejsen ligefrem frygtelig. Vore Heste faldt
uafbrudt igennem Sneen, og mere end engang om Dagen fik
Rytter og Hest et iskoldt Bad i Vandet, der flød under det
tynde Isdække. Det var nu endelig vedtaget, at der skulde
anlægges en Vej langs Søens sydlige Kyst, men dette Arbejde
var yderst besværligt; thi de høje Klipper gik ofte lodret
ned til Vandfladen, og en Uendelighed af Broer maatte
bygges over de rivende Strømme, der skummede ned ad
Fjældsiderne; til dette strænge Arbejde var det at Polakkerne
anvendtes.
I Løbet af det sidste Aarhundrede var der sendt
adskillige Afdelinger russiske politiske Forviste til Sibirien; men
med den Underkastelse i Skæbnens Lod, som er karakteristisk
for Russerne, fandt disse sig i at blive ødelagt Tomme for
Tomme, uden nogensinde at forsøge paa at gore Oprør. Det
maa siges til Polakkernes Ære, at de aldrig har været saa
eftergivende, og dennegang brød de ud i aabent Oprør.
Foran sig havde de den store Sø og bagved en absolut
uigennemtrængelig Bjærgkæde, hinsides hvilken atter det
nordlige Mongolis Ørkener strakte sig; men ikke desmindre
undfangede de den Plan at afvæbne Soldaterne, ved Hjælp af
Vaaben, de smedede sig, og forsøge at skaffe sig Vej ned til
Kina, hvor der let vilde kunne findes engelske Skibe til at tage
dem ombord. En skøn Dag naaede Rygtet om Polakkernes
Oprør Irkutsk, og der blev sendt firsindstyve Soldater ud
imod dem – al den Styrke, man for Øjeblikket kunde
undvære.
Vinteren 1866 havde været ualmindelig kedelig i Irkutsk.
I Sibiriens Hovedstad er der ikke en saa stræng Afstand
mellem de forskellige Rangklasser som ellers i russiske
Provinsbyer. En Gang om Ugen, hele Vinteren igennem, kommer
Officerer og Embedsmænd sammen med Købmandsstanden og
dens Damer, ja endog med Gejstligheden i Byens
Klublokale. Men denne Vinter var der ikke rigtig Liv i
Selskabeligheden, selv de Dilettant-Forestillinger, man opførte,
havde ikke Held med sig, og ved »det grønne Bord« var
Stemningen ligesaa mat; overalt gjorde Mangel paa Penge sig
gældende, og selv da der kom et Par Mine-Officerer til Byen,
bragte det ingen Forandring i Situationen – de Bunker af
Banknoter, disse priviligerede Herrer ellers plejede at føre
med sig, udeblev dennegang. Saa begyndte en af Byens
mest feterede Selskabsmænd at forsøge sin Lykke som
Spiritist, og førend der var gaaet en Uge var Spiritismen det
almindelige Samtaleemne mellem alle Byens Damer.
De, som før ikke havde kunnet faa Tiden slaaet ihjæl,
var nu ustandseligt optagne af at faa Borde til at danse
og Aander til at vise sig, og Haand i Haand med denne
Aande-Raptus gik de sædvanlige Elskovsæventyr. En ung
Officer, Potaloff, tog baade Aanderne og Kærligheden alvorligt,
og har maaske haft mindre Held med den sidste end med
de første; i hvert Fald meldte han sig, saa snart Nyheden
om Polakkernes Opstand blev bekendt, til at drage med
Soldaterne imod Oprørerne. Rimeligvis har han haabet at
vende tilbage bedækket med militær Hæder, han skrev i sin
Dagbog: »Jeg gaar imod Oprørerne, hvor interessant vilde
det være, om jeg blev let saaret!« Han blev dræbt. Dengang
»Slaget mod Insurgenterne« begyndte – af dette »Slag« findes
der en højtravende Beskrivelse i Generalstabens Annaler –
red han ved Siden af Obersten, der havde Kommandoen
over Styrken; Soldaterne gik langsomt fremad langs Vejen,
da de pludselig stødte paa henved halvtresindstyve Polakker,
hvoraf fem eller sex var bevæbnede med Bøsser, de andre
med Stokke og Lanser. Polakkerne besatte Skoven og fyrede,
Soldaterne fulgte dem. Lieutenant Potaloff bad to Gange
Obersten om Tilladelse til at maatte stige af Hesten og tage
Del i Kampen, men Obersten befalede ham meget vredt at
blive, hvor han var. Saa sprang han pludselig af Hesten og
forsvandt ind i Skoven. Skud og Skrig lød, og da Soldaterne
kom til, fandt de Potaloff liggende blødende i Græsset. Han
havde paa maa og faa fyret Skud paa Skud ind i Tykningen
og var derved kommen til at saare en af Polakkerne, og
de andre styrtede sig nu over ham med deres Lanser.
Paa et andet Sted af Vejen – paa den modsatte Bred –
optraadte to russiske Officerer paa den mest oprørende Maade
overfor de af Polakkerne, der ikke havde taget Del i
Opstanden. Saaledes var f. Ex. en af dem under Eder og
Forbandelser trængt ind i Arbejdernes Telt og havde med sin
Revolver givet sig til at fyre tilhøjre og tilvenstre paa de
fredelige Fanger, hvoraf to var blevne frygteligt saarede.
Nu er de militære Autoriteters Logik følgende: naar én
russisk Officer er bleven dræbt, maa til Gengæld saa og saa
mange Polakker af med Livet. Fem af Oprørerne dømtes til
Døden: Szaramoviez, en Pianist, en smuk ung Mand, der var
Anfører for Opstanden, og Melinsky, en Mand paa henved
Tres, der før havde været Officer i den russiske Armé;
Navnene paa de andre tre husker jeg ikke længer.
General-Guvernøren telegraferede til St. Petersborg og
bad om Tilladelse til at maatte eftergive dem Dødsstraffen –
men der kom intet Svar. Han havde lovet os ikke at
fuldbyrde Dødsdommen; men da han længe forgæves havde
ventet paa Svar fra Hovedstaden, lod han dem en Morgen i
al Hemmelighed føre ud og skyde. Fire Uger senere kom
Regeringens Svar med Posten: »Man overlod til Guvernøren
at handle efter bedste Skøn!« – – I Mellemtiden havde fem
brave Mænd mistet Livet!
Den almindelige Mening var, at dette Oprør var ganske
forfejlet, og alligevel har denne Haandfuld modige Mænd
opnaaet noget. Rygtet om deres Daad naaede ud i Europa, og
Dødsdommens Fuldbyrdelse, Officerernes Brutalitet og saa
fremdeles fremkaldte stærk Bevægelse i Østerrig – den
østerrigske Regering skred ind til Fordel for de Galiciere,
der havde taget Del i Opstanden 1863 og var bleven sendt
til Sibirien. Kort efter Oprøret ved Baikalsøen blev de
forviste Polakkers Skæbne betydelig forbedret, og dette skyldtes
udelukkende de fem tapre Mænd, der blev skudt i Irkutsk
og de andre, der havde kæmpet ved deres Side.
For min Broder og mig var dette Oprør en gavnlig
Lære; vi begreb nu tilfulde, hvad det vil sige at høre til
Hæren. Da Ulykken skete, var jeg som sagt langt borte,
men Alexander var i Irkutsk, og det var hans Eskadron, der
blev sendt imod Insurgenterne. Til alt Held kendte
Generalen ham saa godt, at han strax, under et eller andet
Foregivende, gav en anden Officer Ordre til at tage Kommandoen
over Afdelingen. Hvis dette ikke var sket, vilde Alexander
have nægtet at gaa med.
Vi besluttede nu at forlade den militære Tjeneste og
vende tilbage til Rusland. Dette var ikke nogen let Sag, thi
min Broder havde giftet sig oppe i Sibirien; men endelig fik
vi alt ordnet, og i Begyndelsen af Aaret 1867 brød vi op til
St. Petersborg.
\part{FJERDE DEL.}
\chapter{ST. PETERSBORG OG FØRSTE UDENLANDSREJSE.}
\section{I.}
I Efteraaret 1867 var vi alle, min Broder med sin
Familie og jeg, bosatte i St. Petersborg. Jeg begyndte at studere
ved Universitetet og sad paa Lærebænken mellem ganske
unge Mænd. Hvad jeg i fem Aar havde længtes efter,
var nu naaet; jeg studerede! Idet jeg gik ud fra den
Overbevisning, at en grundig mathematisk Viden er det
eneste solide Grundlag for alt videnskabeligt Arbejde og
Tænkning, lod jeg mig indskrive ved det
naturvidenskabelig-mathematiske Fakultet. Alexander valgte Militærakademiets
retsvidenskabelige Afdeling, medens jeg ganske opgav den
militære Karriere til Faders store Misfornøjelse; det blotte
Syn af en civil Dragt var ham imod. Baade min Broder og
jeg var nu henvist til at leve af egne Indtægter.
I de følgende fem Aar optog mine Studier ved
Universitetet i Forbindelse med videnskabeligt Arbejde hele min Tid.
En mathematisk Student har meget at gøre; men takket være
mine tidligere Studier i den højere Mathematik, fik jeg
alligevel en Del Tid tilovers til geografiske Studier, tilmed
da jeg i Sibirien ikke var kommen ud af Vanen med at arbejde strængt.
En Beretning om min sidste Expedition var under
Trykken; men i Mellemtiden rejste der sig et uhyre Problem
for mig. Mine Rejser i Sibirien havde overbevist mig om,
at de Afbildninger, man dengang havde af Nord-Asiens Bjærge
var de rene Fantasterier og ikke gav den ringeste Ide om
Landets virkelige geologiske Beskaffenhed. De store
Højsletter, der er et saa fremtrædende Særkende for Asiens
Natur, var ikke engang antydet paa Landkortene, derimod
strakte der sig en Mængde Højderygge, som en stor sort
Orm, i østlig Retning, og i de topographiske Anstalter var
denne Opfattelse den, man holdt sig til, uagtet Forskere som
Schwartz havde nedlagt Indsigelse derimod. I Virkeligheden
existerede disse Højderygge slet ikke.
At opdage det sande ledende Princip i Beskaffenheden
af Asiens Bjærge – Harmonien i Formationen – blev for
mig en Opgave, der i flere Aar lagde Beslag paa alle mine
Evner.
Der er ikke mange Glæder i det menneskelige Liv lig
den, Videnskabsmanden føler, naar han pludselig efter Aars
taalmodig Søgen kommer til en Slutning, der har almen
Gyldighed. Hvad der i Aaringer har forekommet ham kaotisk,
modsigende, tvivlsomt, tager nu paa engang sin bestemte
Stilling indenfor et harmonisk Hele. Ud af en broget
Forvirring af Kendsgærninger og af taagede Gisninger – der
næsten omstødes i samme Øjeblik, de er fødte – viser sig
et stateligt Billede, som en Alpekæde, der pludselig dukker
frem af Taagen og nu ligger foran os i al sin Vælde og
gribende Skønhed, klart belyst af Solens Straaler. Den, der
engang har følt denne Glæde ved videnskabeligt
Forskerarbejde, glemmer den aldrig, men længes blot efter atter at
opleve den, og det er ikke uden Beklagelse, at han tænker
paa, at den Slags Lykke kun falder i de færrestes Lod, og
det uagtet den i større eller mindre Udstrækning kunde
være tilgængelig for saa mange.
Jeg betragter mit Arbejde om Asien som mit
Hovedbidrag til Videnskaben. Min første Plan var at skrive et
tykt Bind, hvori det nye Syn paa Nordasiens Bjærge og
Højsletter skulde klargøres ved en nøjagtig Undersøgelse af
hver enkelt Del; men da jeg i 1873 kunde forudse, at jeg
snart vilde blive arresteret, nøjedes jeg med at udarbejde et
Kort og skrive en Forklaring dertil. Begge Dele blev
udgivne af det geografiske Selskab under min Broders Tilsyn,
da jeg allerede sad i Peter-Paul Fæstningen. Petermann,
som dengang var i Færd med at udarbejde et Kort over
Asien og kendte mine Forarbejder, optog min Plan i sit Kort,
hvilket de fleste senere Geografer ogsaa har gjort.
Samtidig arbejdede jeg en Del for det geografiske
Selskab i min Egenskab af Sekretær for den physikalske Afdeling.
Man var dengang stærkt optaget af Forskninger i
Turkestan og Pamirlandet. Efter flere Aars Fraværelse var
Syvertsoff netop vendt tilbage; det var en stor Zoolog, en genial
Geograf, og en af de mest intelligente Mænd, jeg nogensinde
har trutfet, men, som saa mange Russere, hadede han at
skrive. Det var aldeles umuligt at faa ham til mere end til
at gennemlæse Korrekturerne paa Referaterne af hans
Foredrag. Alt, hvad der er offentliggjort under hans Navn, giver
saaledes kun et svagt Begreb om den virkelige Værdi af
hans Iagttagelser og Redegørelser.
Det samme var Tilfældet med Miklukho Maklay – ogsaa
han hørte til de Mænd, der har saa meget mere paa Hjærte
end det, de faar sagt paa Tryk. Maklay var en lille nervøs
Mand, der altid led af Malaria; han var netop vendt tilbage
fra det røde Havs Kyster, da jeg gjorde hans Bekendtskab.
Som en Efterfølger af Hæckel arbejdede han ivrigt paa sine
Undersøgelser af de hvirvelløse Havdyrs Liv. Det geografiske
Selskab fik det ordnet saaledes, at han kom ombord paa et
russisk Krigsskib, der skulde afgaa til en eller anden ukendt
Kyst af Ny-Guinea, og her vilde han gøre Studier iblandt de
Indfødte, nogle af de mest uudviklede Vilde. Kun i Selskab
med en Matros blev han efterladt paa den ugæstfri Kyst,
hvis Indbyggere havde Ord for at være Kannibaler. Man lod
opføre en Hytte for de to Robinson’er, og i samfulde atten
Maaneder boede de her tæt op til en af de Indfødtes
Landsbyer og paa den venskabeligste Fod med dem. Hans Moral
var den, altid at være ærlig overfor dem, aldrig at bedrage
dem, ikke engang i Smaating eller i videnskabeligt Øjemed,
og han var paa dette Punkt overordentlig samvittighedsfuld.
Da han senere rejste paa den malayiske Halvø, var han
ledsaget af en Indfødt, der var traadt i hans Tjeneste paa den
Betingelse, at han ikke vilde fotografere ham. Som bekendt
tror de Vilde, at der bliver taget noget ud af dem, naar de
bliver fotograferede. Maklay, der samlede paa antropologiske
Studier, fortalte senere engang, at han en Dag, da Manden
laa i en dyb Søvn, var stærkt fristet til at fotografere ham,
saa meget mere som han var en typisk Repræsentant for sin
Stamme; men han huskede paa sit Løfte og modstod
Fristelsen. Da han forlod Ny-Guinea maatte han love de
Indfødte at komme igen, og nogle Aar senere holdt han sit
Ord, endskønt han var alvorlig syg. Denne mærkelige
Mand har imidlertid kun offentliggjort en forsvindende Del
af de værdifulde Iagttagelser, han har gjort.
Der var paa den Tid meget Liv i det geografiske
Selskab, og utallige var de Spørgsmaal, som vor Afdeling og
selvfølgelig dens Sekretær var optagen af. De fleste af dem
er altfor tekniske til at finde Omtale her, jeg vil kun ganske
kort antyde den vaagnende Interesse for Søfarten, Fiskeriet
og Handelen i den russiske Del af Polarhavet.
Det var en sibirisk Købmand og Guldmine-Ejer, Sidoroff,
der gjorde de første energiske Forsøg paa at vække denne
Interesse. Han saa’ klart, at med lidt Hjælp i Form af
Navigations-Skoler, vilde Undersøgelserne ved Nordhavets
Kyster og det hvide Hav samt Ruslands Fiskeri og Søfart
gøre et mægtigt Skridt fremad. Men desværre maatte det
lidet, der skulde gøres, gaa ud fra St. Petersborg, og det
raadende Parti i denne servile, bureaukratiske, litterære,
kunstneriske og kosmopolitiske By kunde ikke paa nogen
Maade paavirkes til at interessere sig for noget, der angik
Provinserne. Den stakkels Sidoroff blev simpelt hen udlet
for sine Bestræbelser. Det russiske geografiske Selskab fik
saa at sige sin Interesse for Sagen tiltvungen udefra, fra
andre Lande. Det var dristige norske Sælhundefangere, der
i Aarene 1869–71 aabnede det kariske Hav for Skibsfarten.
Til alles Forbavselse fortaltes der en Dag i Selskabet, at den
Sø, der ligger imellem Nova Zemlia og den sibiriske Kyst,
og som vi i god Tro altid plejede at beskrive som en
»Iskælder fyldt med Is Aaret rundt«, var bleven befaret paa
Kryds og tværs af nogle smaa norske Skonnerter. Endog
den Hytte, hvor den berømte Hollænder Barents i 1596
havde overvintret, og som man troede for bestandig skjult
for menneskelige Øjne af Ismasser, der i Løbet af tre
Aarhundreder havde hobet sig sammen om den, var nu
bleven funden af disse dristige Normænd.
»Denne Begivenhed er en ren Tilfældighed,« sagde de
ældre Søfolk, »og skyldes kun ganske særlige Forhold –
usædvanlige Strømninger i Isen – o. s. v.« Men for nogle
enkelte af os stod det klart, at de smaa tapre
Sælhundefangere, der er vant til at leve imellem Is, med velberaad
Hu havde gjort et Forsøg paa at trænge igennem Drivisen,
der spærrer Vejen til det kariske Hav, medens Regeringens
Skibe altid havde ladet sig holde tilbage af deres Ansvar
overfor Staten.
Denne Opdagelse vakte almindelig Interesse for arktiske
Foretagender, og det var i Virkeligheden de norske Sælhundefangere,
der indledede den ny Æra for Nordpols-Expeditioner,
som kulminerede i Nordenskiølds Omsejling af Asien, i
Oprettelsen af Nordost-Passagen til Sibirien, i Pearys
Opdagelse af Nord-Grønland og endelig i Nansens
»Fram«-Expedition.
Vort geografiske Selskab begyndte nu ogsaa at røre sig;
der nedsattes en Kommission for at udarbejde en Plan
for en russisk Polar-Expedition samt en Redegørelse for det
videnskabelige Arbejde, der kunde forbindes dermed.
Specialister i de enkelte Fag fik den Opgave at skrive hver sin
Del af denne Beretning; men som det saa ofte gaar, blev
kun nogle af Afhandlingerne færdige i rette Tid – nemlig
de botaniske, geologiske og meteorologiske, de øvrige maatte
jeg som Kommissionens Sekretær gøre færdige. Flere af
disse Themaer, f. Ex. Havets Dyreverden, Tidevandene og
Jordens Magnetisme, var ganske nye for mig; men det er
utroligt, hvilken Mængde Arbejde en Mand, der er ved godt
Helbred, kan udrette i forholdsvis kort Tid, naar han samler
alle sine Interesser paa det ene Punkt og gaar dristigt løs
paa Opgaven; saaledes lykkedes det ogsaa mig at faa min
Beretning skrevet færdig.
Jeg sluttede den med i varme Ord at anbefale en stor
russisk Nordpols-Expedition, for derved at vække varig
Interesse for arktiske Spørgsmaal i Rusland. I Mellemtiden
var der fra Norge afgaaet en Skonnert paa en
Recognosceringsfart Nord eller Nordosten om Novaja Semlja, og vi haabede,
at denne lille Expedition vilde forsøge at naa’ eller i hvert
Fald faa Sigte paa det ukendte Land, som uden Tvivl maatte
findes ikke ret langt fra Novaja Semlja. Sandsynligheden for
at der existerede et saadant Land var bleven antydet af en
russisk Marineofficer, Baron Schilling, i en ypperlig, men
kun lidet kendt Afhandling om Polarstrømmene.
Ved at læse dette Skrift og Lütkes »Rejse til Novoja
Semlja« samt gøre Studier paa egen Haand, kom jeg hurtigt
til det Resultat, at et saadant Land virkelig existerede; det
maatte ligge Nordvest for Novaja Semlja og naa’ en langt
højere Breddegrad end Spitsbergen. Som bekendt opdagedes
det nogle Aar senere af en østerrigsk Expedition og har
faaet Navn af Frants Josefs Land.
Min arktiske Afhandling fik imidlertid et helt uventet
Resultat for mit vedkommende. Man tilbød mig at overtage
den videnskabelige Ledelse af en Forsøgsexpedition, ombord
paa en norsk Skonnert. Jeg svarede selvfølgelig, at jeg
aldrig havde været til Søs, men vilde dog rimeligvis være
gaaet ind paa Forslaget, hvis ikke Finansministeriet havde
kuldkastet hele Foretagendet ved at erklære, at Landet ikke
kunde afsé de tre til fire Tusind Pund Sterling, som
udfordredes dertil. Rusland har aldrig senere taget Del i nogen
Nordpols-Expedition. Det Land, som vi utydeligt skimtede
bag Nordpolens Taager, blev opdaget af Payer og Weyprecht,
og det Øland, der rimeligvis findes Nordost for Novaja
Semlja – og om hvis Existens jeg nu mere end nogensinde
er overbevist – er endnu uopdaget.
I Stedet for at komme med paa en Polar-Expedition
blev jeg af det geografiske Selskab sendt ud paa en beskeden
Rejse til Finland og Sverig for at udforske
Glacial-Periodens Formationer, og denne Rejse førte mit Liv ind i en
helt anden Retning.
Videnskabernes Akademi i St. Petersborg sendte den
Sommer to af sine Medlemmer, – Geologen General
Helmersen og Fredrik Schmith, Sibiriens utrættelige Forsker –
ud for at studere de lange Højderygge, der i Sverig og
Finland er kendt under Navnet Aaser. Vi fulgtes alle tre ad
til Pungaharjus smukke Højderyg og drog saa hver til
sit. Jeg arbejdede haardt den Sommer, rejste meget
omkring i Finland og sejlede over til Sverig, hvor jeg
tilbragte mange behagelige Timer i Nordenskjølds Selskab.
Han var allerede dengang optaget af sin Idé om at naa’ de
sibiriske Floders Udløb i Polarhavet, og Behring-Strædet ad
en nordlig Rute.
Jeg fortsatte, efter Udflugten til Sverig, mine
Undersøgelser i Finland til langt ud paa Efteraaret og samlede en
Mængde interessante Iagttagelser om Landets glaciale
Forhold. Men paa denne Rejse tænkte jeg ogsaa en Del over
sociale Spørgsmaal, og disse Tanker fik en afgørende
Betydning for min fremtidige Udvikling.
Ved mit Arbejde for det geografiske Selskab var den Idé
efterhaanden opstaaet hos mig at skrive en indgaaende
physikalsk Geografi over Rusland. Min Plan var at give en
nøjagtig geografisk Beskrivelse af Landet, paa Grundlag af
Hovedlinierne i dets ydre Bygning og i Sammenhæng
hermed et Udkast til de forskellige Former for det
økonomiske Liv, der burde være Særkendet for hver enkelt
Del. Der er f. Ex. de uhyre Stepper i Sydrusland, der saa
hyppigt hjemsøges af Tørke og Misvæxt; dette maa ikke
tages som tilfældige Ulykker, men som et lige saa naturligt
Særkende for denne Landsdel som dens Beliggenhed paa en
sydlig Skraaning, dens Frugtbarhed og saa videre, og det
økonomiske Liv paa disse sydlige Stepper burde organiseres
med et bestemt Henblik paa disse uundgaaelige
Misvæxtperioder. Hver enkelt Del af hele det russiske Kejserrige
skulde behandles paa samme videnskabelige Maade, som
Karl Ritter har gjort med enkelte Dele af Asien i sine
smukke Monographier. Men et saadant Værk vilde fordre
megen Tid og fuld Frihed for Forfatteren, og jeg havde ofte
tænkt paa, hvor heldigt det, med det Maal for Øje, vilde
være for mig, hvis jeg kunde opnaa at blive Sekretær
for det geografiske Selskab. I Efteraaret 1871, medens jeg oppe
i Finland vandrede langsomt fremad til Fods hen imod
Kysten, langs den nyanlagte Jærnbane, for at finde de første
tydelige Spor af den baltiske Indsø-Periode, fik jeg fra det
geografiske Selskab i St. Petersborg et Telegram, der lød
saaledes: »Bestyrelsen beder Dem modtage Pladsen som
Selskabets Sekretær!« Samtidig opfordrede den afgaaende
Sekretær mig indtrængende til at tage imod Tilbudet.
Jeg stod saaledes ved mine Ønskers Maal; men i
Mellemtiden havde andre Tanker, andre Længsler faaet
Overtaget i mit Sind, og efter alvorligt at have gennemtænkt
Sagen, telegraferede jeg tilbage: »Min forbindligste Tak, kan
desværre ikke modtage Tilbudet!«
\section{II.}
Det hænder ofte, at et Menneske trækker i en bestemt
politisk, social eller privat Uniform uden nogensinde at give
sig Tid til at spørge, om det er den, der passer for ham,
om det Arbejde, han udretter, virkeligt passer for hans
Evner og Tilbøjeligheder og giver ham den Tilfredsstillelse,
som enhver har Ret til at vente af sit Arbejde. Det er især
virksomme Mennesker, der er udsat for at komme i en
saadan Situation. Hver Dag bringer nyt Arbejde, og ofte hænder
det, at et Menneske lægger sig sent til Sengs uden dog at
være bleven færdig med det, han havde foresat sig, og næste
Morgen skynder han sig at tage fat, hvor han slap Dagen
før; paa den Maade gaar Livet. Der er ingen Tid tilovers,
ingen Anledning til at overveje, om man er inde paa den
rette Vej. Saaledes var det gaaet mig.
Men nu, paa min Rejse i Finland, havde jeg Tid tilovers.
Naar jeg i en finsk, tohjulet »kärra« kørte over en Slette,
der ikke frembød nogen Interesse for Geologen, eller med
Øxen over Skuldren gik fra den ene Grusgrav til den anden,
var der Tid nok til at tænke, og medens jeg var beskæftiget
med mit virkelig interessante, videnskabelige Arbejde, voxede
der i mit Sind Tanker frem, der efterhaanden optog mig
langt stærkere end Geologien.
Jeg saa’, hvilket umaadeligt Arbejde den finske Bonde
maatte anvende for at dyrke den haarde, stenede Jord, og
jeg sagde til mig selv: Jeg vil skrive en physikalsk Geografi
over denne Del af Rusland og sige Bonden, hvorledes han
bedst skal opdyrke sin Jord. Her vilde amerikanske
Landbrugs-Maskiner være til umaadelig Nytte, og de forskellige
Gødningsmetoder maatte finde rigelig Anvendelse i denne
usselige Jord. Men i næste Øjeblik spurgte jeg mig selv:
Hvad nytter det at tale til den finske Bonde om amerikanske
Maskiner, naar han næppe nok har Brød til at leve af fra
den ene Høst til den anden, og naar Afgiften, som han skal
betale af den fattige Jord, stiger i Forhold til Udbyttet, han
har af den? Han gnaver paa sin Rugmelskage, der er saa
haard som Sten, og som han bager to Gange om Aaret; et
Stykke hvinende salt Kabliau og en Slurk skummet Mælk er
alt, hvad han faar dertil. Hvor tør jeg vove at tale til ham
om amerikanske Maskiner, naar alt, hvad han kan skaffe,
maa bruges til at betale Afgifter og Skatter? Nej, hvad han
trænger til, det er at have mig ved sin Side til at hjælpe
ham med at blive Ejer eller uafhængig Beboer af dette
Land! Først da vil han med Udbytte kunne læse Bøger.
Og fra Finland vandrede mine Tanker til vore egne
Nikolskoye-Bønder, som jeg for ikke længe siden havde set.
Nu er de fri, og de sætter stor Pris paa denne Frihed, men
de har ingen Enge. Ved et eller andet Fif har Godsejerne
forstaaet at beholde Engene for sig selv, og mange af de
Bønder, der i min Barndom sendte sex eller syv Heste ud
paa Nat-Græsning, har nu kun to eller tre Heste, mens de,
som før havde tre, nu har én eller slet ingen. Hvad kan
man udrette med én sølle Hest? Ingen Enge, ingen Heste,
ingen Gødning! og saa vil jeg tale til dem om Saaning! De er
fattige som Lazarus, og de vil blive endnu fattigere, paa Grund
af den vanvittige Taxation af Jorden. Hvor lykkelige blev
de ikke, da jeg fortalte dem, at Fader havde givet sit Minde
til, at de maatte slaa Græsset paa de smaa aabne Pladser
i hans Skov i Kastino! »Jeres Nikolskoye-Bønder er jo rent
gale efter Arbejde,« siges der om dem i Egnen. I Kraft af
»Minimumsloven« – denne djævelske Paragraf, som Godsejerne
fik indsmuglet, da hele Frigørelses-Loven blev revideret –
tog Stedmoder i sin Tid et Stykke dyrkelig Jord fra
Bøndernes Andel; dette henligger nu som en Skov af Tidsler, og
de samme Bønder, der er »saa gale efter Arbejde«, faar ikke
engang Lov til at opdyrke det. Paa den Maade gaar det
overalt i Rusland. Allerede dengang var det let at forudse,
at den første alvorlige Misvæxt i Mellem-Rusland vilde ende
med Hungersnød – – og Hungersnøden kom i Aarene 1876
– 1884 – 1891 – 1895 og 1898.
Videnskaben er en stor og herlig Ting, jeg skatter dens
Glæder maaske mere, end mange gør; men hvad Ret har jeg
til disse højere Glæder, naar der rundt om mig føres en
fortvivlet, haabløs Kamp for et Stykke tørt Brød? Naar det,
der udfordres, for at jeg skal kunne leve i denne højere
Verden, maa tages fra dem, der faar Kornet til at gro og
dog ikke har Brød til dem selv og deres Børn?
Kundskab er en umaadelig Magt, og Mennesket véd det.
Men kan vi ikke allerede en hel Del? Lad os engang antage,
at Kundskab – og ikkun den alene – skulde blive fælles
Ejendom, tilgængelig for alle, vilde saa ikke Videnskaben,
gøre de kraftigste Fremskridt, og Produktion, Opfindelser,
sociale Reformer udvikle sig med en Hurtighed, som vi nu
ikke engang er i Stand til at fatte?
Masserne har Lyst til at lære – de er villige dertil, og
de kan lære!
Der, øverst oppe paa den uhyre Moraine, der ligger
mellem to Indsøer og ser ud, som om Kæmper i en Fart
havde hobet den sammen for at forbinde de to Bredder med
hinanden, staar en finsk Bonde hensunken i Betragtning af
de smukke Søer. Hvor fattige og forkomne disse Bønder end
er, saa er der ikke en af dem, der ikke standser ved dette
Sted for at beundre Skønheden i Landskabet. Eller der ved
Bredden af en anden Sø staar ogsaa en Bonde og synger en
Melodi, saa smuk og fuld af Følelse, at den bedste Musiker
vilde lytte henrykt dertil. Begge disse Bønder føler dybt,
tænker og grubler over Tingene; de er rede til at tage imod
Kundskab – giv den dem kun – giv dem Midler til at finde
Tiden dertil! Her var Maalet, og her var de Folk, jeg
skulde arbejde for! Alle højtravende Fraser om at arbejde
for Menneskenes Udvikling, samtidig med at de, der arbejder
derpaa, staar langt borte fra dem, de vil bringe frem, er de
rene Sophisterier.
Det var disse Iagttagelser, der fik mig til at sende mit
afslaaende Svar til det geografiske Selskab.
\section{IV.}
St. Petersborg var bleven til en helt anden By, siden
jeg forlod den i 1862. »Det var Chernyshevskys St.
Petersborg, De kendte,« sagde Digteren Maïkoff engang til mig, og
han havde Ret. Chernyshevsky var dengang Hovedstadens
Yndling. Hvorledes skal jeg kunne forklare, hvad Byen nu
ved min Tilbagekomst var. Maaske Café chantant’ernes og
Varietéernes By, hvis Udtrykket »hele St. Petersborg« virkelig
kun tænkes at omfatte de »øverste ti Tusinde«, dem, der
følger i Hoffets Kølvand.
Ved Hoffet og i dets Kredse var frisinde Ideer nu yderst
slet anskrevne. Alle Tresernes betydelige Mænd, selv saa
moderate som Grev Nikolai Murawieff og Milutin betragtedes
med Mistillid. Kun Krigsministeren, Dmtri Milutin blev
endnu af Kejseren holdt paa sin Post, fordi den Reform,
som han skulde iværksætte indenfor Hærvæsenet, udfordrede
flere Aars Arbejde; men alle de øvrige ledende Mænd fra
Reform-Perioden var blevne skubbede til Side.
Jeg havde engang en Samtale med en af de højeste
Overordnede i Udenrigsdepartementet, han kritiserede skarpt
en anden højere Embedsmand, og jeg fremførte til dennes
Forsvar, at han dog aldrig havde været til at formaa til at
træde i Statens Tjeneste under Nicolaus den Første.
»Hvad betyder det,« svarede han, »naar han nu tjener
under Schuvaloffs og Trepoffs Regering?« og dette Svar var
saa betegnende for Situationen, at jeg intet mere kunde sige.
Det var i Virkeligheden Grev Schuvaloff, Chefen for
Regerings-Politiet, og General Trepoff, Chefen for Petersborger
Politiet, der regerede Rusland. Kejseren var deres Redskab,
og de regerede ved Frygt. Trepoff holdt stadig Revolutionens
Spøgelse frem for Alexander den Anden og skræmte ham
saaledes dermed, at naar der en Dag gik nogle Minutter ud
over den Tid, hvorpaa denne mægtige Herre plejede at
komme for at aflægge sin Rapport, spurgte Kejseren
ængsteligt: »Er alt roligt i St. Petersborg?«
Kort efter at Kejseren havde givet Kejserinde X sin
Afsked, sluttede han et varmt Venskab med Grev Fleury,
Napoleon den Tredjes Adjudant Man saa’ dem altid sammen,
og Fleury pralede overfor Pariserne med den Udmærkelse,
den russiske Czar viste ham. Engang da Czaren kørte langs
Nevskyprospektet i en »égoiste«, et Køretøj, der kun er
indrettet for en Person, mødte han Fleury og opfordrede ham
til at sætte sig op til ham, og Greven fortalte senere vidt og
bredt om denne Køretur, hvorledes de maatte holde hinanden
fast omslyngede for ikke at falde af, mens deres Legemer
hang halvt udover det snævre Sæde. Det er tilstrækkeligt
at nævne denne Ven, der kom lige fra Compiegne, for at
antyde, hvad dette Venskab havde at sige.
Schuvaloff drog den størst mulige Fordel af sin Herres
nuværende Sindstilstand. Han forberedte den ene reaktionære
Foranstaltning efter den anden, og naar Kejseren viste sig
nølende med at underskrive, gav han sig blot til at tale om
Revolutionen og Ludvig den Sextendes Skæbne og bad ham
tilsidst indstændigt – »for ikke at udsætte Dynastiet for
Fare« – om at sætte sit Navn under de nye Tilføjelser til
Reaktionens Love. Men Kejseren var til Trods herfor ofte
plaget af dyb Sørgmodighed og Samvittighedsnag, og henfaldt
tidt i en frygtelig Melankoli; han talte da med Vemod om sin
Regerings lyse Begyndelse og den reaktionære Karakter, den
nu efterhaanden havde antaget. I saadanne Tilfælde vidste
Schuvaloff at finde paa Raad; i en Fart fik han ordnet en
Bjørnejagt i stor Stil. Jægere, glade Hofmænd og hele Vogne
fulde af Smaapiger fra Balletten drog til Skovene omkring
Novgorod. Kejseren var en udmærket Skytte, og naar han
havde nedlagt et Par Bamser, var Humøret oppe igen, og
Schuvaloff benyttede sig af Øjeblikkets gode Stemning til at
faa sine uhyggelige Papirer underskrevne.
Alexander den Anden var absolut ikke nogen ond Mand;
men der kæmpede stadig to Naturer i ham, og begge var
stærkt udviklede. Jo ældre han blev, des hæftigere blev
denne indre Kamp. Han kunde være ligefrem bedaarende
elskværdig og i næste Øjeblik udvise en næsten dyrisk
Brutalitet. Overfor en virkelig Fare var han i Besiddelse af
roligt Mod og Overlæg, men han levede i en stadig Frygt
for Farer, som kun existerede i hans egen Hjærne. Han var
saa langt fra at være Kujon, at han turde staa Ansigt til
Ansigt med en Bjørn, det hændte f. Ex. engang paa en Jagt,
at Kejserens første Kugle ikke gjorde det af med Dyret.
Skytten, der stod bag ved Czaren, sprang frem med sin Lanse
for at give det sin Rest, men Bjørnen slog Manden til
Jorden; Kejseren kom ham øjeblikkelig til Hjælp og dræbte
Dyret, næsten staaende tæt op til det. Han var ualmindelig
elskværdig overfor sine Venner, men Side om Side med
denne Elskværdighed udviste han en frygtelig, koldblodig
Grusomhed, som blandt andet aabenbarede sig ved
Undertrykkelsen af den polske Opstand og senere i 1880, da han
brugte omtrent samme Midler for at kue Frihedsbevægelsen
iblandt den russiske Ungdom. Han levede i Virkeligheden
et dobbelt Liv, og paa den Tid, jeg nu taler om, underskrev
han gladelig de mest reaktionære Dekreter og var bagefter
fortvivlet derover. Imod Slutningen af hans Liv blev denne
Tvekamp i hans Indre endnu stærkere og antog en ligefrem
tragisk Karakter.
Schuvaloff blev i 1872 udnævnt til Gesandt i London,
men hans Efterfølger og Ven, General Potapoff, fortsatte hans
Politik lige til Begyndelsen af den tyrkiske Krig 1877. I hele
dette Tidsrum foregik der de mest skandaløse Udplyndringer
ikke alene af Statskassen, men af Krongodserne rundt om i
Landet. Efterhaanden kunde det ikke undgaas, at enkelte af
disse Underslæb kom for Dagens Lys, især efter at Potakoff
var bleven erklæret for sindssyg og Trepoff afsat; disse
to Herrers Modstandere gjorde alt for at vise Czaren dem
i det rette Lys. I en af disse Skandaleprocesser blev
det bevist, at en af Potapoffs Venner paa den skammeligste
Maade havde berøvet nogle lithauiske Bønder deres Jord, og
senere, da disse henvendte sig til Indenrigsministeriet for at
søge Oprejsning, havde han, understøttet af sine Venner
indenfor Ministeriet, faaet dem puttet i Fængsel, pisket og
tilsidst skudt ned af Soldaterne. Dette var en af de mest
oprørende Historier selv i Ruslands Annaler, som lige op til
vore Dage er fyldte med lignende Uretfærdigheder. Men det
var først efter, at Vera Zasulich havde skudt paa Trepoff og
saaret ham (for at hævne en politisk Fange, der efter hans
Ordre var bleven pisket i Fængslet) at dette Partis
Bedragerier kom til Offentlighedens Kundskab, og at Trepoff blev
afsat. Trepoff, der troede, han skulde dø, opsatte sit
Testamente, og det viste sig nu, at han efterlod sig en uhyre
Formue, uagtet han altid havde bildt Czaren ind, at han var
fattig – og det til Trods for, at han beklædte den
udsædvanlig indbringende Stilling som Chef for Hovedstadens Politi.
Alexander den Anden fik igennem nogle Hofmænd Historien
om Testamentet at vide, og Trepoff tilsatte herved fuldstændig
Czarens Gunst. Saa var det, at man kom paa Spor efter
flere af de Schuvaloff-Potapoff-Trepoff’ske Bedragerier, og de
blev indankede for Domstolene.
Det Plyndrings-System, der var sat i Gang indenfor alle
Ministerierne, især i Forbindelse med de nye Jærnbane-Anlæg
og de store industrielle Foretagender, overgaar al Beskrivelse;
det var ligefrem uhyre Formuer, der skabtes paa den Maade.
Kejseren sagde engang selv til en af sine Sønner om Flaaden,
at den »var i Lommen« paa den eller den. De Summer, som
Statens Jærnbaner kostede, var ligefrem fabelagtige, og med
Hensyn til alle Slags kommercielle Foretagender, saa var det
en almindelig Kendsgærning, at intet kunde komme i Gang
uden at saa og saa mange Embedsmænd i de forskellige
Ministerier havde faaet Løfte om bestemte Procenter af
Udbyttet. En af mine Venner, der havde i Sinde at begynde
et større Handelsforetagende i St. Petersborg, fik med rene
Ord at vide, at han maatte betale fem og tyve Procent af
Netto-Udbyttet til en af Funktionærerne i Finansministeriet,
femten Procent til en anden, ti til en tredje og fem til en
fjerde. Man forsøgte ikke engang at lægge Skjul paa den
Slags Bedragerier, og Kejseren var vidende derom; men
han saa’ i Tyvene de Mænd, der skulde beskytte ham imod
Revolutionen, og han beholdt dem om sig, indtil deres
Uvæsen endelig blev til aabenlys Skandale.
Med Undtagelse af Tronarvingen, der altid opførte sig
som en god og driftig paterfamilias, fulgte alle de unge
Storfyrster Familie-Overhovedets Exempel. De Orgier, som en
af dem plejede at holde i en lille Restaurant ved
Nevski-Prospektet, var af saa oprørende Art, at Chefen for Politiet
en Nat blev nødt til at blande sig i Sagen og truede Ejeren
med, at han vilde lade ham sende til Sibirien, hvis han
nogensinde mere vovede at leje sit saakaldte »Storfyrstens
Værelses« ud til samme Storfyrste.
»Tænk Dem, hvilken vanskelig Stilling jeg befandt mig
i,« sagde han engang senere til mig, da han viste mig dette
Værelse, hvis Vægge og Loft var udpolstrede med tykke
Silkepuder. »Paa den ene Side maatte jeg fornærme et
Medlem af den kejserlige Familie, der havde Magt til at gøre
med mig, hvad han vilde, og paa den anden Side stod
General Trepoff og truede mig med Sibirien! Naa, jeg adlød
selvfølgelig Generalen; thi han er jo almægtig, som De véd!«
En anden af Storfyrsterne viste umiskendelige Tegn til
Sindssyge og en tredje blev forvist til Turkestan, fordi han
havde stjaalet sin Moders Diamanter.
Forladt af sin Ægtefælle og vistnok forfærdet over den
Aand, der efterhaanden var bleven den raadende ved Hoffet,
blev Kejserinde Marie Alexandrovna mere og mere bigot, og
var tilsidst ganske i Hænderne paa Slotspræsten – en Type
paa en helt ny Fremtoning indenfor den russiske Kirke,
Jesuiterne nemlig. Disse glatkæmmede, fordærvede Præster havde
paa den Tid stærk Fremgang, de arbejdede ihærdigt og med
Udbytte paa at blive en Magt i Staten og faa Tag i Skolerne.
Det er Gang paa Gang blevet betonet, at Landsby-Præsterne
i Rusland har saa meget at gøre med deres kirkelige Pligter,
at det er dem umuligt at have tilstrækkelig Opmærksomhed
henvendt paa Skolerne; selv i det Tilfælde, hvor Præsten
faar Betaling for at holde Bibellæsning i Landsbyskolen,
hænder det hyppigt, at han af Mangel paa Tid maa
overdrage denne Pligt til en anden. Ikke desmindre begyndte
den højere Gejstlighed nu at manøvrere for at faa Skolerne
under sig, og de benyttede sig i det Øjemed af Kejserens
Had imod den saakaldte »Oprørsaand«. »Der bør ikke findes
andre Skoler end de gejstlige,« var deres Valgsprog. Overalt
i Rusland trængtes der til Oplysning; men Kultusministeriet
anvendte ikke engang den latterlig lille Sum af to Millioner
Rubler aarlig, som var ansat paa Statsbudgettet til
Forberedelses-Skoler, medens Synoden fik omtrent lige saa meget for
at oprette Skoler, der stod under Landsby-Gejstlighedens
Tilsyn. Overalt i Rusland trængtes der til tekniske
Lære-Anstalter, men Ministeriet oprettede udelukkende philologiske
Gymnasier, fordi man mente, at de overdrevne Kvanta af
Latin og Græsk var det bedste Middel til at forhindre
Eleverne i at læse og tænke paa egen Haand. Det var kun to
eller tre Procent af Eleverne i disse Gymnasier, der naaede
at komme igennem de otte Aar, Undervisningen varede; saa
snart en Dreng viste mindste Tegn paa selvstændig Begavelse
eller Tænkning, blev han hurtig fejet ud, og der toges de
strængeste Forholdsregler for at faa Antallet af Eleverne ned
til det mindst mulige. Man betragtede Kundskaber som en
Luxus, der kun var til for de faa. Samtidig førte
Kultusministeriet en haard Kamp imod alle private Personer eller
Institutioner, der gjorde Forsøg paa at oprette
Lærer-Seminarier, Fagskoler, ja endog almindelige Realskoler. Teknisk
Uddannelse betragtedes som ensbetydende med at opfostre
Revolutions Ideer – og det i et Land, hvor der var en
saa sørgelig Mangel paa Ingeniører, paa videnskabeligt
uddannede Landmænd og Geologer! En Følelse af Fortvivlelse
greb alle dem, der gærne vilde gøre noget nyttigt for
Almenheden, og samtidig gik Bønderne til Grunde under de haarde
Afgifter, de havde at svare, og som pintes ud af dem ved
Anvendelse af halvt militære Straffe. Kun de
Provins-Guvernører, der forstod at opkræve Afgifterne, lige meget i hvor
grusom en Form, var vel anskrevne i Hovedstaden.
Saaledes var Embedsstanden i St. Petersborg, og den
Indflydelse, den havde paa Landet.
\section{IV.}
Da min Broder og jeg forlod Sibirien, talte vi meget om
det aandelige Røre, vi vilde finde i St. Petersborg og glædede
os til de interessante Bekendtskaber, vi kunde gøre i de
litterære Kredse. Vi gjorde virkelig ogsaa disse
Bekendtskaber, baade iblandt de Radikale og de moderate Slavophiler;
men jeg maa dog tilstaa, at de skuffede os noget. Vi traf
mange udmærkede Mænd – der er i Rusland fuldt op af
dem – men de svarede ikke helt til vore Idealer af politiske
Skribenter. De bedste af dem, f. Ex. Chernyshevsky,
Mikhailoff og Lavroff levede i Landflygtighed eller sad i Peter-Paul
Fæstningen. Andre, der saa’, hvilken truende Karakter den
politiske Situation havde antaget, forandrede deres Syn paa
Tingene og hældede mere over til en Slags faderlig
Absolutisme, medens Størsteparten af dem var blevne saa forsigtige
i deres Udtalelser, at de, til Trods for at deres Meninger var
uforandrede, næsten maatte regnes for Frafaldne.
Da Reform-Perioden var paa sit Glanspunkt, stod næsten
enhver i de mere fremskudte litterære Kredse paa en eller
anden Maade i Forbindelse med Herzen, Turgeniew eller
deres Venner og med de hemmelige Selskaber, som paa det
Tidspunkt førte en kortvarig Tilværelse. Nu var de samme
Mennesker i dødelig Angst for at røbe deres tidligere
Sympathier og saaledes faa Udseende af at høre til de
politisk Mistænkelige. Et eller to af de frisindede Blade, som
dengang endnu taaltes – hvilket navnlig skyldtes deres
Udgiveres overlegne diplomatiske Talent – afgav et fortrinligt
Materiale til at belyse Forholdene; deres Beretninger om den
voxende Nød, om Bøndernes fortvivlede Stilling og de
Hindringer, der lagdes i Vejen for ethvert Fremskridt, var
tilstrækkelige til at bringe én til Fortvivlelse. Men ingen vovede
at anbefale et Lægemiddel eller at pege paa den Vej, man
burde slaa ind paa for at komme ud af den haabløse
Situation. Nogle enkelte af disse Forfattere nærede stadig det
Haab, at Alexander den Anden dog endnu engang vilde vende
tilbage til sine reformatoriske Ideer; men eftersom Reaktionen
fik Overtaget, voxede ogsaa deres Frygt for, at de Blade, de
redigerede, skulde blive beslaglagte, og en skøn Dag forsvandt
baade Udgivere og Medarbejdere til »en mere eller mindre
fjærn Provins af Kejserriget«.
De, som for ti Aar siden havde hørt til de mest
frisindede, var nu de aller ængsteligste. Alexander og jeg blev
vel modtagne i et Par af de litterære Klubber og gik jævnligt
til deres Møder. Men saa snart Samtalen var ved at glide
over i et mere alvorligt Spor, eller Alexander forsøgte at
bringe de indenrigske Forhold paa Bane, blev der øjeblikkelig
en Pause i Underholdningen, som i Reglen blev afbrudt ved,
at et af de ældre Medlemmer med høj Stemme spurgte: »Har
Herrerne set »Den skønne Helene«? hvad synes de om
Udførelsen?« eller en Bemærkning som: »Finder De ikke, at
denne Fisk er aldeles excellent tilberedt?« og dermed var
ethvert alvorligt Thema bragt ud af Debatten.
Udenfor de litterære Kredse var Forholdene næsten
endnu værre. I Treserne fandtes der i Rusland, særlig i
St. Petersborg, en Del Mænd med frisindede Meninger, som de
gjorde Indtryk af til enhver Tid at være rede til at staa
inde for med deres Liv. »Hvad er der bleven af dem alle?«
spurgte jeg mig selv og tog mig for at opsøge nogle af dem;
men alt, hvad de nu havde at sige, var kun: »Forsigtighed,
unge Mand, Forsigtighed!« Og deres praktiske Philosophi
fandt Udtryk i en Række Ordsprog af dem, Rusland
desværre har altfor mange af, som f. Ex.: »Man skal ikke løbe
Panden imod Muren«, »Staal er stærkere end Straa« o. s. v.
»Vi har udrettet noget godt i vort Liv,« sagde de,
»forlang ikke mere af os! Men hav blot Taalmodighed, denne
Tilstand kan ikke vedblive at vare!« Og vi, de Unge, brændte
af Iver efter at genoptage Kampen, at træde i Skranken, at
ofre alt, hvis det behøvedes, og bad dem kun om at raade
os, at vejlede os ud af deres Erfaringer.
Turgeniew har i sin Novelle »Røg« skildret os nogle af
disse Ex-Reformatorer iblandt Samfundets øverste Lag, og
hans Skildring er hjærtegribende; men det er dog især
igennem Madame Kohanovskayas Noveller og Romaner – hun
skrev under Pseudonymet V. Krestovsky – at man kan
forfølge den sørgelige Tilbagegang, som Tresernes Liberale gjorde.
»Glæden ved at leve« – maaske var det Glæden over at
have overlevet sig selv – blev deres Gud, da den ubekendte
Mængde, der for ti Aar siden fremtvang Reform-Bevægelsen,
ikke længer brød sig om at høre paa deres »sentimentale
Sludder«. De kastede sig nu over Nydelsen af de Rigdomme,
der samlede sig under de »praktiske« Mænds Hænder.
Efter Livegenskabets Ophævelse havde der aabnet sig
mange nye Veje for at skabe Formuer, og alle var ivrige
efter at trænge frem ad disse Veje. Overalt i Rusland blev
der anlagt Jærnbaner, der aabnedes Privatbanker, Advokater
og Sagførere tjente svimlende Summer, og Aktieselskaberne
florerede. En Mængde Mennesker, der før havde boet ude
paa Landet med en beskeden Indkomst af et lille Gods paa
kun Hundrede Livegne eller paa en Protokolførers endnu
mere beskedne Gage, tjente nu Formuer og havde en aarlig
Indtægt, der svarede til den, de største Godsejere havde i
Livegenskabets Tider.
Samtidig sank det »gode Selskabs« Smag lavere og
lavere. Den italienske Opera, som før havde været et Forum
for radikale Demonstrationer, stod nu forladt, og den russiske
Opera, som gjorde svage Forsøg paa at hævde vore store
Komponisters Ære, blev kun besøgt af en lille, begejstret
Skare. Begge disse Anstalter havde Ord for at være
»kedelige«, og det fornemme Selskab fyldte Aften efter Aften et
tarveligt Theater, hvor anden Rangs Stjærner fra Paris vandt
lette Sejre iblandt Hovedstadens »jeunesse dorée«, eller det
flokkedes i det russiske Theater, hvor der spilledes »Den
skønne Helene«, medens vore egne store Dramatikere helt
var glemte. Offenbachs Musik var den toneangivende.
Indrømmes maa det, at den politiske Atmosphære var af
den Beskaffenhed, at selv de bedste havde Grund til eller i
hvert Fald lovlig Undskyldning for at holde sig tilbage.
Efter at Karakozoff i 1866 havde skudt paa Kejseren, var
Regerings-Politiet blevet helt almægtigt. Enhver, der var
mistænkt for at have radikale Meninger, levede i en stadig
Frygt for at blive arresteret, ligegyldig om han i
Virkeligheden havde opført sig mistænkeligt eller ikke; det var
tilstrækkeligt at have udvist Sympathi for én, der var indviklet
i en politisk Affære, at have skrevet et i og for sig ganske
uskyldigt Brev, som var fundet ved en af Politiets natlige
Undersøgelser, ja, der behøvedes ikke engang saa meget, blot
det at være mistænkt for at have »farlige« Meninger var nok
til at blive arresteret som politisk Forbryder, hvilket betød det
samme som Aars Fængsling i Peter-Paul-Fæstningen, Forvisning
til Sibirien, maaske endog Tortur i Fæstnings-Kasematterne.
Hele den Karakozoff’ske Bevægelse er til den Dag i Dag
kun ufuldstændig kendt, endog i Rusland selv. Jeg var paa
den Tid i Sibirien og hørte kun igennem andre derom.
Imidlertid synes det, som om to Strømninger gjorde sig
gældende indenfor Partiet, den ene var Begyndelsen til den
store Folke-Bevægelse, der senere antog en saa uhyre
Udstrækning, mens den anden hovedsagelig var af politisk
Beskaffenhed. I Aaret 1864 traadte en Mængde yngre Mænd
sammen, af hvilke flere allerede var paa Vej til at blive
berømte Universitets-Professorer eller dygtige Historikere og
Ethnographer, i den Hensigt at bringe Folkemasserne
Kundskab og Lærdom, til Trods for Regeringens Modstand. Som
tarvelige Haandværkere rejste de til de store Fabrikker og
grundede samvirkende Foreninger og Skoler; ved Hjælp af
megen Klogskab og Taalmodighed haabede de at faa Folket
oplyst og saaledes skabe de første Arnesteder, fra hvilke
højere og bedre Ideer efterhaanden kunde udgaa til Masserne.
Det var et stort Maal, de havde sat sig, og betydelige Formuer
ofredes i den gode Sags Tjeneste. Jeg er tilbøjelig til at tro,
at denne Bevægelse i Sammenligning med de mange lignende,
der senere fulgte efter, maaske var den, der hvilede paa den
mest praktiske Grundvold; thi dens Medlemmer forstod
virkelig at komme Arbejderklassen paa nært Hold.
Men nogle af disse »Indviede« – deriblandt Karakozoff,
Ishutin og deres nærmeste Venner – gav som sagt
Bevægelsen en politisk Retning. Den reaktionære Karakter, Alexander
den Andens Regering i de senere Aar havde antaget, lod
formode det værste, og en Tilbagevenden til Godsejer-Regimentet
og Livegenskabet frygtedes almindeligt. Ingen kunde paa den
Tid antage, at Hoved-Reformen – Livegenskabets Ophævelse
– vilde kunne staa for de Angreb, der rettedes imod den
fra Vinter-Paladset selv. Alt dette maa have bibragt
Karakozoff og hans Venner den Tro, at det lidet, der var vundet,
vilde være uigenkaldelig tabt, hvis Alexander den Anden
vedblev at sidde paa Thronen, Rusland vilde da være
hjemfalden til Rædslerne fra Kejser Nikolaus’ Tid. Samtidig
nærede man stort Haab til Storfyrst-Tronfølgeren og hans
Onkel Konstantins frisindede Tilbøjeligheder. Hvorledes
Karakozoffs og hans Venners Syn paa Sagen end var, vist er
det, at Karakozoff en Dag, da Kejseren kom ud fra
Vinter-Haven for at stige op i sin Vogn, skød paa ham. Skuddet
gik fejl, og Karakozoff blev arresteret paa Stedet.
Katkoff, Føreren for det reaktionære Parti i Moskow og
en stor Mester i at drage pekuniær Fordel af enhver politisk
Urolighed, beskyldte strax alle Frisindede og Mistænkelige
for at staa i Ledtog med Karakozoff og udtalte offentligt i
sit Organ i Moskow, at han var et Redskab i Storfyrst
Konstantins Haand. »Hele Moskow« troede dette. Man kan
let tænke sig, hvorledes Schuvaloff og Trepoff forstod at
benytte disse Beskyldninger overfor den opskræmte Kejser.
Mikael Murawieff, der under den polske Opstand havde
faaet Tilnavnet »Bødlen«, fik Befaling til at gøre de mest
indgaaende Undersøgelser og til at bruge alle Midler for at
komme paa Spor efter det Komplot, man formodede maatte
existere. Han lod foretage Arrestationer i alle Samfundets
forskellige Lag, anstillede Husundersøgelser »en masse« og
pralede med, »at han nok skulde finde paa Midler til at
gøre Fangerne noget mere talende!« Murawieff var ikke den
Mand, der gøs tilbage for at anvende Tortur, og den offentlige
Mening i St. Petersborg var da ogsaa, at dette Middel var
benyttet overfor Karakozoff for at aftvinge ham Tilstaaelser
– som han dog ikke gjorde.
Statshemmeligheder er vel forvarede i Fæstninger, i
Særdeleshed i den uhyre Stenkolos lige overfor Vinter-Paladset,
der har været Vidne til saa mange Rædsler og Grusomheder,
som først den aller seneste Tids Historieskrivere har
aabenbaret. Men endnu er Bødlen Murawieffs Hemmeligheder
bevarede; maaske kan det følgende kaste en Smule Lys over
dem.
Mens jeg i 1866 var i Sibirien, var en af vore Officerer
rejst en Tur til Rusland. Paa denne Rejse traf han ved en
af Poststationerne to Gendarmer, der havde fulgt en
Landsforvist til Sibirien. Mens Hestene blev skiftede, drak de tre
Rejsende Te ved samme Bord og kom i Passiar sammen.
En af Gendarmerne havde været med til at holde Vagt over
Karakozoff i Fæstningen.
»Han var en snu Fyr,« fortalte han. »Vi havde Befaling
til ikke paa nogen Maade at lade ham falde i Søvn – vi
var to om Vagten og blev afløst hver anden Time. Han sad
paa en Stol imellem os, og saa snart han begyndte at døse,
ruskede vi i ham. – Ja, hvad vil De, at vi skulde gøre,
Ordren lød paa, at han ikke maatte falde i Søvn? – Men
nu skal De blot høre, hvor fiffig han var! Han plejede at
sidde med Benene overkors og svinge det ene, og han drev
det til at kunne blive ved med at svinge med Benet, selv
naar han tog sig et lille Blund. Vi kom imidlertid snart
efter det og sagde til dem, der afløste os, at de skulde passe
paa – og saa ruskede vi ham hvert Øjeblik, enten han
svingede med Benet eller ikke!« »Hvorlænge blev de ved
paa den Maade?« spurgte min Ven, Officeren fra Irkutsk.
»Aa, temmelig længe – over en Uge!« svarede Gendarmen.
Den naive Maade, hvorpaa Manden fortalte sin Historie
borgede bedst for dens Paalidelighed, det kunde ikke være
nogen Opdigtelse.
Da Karakozoff blev ført ud fra Fængslet for at hænges,
var en af mine Kammerater i Pagekorpset tit Stede med sit
Kyradser-Regiment, og han fortalte mig senere følgende
derom: »Dengang de kom kørende med ham paa Fangevognen,
der skumplede frem og tilbage paa den ujævne Brolægning i
Fæstningsgaardene, var min første Tanke den, at det var en
Dukke, man førte ud for at hænge, og at Karakozoff allerede
var død. Du kan ikke tænke dig det Syn! Det var, som om
alle Ben i dette Legeme var brudte, Hoved, Arme, alting
dinglede, og det var frygteligt at tænke paa, hvad det kunde
betyde. Først da to Soldater hjalp ham ned ad Vognen,
saa’ jeg, at han bevægede Benene og anstrængte sig for at
gaa alene op ad Trinene, der førte til Skafottet. Det var
altsaa ingen Dukke, men Karakozoff selv! Alle Officererne
var forfærdede og kunde ikke forklare sig dette Tilfælde.«
Jeg sagde til min Kammerat, at den Ulykkelige rimeligvis
var bleven pint i Fængslet, og idet han blev blussende
rød, svarede han dæmpet: »Det var netop det, vi alle tænkte!«
Alene det, ikke at faa Søvn i Uger, vilde være
tilstrækkeligt til at fremkalde den Tilstand, i hvilken den i moralsk
Henseende saa stærke Mand befandt sig ved Henrettelsen.
Men jeg vil her tilføje, at jeg i hvert Fald i ét Tilfælde med
Bestemthed véd, at der er brugt Tortur i Fæstningen – det
var overfor en politisk Fange ved Navn Saburoff, i Aaret
1879. Er der nogen Grund til at tro, at Muravieff har ladet
det blive ved dette ene Exempel? Hvad forhindrede ham
i at bruge Torturen ved andre Lejligheder? Jeg véd det
ikke; men saa meget véd jeg, at man endog iblandt den
højere Embedsstand i St. Petersborg mente, at Karakozoff
var bleven pint.
Muravieff havde lovet at udrydde al Radikalisme af
Ruslands Hovedstad, og alle, som i mindste Maade havde
haft en frisindet Fortid, levede i en stadig Frygt for at
komme under Jærn-Despotens Kløer. Hvad man især søgte
at undgaa var at komme i Berøring med de Unge, af Frygt
for at blive indviklet i et eller andet farligt politisk
Foretagende. Paa denne Maade var det, at der opstod denne
Afgrund, ikke alene mellem »Fædre og Sønner«, men ogsaa
imellem alle Mænd, der var over Trediverne og dem, der
var i Begyndelsen af Tyverne. Den russiske Ungdom blev
saaledes ikke alene bragt i den sørgelige Stilling at maatte
bekæmpe Frihedens Modstandere i sine egne Fædre, men
blev ogsaa overladt til sig selv af de ældre Brødre. Har der
nogensinde før i Historien været en Ungdom, der har kæmpet
imod saa frygtelig en Fjende, været saa forladt stillet som
disse unge Mænd, der ikke havde forbrudt andet end at
søge at føre ud i Livet den aandelige Arv, de havde taget op
efter netop de samme Fædre og Brødre? Er der nogensinde
blevet udkæmpet en Kamp under mere tragiske Forhold end denne?
\section{V.}
Det eneste Lyspunkt, Livet i St. Petersborg frembød for
mig, var den Bevægelse, der foregik iblandt de Unge af
begge Køn. Mange forskellige Strømninger forenede sig
og blev til den uhyre Agitation, der snart antog en hemmelig
og revolutionær Karakter og beskæftigede hele Rusland i
de næste femten Aar. Jeg vil i et følgende Kapitel tale
om den; her paa dette Sted vil jeg kun henlede
Opmærksomheden paa den Bevægelse, som helt aabenlyst blev ført
af vore unge Kvinder for at skaffe sig selv en højere
Uddannelse. Denne Bevægelse havde paa den Tid sit Hovedsæde
i St. Petersborg.
Naar min Broders unge Hustru hver Aften vendte hjem
fra sit Besøg i Kvindernes pædagogiske Forening, havde hun
altid noget nyt at fortælle os om denne virksomme Forening.
Der udkastedes Planer til en lægevidenskabelig Lære-Anstalt
og til Universiteter for Kvinder, man drøftede de forskellige
Maader for Undervisningen i Skolerne samtidig med, at der
blev holdt Rækker af Foredrag, og Hundreder af Kvinder
tog med Liv og Sjæl Del i disse Spørgsmaal. Der blev
oprettet Foreninger for Oversættere, Forfattere, Bogtrykkere
og Bogbindere for at skaffe Arbejde for alle; Kvinder fra
alle Dele af Rusland samledes i Hovedstaden i det Haab, en
Dag at kunne faa Adgang til en højere Undervisning. Der
herskede i disse kvindelige Kredse et energisk, virksomt Liv,
der stod i stærk Modsætning til, hvad jeg ellers saa’ i
Hovedstaden.
Efter at Regeringen tydeligt havde tilkendegivet, at den
ikke var til Sinds at tilstede Kvinder Adgang til
Universiteterne, var alle deres Anstrængelser rettede paa det ene
Punkt selv at skaffe sig Læreanstalter. Man havde paa en
Forespørgsel i Kultusministeriet svaret dem, at Eleverne fra de
kvindelige højere Skoler ved Udgangen af samme ikke havde
tilstrækkelige Kundskaber til at kunne følge Forelæsningerne
paa Universitetet. »Nuvel,« svarede de, »saa giv os Tilladelse
til at aabne nogle mellemliggende Kursus, som giver os den
tilstrækkelige Forberedelse. Vi forlanger intet Tilskud af
Staten, giv os blot Tilladelsen, saa skal vi selv sørge for
Resten.« Men selvfølgelig blev denne Tilladelse ikke given dem!
Saa oprettede Kvinderne paa egen Haand overalt i St.
Petersborg private Forelæsninger og Undervisnings-Kursus.
Mange Universitets-Professorer, som sympathiserede med
Bevægelsen, tilbød frivillig deres Hjælp. Fattige som disse
Mænd i Reglen var, erklærede de, at de vilde tage det som
en personlig Fornærmelse, hvis man tilbød dem Betaling.
Hver Sommer plejede den studerende Ungdom i St.
Petersborg at gøre naturvidenskabelige Udflugter i Omegnen under
Ledelse af Universitets-Professorer, Kvinderne deltog i Mængde
i disse Udflugter; de benyttede enhver Lejlighed til at skaffe
sig Kundskaber. De fik Tilladelse til at besøge den gamle
Dr. Grubers anatomiske Laboratorium, og det lykkedes dem
ved deres beundringsværdige Flid og Arbejdsevne helt at
vinde denne begejstrede Anatom for deres Sag.
Til Trods for Ministeriets Modstand fik de tilsidst
oprettet de mellemliggende Kursus, kun gav de dem Navn af
pædagogiske Foredrag.
Hvorledes kunde man forbyde fremtidige Mødre at lære
den Kunst at opdrage deres Børn?
Skridt for Skridt tilkæmpede Kvinderne sig saaledes
deres Ret. Saa snart det blev bekendt, at en bestemt
Professor ved et eller andet tysk Universitet, var tilbøjelig til at
give Kvinder Adgang til sine Forelæsninger, bankede de paa
hans Dør og blev indladt. I Heidelberg studerede de
Jura og Historie, i Berlin Mathematik, og i Zürich gik mere
end Hundrede Kvinder, gifte og ugifte, paa Universitetet og
Polyteknikum. De vandt ved deres Fremgangsmaade i
Udlandet, noget der var endnu mere værd end
Doktorgraden, og det var de bedste Professorers Agtelse – denne
fik ved flere offentlige Lejligheder bestemt Udtryk. Da jeg i
1872 kom til Zürich, forbavsedes jeg over at se, hvorledes
ganske unge Piger løste indviklede Beregninger, som om de
havde flere Aars mathematisk Studium bag sig. En af disse
unge Russerinder, som studerede under Professor Weierstrass
i Berlin, Sophie Kovalevsky, blev senere en Mathematiker af
høj Rang og blev kaldet til at beklæde en Professorpost ved
Universitetet i Stockholm; hun var, saa vidt jeg véd, den
første kvindelige Professor i dette Aarhundrede, der havde
Universitets-Ansættelse. Hun var dengang saa ung endnu, at
man i Sverig vedblev at kalde hende ved hendes barnlige
Kælenavn: Sonja.
Til Trods for det aabenlyse Had, Alexander den Anden
viste den studerende Kvinde – naar han paa sine Spasereture
mødte en ung Pige med Briller og rund Garibaldi-Hat,
skælvede han ved Tanken om, at det var en Nihilist, der vilde
skyde ham – til Trods for Regerings-Politiets bitre
Modstand, som i enhver kvindelig Student saa’ en Oprører, og
til Trods for de Forbandelser og løgnagtige Beskyldninger,
som Katkoff i næsten hvert Nummer af sin Moskower-Avis
udslyngede imod hele Bevægelsen, sejrede Kvinderne dog og
flk oprettet en Mængde Læreanstalter. Da flere af dem
havde taget den lægevidenskabelige Examen i Udlandet, tvang
de Regeringen til at tillade dem at oprette en medicinsk
Læreanstalt for egne Midler. Og da de russiske Kvinder
af Regeringen blev kaldte tilbage fra Zürich for at
forhindre, at de kom sammen med de oprørske Landflygtige,
tvang de Regeringen til at billige, at de ved egen Hjælp
aabnede fire Universiteter for Kvinder, og disse fik strax
henved tusinde Elever. Det lyder næsten utroligt, men er
ikke desmindre en Kendsgærning, at til Trods for alle de
Forfølgelser, den kvindelig-medicinske Læreanstalt var udsat
for – deriblandt hyppige midlertidige Lukninger –
praktiserer der nu i Rusland over syv Hundrede og
halvfjersindstyve kvindelige Læger.
Det var i Sandhed en stor Bevægelse, imponerende i
sin Fremgang og i højeste Grad lærerig. Det var fremfor
alt det ubetingede Sammenhold mellem en Mængde Kvinder
af de forskelligste Lag og Karakterer, der gjorde, at de vandt
Sejr. Under Krimkrigen havde Kvinderne allerede udmærket
sig som barmhjærtige Søstre, senere havde de oprettet Skoler
og været de mest afholdte Lærere iblandt Landbefolkningen,
ogsaa som Jordemødre og Assistenter for Lægerne virkede
de velsignelsesrigt iblandt Almuen. I den tyrkiske Krig 1878
var en Mængde Kvinder beskæftigede som Sygeplejersker og
Læger og vandt ikke alene de militære Befalingsmænds
Beundring, men endog Kejserens. Jeg kendte to af disse
Damer; de var begge efterstræbte af Politiet; men under
hele Krigen tjente de som Sygeplejersker under falske Navne
og med falske Pas, den ene af dem – den »farligste« –
havde taget Del i min Flugt fra Peter-Paul-Fæstningen, og
hun blev udnævnt til Bestyrerinde for et stort Hospital for
saarede Krigere. Kort sagt, Kvinderne tog deres Stilling,
hvor de fandt den, ligegyldig, hvor besværlig eller ringe den
end var; det gjaldt for dem kun om at gøre sig nyttige
for den store Mængde. Kvinden havde i Ordets sande
Betydning vundet Sejr!
Et andet iøjnefaldende Kendetegn ved denne Bevægelse
var, at der indenfor den ikke fandtes den almindelige
Afstand mellem de to Generationer – den unge og den gamle,
eller hvis den virkelig var der, blev der i hvert Fald bygget
Bro over den i stor Maalestok. De, som fra Begyndelsen
havde skabt Bevægelsen, afbrød aldrig Forbindelsen med de
yngre Medsøstre, endskønt disse var langt mere fremskredne
i deres Ideer end de selv. De forfulgte deres Maal, som
ofte laa i en højere Sphære og holdt sig absolut borte fra
enhver politisk Agitation, men de begik aldrig den Fejl at
glemme, at deres egentlige Styrke laa i Masserne af de unge
Kvinder, af hvem en Mængde senere traadte over i de Radikales
eller Revolutionæres Lejr. Disse ældre Kvinder var
Korrektheden selv – i min Øjne altfor korrekte – men dog
brød de ikke med de Unge, der gik omkring som udprægede
Nihilister med kortklippet Haar, uden Krinoline og med et
vist udfordrende demokratisk Præg over sig. Lejlighedsvis
kunde der vel opstaa Rivninger, men de udartede aldrig til
alvorlige Misforstaaelser – en stor Ting synes jeg, særlig paa
en Tid, der var fyldt med Had og Forfølgelse.
Da de kvindelige Studenter, efter Regeringens Befaling, kom
tilbage fra Zürich, stillede disse ældre korrekte Førere sig ikke
afvisende overfor de unge Oprørere, men henvendte sig paa
deres Vegne til Regeringen med Anmodning om at maatte faa
kvindelige Universiteter oprettede i Rusland. »Det er den eneste
Maade, hvorpaa man kan forhindre, at vore unge Piger rejser
til Udlandet i stadig større Mængde og selvfølgelig kommer
i Berøring med de politiske Landflygtige!« sagde de. Da
Regeringen senere bebrejdede dem, at de opklækkede Oprørere
og truede med at lukke deres Akademi og Universiteter,
svarede de roligt: »Det er sandt, mange af de Studerende
bliver Nihilister, men er det en Grund til at lukke alle vore
Læreanstalter?«
Hvor mange politiske Førere har tilstrækkelig moralsk
Mod til at blive standhaftig ved den mest udsatte Fløj af
deres eget Parti?
Den virkelige Hemmelighed ved denne kloge og helt
vellykkede Holdning var den, at ingen af de Kvinder, som
var Sjælen i Bevægelsen, var »kvindelig smaalige«, begærlige
efter at faa deres Andel af de mere priviligerede Stillinger i
Staten eller indenfor Samfundet. De fleste af disse Kvinders
Sympathi gik med Masserne. Jeg husker saaledes, med
hvilken livlig Interesse Frøken Stasova, Veteranen i hele
Kvindebevægelsen, omfattede Søndagsskolerne; hun, saa vel
som hendes Veninder, gjorde Bekendtskab blandt
Fabrikpigerne og understøttede dem efter bedste Evne i deres daglige
Liv udenfor Skolen, og i den haarde Kamp mod de
egennyttige Fabrikherrer.
Den Ret, Kvinderne kæmpede for – baade Førerne og
den store Masse – var ikke alene den individuelle Ret til at
tilegne sig en højere Uddannelse, men meget mere, ja langt
mere, Retten til at maatte faa Lov til at blive nyttige
Arbejdere iblandt Folkets store Masser. Og det var af den
Grund, at der var Held ved deres Bestræbelser.
\section{VI.}
I de senere Aar havde Faders Helbredstilstand langtfra
været tilfredsstillende, og den forværrede sig stedse; da
Alexander og jeg i Foraaret 1871 rejste til Moskow for at se til ham,
fortalte Lægerne os, at den første Efteraarsfrost vilde gøre
Ende paa hans Liv. Fader boede stadig paa samme Maade
som før i Staraya Konushennaya, men rundt om var alt i
det gamle aristokratiske Kvarter blevet anderledes. De rige
Godsejere, som før var de toneangivende, var for Størstedelen
flyttede bort. Efter at de paa den mest samvittighedsløse
Maade havde bortødslet de uhyre Summer, som de ved
Livegenskabets Ophævelse kom i Besiddelse af, og Gang paa
Gang havde pantsat deres Godser til de nye Privatbanker,
der forstod at udnytte deres Hjælpeløshed, blev de tilsidst
nødsaget til at trække sig tilbage til Landet eller
Provinsbyerne – hvor de meget snart sank hen i Forglemmelse.
Deres Huse i det gamle Staldmester-Kvarter ejedes nu af de
»nye Mænd« – Fabrikherrer, rige Købmænd og lignende
industrielle Folk, og i de enkelte Adelsfamilier, der var
blevne tilbage, kæmpede to Generationer imod hinanden.
Et Par afskedigede Generaler, som forbandede de nye
Tider og spaaede Rusland en hurtig og frygtelig Undergang,
samt en enkelt Slægtning, som nu og da kom i Besøg, var
alt det Selskab Fader havde. Af alle vore mange Slægtninge,
hvoraf der omtrent boede tyve Familier alene i Moskow,
mens jeg var Barn, Var der nu kun to Familier tilbage i den
gamle Hovedstad, og de var fulgte med den nye Tid. Mødrene
drøftede med deres Døtre og Sønner saadanne Spørgsmaal
som Folke-Højskoler og kvindelige Universiteter, og Fader saa’
paa dem med ublandet Foragt. Stedmoder og min
Stedsøster Pauline, som ikke var gift, gjorde alt, hvad de
formaaede, for at opmuntre ham, men de følte sig selv
fremmede i de nye Omgivelser.
Fader havde altid været mærkværdig uvenlig og
uretfærdig overfor min Broder Alexander, men det var ikke
Alexander muligt at bære Nag til noget Menneske. Jeg ser
ham saa tydeligt for mig, da vi sammen traadte ind i
Sygeværelset; med sin sædvanlige Hjælpsomhed gav han sig strax
til at ordne Puderne omkring Fader noget mere bekvemt og
gjorde det saa naturligt, som om han først kort forinden
havde forladt Værelset, og hans dybe blaa Øjne saa’ paa
Fader med et Blik, der afspejlede hans Sjæls Godhed og
venlige Følelser. Fader syntes at blive ganske forvirret og
stirrede længe paa ham uden at kunne sige et Ord. Vort Besøg
bragte Liv i det gamle, stille Hus: Stedmoder, Pauline, ja
selv Tjenestefolkene blev mere livlige, og Sygeplejegerningen
blev lettere; thi ogsaa Fader følte Forandringen.
Men én Ting pinte ham meget; han havde ventet at se
os komme hjem som de angergivne Sønner med Anmodning
om Hjælp og Støtte, og naar han nu søgte at dreje Samtalen
ind i det Spor, svarede vi ham blot i en fornøjet Tone:
»Du skal ikke være bekymret for os, Fader, vi klarer os
helt brillant!« og denne Optræden fra vor Side, gjorde ham
endnu mere forvirret og usikker. Han havde ventet sig en
Scene i den gamle Stil, hans Sønner kom og bad om
Tilgivelse og – Penge, og han beklagede vistnok, at denne
udeblev; men ikke desmindre syntes han efterhaanden at
betragte os med mere Respekt. Vi var alle tre stærkt bevægede,
da vi skiltes. Det var næsten, som om han frygtede for
atter at blive ene, midt imellem Ruinerne af et System, han
selv havde været med til at opretholde; men Alexander
maatte tilbage til Tjenesten, og jeg skulde afsted paa min
Tur til Finland.
Da jeg kom tilbage fra denne Rejse, naaede jeg akkurat
tidsnok Moskow til at kunne overvære
Begravelses-Højtideligheden. Fader blev bisat i den samme gamle Kirke, hvori
han var bleven døbt, og hvor Moder var begravet. Da
Ligtoget bevægede sig igennem Gaderne, var det mig paafaldende,
at Husene i det ydre – jeg kendte fra min Barndom hvert
enkelt – kun havde forandret sig meget lidt, og dog vidste
jeg, at alt indenfor var helt anderledes end før.
I hint Hus, som engang havde tilhørt min Faders Moder
og nu ejedes af General N., en gammel Beboer af
Staldmester-Kvarteret, kæmpedes der i flere Aar en pinlig Kamp.
Familiens eneste Datter stod imod Fader og Moder, brave,
godmodige Mennesker, som elskede deres Barn over alt i Verden,
men ikke paa nogen Maade vilde give deres Minde til, at
hun begyndte at studere. Endelig sejrede den Unge og fik
Lov til at tage Del i Forelæsningerne ved Universitetet, men
hun blev kørt derhen i en elegant Ekvipage, og hendes
Moder sad ved Siden af hende paa Bænken blandt de andre
Studerende og tabte ikke den tilbedte Datter af Syne. Til
Trods for, at hun blev vogtet med denne rørende Omhu,
sluttede hun sig dog nogle Aar senere til Nihilisterne og
blev arresteret – i et helt Aar sad hun i
Peter-Paul-Fæstningen.
I Huset ligeoverfor, der ejedes af Grev og Grevinde Z.,
opførtes der en endnu frygteligere Tragedie. Her var det et
Par despotiske Forældre, der førte en bitter Kamp imod
deres egne Døtre; de to unge Piger var lede og kede af den
unyttige Tilværelse, de blev tvungne til at føre, og brændte
af Længsel efter at slutte sig til de dygtige og frie Kvinder,
der nu overalt i Rusland samlede sig om Universiteterne.
Denne uhyggelige Kamp indenfor Familien varede i flere
Aar og endte med, at den ældste af Døtrene tog sig selv af
Dage – den yngste fik nu Lov til at gøre, hvad hun vilde.
I Huset ved Siden af vort, holdt jeg nogle Aar senere
sammen med Tchaykovsky det første hemmelige Møde i en
Kreds, vi havde dannet i Moskow; det tilhørte nu Slægtninge
af Nathalie Armfeld, denne ualmindelig sympathetiske
Straffefange fra Kara, som George Kennan i sin Bog om Sibirien
har givet os et saa rørende Billede af. Og i et andet Hus,
nær vort, modtog jeg, kun nogle Maaneder efter Faders Død,
Stepniak, der forklædt som Bonde var paa Flugt fra en
Landsby, hvor han var bleven arresteret for Propaganda
iblandt Bønderne.
Saaledes var den Forandring, der i Løbet af de sidste
femten Aar var foregaaet i Moskows Staldmester-Kvarter.
Den gamle Adels sidste Tilholdssted var gennemsyret af den
nye Aand.
\section{VII.}
Tidlig næste Foraar gjorde jeg min første Rejse til
Vest-Europa. Da jeg passerede den russiske Grænse, blev jeg i
endnu stærkere Grad, end jeg havde ventet, greben af den
Følelse, der bemægtiger sig enhver Russer, naar han forlader
Fædrelandet. Saa længe Toget endnu ruller fremad paa
russisk Grund igennem de svagtbefolkede nordvestlige Provinser,
har man en Følelse af, at man kører igennem en Ørken,
uendelige Strækninger er dækkede af en lav forkrøblet
Plantevæxt, som knapt fortjener Navnet af Skov, og midt imellem
Snemasserne skimter man nu og da en lille usselig, fattig
Landsby eller en smal uregelmæssig og moradsagtig
Landevej. Alt dette – baade Landskabet og Husene – forandres
med ét Slag, saa snart Toget kører ind i Preussen; Huse,
Gaarde og Haver ere propre og vei vedligeholdte, og
Landevejene ere brolagte. Jo længere man trænger frem i Tyskland,
des større er Modsætningen. Selv det taagede Berlin bliver
livligt, naar man kommer fra de russiske Byer.
Og saa denne Modsætning i de klimatiske Forhold! St.
Petersborg laa dækket af tætte Snemasser, da jeg rejste
derfra, og nu, to Dage senere, spaserede jeg nede i
Mellem-Tyskland paa Perronen uden Overfrakke, nydende den varme
Sol og Synet af de første Blomsterknopper. Senere kom
Rhinen og endelig Schweiz, der laa badet i klart Solskin
med sine smaa, renlige Hoteller, hvor Frokosten indtoges paa
Verandaen, med Udsigt til de sneklædte Gletschere. Aldrig
før havde det staaet saa klart for mig, hvilken Indflydelse
Ruslands nordlige Beliggenhed havde paa hele Nationens
Historie. Jeg forstod nu først rigtigt den uimodstaaelige
Tiltrækning, som Syden udøver paa Russerne, de kolossale
Anstrengelser, man har gjort for at naa’ Sortehavet, og den
dragende Magt, der stadig tvinger de sibiriske Kolonister
sydover, længere ind i Manschuriet.
Paa den Tid var der fuldt i Zürich af russiske Studenter,
baade kvindelige og mandlige. Den berømte Oberstrasse i
Nærheden af Polyteknikum var et lille Stykke Rusland, hvor
der næsten kun hørtes Russisk. Studenterne levede, som de
fleste russiske Studenter, især de kvindelige, umaadeligt
tarveligt. Té, Brød, Mælk og en lille Skive Kød, tilberedt
paa et Spritapparat, var hele deres Kost. De iblandt dem,
som havde flere Penge, end der udfordredes til at leve paa
denne Maade, anvendte dem i den »fælles Sags« Tjeneste,
f. Ex. til Bibliotheket, til Udgivelsen af et russisk Blad og til
at støtte de schweiziske Arbejderblade. Deres Klædedragt
udmærkede sig ved en lignende Tarvelighed. Pushkin har
i et bekendt Digt skrevet: hvilken Hat klæder ikke en
sextenaarig Pige? De russiske kvindelige Studenter i Zürich syntes
med en vis Trods at gøre den gamle Zwinglianske Bys
Borgere følgende Spørgsmaal: »Kan der være en Dragt saa
tarvelig, at den ikke klæder en Kvinde, naar hun er ung,
intelligent og fuld af Energi?«
Den lille russiske Koloni i Zürich arbejdede ivrigere og
alvorligere end de fleste Studenter plejer at gøre, og
Universitets-Professorerne blev ikke trætte af at stille de
kvindelige Studenter op som et Exempel for deres mandlige
Kolleger.
Jeg havde i mange Aar længtes efter at lære den
internationale Arbejder-Forening rigtigt at kende. Russiske Aviser
omtalte den hyppigt i deres Spalter, men turde ikke komme
nærmere ind paa dens Principper og Arbejde. Jeg forstod, at
det maatte være en stor Bevægelse, men kunde ikke rigtig
gennemskue dens Maal eller Tendens; nu jeg var i Schweiz,
var det min Agt at studere den nøjere.
Foreningen stod dengang paa Højdepunktet af sin
Udvikling. Der var i Aarene fra 1840–48 vakt store
Forhaabninger iblandt de europæiske Arbejdere. Først nu
begynder man rigtig at gøre sig det klart, hvilken umaadelig
Masse socialistisk Litteratur, der i de Aar cirkulerede iblandt
Socialister af alle Afskygninger, de kristne, de fritænkerske,
Fourieristerne, Saint-Simonisterne o. s. v., og først nu
begynder man rigtig at forstaa, hvor dybt denne Bevægelse
bundede, og at meget af det, vi troede udelukkende skyldtes en
senere Tids Initiativ, allerede udviklede sig i de Aar. De
Frisindede forstod dengang ved Benævnelsen »Republik«
noget, der er vidt forskelligt fra den demokratiske Organisation
af Kapitalismen, som nu gaar under det Navn. Naar de
talte om Europa som en forenet Stat, saa tænkte de paa et
Broderskab af Arbejdere, Krigens Vaaben afløst af Værktøj,
og dette Værktøj haandteret af alle Samfundets Medlemmer
til Fordel for alle. Med Lighed mente de ikke alene Lighed
for Loven og i de politiske Rettigheder, men fremfor alt
økonomisk Lighed. De Nationale selv saa’ i deres Drømme
et ungt Italien, Tyskland og Ungarn tage »Têten« i
vidtgaaende agrariske og økonomiske Reformer.
Men Juni-Opstandens Nederlag i Paris i Forbindelse
med Ungarernes og Italienernes Underkuelse og den frygtelige
politiske og aandelige Reaktion, der efterfulgte disse
Begivenheder, knuste fuldstændig hele Bevægelsen. Dens Litteratur,
dens Arbejde, ja selve dens Principper om økonomisk
Omformning og almindeligt Broderskab blev simpelt hen glemt
– begravet i de følgende tyve Aar
Kun en eneste af dens Ideer overlevede den – det var
Ideen om et internationalt Broderskab mellem Arbejderne –
nogle franske Emigranter vedbleve at prædike den i de
Forenede Stater i Amerika, og i England opretholdtes den af
Robert Owens Efterfølgere. Ved den internationale
Udstilling i London 1862 mødtes nogle engelske og franske
Abejder-Delegerede i fælles Forstaaelse, og dette blev Begyndelsen til
den nye store Bevægelse, der i Løbet af faa Aar bredte sig
over hele Europa og omfattede flere Millioner Arbejdere.
Haab, som i tyve Aar havde slumret, vaktes paa ny, da
Arbejdere fra alle Lande »uden Hensyn til Tro, Køn, Nationalitet,
Race eller Partifarve« traadte sammen for at proklamere »at
Arbejdernes Frigørelse maatte blive deres eget Værk,« og at
Menneskehedens Udvikling foregik i Kraft af en stærk
sammenknyttet, international Organisation – ikke som en
Kærlighedens eller Medlidenhedens Gærning, men som en simpel
Retfærdighed.
To Striker i Paris, henholdsvis i 1868 og 69, som mere
eller mindre støttedes ved Bidrag fra Udlandet, især fra
England, blev, hvor ubetydelige de end i sig selv var,
tilligemed den kejserlige Regerings Forfølgelse af Internationale,
Stødet til den uhyre Bevægelse, der knyttede alle Nationers
Arbejdere sammen. Som en Løbeild spredte den sig over
Frankrig, Belgien, Italien og Spanien, anført af en Mængde
dygtige, virksomme og intelligente Arbejdere, ligesom ogsaa
en Del virkelig overlegne Mænd og Kvinder af de velhavende,
dannede Lag strax sluttede sig til Sagen.
En Magt, hvis Existens man ikke havde anet, voxede sig
stærkere Dag for Dag over hele Europa, og hvis ikke den
fransk-tyske Krig havde standset den i sin Væxt, vilde der
vistnok være sket store Ting paa Civilisationens og
Humanitetens Omraade. Ulykkeligvis fremkaldte Tysklands
enestaaende Sejr næsten abnorme Tilstande i Europa; den
standsede i et Fjerdedel Aarhundrede den normale Udvikling i
Frankrig, og kastede hele Europa hovedkulds ind i en
Militarisme, som vi endnu sidder midt i.
Krigen i 1870–71 havde hæmmet, men ikke standset
Foreningens Udvikling. I alle Schweiz’s Fabrikbyer fandtes
der talrige og virksomme Afdelinger, Tusinder af Arbejdere
kom sammen ved Møderne.
Der holdtes lokale Møder i de forskellige Dele af Landet,
og ved hvert enkelt af disse drøftedes der de mest indviklede
Spørgsmaal om den bestaaende sociale Organisation med en
Sagkundskab og en Forstaaelse, der skræmte Mellemklasserne
langt mere end Antallet af dem, der sluttede sig til
Bevægelsen. I Schweiz havde hidtil en vis Misundelse og
Fordom gjort sig gældende imellem de mere priviligerede
Haandværkere, saasom Urmagere og Guldsmede, og de tarveligere,
f. Ex. Væverne, Murerne o. s. v., og umuliggjort Samarbejdet
imellem dem – denne Afstand forsvandt nu helt. Arbejderne
lærte med voxende Interesse at forstaa, at af de mange
Adskillelser, som findes i det moderne Samfund, er der ingen,
der har større Betydning end den, der existerer imellem
Kapitalisten og ham, der ikke alene kommer fattig til Verden,
men ogsaa er dømt til at skabe Formuen for de enkelte
Begunstigede.
Da jeg kom til Zürich, meldte jeg mig ind i en af den
internationale Arbejder-Forenings Sektioner, og raadførte mig
samtidig med mine russiske Venner, for at faa at vide, hvad
jeg skulde gøre for at lære noget mere om den store
Bevægelse i andre Lande at kende. »Læs!« var Svaret, og min
Svigerinde, som paa den Tid studerede i Zürich, bragte mig
hele Bunker af Bøger og Blade. Jeg tilbragte Dage og Nætter
med at læse, og det Indtryk, denne Læsning gjorde paa mig,
vil intet formaa at udslette. Den Strøm af Tanker, den vakte
i mit Indre, er for min Erindring nøje sammenknyttet med
et meget lille, men yderst propert Værelse i Oberstrasse, fra
hvis Vinduer der var en herlig Udsigt over den gamle Byes
høje Taarne, den blaa Sø, og til Bjærgene paa den modsatte Bred.
Den socialistiske Litteratur har aldrig været rig paa
Bøger; den er skreven for Arbejdere, for hvem hver Øre er
Penge, og dens Hovedstyrke ligger i en Mængde smaa
Flyveskrifter og i dens Aviser.
Den, der søger Oplysning om Socialismen, finder
desuden kun meget lidt af det, han søger, i Bøgerne. De
indeholder Theorierne eller de videnskabelige Argumenter, der
taler til Gunst for Socialismen; men de bibringer ikke
Læseren nogen Idé om, hvorledes Arbejderen kommer til sine
socialistiske Idealer og lærer at føre dem ud i det praktiske
Liv. Den, der virkelig vil lære at forstaa dette, maa læse
saa mange socialistiske Blade som muligt grundigt igennem –
ikke alene de ledende Artikler, men nok saa meget de enkelte
Meddelelser.
Et helt nyt Syn paa de sociale Forhold aabenbarer sig
ved denne Læsning, man faar et Indblik i Bevægelsens Alvor
og moralske Styrke, som man ellers aldrig vilde komme til;
man ser, hvorledes de Mænd, der er grebne af de nye
Theorier, er rede til at føre dem ud i det daglige Liv og til at
lide for dem. Alle Diskussioner om Socialismens praktiske
Vanskeligheder og om den Tid, enhver Udvikling nødvendig
fordrer, har ikke Spor af Betydning, thi ingen kan dømme
om en Udviklings Forløb, uden at være i Besiddelse af nøje
Kendskab til de Mennesker, hvis Udvikling der er Tale om.
Hvorledes kan man faa et Resultat uden at kende
Faktorerne?
Jo mere jeg læste, des klarere saa’ jeg, at der foran mig
laa en hel ny Verden – en Verden, som jeg kun kunde lære
at kende ved at leve med i Arbejdernes Forening og ved at
omgaaes disse Folk i deres daglige Liv. Jeg bestemte af den
Grund i nogle Maaneder udelukkende at leve for den Sag,
og opmuntret af mine russiske Venner, forlod jeg efter kort
Tids Forløb Zürich og rejste til Genf, hvor Hovedsædet for
den internationale Arbejderbevægelse fandtes.
Genfer-Sektionerne plejede at have deres Sammenkomster
i Frimurerlogen. Den store Sal kunde rumme mere end to
Tusinde Mennesker og brugtes ved Masse-Forsamlingerne, de
mindre Sideværelser anvendtes derimod hver Aften til
Undervisning eller til Kommité- og Sektions-Møder. Nogle faa,
meget faa Mænd af Middelklassen, hovedsagelig franske
Emigranter fra Pariser-Kommunen, gav Arbejderne fri
Undervisning i Historie, Physik o. s. v.
En af Bevægelsens Hovedførere var en Russer, ved
Navn Nicolaj Ootin, en virksom, dygtig og intelligent Mand,
og den virkelige Sjæl i hele Foretagendet var en russisk
Dame, som var ualmindelig sympathisk og vidt og bredt
kendt iblandt Arbejderne under Navn af »Fru Olga«. Baade
hun og Ootin modtog mig paa det hjærteligste, gjorde mig
bekendt med de vigtigste Mænd i Foreningen og bad mig om
at overvære Møderne. Med et Glas sur Landvin foran mig
plejede jeg at tilbringe Aftenerne sammen med Arbejderne,
og kom snart paa en venskabelig Fod med flere af dem,
især med en Stenhugger fra Elsass, som efter Kommunens
Fald havde forladt Frankrig.
Han havde to Børn paa samme Alder som dem, min
Broder og hans Hustru for nogle Maaneder siden havde
mistet ved en pludselig Død, og det var igennem Børnene,
at jeg saa hurtigt blev Ven med hele Familien og dens
Omgangskreds. Jeg kunde saaledes følge Bevægelsen fra dens
inderste Kærne og gøre mig bekendt med Arbejdernes Syn paa den.
De satte hele deres Lid til den internationale Karakter, den
havde antaget. Naar det besværlige Dag-Arbejde var endt,
samledes Gamle og Unge i Logen for at faa en Smule
Kundskab eller lytte til Talerne, der spaaede dem en stor Fremtid,
grundlagt paa almindelig Ejendomsbesiddelse og paa et fælles
Broderskab uden Hensyn til Kaste, Race eller Nationalitet.
Alle haabede, at den store sociale Revolution snart vilde
komme – fredeligt eller med Kamp – og helt forandre de
økonomiske Vilkaar. Ingen ønskede Krigen, men alle var
enige om, at hvis de regerende Klasser ved blind
Haardnakkethed gjorde den uundgaaelig, maatte den udkæmpes
under den Forudsætning, at den bragte de undertrykte
Masser Velvære og Frihed.
Man maa have levet iblandt Arbejderne paa den Tid for
at kunne gøre sig et Begreb om, hvilket Indtryk Foreningens
pludselige og hurtige Fremgang gjorde paa dem – de satte
alt deres Haab til den, elskede den og bragte Ofre for den.
Hver Dag, Uge efter Uge, gav Tusinder af Arbejdere deres
Tid og deres fattige Skilling til at støtte Foreningen, til
Aviserne, til Kongresserne og til at hjælpe dem iblandt
Kammeraterne, som havde tilsat alt til Fordel for Bevægelsen.
Men endnu ét gjorde et dybt Indtryk paa mig, og det var
den forædlende Indflydelse, som Foreningen udøvede. De
fleste af Medlemmerne var Afholdsmænd, og ingen af dem
røg Tobak. »Hvorfor skal jeg opelske en saadan Svaghed
hos mig selv?« spurgte de. Det lave og dagligdags forsvandt
og gav Plads for større og ædlere Impulser.
Ingen Udenforstaaende begriber helt de Ofre, Arbejderne
maa gøre for at holde Arbejder-Bevægelserne i Live. Det
var ikke lidet moralsk Mod, der udfordredes til aabenlyst at
være Medlem af den internationale Forening, til at udsætte
sig for Mesterens Vrede og for mulig Afskedigelse. Selv det,
at tage Del i Møderne er for Arbejderen et Offer; for os
kan det være en behagelig Adspredelse at tilbringe et Par
Timer paa den Maade, men for dem, der begynder deres
Arbejdsdag Klokken fem eller sex om Morgenen, maa de
Timer stjæles fra den saa haardt nødvendige Hvile.
Jeg følte denne Hengivenhed for Sagen fra Arbejdernes
Side som en staaende Bebrejdelse. Jeg saa’, hvor ivrige de
var i deres Stræben efter Kundskaber, og hvor fortvivlende
faa det var, som ydede dem deres Hjælp. Jeg saa’, hvor
nødvendigt det var for den store, arbejdende Mængde at blive
støttet af den dannede, mere velstillede Mand i sine
Bestræbelser for at ordne og fremme Bevægelsen – men det var kun
faa, der ydede Hjælpen uden at ville drage politisk Fordel af
Sagen – af selve Arbejdernes Hjælpeløshed! Og jeg følte
med stærkere og stærkere Overbevisning, at det var min
Pligt at træde til og gøre min Skæbne til ét med deres.
Stepniak siger i sin Bog, »En Nihilist«, at der i enhver
Revolutionærs Liv har været et Øjeblik, da en eller anden –
maaske i sig selv ganske uvæsentlig Omstændighed – har
bragt ham til at aflægge det store Løfte og til at vie sit Liv
til Revolutionens Sag. Jeg oplevede dette Øjeblik her i Genf,
en Aften efter et af de store Møder i Logen. Med større
Tydelighed end nogensinde før, saa’ jeg, hvorledes den
dannede Mand af Fejghed betænkte sig paa at bruge sin
Opdragelse, sine Kundskaber og sin Energi til Fordel for den,
der trænger saa haardt dertil. Jeg sagde til mig selv: »Her
er nogle Mennesker, som er sig fuldt bevidst, hvilken
Trældom de lever i, som stræber efter at komme ud af den;
men hvor er de henne, som vil hjælpe dem? Hvem vil
ofre sig for Masserne uden at udnytte dem til Fordel for
sin egen Ærgerrighed?«
Alligevel begyndte der lidt efter lidt at snige sig en
Tvivl ind i min Sjæl, om ogsaa den Agitation, der førtes
indenfor Kredsen, var helt sund. En Aften kom en meget
bekendt Advokat i Genf, Hr. A., til et af vore Møder og
meddelte, at det var hans Agt at blive Medlem af Foreningen,
og naar han først kom nu, laa det udelukkende i, at hans
Forretninger hidtil havde forhindret ham deri. Jeg følte mig
i høj Grad stødt over denne kyniske Tilstaaelse, og da jeg
senere talte til min Ven, Stenhuggeren derom, fortalte han
mig, at Advokaten ved de forrige Valg var bleven slaaet som
de Radikales Kandidat, og at han nu logrede for Arbejderne
i Haab om at faa deres Stemmer ved næste Valg. »Se, det
er den Slags Hjælp, vi nu tager imod,« sluttede min Ven;
»men bryder Revolutionen engang ud, saa er det første vi
gør, at skille os af med disse Folk!«
Kort Tid efter sammenkaldtes der med kort Varsel et
større Møde for, som det hed, at tage til Genmæle imod
»Genfer-Journalen«s Bagvaskelser.
Dette Organ for de besiddende Klasser havde vovet at
antyde, at der pønsedes paa Ondt i Foreningen, og at der
forberedtes en større Strike indenfor Byggefaget. Tusinder
af Arbejdere fyldte den store Sal, og Ootin opfordrede til
almindelig Vedtagelse af en Resolution, som forekom mig
højst besynderlig: det var en indigneret Protest imod den
Udtalelse, at Arbejderne forberedte en Strike. »Hvorfor er
denne Udtalelse en Bagvaskelse? Er det da en Forbrydelse
at strike?« spurgte jeg mig selv.
Imidlertid sluttede Ootin hurtigt sin Tale med følgende
Ord: Ȯrede Medborgere, hvis de er enige med mig i at
protestere mod disse Beskyldninger, vil jeg øjeblikkelig lade
vor Resolution gaa i Pressen!« Han var allerede i Færd
med at forlade Tribunen, da en Stemme i Salen spurgte, om
det ikke vilde være rimeligt at faa en Diskussion i Gang, og
én for én rejste de forskellige Repræsentanter indenfor
Byggefaget sig op og udtalte alle det samme: at Lønningerne
i den senere Tid var blevne saa lave, at man ikke kunde
friste Livet derved, og at det kommende Foraar stillede
Overflod af Arbejde i Udsigt, et Faktum man var fast bestemt
paa at benytte sig af til at fordre Lønnen forhøjet, og at
hvis denne Forhøjelse ikke blev tilslaaet, vilde man begynde
en almindelig Strike.
Jeg var oprørt over, hvad der her foregik, og da jeg
næste Dag traf Ootin, bebrejdede jeg ham i stærke Ord hans
Optræden. »Som Fører,« sagde jeg, »burde De vide, at der
virkelig allerede er Tale om en Strike!«
I min Naivitet anede jeg ikke, hvilke Bevæggrunde der
stod bag Førerne, og det var Ootin selv, som oplyste mig
om, at en Strike paa det Tidspunkt vilde være ensbetydende
med Advokat A.’s Fald ved Valgene.
Jeg kunde ikke faa disse Fixfaxerier lil at rime med de
brændende Taler, Førerne udslyngede, naar de stod paa
Talerstolen, og følte mig smerteligt berørt derved. Jeg talte,
til Ootin om min Hensigt at ville gøre mig bekendt med en
anden Afdeling af den internationale Forening i Genf,
»Bakunisterne«, som de kaldtes, – Navnet Anarkist brugtes dengang
kun endnu meget sjældent. Ootin gav mig strax et Par
anbefalende Ord til et Medlem af denne Sektion, en Russer,
ved Navn Joukovsky. »Jeg frygter for, at De aldrig mere
vender tilbage til os,« sagde han med et Suk og saa’ mig
lige ind i Øjnene. »De bliver hos de andre!« Og han fik Ret.
\section{VIII.}
Jeg rejste først til Neuchatel og tilbragte derefter en
Ugestid iblandt Urmagerne i Jurabjærgene. Her gjorde jeg
mit første Bekendtskab med den berømte Jura-Føderation,
som i de følgende Aar spillede en saa vigtig Rolle i Socialismens
Udvikling, idet den tilførte denne Bevægelse den
anarkistiske Tendens eller Ideen om al Regerings Afskaffelse.
Den Adskillelse, som jeg i Genf havde lagt Mærke til,
at der existerede imellem Førerne og Arbejderne, fandtes ikke
i Jura-Afdelingen. En Del af Medlemmerne var mere
intelligente og fremfor alt mere virksomme end andre; men det
var alt. James Guillaume – en af de klogeste og dygtigste
Mænd, jeg nogensinde har truffet – var Korrekturlæser og
Bestyrer for et lille Bogtrykkeri, men det han tjente derved
var saa ubetydeligt, at han om Natten maatte oversætte
Romaner – fra Tysk til Fransk – for otte Francs Arket.
Uheldigvis var han den Dag, jeg opsøgte ham, saa
beskæftiget, at han ikke havde nogen Tid at ofre paa mig.
Trykkeriet skulde netop udsende et nyt lokalt Blad, og
foruden de sædvanlige Pligter, der paahvilede Guillaume som
Korrektør og Med-Redaktør, skulde han skrive henved Tusinde
Adresser paa Omslagene til de forskellige Personer, som de
første tre Numre skulde sendes til.
Jeg tilbød at hjælpe ham med at skrive disse Adresser,
men da han kun havde nogle enkelte nedskrevne med en
absolut ulæselig Haand og de fleste i Hovedet, lod det sig
ikke gøre, og vi blev da enige om, at jeg skulde komme
igen om Eftermiddagen for at være behjælpelig med
Afsendelsen.
Vi tilbragte flere Timer sammen i Kontoret; mens han
skrev Adresserne, klæbede jeg Omslagene om Aviserne, og
en fransk Kommunard, der var til Stede i Værelset og i Færd
med at sætte paa en Novelle, tog livlig Del i vor Passiar,
alt imens han vedblev sit Arbejde og højt gentog de
Sætninger, han havde sat.
Det var sent paa Aftenen, da Guillaume endelig trak sin
Arbejdsbluse af og tog sig et Par Timers Frihed for at
passiare med mig. Da vi skiltes med et varmt Haandtryk, som
Mænd, der forstaar hinanden, gik han igen tilbage til Trykkeriet;
hans Pligter som Udgiver af Jura-Føderationens Blad
»Bulletinen«, lagde atter Beslag paa ham.
I Neuchatel gjorde jeg ogsaa Bekendskab med Malon.
Han var født paa Landet og havde i sin Barndom været
Faarehyrde, men kom senere til Paris, hvor han lærte
Kurvemager-Haandværket og blev – ligesom Bogbinderen Varlin
og Tømren Pindy – en af de ledende Aander i den
internationale Arbejder-Bevægelse, særlig under de Forfølgelser,
som den i 1869 var udsat for fra Kejser Napoleons Side.
Alle disse tre Mænd havde fuldstændig vundet de parisiske
Arbejderes Hjærter, og da Kommunens Opstand brød ud,
valgtes de til Medlemmer af Kommuneraadet. Malon var
tillige Borgmester i et af Paris’ Arrondissementer. Her i
Schweiz ernærede han sig som Kurvemager. Udenfor Byen
havde han lejet sig et lille aabent Skur paa Skraaningen af
et Bjærg, hvorfra han havde en herlig Udsigt over
Neuchatel-Søen. Om Aftenen, naar han var færdig med sine Kurve,
skrev han Breve, korte Artikler til Arbejder-Bladene og en
Bog om Kommunen – paa den Maade blev han Skribent.
Der hengik ikke en Dag, uden at jeg besøgte denne
godhjærtede, arbejdsomme og ærlige Kommunard; igennem ham
lærte jeg alle Enkelthederne ved Kommunens Opstand at
kende, den, han selv havde taget saa fremragende Del i, og
som han fornylig havde beskrevet i sin Bog: »Det franske
Proletariats tredje Nederlag«.
Da jeg en Morgen nærmede mig hans Hytte, kom han
mig glædestraalende i Møde og udbrød: »Tænk dem, Pindy
lever! Her er et Brev fra ham – han er i Schweiz.« Man
havde ikke hørt noget om Pindy siden Kampen ved
Tuilerierne i Maj og antog ham for død, medens han i
Virkeligheden holdt sig skjult i Paris. Malon tog fat paa sit Arbejde,
og medens hans Fingre hurtigt flettede Vidierne, fortalte han
mig med sin rolige Stemme, der kun af og til skælvede let,
om alle de Mennesker, der var blevne skudt af Versailles-Tropperne
i den Tro, at det var Pindy, Varlin, ham
selv eller en af de andre Førere, og om de Rædsler, han havde
været Vidne til under det Blodhad, hvormed de velhavende
Klasser i Paris fejrede deres Tilbagekomst til Paris. Malons
Læber skælvede, naar han talte om Børnenes Heltemod, og
han faldt ganske sammen af Bevægelse, da han fortalte om
en Dreng, der blev skudt af Versailles-Tropperne, og som
lige før Exekutionen bad Officeren om Tilladelse til først at
maatte bringe sin Moder, der boede ganske nær ved, et
Sølvur, han havde paa sig. I et Øjebliks Rørelse gav
Officeren sin Tilladelse, vistnok i den Tro, at Drengen vilde
blive borte med det samme; men et Kvarters Tid efter var
han atter tilbage, stillede sig roligt op og sagde: »Jeg er
parat!« Tolv Geværkugler gjorde det af med hans unge Liv.
Jeg tror aldrig, jeg har lidt saa meget, som da jeg læste
den frygtelige Bog: »Le livre rouge de la Justice Rurale.«
Den indeholdt kun Uddrag af Breve, der var skrevne af
»Standards«, »Daily Telegraphs« og »Times’« Korrespondenter
i Paris i de sidste Dage af Maj 1871 og bragte Meddelelser
om de Rædsler, der blev begaaet af Versailles-Hæren under
Galliffet, samt nogle enkelte Udtalelser af »Figaro«, der var
præget af en blodtørstig Aand overfor Oprørerne. Da jeg
læste disse Sider, blev jeg greben af den frygteligste
Fortvivlelse, og denne Fortvivlelse vilde næppe have fortaget sig,
hvis jeg ikke senere havde lært de Mennesker at kende, som
netop havde tilhørt det overvundne Parti og gennemlevet
disse utænkelige Rædsler. De havde en saa sikker Tro paa,
at deres Sag dog tilsidst vilde sejre, de var saa absolut fri
for at føle Had og havde den samme Evne til at glemme,
hvad der var sket og til kun at beskæftige sig med Fremtiden,
som jeg beundrede hos Malon og hos næsten alle
Kommunarderne, som jeg traf i Genf: Louise Michel, Lefrançais, Elisée
Reclus og mange andre.
Fra Neuchatel rejste jeg til Sonvilliers. I en lille Dal i
Jurabjærgene ligger der en Række smaa Byer, hvis
fransktalende Befolkning omtrent udelukkende tilhører
Urmager-Professionen; hele Familier er beskæftigede i de smaa
Værksteder. Iblandt dem lærte jeg en anden af Bevægelsens
Førere, Adhémar Schwitzguébel, at kende og blev efterhaanden
en god Ven af ham. Han var tillige med en ti-tolv yngre
Mænd beskæftigede med at gravere Laage til Urene, og mens
de arbejdede, sad jeg iblandt dem, og vi drøftede ivrigt
Socialismen, Spørgsmaalet om Regering eller ingen Regering
og de forestaaende Kongresser.
En Aften blæste der en frygtelig Snestorm op; vi skulde
til et lille indledende Møde i den nærmeste By; men til
Trods for Uvejret, som næsten hindrede os i at se og frøs
Blodet til Is i vore Aarer, udeblev ingen, og henved et halvt
Hundrede Urmagere, for det meste ældre Mænd, kom endnu
længere borte fra end vi – ofte flere Mil.
Grunden til, at Urmagerne i Almindelighed er mere
aandeligt udviklede end de fleste andre Arbejdere, maa
navnlig søges deri, at deres Profession tillader dem at
arbejde i Hjemmet og at føre en Samtale under Arbejdet,
en Fordel, som de, der fra Barnsben af arbejder i
Fabrikkerne, ikke nyder godt af. Der findes mere
Uafhængighed og Selvstændighed hos de mindre Haandværkere. Der
var i Jura-Føderationen ikke et Medlem, der ikke
bestræbte sig for at danne sig sin egen uafhængige Mening;
her var Arbejderne ikke en Masse, der førtes og gjordes
afhængige af nogle enkelte; Førerne var simpelt hen kun de
mere virksomme iblandt Kammeraterne, de, der raadede og
hjalp, i langt højere Grad end de førte. Disse Menneskers
klare Blik, sunde Dømmekraft og den Dygtighed, hvormed
de behandlede vanskelige sociale Spørgsmaal, gjorde et dybt
Indtryk paa mig, og det er min Overbevisning, at naar
Jura-Føderationen kom til at spille en saa fremragende Rolle i
Socialismens Udvikling, saa er det ikke alene paa Grund af
Betydningen af de Ideer, den særlig repræsenterede, men
ogsaa fordi Jura-Urmagerne forstod at give disse Ideer
Udtryk paa en saa sund og dygtig Maade. Uden deres
Medvirkning vilde Føderalismen endnu længe være vedbleven at
være en Abstraktion. Da jeg vendte tilbage fra Jurabjærgene,
efter i over en Uge at have opholdt mig iblandt Urmagerne,
var mit Syn paa Socialismen fastslaaet – jeg var Anarkist.
En Rejse, jeg strax efter gjorde til Belgien, hvorved jeg
fik Anledning til at drage Sammenligning imellem den
centraliserede politiske Agitation, der dreves i Brüssel, og den
økonomiske, uafhængige Agitation, der foregik blandt
Arbejderne i Klædefabrikkerne i Verviers, bestyrkede kun mit Syn
paa Forholdene. Disse Klæde-Arbejdere var en af de mest
sympathiske Befolkninger, som jeg har truffet i det vestlige
Europa.
\section{IX.}
Bakunin var paa hin Tid i Lugano. Jeg traf ham ikke
og beklager det nu dybt, fordi han var død, da jeg fire Aar
senere vendte tilbage til Schweiz. Det var ham, der
inspirerede Jura-Vennerne med sin mægtige, glødende,
uimodstaaelige revolutionære Begejstring, ham, der hjalp dem til at
klare deres Ideer og forme deres Længsler. Saa snart han
saa’, at et lille Blad, som Guillaume begyndte at udgive i
Locle i Jura-Bjærgene, slog til Lyd for en ny, uafhængig
Tanke i Socialismen, kom han øjeblikkelig til Locle, og
prædikede Dage og Nætter i Træk om det nødvendige i at føre
Arbejderbevægelsen over i en anarkistisk Retning; han skrev
til et af Bladene en Række udmærkede Artikler om
Menneskehedens historiske Udvikling henimod Friheden, han
indblæste sine nye Venner sin Begejstring og grundede det
Centrum, fra hvilket Anarkismen senere spredtes over hele Europa.
Efter at han atter havde forladt Lugano, blev hans Værk
uafhængig fortsat af Jura-Arbejderne selv. Navnet »Michel«
forekom ofte i deres Samtaler; men han omtaltes aldrig som
en fraværende Fører, hvis Program man maatte følge, men
snarere som en personlig Ven, en god og afholdt Kammerat.
Det slog mig, at Bakunins Indflydelse langt mindre føltes
som en aandelig Overlegenhed end som en moralsk
Personlighed. Hvad han sagde og skrev var ikke et Program, han
fordrede, man skulde følge, hvad der desværre saa ofte er
Tilfældet i de politiske Partier. Det er utvivlsomt, at Bakunin
har inspireret dem med sine Ideer, men hver enkelt formede
dem efter sin individuelle Karakter. Kun en eneste Gang
har jeg hørt hans Navn nævne som en Autoritet, og det
var i en Forsamling af unge Kvinder og Mænd, hvor de
sidste brugte mindre ærbødige Udtalelser om det andet Køn.
En af Kvinderne ytrede: »Det er Skade, at Michel ikke er
her, han vilde snart bringe Jer til Taushed!« og disse Ord
alene var nok til at faa de Paagældende til at tie. Længe
efter at Bakunin havde ophørt at leve iblandt dem, vedblev
hans store, ædle Aand at inspirere dem.
Jeg vendte tilbage fra min Rejse med bestemt formede
sociologiske Begreber, som jeg senere i mit Liv har beholdt
og stadig søgt at udvikle i fastere og tydeligere Former.
Der var imidlertid ét Punkt, som jeg ikke kom over
uden igennem megen Tænkning og mange vaagne Nætter.
Jeg saa’ klart, at den umaadelige Forandring, der vilde
bringe alt, hvad der er nødvendigt for Liv og Produktion
over i Hænderne paa Samfundet – det være i Form af en
Folkeregering af Social-Demokrater eller frie Foreninger af
frit forbundne Grupper, som Anarkisterne siger – vilde
medføre en Revolution, langt voldsommere end nogen, Historien
endnu har kunnet opvise. I en saadan Revolution vilde
Arbejderne ikke staa overfor en raadden, aristokratisk Generation,
som den, de franske Republikanere og Landboere kæmpede
imod i det forløbne Aarhundrede – og denne Kamp var
fortvivlet nok – men de vilde have de langt kraftigere og mere
aandeligt udviklede Mellemklasser til Modstandere, der igen
har hele den moderne Stats udviklede Maskineri til deres
Disposition. Jeg havde lagt Mærke til, at ingen Revolution
– den være sig fredelig eller voldsom – nogensinde har
fundet Sted, uden at de nye Ideer har gennemsivet endog
selve den Klasse, hvis økonomiske og politiske Privilegier
den angriber. Jeg havde selv været Vidne til Livegenskabets
Ophævelse, og det stod klart for mig, at hvis ikke en Del af
Godsejerne selv havde følt det uretfærdige i deres Stilling,
vilde de Livegnes Frigørelse aldrig være bleven gennemført
saa fredeligt, som den blev i 1861. Og jeg saa’ nu, at
Spørgsmaalet om bedre Lønninger for Arbejderne beskæftigede
Mellemklasserne selv.
Desuden begyndte jeg langsomt at forstaa, at
Revolutioner – det vil sige Perioder, hvor Udviklingen undergaar
en hurtig og voldsom Forandring – er lige saa naturlige for
det menneskelige Samfund, som den uophørlige, langsomme
Udvikling, der stadig foregaar indenfor Civilisationen.
Hvergang en af disse omvæltende Perioder er i Anmarsch, giver
den sig til Kende ved Udbrud af Borgerkrig i større eller
mindre Omfang. Det væsentligste Spørgsmaal bliver saaledes
ikke, hvorledes man skal undgaa Revolutioner, men snarere,
hvorledes man skal naa det største Resultat, uden at
Borgerkrigen bliver i Forhold dertil, med andre Ord med saa faa
Ofre som muligt og uden at den gensidige Bitterhed sætter
for dybe Spor. Der gives kun ét Middel til at naa saa vidt,
og det er, at den undertrykte Del af Samfundet har det
klarest mulige Begreb om, hvad det er, den tilstræber, og
hvorledes den vil søge at opnaa det, samt at den er gennemtrængt
af den Begejstring, der er nødvendig for Fuldbyrdelsen.
Kun i det Tilfælde kan den vente, at de bedste og
aandelig dygtigste Kræfter iblandt den priviligerede Klasse skal
slutte sig til dens Sag.
Kommunen i Paris var et frygteligt Exempel paa et
Oprør med ufærdige Idealer.
Men naar der saaledes – efter min Overbevisning –
gives Perioder i Samfundets Udvikling, hvor Konflikter er
absolut uundgaaelige, og Borgerkrigen bryder ud, helt
uafhængig af de enkeltes Vilje, saa lad i hvert Fald disse
Konflikter hvile paa faste, klare Former og ikke paa uudviklede
Ideer, ikke paa Punkter af underordnet Betydning – thi det
formindsker ikke Konfliktens Voldsomhed – men derimod
paa brede, løftende Ideer, der kan begejstre ved deres
Storhed! Den Strid, der udkæmpes for at naa et stort Maal, vil
rense Luften, og Antallet af Ofre paa begge Sider vil blive
langt mindre, end hvis Striden drejer sig om Spørgsmaal af
underordnet Betydning; thi i en saadan Strid har Menneskets
lavere Instinkter frit Spillerum.
Med disse Ideer vendte jeg tilbage til Rusland.
\section{X.}
Jeg havde paa min Rejse købt en Mængde Bøger og en
hel Samling socialistiske Aviser. I Rusland var den Slags
Litteratur selvfølgelig paa det strængeste forbudt af Censuren,
og selv i Belgien kunde man ikke faa socialistiske Blade at
købe. »Skal jeg virkelig skille mig ved alt dette?« spurgte
jeg mig selv, »naar Alexander og mine Venner vil sætte Pris
paa at læse det?« og jeg besluttede at gøre, hvad jeg kunde
for at faa mine Bøger og Blade med ind i Rusland.
Jeg rejste over Wien og Warschau til St. Petersborg.
Ved den polske Grænse lever der en Mængde Jøder af
Smugleri, og jeg tænkte, at naar jeg blot kunde være saa
heldig at faa fat paa en af dem, vilde jeg kunne faa min
Kontrebande sikkert over Grænsen. Imidlertid vilde det
næppe være raadeligt at staa af ved en lille Station før
Grænsen og der give sig til at gaa paa Jagt efter en Smugler,
og jeg bestemte mig derfor til at gaa med en Sidebane til
Krakau i det Haab i Polens gamle Hovedstad lettere at
kunne finde den Mand, jeg søgte. Jeg kom om Aftenen til
den engang saa berømte By og gik tidlig næste Morgen ud
paa min Expedition. Men jeg blev helt forvirret; thi ved
hvert Gadehjørne og paa Torvet, som ellers næsten laa øde,
var der fuldt af Jøder – klædt i den traditionelle lange
Kappe og med langt Haar – de ventede alle paa, at en
forbipasserende polsk Adelsmand eller Handelsmand skulde
faa Brug for deres Hjælp til at løbe Ærinder eller besørge
en Kommission. Her stod jeg og vidste ikke, hvad jeg
skulde gøre, jeg søgte kun én eneste Jøde, og her var en
hel Overflod af dem! Hvem af dem skulde jeg tiltale? Jeg
gjorde en Runde igennem Byen og besluttede saa i min
Raadvildhed at henvende mig til ham, der stod lige udenfor
Hotellet, jeg var taget ind i – et stort gammelt Palads, hvis
Sale i tidligere Tider havde rummet et fornemt og glad
Selskab, men som nu havde den mere prosaiske Opgave at
give et Par enkelte Rejsende Ly. Jeg forklarede Manden ved
Døren, at jeg havde en Del Lekture, som jeg gærne vilde have
smuglet ind i Rusland.
»Det er en ganske simpel Sag,« svarede Jøden »Jeg
skal sende Repræsentanten for det internationale
Export-Selskab for Klude og Ben hen til Dem, det er det Selskab, der
driver den største Smuglerforretning i Verden, og det kan
sikkert hjælpe Dem.« En halv Time senere kom han op paa
mit Værelse sammen med en meget elegant ung Mand, der
talte Russisk, Tysk og Polsk med stor Færdighed; det var
Repræsentanten for det omtalte Selskab. Han saa’ paa min
Bogpakke, vejede den i Hænderne og spurgte, hvad Slags
Lekture det var.
»En Lekture, der er strængt forbudt af den russiske
Censur,« svarede jeg. »Det er af den Grund, jeg søger at faa
den smuglet ind.«
»Bøger er egentlig ikke noget, vi giver os af med,« sagde
han, »det er nærmest kostbare Silkestoffer, vi befordrer.
Hvis jeg skulde betale mine Folk efter Vægt,
overensstemmende med vor Tarif for Silketøjer, vilde det være en ganske
enorm Pris, jeg kom til at forlange af Dem. Og sandt at
sige føler jeg heller ikke synderlig Lyst til at blande mig
i Bog-Affærer – det mindste Uheld er tilstrækkeligt til at
»man« gør en politisk Sag ud af det, og det vil koste det
internationale Klude- og Ben-Selskab ganske svimlende
Summer at komme klar af den Historie!«
Jeg maa vistnok have set meget skuffet ud; thi den unge
elegante Mand tilføjede hurtigt: »Men han der« (han pegede
paa Jøden fra Hotellet) »kan nok ordne det paa en eller
anden Maade for Dem!«
»Det kan jeg maaske nok,« faldt den anden gemytlig
ind: »Der er jo mange Maader, hvorpaa man kan skaffe
Udvej for at hjælpe Herren!«
Saa gik de begge, og en Times Tid senere kom min
Jøde tilbage med en anden ung Mand. Han tog uden videre
min store Pakke, lagde den paa Gulvet ved Siden af Døren,
og sagde: »Det er godt! Hvis De rejser i Morgen tidlig,
vil De finde Deres Bøger ved den og den Station i Rusland«
– og han forklarede mig derpaa nærmere, hvorledes Sagen
skulde gribes an.
»Hvor meget skal De have?« spurgte jeg.
»Ja, hvor meget har De tænkt at give?« svarede han.
Jeg tømte min Pung paa Bordet og sagde: »Det er alt,
hvad jeg har. Saa meget behøver jeg til min Rejse – jeg
kan godt køre paa tredje Klasse – Resten er Deres!«
»Hov! Hov!« udbrød de begge paa én Gang. »Hvad skal
det sige! Tror De, at saadan en fin Herre kan rejse paa
tredje Klasse? Det gaar aldrig i Livet an – ikke paa nogen
Maade! Vi er da ikke Landevejs-Røvere, men ærlige Handelsfolk!«
Resultatet blev, at den unge Mand fik otte Rubler for at
bringe Bøgerne over Grænsen og Kommissionæren en Rubel
for sin Ulejlighed, ingen af dem var til at formaa til at tage
imod mere. Jeg havde ofte hørt Tale om, hvor ærlige de
jødiske Smuglere ved Grænsen var, men havde dog ikke
ventet at faa et saa slaaende Bevis derfor. Da vore Kredse
senere hen indførte saa mange forbudte Bøger fra Udlandet,
og endnu senere da Oprørere og Emigranter saa hyppigt
passerede Grænsen, er det aldrig nogensinde hændet, at en
af disse Smuglere har bedraget eller forraadt nogen, ja end
ikke benyttet sig af særegne Omstændigheder til at forlange
en ublu Pris for deres Hjælp.
Næste Dag forlod jeg Krakau, og ved den bestemte
Station kom en Portier hen til min Kupé og sagde med saa
høj Stemme, at Gendarmen, der gik paa Perronen, kunde
høre det: »Her er Vadsækken, som Deres Højhed lod blive
staaende forleden!« og dermed rakte han mig min dyrebare Bogskat.
Jeg var saa fornøjet over, at alt var gaaet saa godt, at
jeg ikke standsede i Warschau, men kørte lige igennem til
St. Petersborg, hvor Alexander ventede paa mig.
\section{XI.}
Iblandt den dannede russiske Ungdom var der
efterhaanden voxet en stor og mægtig Bevægelse op.
Livegenskabet var afskaffet, men i de to Hundrede og halvtresindstyve
Aar, hvori det havde bestaaet, havde der udviklet sig en
Mængde Uvaner, der ikke lod sig saa let udrydde. Husligt
Slaveri, absolut Mangel paa Hensyn til den enkeltes
Individualitet, Fædrenes Despotisme og forstilt Underkastelse fra
Hustruernes, Sønnernes og Døtrenes Side var Ting, der hørte
til Dagens Orden.
I Begyndelsen af Aarhundredet fandtes der overalt i
Europa en god Portion Despotisme indenfor Hjemmene –
Thackerays og Dickens’ Romaner vidner derom – men intet
Steds havde Tyranniet naaet en saadan Udvikling som i
Rusland. Sædvaner, Skikke og Tænkemaade var præget
deraf, og selv de bedste i Tiden ydede deres Tribut til disse
Produkter af Trældoms-Perioden. Loven kunde ikke ramme
noget af alt dette, kun en kraftig social Bevægelse, der angreb
Tingene fra Roden af, vilde være i Stand til at bevirke en
Reform i det daglige Livs Vaner og Vedtægter. I Rusland
antog denne Bevægelse – Individets Kamp for Retten – en
langt voldsommere Karakter end noget andet Steds i
Vest-Europa eller Amerika. »Nihilisme« var det Navn, Turgeniew
gav Bevægelsen i sin opsigtvækkende Roman »Fædre og Sønner«.
I det vestlige Europa opfattes denne Bevægelse meget
hyppigt forkert, i Pressen er Nihilismen saaledes næsten
altid ensbetydende med Terrorismen. De revolutionære
Uroligheder, der brød ud i Rusland henimod Slutningen af
Alexander den Andens Regeringstid og endte med hans
tragiske Endeligt, bliver altid betegnede som Nihilisme – dette
er imidlertid en Fejltagelse. At forvexle Nihilisme med
Terrorisme er ligesaa forkert som f. Ex. at sammenblande en
philosophisk Bevægelse med en politisk, Stoicisme eller
Positivisme med Republikanisme.
Terrorismen fremstod paa et bestemt givet historisk
Tidspunkt og igennem visse særlige Former, som den
politiske Kamp antog; den har haft sin Levetid og er atter død,
muligvis kan den leve op og dø engang til; men Nihilismen
har sat sit Præg paa de dannede Klassers Liv i Rusland, og
dette Præg vil endnu i mange Aar ikke udviskes. Det er
Nihilismen, befriet for nogle af de Slakker, som er
uundgaaelige ved enhver ny Bevægelse, der giver Livet iblandt saa
mange af de dannede Russere denne særegne Karakter, som
vi Russere beklager ikke at finde blandt Vest-Europæerne,
og det er atter Nihilismen i en af sine mange Aabenbaringer,
der giver en Del af vore Skribenter hin mærkelige
Oprigtighed, denne Vane til »at tænke højt«, som forbavser europæiske
Læsere.
Det første, Nihilisten gjorde, var at erklære Krig imod
alt, hvad der kunde komme ind under »Civilisationens
konventionelle Løgne«. Absolut Sandfærdighed var hans
Særkende, og som Følge deraf forkastede han – og søgte at
paavirke andre til det samme – alle Slags Fordomme og
Skikke, som hans egen sunde Forstand ikke kunde billige.
Han vilde ikke bøje sig for anden Autoritet end Fornuften,
og han gjorde Oprør imod hvilket som helst mer eller
mindre maskeret Udtryk for Sophisme, som han traf paa i
det sociale Liv.
Han brød selvfølgelig med Fædrenes Overtro, og var i
Følge sine philosophiske Begreber en Positivist, Agnostiker,
Spencerianer eller videnskabelig Materialist; men det faldt
ham aldrig ind at angribe den simple, inderlige religiøse
Tro, der er en psykologisk Nødvendighed for Følelseslivet,
hvorimod han haardnakket bekæmpede Hykleriet, denne
ydre Maske for en Religion, som Folk anlægger og atter til
Tider kaster fra sig som unyttig Ballast.
Det civiliserede Menneskes Liv er fuldt af smaa,
konventionelle Løgne. Naar Mennesker, der ikke kan udstaa
hverandre, mødes paa Gaden, sætter de et straalende Ansigt
op, som om der hændte dem noget meget behageligt;
Nihilisten derimod smiler kun til dem, som han virkelig er glad
for at se. Alle Former for en rent ydre Høflighed, der for
det meste kun er Forstillelse, er ham imod, og nærmest
som en Protest imod Fædrenes glatte Smidighed antager han
i sit Væsen en vis ydre Barskhed. Han har set disse Fædre
optræde som rene Barbarer overfor deres Hustruer, Børn og
Livegne og samtidig hørt dem tale som sentimentale
Idealister, og han oprøres imod den Slags Idealisme, som til
Trods for sine højtravende Fraser dog nok saa nydeligt
forstaar at forlige sig med de alt andet end ideale Forhold,
der findes i Rusland. Ogsaa Kunsten hørte til de Ting,
Nihilisten lod haant om. Det fyldte ham med den dybeste
Uvilje at høre de evige Talemaader om Skønhed, Kunstens
Ideal, Æsthetik o. s. v., som Folk saa gærne slog om sig
med, medens samtidig enhver Kunstgenstand blev købt for
Penge, der var afpressede den forsultne Bonde eller den
usselig betalte Arbejder. Den skarpe Dom over Kunsten,
som senere en af Aarhundredets største Kunstnere, Tolstoy
nemlig, har fældet, fandt hos Nihilisten Tilslutning i følgende
Udtalelse: »Et Par Støvler er en nyttigere Ting end Eders
Madonnaer og al Eders opstyltede Tale om Shakespeare,
o. s. v.!«
Ægteskab uden Kærlighed og Fortrolighed uden
Venskab fordømtes strængt. Den unge, nihilistisk paavirkede
Pige, der af sine Forældre holdtes som en Dukke i en
Dukkestue og skulde tvinges til at gøre et Fornuftparti,
foretrak at forlade sit velhavende Hjem og sine Silkekjoler; med
Haaret kort afklippet og i en tarvelig sort Kjole søgte hun
at blive optaget ved en af de kvindelige Læreanstalter og
saaledes at naa personlig Uafhængighed. Den gifte Kone,
der følte, at hendes Ægteskab ikke længer var, hvad det
burde være, at hverken Kærlighed eller Venskab forbandt
hende med den, der for Loven betragtedes som hendes Mand,
foretrak helt at bryde dette Baand. Hun udsatte ofte sig
selv og sine Børn for Fattigdom og Ensomhed, for ikke at
vedblive at leve paa en Løgn.
Nihilistens Sandhedskærlighed viste sig i de mindste
Enkeltheder i hans daglige Liv. Han foragtede alle
konventionelle Talemaader og udtrykte sine Meninger paa en
ligefrem, kort Maade, ja yndede endog at optræde med en vis
ydre Bryskhed.
I Irkutsk havde vi en Klub, hvor vi plejede at komme
sammen en Gang om Ugen, og der blev danset en Del. Jeg
var en Tid hyppig Gæst ved disse Sammenkomster; men
efterhaanden som mit Arbejde voxede, fandt jeg ikke Tid
til at gaa derhen. Efter at jeg i flere Uger ikke havde vist
mig i Klubben, spurgte en af Damerne en Aften en Ven af
mig, hvorfor jeg aldrig mere kom til Soiréerne. Min Ven
svarede lidt hensynsløst: »Han tager sig nu en Ridetur,
naar han trænger til Motion!« »Men selv om han ikke vil
danse, kunde han dog gærne komme og tilbringe et Par
Timer sammen med os!« bemærkede en anden af Damerne.
»Hvad skulde han det for?« svarede min nihilistiske Ven.
»Skulde han maaske sidde her og konversere om Moder og
Pelsværk? – Nej, det har han faaet nok af!« »Da véd jeg
dog, at han hyppigt besøger Frøken N. N.« bemærkede en af
de unge Damer frygtsomt. »Det er sandt!« svarede min Ven
paa sin lidet kavallermæssige Maade, »men det er en ung
Pige, der studerer, og han hjælper hende med Tysk«. Denne
Samtale havde til Følge, at de fleste unge Damer i Irkutsk
begyndte at bestorme Alexander, min Ven og mig med
Spørgsmaal om, hvad de helst burde læse og lære. Med samme
usminkede Ligefremhed udtalte Nihilisten sig overfor alle,
som han kendte. Han sagde, at det var det rene Hykleri
at tale om »de stakkels fattige Mennesker«, saa længe man
selv sad lunt inden Døre i rigt udstyrede Sale og ikke
betalte »de stakkels Mennesker« ordentligt for deres Arbejde;
og det generede ham ikke det ringeste at sige til en
overordnet Embedsmand, at han, saa længe han ikke bekymrede
sig en Smule om de Mennesker, han var sat til at regere
over, simpelt hen var en Tyv! Med samme Frejdighed
haanede han den Kvinde, der gik op i Tant og Fjas; til en
smuk ung Pige kunde han meget godt falde paa at sige:
»Hvor kan det dog være, at De ikke skammer Dem over at
tale om saa ubetydelige, dumme Ting, og at De gider gaa
med en Chignon af forlorent Haar?«
Nihilisterne søgte i Kvinden en Kammerat, en
menneskelig Personlighed, ikke en »Pyntedukke«, og det faldt
ham ikke ind at vise hende nogle af disse mange smaa
Høfligheds Hensyn, som ellers Mænd plejer at beære »det svage
Køn« med. Naar en Dame traadte ind i Værelset, sprang
Nihilisten ikke strax op fra sin Stol for at tilbyde hende
den, undtagen hvis han saa’, at hun var træt, og at der
ikke var nogen anden ledig Plads. Han var overfor Kvinden
ikke anderledes, end han var overfor en Kammerat af sit
eget Køn; men hvis en Dame fortalte ham, at hun ønskede
at lære et Fag, som han kunde, saa betænkte han sig ikke
paa hver Aften, om det skulde være, at vandre til den
modsatte Ende af Byen for at give hende en Time – og det
selv om hun var helt fremmed for ham. Den samme unge
Mand, der ikke vilde røre en Haand for at række en Dame
en Kop Té, vilde uden Opfordring overlade en
Undervisningstime, som han maaske lige havde faaet, og som var
nødvendig for hans Udkomme, til en ung fattig Pige, der
var kommen til Hovedstaden for at studere, idet han sagde,
at det var lettere for ham som Mand at finde Arbejde.
To store russiske Forfattere, Turgeniew og Goncharoff
har forsøgt at fremstille denne nye Type i deres Romaner.
Goncharoff har i »Afgrund« kun skabt en Karrikatur deraf,
idet han fremfører en sand, men absolut urepræsentativ
Type for Nihilismen. Turgeniew var altfor stor en Kunstner
og nærede selv for megen Beundring for denne nye Klasse
Mennesker, til at han skulde tegne en Karrikatur; men selv
hans Nihilist, Bazaroff tilfredsstillede os ikke helt. Vi fandt
ham altfor haard, i Særdeleshed i Forholdet til hans gamle
Forældre, og hvad vi fremfor alt bebrejdede ham, var hans
tilsyneladende Ligegyldighed over for hans Borgerpligter.
Nihilismen var med sine Fordringer om Ret for Individet og sin
Forfølgelse af Hykleriet kun Begyndelsen til en højere
udviklet Klasse Mænd og Kvinder, ligestillet i Frihed og opfyldt
af en stor Sag. I Chernyshevskys Nihilister, saaledes som
han fremstillede dem i sin som Kunstværk langt mindre
værdifulde Novelle »Hvad kan der gøres?« fandt vi langt
bedre Portræter.
»Det Brød er bittert, som er bagt af Slaver!« skrev vor
store Digter Nekrasoff. Den unge Generation nægtede
ligefrem at spise dette Brød, at nyde godt af Forældrenes
Rigdomme, som var tilvejebragt ved Trællearbejde – enten
Arbejderne nu virkelig var Livegne eller kun Slaver af det
industrielle System.
Med Forbavselse læste hele Rusland i Anklagen imod
Karakozoff og hans Venner, at disse unge Mænd, der ejede
betydelige Formuer, plejede at bo tre eller fire sammen i ét
Værelse og aldrig at bruge mere end ti Rubler hver om
Maaneden til alle Udgifter; deres Formue gav de til de fælles
Foreninger, fælles Værksteder o. s. v. Fem Aar senere
gjorde Tusinder af unge russiske Mænd og Kvinder det
samme. Deres Feltraab var: »V narod!« (til Folket – med
Folket!) I Aarene mellem 1860–65 foregik der indenfor
næsten hver eneste velhavende Familie en bitter Strid mellem
Fædrene og de unge Sønner og Døtre. En Mængde unge
Mænd forlod den militære Tjeneste, Kontoret eller Butikken
og rejste til Universitetsbyerne. Unge Piger, der var
opdragne i de fornemste aristokratiske Huse, rejste uden en
Skilling i Lommen til St. Petersborg, Moskow og Kiew for
at lære en eller anden Gærning, der kunde sætte dem i Stand
til at staa paa egne Ben og derved frigøre dem for det
forhadte Aag i Hjemmet. Efter haarde og bitre Kampe lykkedes
det mange af dem at naa dette Maal, og de ønskede nu at
bruge deres Frihed – ikke til Fordel for dem selv, men for
Folket, som de vilde undervise og hjælpe paa alle Maader
for at løfte det op af det Mørke og den Elendighed, det levede i.
I hver eneste By i Rusland, i hver Del af St.
Petersborg dannede der sig smaa Foreninger for Selvudvikling
og Selvstudium. Man læste videnskabelige og historiske
Værker og diskuterede bagefter det, man havde læst.
Hensigten med al denne Læsen og Diskussion var at forsøge at
klare det store Spørgsmaal, som skarpere og skarpere formede
sig for dem: »Paa hvad Maade kan vi bedst hjælpe Masserne?«
Efterhaanden kom de til det Resultat, at den eneste
Maade, hvorpaa de virkelig kunde gøre Nytte var at bosætte
sig iblandt Almuen og leve det samme Liv som den. De
unge Mænd tog til Landsbyerne som Læger, Lærere, Skrivere,
ja endog som Markarbejdere, Smede, Tømrere o. s. v. De
unge Piger tog Lærerinde-Examen, blev Jordmødre eller
Sygeplejersker og bosatte sig ligeledes paa Landet; det var
den fattigste Del af Befolkningen, de ydede deres Hjælp.
De gjorde alt dette uden at have Idealer om social
Omforming eller at nære revolutionære Tanker, men simpelt
hen kun, fordi de ønskede at meddele Masserne nogle af
de Kundskaber, som havde hjulpet til at frigøre dem selv.
Da jeg kom tilbage fra Schweiz, fandt jeg denne
Bevægelse i fuld Gang.
\section{XII.}
Jeg tøvede selvfølgelig ikke med at gøre mine Venner
bekendt med mine Bøger og de Indtryk, jeg havde faaet af
den interntionale Arbejder-Forening. Ved Universitetet
havde jeg saa at sige ingen Venner; jeg var ældre end de
fleste af mine Medstuderende, og i den unge Alder gør nogle
faa Aar stor Forskel; dertil kom, at de dygtigste og bedste
iblandt de Unge efter de nye skærpede Regler for Optagelse
ved Universitetet slet ikke mere fik Adgang dertil, idet de
allerede blev udviste, mens de gik paa Gymnasierne. De
fleste af mine Medstuderende var skikkelige, flittige unge
Mænd, der ikke bekymrede sig om stort andet end om deres Studier.
Kun en eneste af dem var bleven min Ven; det var
Dmitri Kelnitz. Han var født i Syd-Rusland, og kunde til
Trods for sit tyske Navn knapt nok et Ord Tysk, ligesom
hans Udseende snarere bar Præg af Sydlændingen end af
Tyskeren. Han var ualmindelig intelligent, havde læst meget
og tænkt meget over, hvad han læste. Han elskede
Videnskaben og havde den dybeste Respekt for den; men som saa
mange af os, kom han snart til det Resultat, at det vilde
være det samme som at træde over i Philisternes Lejr, hvis
han valgte den videnskabelige Løbebane, og at der var mere
end nok af Arbejde, der i langt højere Grad fordrede hans
Evner og Kræfter. Efter at have studeret ved Universitetet i
to Aar forlod han det og helligede sig nu helt det sociale
Arbejde. Han boede snart her, snart der, jeg betvivler, at
han i det hele taget havde nogen fast Bopæl. Det hændte
ofte, at han kom op til mig og bad om nogle Ark Papir;
naar han havde faaet, hvad han ønskede, satte han sig ned
ved et Hjørne af mit Bord og arbejdede flittigt i et Par
Timer paa en eller anden Oversættelse. Den Smule, han
fortjente paa denne Maade, var mere end tilstrækkelig til
at dække hans beskedne Udgifter. Naar han havde endt
sit Arbejde, skyndte han sig videre; der var altid en eller
anden af Vennerne, der trængte til hans Hjælp, og han
betænkte sig ikke paa at gaa lange Veje, naar det gjaldt om
at gøre noget for andre. Han var, som jeg har sagt, et
ualmindelig begavet Menneske, og i Evropa vilde en Mand
med langt ringere Evne have naaet en høj politisk Stilling;
men Kelnitz nærede ingen saadan Ærgærrighed; for ham
var intet Arbejde for ringe. Dette Træk var imidlertid ikke
egent for ham alene, men var i høj Grad udviklet hos alle,
som i nogle Aar havde levet i de Kredse.
Ikke længe efter min Tilbagekomst opfordrede Kelnitz
mig til at træde ind i en Forening, der iblandt Ungdommen
var kendt som »Tchaykovskys Kreds«. Under det Navn
kom denne Forening til at spille en betydelig Rolle i
Ruslands sociale Udvikling, og under det Navn vil den blive
bevaret i Historien. Jeg kendte allerede Tchaykovsky og
nogle faa af Medlemmerne. Tchaykovsky havde strax ved
vort første Møde vundet mit Hjærte, og vort Venskab har
nu bestaaet uforandret i over syv og tyve Aar.
Tchaykovskys Kreds var fra Begyndelsen af kun en lille
Gruppe unge Mænd og Kvinder, der var traadt sammen
med det Formaal for Øje at lære og at udvide deres
Kundskaber; men med Aarene blev Maalet større. Man begyndte
at virke for gode Bøgers Udbredelse. Lasalle, Berwi og
russiske historiske Værker blev af Medlemmerne fordelte
imellem de Studerende i Byerne. Det varede ikke længe,
førend der i hver By af Betydning i Kejserrigets otte og
tredive Provinser, fandtes en Afdeling, hvis Opgave det
var at uddele Bøger. Følgende Tidens Strøm og opildnet
ved Meddelelserne om Arbejderbevægelsens hurtige
Udvikling i det vestlige Evropa blev Kredsen lidt efter lidt
et Centrum for socialistisk Propaganda iblandt Ungdommen,
og en skøn Dag var Isen brudt imellem Studenterne og
Arbejderne i St. Petersborg og i flere af Provinserne. Saaledes
var Forholdene, da jeg i Foraaret 1872 traadte ind i Foreningen.
Alle hemmelige Selskaber bliver skarpt forfulgte i
Rusland, og en vesteuropæisk Læser venter maaske, at jeg skal
meddele ham, hvilke Forpligtelser jeg maatte gaa ind paa,
og hvilken Ed jeg maatte aflægge for at finde Optagelse. I
saa Tilfælde maa jeg skuffe ham, der var og kunde i Følge
hele Sagens Natur intet være af den Slags; thi os forekom
saadanne Ceremonier kun latterlige, og Kelnitz vilde have
været den første til at haane enhver, der var kommen med
Forslag i den Retning. Foreningen havde ikke engang Love.
Kun de blev optagne som Medlemmer, der var godt
kendte og prøvede igennem adskillige Forhold, og om hvis
Paalidelighed man følte sig fuldt forvisset. Førend det nye
Medlem blev optaget, drøftede man hans Karakter med den
Uforbeholdenhed og Ligefremhed, som karaktiserer Nihilisten,
og den mindste Skygge af Tvivl om vedkommendes Ærlighed
og gode Mening var tilstrækkelig til at nægte ham Adgang.
Tchaykovskys Kreds nærede ingen Ærgærrighed om at imponere
med Antallet af sine Medlemmer og ikke heller om at samle
alle de forskellige Bevægelser, der foregik indenfor
Ungdommen, i sin Haand; den stod i venskabelig Forbindelse
med de fleste af disse Foreninger, men gjorde ikke Forsøg
paa at berøve dem deres Uafhængighed. Den foretrak at
være en Samling inderligt forbundne Venner. Jeg har aldrig
nogensinde truffet saa mange moralsk overlegne Mænd og
Kvinder, som jeg allerede ved det første Møde lærte at kende
i Foreningen, og jeg er endnu stolt af at være bleven modtaget
iblandt dem.
\section{XIII.}
Paa den Tid, jeg fandt Optagelse i Tchaykovskys Kreds,
var Medlemmerne iøvrigt ifærd med at drøfte den Retning,
deres Virksomhed burde tage. Nogle stemte for at vedblive
med den radikale og sociale Propaganda iblandt Ungdommen;
men andre mente, at deres Hovedvirksomhed burde
henlægges iblandt Bønderne og Arbejdsmændene i Byerne.
I alle de Hundreder af Foreninger og Selskaber, som
dengang dannedes i Hovedstaden og i Provinserne, førtes
der lignende Diskussioner, og i de fleste vandt det andet
Program Overhaand over det første.
Hvis den russiske Ungdom kun ad abstrakt Vej var
kommen til Socialismen, vilde den muligvis have følt sig
tilfreds med, at de socialistiske Principper var blevne forklarede,
medens den samtidig havde drevet en eller anden politisk
Agitation. I Europa og Amerika er der mange af
Mellemklassens socialistiske Politikere, der gaar den Vej, men vor
Ungdom er ikke bleven til Socialister igjennem Theorier, men
ved at leve sammen med Arbejderne, ved i deres Kredse
ikke at gøre Forskel paa dit og mit og ved at give Afkald
paa Rigdomme, de havde arvet efter deres egne Forældre.
De har overfor Kapitalen fulgt den Anvisning, som
Tolstoy raader til overfor Krigen, og det er, at Folk i Stedet for
at kritisere den, og samtidig vedblive at bære den
militære Uniform, én for én skulde nægte at være Soldat og
at bære Vaaben. Paa samme Maade nægtede den russiske
Ungdom at drage personlig Fordel af Fædrenes Rigdom.
Saadanne Unge maatte nødvendigvis finde deres Plads iblandt
Folket. Det var ingen organiseret Bevægelse; men en af
disse Masse-Rejsninger, der ganske naturligt finder Sted til
bestemte Tider, som Følge af en vaagnende Samvittighed hos
Menneskene. Og da nu de smaa organiserede Grupper var
dannede med det Formaal at vække Friheds-Ideer i Rusland,
saa blev de nødvendigvis tvungne til at føre deres
Propaganda videre til Bønderne og de store Byers
Arbejderbefolkning. Utallige Skribenter har
søgt at forklare den folkelige
Retning, som Bevægelsen antog, som noget, der var paaført
den udefra, og med en vis Forkærlighed hentydede man til
»fremmede Agitatorer«. Sandt nok havde den internationale
Arbejder-Forening en stærkt inspirerende Indflydelse paa
os, og vor Ungdom lyttede med Begeistring til Bakunius
vældige Røst. Men Bevægelsen »V narod« (til Folket!) havde
en dybere Grund og begyndte længe før, fremmede
Agitatorer havde talt til den russiske Ungdom, ja endog før den
internationale Arbejder-Forening blev dannet. Den levede
allerede i 1866 i de Karakozoff’ske Kredse; Turgeniew saa’
den komme og hentydede allerede 1856 til den. Jeg gjorde,
hvad jeg formaaede for at fremme denne Bevægelse indenfor
Tchaykovskys Kreds; men jeg arbejdede kun med Strømmen,
som var langt stærkere end den enkeltes Kraft.
Vi talte selvfølgelig ofte om, hvor nødvendigt det var at
faa en Agitation i Gang imod vort uindskrænkede
Regeringssystem. Vi saa’ allerede nu, at en Mængde af Bønderne gik
deres uundgaaelige og fuldstændige Ruin i Møde, ikke alene
fordi de maatte betale de vanvittige Afgifter, men nok saa
meget, fordi de i deres Angst for ikke at kunne betale, solgte
aldeles meningsløst væk af deres Kvæg. Hvad vi dengang
forudsaa, er nu sket i langt større Udstrækning, end vi
formodede. Vi vidste, og fik daglig flere og flere Beviser for, at
Landet i alle Retninger blev plyndret og flaaet af
Embedsstanden. Vi oplevede til Stadighed, at vore Meningsfæller fik
natlige Besøg af Politiet, forsvandt i Fængslerne og senere
blev forviste til usselige Landsbyer i de fjærnest liggende
Dele af Rusland. Intet Under, at vi under de Forhold følte
Kampen imod den frygtelige Overmagt som en Nødvendighed.
Hele den unge Generation blev gennemgaaende behandlet
som »mistænkelig« og stempledes af Katkoff som »en Fjende
af Regeringen«. Naar en ung Pige gik med kort afklippet
Haar og blaa Briller, og en ung Mand om Vinteren gik med
et skotsk Plaid i Stedet for Overfrakke, blev dette taget
for et Tegn paa »politisk Upaalidelighed«. Hvis en Student
hyppigt fik Besøg af andre Studerende, blev hans Bolig med
kortere eller længere Mellemrum undersøgt af
Regerings-Politiet. Og hvis en ung Mand blot i mindste Maade mistænktes
for at høre til de Upaalidelige, var det nok til at lade ham
arrestere eller sende i Forvisning til en fjærn Provins i
Ural »paa ubestemt Tid«, som der sagdes. Selv dengang
Tchaykovskys Kreds ikke gjorde andet end at uddele Bøger,
som alle var tilladt af Censuren, blev Tchaykovsky to Gange
arresteret for en Tid af fire eller sex Maaneder, og da man
endelig løslod ham af absolut Mangel paa Bevismateriale,
blev der sagt ham, at næste Gang han blev arresteret, vilde
han strax blive sendt til Sibirien. Det var i Virkeligheden
Kejser Alexander den Andens Yndlingsdrøm at grunde en By
et Steds ude i Stepperne, hvortil alle mistænkelige unge
Mænd og Kvinder skulde sendes, og som Dag og Nat skulde
bevogtes af Kosak-Patrouiller. Og naar han ikke udførte
denne Drøm i Virkeligheden, var det ene og alene Angsten
for den Fare, en saadan By en skøn Dag kunde blive til.
Strax efter at Loven om Selvstyre for enkelte russiske
Provinsers vedkommende var bleven kundgjort, gjorde
Regeringen alt, hvad der stod i dens Magt for at beskære Loven
og gøre den til en ren tom Ordlyd. Ethvert Forsøg fra
Kommunens Side paa at tage Initiativet til Forbedringer, det
være sig indenfor Skolerne, Agerbruget eller Hygiejnen, blev
af Regeringen mødt med Mistro, ja ligefrem Had og af
Katkoffs Moskower-Avis stemplet som Separatisme og som Oprør
imod Enevælden.
Hvis nogen vilde skrive den sandfærdige Beretning om
Lærerseminariet i Tver f. Ex. eller et andet lignende
Foretagende i en Land-Kommune fra de Aar, vilde ingen
Vest-Europæer og især ingen Amerikaner tro, hvad han læste. I
flere Kommuner blev de fornemste Medlemmer af
Kommuneraadet afsatte og fik Befaling til at drage bort fra Provinsen
og deres Ejendomme, kun fordi de havde dristet sig til i
den mest loyale Form at indsende et Andragende til Czaren
med Bøn om Rettigheder, som i Virkeligheden tilkom
Kommunen i Følge Loven. De mindre fornemme Medlemmer af
Provinsstyrelsen, som Lærere, Læger, o. s. v. fik uden videre
Ceremonier en kategorisk Befaling fra den almægtige og
frygtede Tredje Afdeling om inden fire og tyve Timer at
være ude af Kommunen. Det er ikke længer siden end
forrige Aar, at en Dame, der er gift med en rig Godsejer,
som er Medlem af Kommuneraadet, og som interesserer sig
meget for Undervisningsvæsenet inviterede otte Skolelærere
til et Selskab i Anledning af hendes Fødselsdag. Dagen efter
fik hun Besøg af Stedets Politi-Embedsmand, der opfordrede
hende til at sige ham Navnene paa de otte Lærere, for at han
kunde bringe Oplysningerne videre til Politi-Myndighederne.
Damen nægtede bestemt at opgive Navnene. »Nuvel, jeg skal
nok selv vide at skaffe mig de fornødne Oplysninger!« svarede
Politiofficeren, »og derefter gøre min Rapport. Lærere maa
ikke komme sammen, og det er min Pligt at melde Sagen!«
I dette Tilfælde beskyttede Damens højtstaaende Stilling
Lærerne imod større Ubehageligheder; men hvis disse otte
Mænd var mødtes i en af deres egne Boliger, vilde i hvert
Fald Halvdelen af dem have faaet deres Afsked, og hvis der
under Politiets Razzia var undsluppet en af dem et hæftigt
Ord, vilde vedkommende strax være bleven sendt til Ural.
Se, det er, hvad der hænder nu til Dags; men dengang var
Forholdene endnu langt værre.
Da jeg arvede Tambow-Godset efter min Fader, tænkte
jeg en Tidlang alvorligt paa at bosætte mig der og arbejde
flittigt paa at forbedre de lokale Forhold; nogle af Bønderne
og de fattigste iblandt Præsterne opfordrede mig dertil. En
Dag, da flere af dem var hos mig, gjorde jeg dem følgende
Spørgsmaal: »Hvis jeg nu vilde oprette en Skole eller en
Forsøgs-Avlsgaard eller et andet Foretagende til det fælles
bedste og samtidig optraadte som Talsmand for den Bonde,
man for nylig har tilføjet saa stor Uret – tror I saa, at
Autoriteterne vilde give mig Handlefrihed?« »Aldrig!« svarede
de alle som med en Mund. Nogle Dage senere kom en
gammel graahaaret Præst til mig sammen med to af de mest
indflydelsesrige Prædikanter iblandt Dissenterne og sagde:
»Tal med disse to Mænd. Hvis De kan, saa gaa med dem
omkring til Bønderne og tal til dem med Biblen i Haanden
– De véd selv, hvad det er, De skal prædike. Intet Politi
i Verden vil finde Dem, naar ikke de forraader Dem. Jeg
er en gammel erfaren Mand, og jeg forsikrer Dem for, at det
er det eneste, De kan gøre!« Jeg svarede rentud, at jeg ikke
følte mig kaldet til at spille en Wiclefs Rolle. Men den
gamle Præst havde Ret, og en Bevægelse i Lighed med den
Lollard’ske er nu i hurtig Udvikling iblandt de russiske
Bønder. De Grusomheder, som de fredelskende Dukhoborzer
og Bonde-Dissenterne i 1898 var udsatte for – man stjal
Børnene for at sætte dem i orthodoxe Munkeklostre – vil
kun bevirke, at Bevægelsen voxer sig stærkere.
Spørgsmaalet om en Agitation til Fordel for en
konstitutionel Forfatning vendte stadig tilbage i vore Diskussioner,
men uden at føre til noget Resultat. De velhavende Klassers
Ligegyldighed var haabløs, og Forbitrelsen iblandt den
forfulgte Ungdom havde endnu ikke naaet det Højdepunkt, som
sex Aar senere endte med Terroristernes Kamp under
Exekutivkommitéen. Og det er en af de mest tragiske Ironier
i Historien, at mens Kejser Alexander i sin blinde Frygt og
Vrede sendte Hundreder af Unge til strængt Arbejde i
Sibirien eller til at dø en langsom Død i Landflygtighed, var det
netop denne selv samme Ungdom, der værnede om hans Liv
i Aarene mellem 1871 og 78. At forhindre en Gentagelse af
Karakozoffs Attentat paa Kejseren var noget af det,
Socialisterne ivrigst tilstræbte. Paa den Tid lød deres Program
saaledes: »Sørg for at rejse en stor socialistisk
Massebevægelse iblandt Bønderne og Arbejderne, men lad Czaren og
hans Raadgivere være i Fred. Hvis en saadan Bevægelse
først kommer i Gang, hvis Bønderne slutter sig til Arbejderne
for at fordre Jorden for sig selv og de ublu
Indløsningssummer ophævede, saa vil den kejserlige Regering først og
fremmest søge Hjælp hos de velhavende og besiddende
Klasser og sammenkalde et Parlament – akkurat som
Bondeopstanden i 1789 tvang Kongemagten til at sammenkalde
Nationalforsamlingen!«
Der var vel nok enkelte Mænd og mindre Grupper iblandt
dem, der stadig kom tilbage til den Idé, at man burde følge
Karakozoffs Exempel – Alexander den Andens Regering blev
bestandig mere fortvivlende reaktionær, og man nærede et
svagt Haab om, at Tronarvingen var liberal anlagt – det
er et Haab, der næres til alle Tronarvinger – men de
organiserede Kredse modsatte sig det paa det bestemteste og
bønfaldt deres Kammerater om ikke paa nogen Maade at gribe
til denne Udvej. Jeg kan her passende meddele følgende
Kendsgærning, som ikke før er kommen til Offentlighedens
Kundskab. Fra Syd-Rusland kom der paa den Tid en ung
Mand til St. Petersborg i den bestemte Hensigt at myrde
Czaren; nogle Medlemmer af Tchaykovskys Kreds fik Nys
derom og brugte al deres Veltalenhed og alle deres
Argumenter for at faa ham bort fra sin Plan; men da han ikke lod
sig overbevise, erklærede de, at de paa enhver Maade vilde
søge at hindre ham i Udførelsen af hans Ugærning, og tabte
ham ikke et Øjeblik af Syne. Vinter-Paladset var dengang
ikke synderligt strængt bevogtet, og det var saaledes i
Virkeligheden de Unge, der frelste Czarens Liv. En saadan Uvilje
havde man dengang imod at bryde Freden, og det var først,
da deres Lidelsesbæger var fuldt, at de begyndte Krigen.
\section{XIV.}
De to Aar, jeg arbejdede i Tchaykovskys Kreds, før min
Arrestation, fik afgørende Betydning for hele min fremtidige
Udvikling. Det var et rigt Liv, levet under Højtryk, stadig med
hver Nerve spændt og store Fordringer til det bedste i mig
selv. Jeg følte mig som indenfor en stor Familie, hvis
enkelte Medlemmer var nøje sammenknyttede ved én stor
fælles Opgave, og jeg kan ikke huske, at der nogensinde,
blot rent forbigaaende, har været Uoverensstemmelser
indenfor Kredsen. Og de, som blot kender lidt til politiske
Bevægelser, vil forstaa, af hvilken Betydning dette var.
Førend jeg for bestandig forlod min videnskabelige
Karriere, ansaa jeg det for min Pligt at fuldende min
Beretning om Finlands-Rejsen til det geographiske Selskab
og endnu nogle andre Smaa-Arbejder, jeg havde for samme
Selskab; og mine nye Venner var ivrige i at bestyrke mig i
denne Opfattelse. Selvfølgelig tog jeg saa fat af al Kraft paa
at fuldende mine geologiske og geographiske Arbejder; samtidig
forsømte jeg imidlertid ikke et eneste af de mange Møder, vor
Kreds holdt. Disse plejede at finde Sted i en af St.
Petersborgs Forstæder i et lille Hus, hvor Sophie Perovskaya
boede under et paataget Navn og med sit Pas lydende paa,
at hun var Enke efter en Haandværker. Sophie Perovskaya
var født i en fornem aristokratisk Slægt, og hendes Fader
havde en Tid været General-Guvernør i St. Petersborg; men
med Moderens Samtykke havde hun forladt Hjemmet for at
tage til en Højskole, og sammen med de tre Søstre Korniloff
– Døtre af en rig Købmand – grundede hun saa den lille
Kreds, som senere blev vor. Hvem, der nu saa hende i den
tarvelige Bomuldskjole og med et Tørklæde knyttet omkring
Hovedet, naar hun med sine to Spande hentede Vand fra
Nevaen, vilde ikke have genkendt den unge elegante Dame,
der endnu for faa Aar siden spillede en Rolle i Hovedstadens
fornemste Kredse. Hun var alles Yndling og fik et venligt
Smil af hver enkelt, der traadte ind, selv naar hun, der
satte en Ære i at holde sit Hjem propert, modtog ham med
en Bebrejdelse, fordi han kom ind uden at have aftørret
sine store smudsige Støvler tilstrækkeligt. Hendes moralske
Grundsætninger var nærmest rigoristiske; men hun hørte
ikke til dem, der optraadte som Dydsprædikant. Naar hun
var utilfreds med en eller anden, saa’ hun paa ham med et
strængt Blik; men i dette Blik laa desuagtet hele hendes
aabne, ædle Sindelag, der havde Forstaaelse for alt
menneskeligt. Kun paa ét Punkt var hun ubarmhjærtig. »Sin
Kones Mand!« sagde hun engang om et af Medlemmerne, og
den foragtelige Tone, hvori hun sagde disse Ord, har for
bestandig præget sig i min Hukommelse.
Sophie Perovskaya var Godheden selv, men samtidig en
Oprører af det stærkeste Staal. Hun behøvede ikke at
udsmykke Arbejderne med indbildte Dyder for at holde af dem
og arbejde for dem, hun tog dem, som de var, og sagde en
Gang til mig: »Det er et stort Arbejde, vi har begyndt. To
Generationer vil maaske bukke under for Sagen; men det
maa gøres alligevel.« Ingen af Kvinderne i vor Kreds vilde
have ladet sig skræmme tilbage af Døden paa Skafottet;
men paa den Tid af vor Virksomhed tænkte ingen af dem
endnu paa en saadan Skæbne.
Det Brev, som Sophie Perovskaya skrev til sin Moder
nogle Timer før hun besteg Skafottet, er det smukkeste
Vidnesbyrd om denne heroiske, ædle Kvindesjæl.
Følgende lille Tildragelse vil vise, hvorledes de andre
Kvinder i Kredsen var. En Aften sent, det var allerede over
Midnat, skulde en af Vennerne og jeg bringe en vigtig
Meddelelse til Varvara B. Vi traf hende siddende ved sit
Skrivebord ifærd med at kopiere et Program for Kredsen.
Pludselig fik jeg et af disse taabelige Indfald, som Mænd undertiden
finder morsomme – jeg vilde sætte hende paa Prøve!
»Varvara!« sagde jeg, »vi kommer for at hente Dem; vi vil gøre
et meget dristigt Forsøg paa at befri vore Venner fra
Fæstningen.« Hun gjorde ikke et eneste Spørgsmaal, lagde rolig
Pennen væk. rejste sig og sagde: »Saa lad os gaa strax!«
Jeg følte øjeblikkelig, hvor dumt jeg havde baaret mig ad,
og maatte tilstaa hende min Taabelighed. Hun lod sig falde
ned i Stolen med Taarer i Øjnene og sagde bedrøvet: »Det
var altsaa kun en Spøg. Hvorfor spøger De med saadanne Ting?«
En anden af Kredsens Yndlinge var Serghei Kravchinsky,
der senere under Navn af Stepniak blev saa godt kendt baade
i England og i De forenede Stater. Vi kaldte ham ofte for
»Barnet«; thi han var saa rørende ligegyldig for sin egen
Persons Sikkerhed; dette skyldtes imidlertid kun udelukkende
Mangel paa Frygt, en Egenskab, der ofte er den bedste
Politik for den, der bliver forfulgt af Politiet. Jeg husker, at
vi engang ved et af vore Møder alvorligt bebrejdede ham
hans Uforsigtighed; han var som altid kommen for sent og
fortalte, at han havde løbet i fuld Karriere hele Vejen, der
førte igennem Byens Hovedgader – og det uagtet, han var
iført den mistænkelige Bondedragt: Faareskindspels og store
Støvler! Derimod var han utrolig forsigtig, naar det gjaldt
om ikke at udsætte andre for Fare.
Det var Stanleys Bog: »Hvorledes jeg fandt Livingstone«,
der førte mig nærmere sammen med Stepniak. En Aften
efter et af Møderne, der havde varet til Klokken tolv, traadte
en af Søstrene Korniloff ind i Værelset, ligesom vi alle vilde
bryde op, og spurgte, idet hun holdt en Bog op foran sig,
om nogen af os kunde paatage sig at oversætte sexten trykte
Sider til Klokken otte om Morgenen. Jeg tog Bogen, saa’
paa den og svarede, at hvis en eller anden vilde hjælpe mig,
saa skulde Arbejdet nok være færdigt i rette Tid. Serghei
var den, der tilbød at hjælpe, og omtrent Klokken fire var
Arbejdet gjort. Vi læste gensidig vore Oversættelser højt for
hinanden, mens den anden fulgte Texten i den engelske
Original. Derefter tømte vi i Forening et Fad Grød, som man
havde stillet hen til os og gik saa sammen ud paa Gaden
til vore respektive Hjem. Efter den Nat var vi Venner.
Jeg har altid haft Forkærlighed for Mennesker, der
kan arbejde meget og godt. Den hurtige, dygtige Maade,
hvorpaa Serghei hin Nat oversatte, vandt ham strax for mig,
men da jeg senere lærte ham nøjere at kende, kom jeg
ligefrem til at elske ham. Han var saa ungdommelig energisk,
saa overlegen intelligent, saa modig og sanddru og dog saa
umaadelig beskeden i hele sin Fremtræden. Han havde læst
og tænkt meget, og det lod til, at vi havde de samme
Anskuelser om det revolutionære ved den Kamp, vi havde
begyndt; han var ti Aar yngre end jeg og havde maaske ikke
en slet saa udpræget Følelse af, hvor haard den kommende
Strid vilde blive.
Stepniak opholdt sig engang i længere Tid i Kasan, og
jeg var den, der skulde føre Korrespondancen med ham.
Han hadede at skrive med Cifre, hvorfor jeg foreslog en
anden Maade, som ofte er bleven brugt i Sammensværgelser.
Man skriver et Brev om alle mulige dagligdags Ting, og i
dette Brev er det f. Ex. hvert femte Ord, der har nogen
Betydning. Lad os sige, at man skriver: »Tilgiv mit kortfattede
Brev, kom iaften og besøg mig, imorgen skal jeg nødvendigt
rejse til P, min stakkels Broder Nicolaj skal opereres!« Naar
man læser hvert femte Ord, staar der: »kom imorgen til Nicolaj!«
Vi maatte ofte skrive sex eller syv Sider for at faa det
nødvendige meddelt og havde vor Nød med at finde paa
Fyldekalken og faa den anbragt, saa at Ordene passede.
Stepniak førte aldrig Korrespondancen paa anden Maade, og
hans Breve var ofte fulde af de mest dramatiske Skildringer;
han sagde senere til mig, at denne Korrespondance havde
bidraget til at udvikle hans litterære Talent. Naar et
Menneske virkelig er i Besiddelse af et Talent, kan alt bidrage
til at udvikle det.
I 1874 var jeg nogle Maaneder af Vinteren i Moskow
og boede i et af de Huse, hvor jeg som Barn havde haft
mit Hjem. En Morgen meddelte man mig, at der var en
Bonde, der ønskede at tale med mig. Det var Stepniak, der
netop var undsluppen fra Tver. Sammen med en
forhenværende Officer Rogaehoff, der ligesom han var en
ualmindelig kraftig Natur, rejste han omkring paa Landet som
Savskærer. Det var strængt Arbejde, især for uøvede Hænder;
men de holdt begge af det, og ingen skulde i disse to
Arbejdsmænd have formodet to forklædte Officerer. De havde
omtrent i fjorten Dage vandret omkring i denne Forklædning
og gjort ihærdig Propaganda iblandt Bønderne uden at vække
Mistanke. Stepniak, der næsten kunde Biblen udenad,
optraadte undertiden som religiøs Prædikant og søgte ved Citater
af Biblen at bevise sine Tilhørere, at det var deres Pligt at
rejse en Revolution. Bønderne lyttede til disse to Mænd
som til virkelige Apostle og førte dem fra det ene Hus til
det andet uden nogensinde at ville modtage Vederlag for Kost
og Husly. Men efterhaanden voxede deres Ry og frembragte
Uro i flere Landsbyer. Bønderne begyndte at hviske til
hverandre om »de hellige Mænd«, og talte mere højlydt
end ellers om, at Jorden burde tages fra Godsejerne, som fik
Pensioner af Czaren; ja de yngre iblandt dem begyndte
endog at blive dristige overfor Politiofficererne og sagde
udfordrende: »Vent bare, vor Tur kommer ogsaa nok, Jeres
Regimente er snart forbi!« Paa denne Maade naaede Rygtet
om de to Savskærere til Politiets Kundskab, og de blev
arresterede. Efter højere Ordre skulde de nogen Tid efter
føres til den nærmeste Domstol, der fandtes i en By nogle
Mile borte. Paa denne Vandring eskorteredes de af en Vagt
af Bønder og kom under Vejs til en Landsby, hvor der
fejredes en større Festlighed. Beboerne opfordrede baade
Eskorten og Fangerne til at drikke, og de tilbragte omtrent
hele Dagen i Landsbyen. »Til alt Held gav de os Øllet af
store Trækrus, som blev rakte rundt,« fortalte Stepniak. »Jeg
satte Kruset for Munden og lod, som jeg drak; ingen kunde
kontrollere, om jeg drak eller ikke.« Henad Aften var
selvfølgelig hele Eskorten drukken, og da man frygtede for at
vise sig for Dommerne i den Tilstand, besluttede man at
overnatte i Landsbyen. Stepniak havde hele Dagen talt til
Folkene og vundet deres Sympathi, de fleste af dem fandt,
at det var Synd, at saadan en rar Mand skulde puttes i
Fængsel. Om Aftenen, da man begav sig til Ro, kom en af
de yngre Bønder hen og hviskede til ham: »Jeg skal nu ud
for at lukke Porten, men jeg laaser den ikke!« Stepniak
og hans Kammerat forstod Vinket, og saa snart alle var
faldne i Søvn, listede de sig ud. Allerede Klokken fem om
Morgenen havde de naaet en lille Jærnbanestation, der laa fire
Mil derfra og tog med det først afgaaende Tog til Moskow.
Stepniak blev i Moskov, og senere, da vi alle var arresterede,
blev Kredsen der under hans Førelse Bevægelsens Hovedcentrum.
Flere af Propagandisterne havde i forskellige
Egenskaber nedsat sig rundt om i Byerne og ude paa Landet.
De grundlagde mindre Avlsgaarde, Grovsmede-Værksteder eller
lignende Anstalter og søgte paa den Maade at komme i
nærmere Berøring med Almuen. Ja, i Moskow gik nogle unge
Piger endog saa vidt, at de tog Arbejde i Fabrikkerne, hvor
de arbejdede deres fjorten indtil sexten Timer i Døgnet og
levede i Arbejderboligerne under samme elendige Forhold
som de øvrige Fabrikpiger, og det uagtet alle disse Kvinder
var af rige Familier og havde studeret ved Universitetet i
Zürich. Det var i Sandhed en stor Bevægelse; endnu i dens
Vorden tog henved tre Tusinde Personer aktiv Del i den,
men Antallet af dem, der understøttede den og sympathiserede
med den, var mindst dobbelt saa stort. Med over Halvdelen
af denne stod vor Petersborger-Kreds i regelmæssig
Korrespondance – selvfølgelig altid i Cifre.
Den Litteratur, som under den taabelige Censur kunde
se Dagens Lys i Rusland, blev snart altfor utilstrækkelig for
vort Behov, og vi anlagde et eget Bogtrykkeri i Udlandet.
Der skulde til Stadighed skrives Broschurer, Artikler o. s. v.,
og den litterære Kommission havde nok at gøre. Stepniak
skrev nogle Broschurer om Socialismen i romantisk Form,
som vakte megen Opsigt. Bøger og Flyveskrifter blev i
tusindevis smuglede ind over Grænsen til de bestemte
Oplagssteder og derfra sendte til de lokale Stationer, som atter
fordelte dem iblandt Bønderne og Arbejderne. Alt dette fordrede
en stor Organisation med mange Rejser og en vidtløftig
Korrespondance, der førtes efter et meget indviklet
Ciffer-System; det var os særlig magtpaaliggende at skjule vore
Hjælpere og vore Bog-Oplag for Politiet.
Ved vore Møder herskede der altid en ligefrem og
hjærtelig Stemning; Formænd og lignende Formaliteter kendte
vi intet til og klarede os helt godt foruden dem, uagtet
Debatten til Tider kunde være varm nok, især naar det gjaldt
Program-Spørgsmaal. Alle var besjælede af et inderligt og
alvorligt Ønske om at komme over Vanskelighederne paa
den bedste og hurtigste Maade, og ethvert Forsøg paa med
sin Tale at opnaa theatralsk Effekt, blev mødt med Latter.
Den enkelte, der begyndte derpaa, blev hurtigt bragt til at
slaa over i en fornuftigere Tone. Ofte indtog vi vore
Maaltider under Møderne, de bestod for det meste af Rugbrød
med Agurker, en Bid Ost og en utallig Mængde Kopper tynd
Te. Denne Tarvelighed skyldtes ikke vore økonomiske
Forhold; tværtimod, vor Pengekasse var vel forsynet, men vi
kunde aldrig faa nok til de stadig voxende Udgifter:
Bogtrykkeriet, Transport af Bøger og nye Foretagender, der
skulde grundes, for ikke at tale om, hvad det kostede at
beskytte og skjule de enkelte Venner, som Politiet særlig
havde Kig paa.
Det varede ikke længe, førend vor Kreds havde vundet
stor Udbredelse blandt Hovedstadens Arbejderbefolkning.
Serdukoff, en ung Mand med en udmærket Opdragelse, havde
mange Venner iblandt Ingeniørerne, hvoraf de fleste var
ansatte ved et af Statens Gevær-Fabrikker, han dannede en lille
Forening, der kom sammen for at læse og diskutere. I St.
Petersborg bliver Ingeniørerne ret godt lønnede, og de, som
ikke var gifte, var økonomisk meget velstillede. De lærte
snart hele den moderne radikale og socialistiske Litteratur
at kende og afveg i deres Anskuelser kun meget lidt fra
Studenterne. Kelnitz, Stepniak og jeg gav ofte Møde ved
deres Forsamlinger og haabede, at disse unge Mænd
efterhaanden vilde udvikle sig til at blive Propagandister. Men
dette Haab glippede foreløbigt; thi de syntes at have en vis
Foragt for Fabrikkernes store Arbejdermasse og følte ingen
Trang til at gøre sig til Martyrer for Socialismen. Først
efter at de havde været arresterede og var blevne holdt flere
Aar i Fængsel, fordi de havde vovet at tænke socialistisk,
blev Størsteparten af dem ivrige politiske Propagandister.
Det var særlig Væverne og Arbejderne i Bomulds
Fabrikkerne, der vakte min Sympathi. Der findes i St.
Petersborg mange Tusinder af dem; om Vinteren arbejder de i
Byen, og i de tre Sommermaaneder rejser de igen til deres
Hjemstavn paa Landet for at dyrke Jorden. Halvt Bønder og
halvt By-Arbejdere har de i Regelen bevaret den russiske
Almuesmands Frihedssind – vor Lære vandt hurtig
Udbredelse imellem dem. De fleste af dem levede i smaa
Flokke paa ti til tolv sammen i et fælles Værelse med fælles
Maaltider, idet hver enkelt betalte sin Del af Udgifterne.
Det var disse smaa Kolonier vi besøgte, og Væverne bragte
os atter i Berøring med andre Arbejder-Kolonier, Murere,
Tømrere o. s. v. Desforuden havde vi i de forskellige Dele
af Byen smaa Boliger, hvor vi hver Aften underviste Hold
paa henved et Dusin Arbejdere ad Gangen i Læsning og
Skrivning. Fra Tid til anden rejste nogle af os til de
Landsbyer, hvorfra vore Arbejdere kom, og drev der flere Uger
næsten aabenlys Propaganda iblandt Befolkningen.
Selvfølgelig maatte enhver, der foretog disse Udflugter, være
klædt som Bonde. Afstanden mellem den dannede Mand og
Bonden er i Rusland saa stor, at hvis en af os i vor egen
almindelige Dragt var kommen ud paa Landet og havde
omgaaedes Bønderne, vilde han strax have vakt Politiets
Opmærksomhed. Det var dog ikke alene paa Landet, vi maatte
forklæde os, men ogsaa inde i Byerne, naar vi færdedes
iblandt Arbejderne.
Hvor ofte har jeg ikke efter et Middagsselskab i et
fornemt Hus, ja endog i Vinter-Paladset, hvor jeg ofte besøgte
en Ven, skyndt mig til en eller anden Meningsfælles beskedne
Bolig i en af Forstæderne og ombyttet min elegante Dragt
med en Bomuldsbluse og en Faareskindspels, for saaledes
udstyret at begive mig til et af vore Arbejdermøder.
Jeg tilbragte mine lykkeligste Timer iblandt Arbejderne,
og Nyaarsdag 1874, den sidste jeg tilbragte i Frihed og paa
russisk Grund, staar især levende for min Erindring. Jeg
havde Aftenen forud været i et udvalgt og fornemt Selskab,
mange ophøjede Ord faldt den Nat om Borgernes Pligter,
Landets Velfærd o. s. v.; men under alle disse store
Talemaader lød stadig det samme Spørgsmaal igennem: Hvorledes
kan jeg bedst bevare min egen personlige Existens og mit
Velvære? Desuagtet var der ikke én, der havde Mod til
aabent og ærligt at sige: »Jeg er rede til at gøre alt for
Fædrelandet, naar det blot ikke skader min egen Stilling.«
Det var Sophismer, intet andet end Sophismer, og jeg
vendte hjem med en Følelse af dyb Sorg. Næste Dag gik
jeg sammen med en Ven, der havde lovet at indføre mig, til
et Vævermøde, der fandt Sted i et mørkt, underjordisk
Værelse; jeg var klædt i Faareskind som de øvrige. Jeg blev
forestillet som Hr. Borodin, en Ven, der havde været i
Udlandet og lovet at fortælle noget om Forholdene dér. Jeg fortalte
om den store Arbejderbevægelse i Vest-Europa, om dens
Kampe og dens Haab. Forsamlingen, der mest bestod af
midaldrende Mænd, lyttede opmærksomt til mine Ord og
udspurgte mig om de mindste Enkeltheder ved den internationale
Bevægelse, samt om hvad der kunde gøres for Sagen her i
Rusland. Jeg har aldrig selv undervurderet de Farer, vor
Agitation er udsat for, og jeg skjulte dem ikke heller nu for
mine Tilhørere. »Vi bliver rimeligvis en Dag alle sendt til
Sibirien, og I, i hvert Fald de fleste af Jer, bliver holdt
fængslede i mange Maaneder, fordi I har hørt paa os, mens
vi talte!« Men disse mørke Udsigter lod ikke til at skræmme
dem, og da virkelig nogen Tid efter flere af dem blev
arresterede, opførte de sig næsten alle som brave Mænd, idet
de ikke lod sig tvinge til at forraade nogen af os.
\section{XV.}
I de to Aar, hvorom jeg nu fortæller, blev der foretaget en
Mængde Arrestationer baade i St. Petersborg og i Provinserne.
Der forløb ikke en Maaned, uden at vi mistede nogle af
Vennerne eller hørte, at Medlemmer af Provinsafdelingerne var
forsvundne. Henimod Slutningen af 1873 blev Arrestationerne
endnu hyppigere. I November blev en af vore
Hovedstationer i St. Petersborg gennemsøgt af Politiet. Sophie
Perovskaya og tre andre Venner blev arresterede, og vi maatte helt
opgive vort Samkvem med Arbejderne i det Distrikt. Vi
grundede en ny Afdeling endnu længere ude i en af
Forstæderne, men maatte ogsaa forlade den. Politiet var blevet
aarvaagent, og saa snart en Student viste sig i
Arbejderkvartererne, lagde man strax Mærke til ham; forklædte
Spioner færdedes imellem Arbejderne selv og iagttog dem.
Kelnitz, Stepniak og jeg, der i vore Faareskinds-Pelse og med
de mest troskyldige Miner af Verden vedblev at komme i de
berygtede Kvarterer, var nogle af de faa, der endnu gik
ubemærkede omkring. Men baade Kelnitz og Stepniak, hvis
Navne var vidt og bredt kendte iblandt Arbejderne, blev
ivrigt søgte af Politiet, og hvis de tilfældigvis var blevne
opdagede ved en natlig Razzia hos en af Vennerne, vilde de
strax være blevne arresterede. I lang Tid maatte Kelnitz
saaledes hver Dag jage omkring for at finde sig et nyt
Nattelogis, og ofte hændte det, at han, naar han Klokken ti om
Aftenen kom til en Ven med Anmodning om at maatte blive
der, fik det Svar: »Det er umuligt, Politiet passer paa mig.
– Det er bedre, Du forsøger hos N.!« »Jeg kommer netop
fra ham, og han siger, Spionerne sværmer som Fluer i hans
Nabolag!« og paa den Maade kunde han blive ved den
halve Nat.
I Januar 1874 blev en anden af vore Hovedstationer –
den vigtigste Afdeling for vor Propaganda iblandt Væverne –
opdaget og ødelagt. Flere af vore dygtigste Propagandister
forsvandt bag den hemmelighedsfulde Tredje Afdelings
Fængselsporte. Vor Kreds blev stadig mindre og større Møder
næsten en Umulighed; vi gjorde vort bedste for at danne
nye Kredse af unge Mænd, der kunde fortsætte Arbejdet i
Tilfælde af, at vi blev arresterede. Tchaykowsky var i en
af de sydlige Provinser, og vi maatte ligefrem med Magt
tvinge Stepniak og Kelnitz til at forlade St. Petersborg. Kun
fem eller sex af os blev tilbage. Det var min Hensigt, saa
snart jeg havde afleveret min Beretning til det geografiske
Selskab, at rejse til det sydvestlige Rusland og der grunde
en Slags Land-Liga i Lighed med den, der i Slutningen af
Halvfjerdserne var saa mægtig i Irland.
Efter to Maaneders delvis Ro blev midt i Marts næsten
alle Ingeniørerne arresterede og sammen med dem en
forhenværende Student, Nizovkin, som desværre havde deres
Fortrolighed; vi var overbevist om at han vilde forsøge at
redde sig selv ved at fortælle alt, hvad han vidste om os.
Han kendte baade Stepniak, Kelnitz, Serdukoff og mig. Nogle
Dage senere blev to Vævere arresterede – det var to højst
upaalidelige Fyre, som endog havde narret deres Kammerater
Penge fra, og de kendte mig under Navnet Borodin.
De to vilde uden Tvivl øjeblikkelig henlede Politiets
Opmærksomhed paa mig – Manden, der var klædt som en
Bonde og talte ved Vævernes Møder. Inden der var gaaet
en Uge, var alle Medlemmer af vor Kreds med Undtagelse
af Serdukoff og mig arresterede.
Der var intet andet at gøre end at flygte fra St.
Petersborg; men det var just det, vi ikke vilde. Hele det uhyre
Maskineri, som vi i Løbet af de to sidste Aar med saa
megen Møje havde faaet sat i Gang, lededes fra St. Petersborg;
hvorledes skulde vi kunne forlade dette Hovedcentrum uden
i hvert Fald først at have fundet Mænd, som kunde tage
Arbejdet op efter os? Vi optog to nye Medlemmer i Kredsen
og mødtes hver Aften med dem i forskellige Dele af Byen.
Da vi aldrig turde have Adresser eller Navne opskrevne,
maatte vi lære dem alt dette udenad, kun vore
Smugler-Adresser opbevaredes i Cifferskrift paa et sikkert Sted. Med
Ruslands Kort foran os, viste vi dem, hvor Afdelingerne
fandtes rundt om i Landet, og hvor vore utallige
Smuglerstationer var. Vi forestillede dem ogsaa for de enkelte
der symphatiserede med vor Sag, og som ikke endnu var
blevne arresterede.
Serdukoff havde forladt sit Logis; men da han ikke
havde noget Pas, skjulte han sig hos Venner. Jeg burde
have gjort det samme, men blev forhindret deri ved et
mærkeligt Sammentræf. Jeg havde netop fuldendt min
Beretning om Glacial-Formationerne i Finland og Rusland og
skulde læse den op ved et Møde i Geografisk Selskab.
Indbydelserne var allerede udgaaede, da vi fik Anmodning fra
de to geologiske Selskaber om at udsætte vort Møde, fordi de
netop den Aften havde berammet et Fællesmøde og flere af
Medlemmerne gærne vilde være til Stede ved min
Forelæsning. Det var saaledes umuligt for mig at komme bort strax.
Jeg lagde Mærke til, at der i den sidste Tid omkring
det Hus, hvori jeg boede, færdedes en Del Mennesker, jeg
aldrig før havde set, og jeg fik ofte Besøg i de mest uventede
Anledninger, en vilde f. Ex, købe en Skov paa mit
Tambov-Gods – der ligger midt i træløse Stepper. En Dag saa’ jeg
en af de to Vævere, som var blevne arresterede, spasere i
den Gade, hvor jeg boede – det var den fornemme
Morskayagade, – og jeg vidste nu bestemt, at jeg var under
Opsyn. Men jeg skulde først læse op i Geografisk Selskab
næste Fredagaften og var derfor nødt til at lade som intet.
Mødet fandt Sted, og Diskussionen var ualmindelig livlig;
man foreslog mig til Præsident for den physikalske
Afdeling. Jeg tænkte ved mig selv: Gud véd, om du ikke snarere
kommer til at gøre Bekendtskab med et af Tredje
Afdelings Fængsler endnu i Nat? Det vilde selvfølgelig have
været det klogeste ikke at vende tilbage til min Lejlighed,
men jeg var aldeles udmattet af Træthed og gik hjem. Den
Nat var der ingen Politi-Undersøgelse. Jeg gennemsaa alle
mine Papirer, tilintetgjorte alt, hvad der i mindste Maade
kunde være komprommiterende og gjorde mig færdig til at
tage bort. Jeg vidste, at man holdt Opsyn med Huset, men
haabede, at Politiet ikke vilde komme før henad Aften, og
at jeg forinden ubemærket kunde slippe bort. Da
Skumringen kom, vilde jeg gaa; en af Tjenestepigerne sagde til
mig: »De skulde hellere gaa ned ad Køkkentrappen!« og jeg
forstod Vinket og skyndte mig ned den Vej ud paa Gaden.
Der holdt kun en Droske ved Døren, jeg sprang ind i den,
og naaede det store Nevsky-Prospekt uden at blive forfulgt.
Jeg troede mig allerede sikker, da jeg pludselig bemærkede,
at en anden Droske i fuld Fart kom efter os og kørte
forbi. I det Øjeblik opdagede jeg, at det var Væveren og en
mig fremmed Person, der sad i Vognen. Han vinkede ad mig
med Haanden, som om han vilde tale med mig, og jeg bad
min Kusk om at standse. »Det er jo muligt, at han er
kommen ud af Arresten og har en vigtig Meddelelse at gøre
mig,« tænkte jeg. Men i samme Øjeblik min Vogn standsede,
raabte den Herre, der sad ved Siden af Væveren med høj
Stemme: »Hr. Borodin, Fyrst Krapotkin, jeg arresterer Dem!«
Det var en Opdagelsesbetjent. Han peb i Signalfløjten for at
hidkalde Hjælp – der er altid Bunker af Politibetjente i
Hovedgaderne – og sprang saa hurtig ind i min Droske. »Jeg
har Befaling til at bringe Dem til General-Guvernøren«, sagde
han og holdt et Papir hen foran mig, der bar St.
Petersborgs Politistempel. Det var umuligt at gøre Modstand, der
var allerede Betjente rundt omkring, og jeg gav Kusken
Ordre til at køre til General-Guvernøren. Væveren blev i
den anden Vogn, der fulgte efter os. Det viste sig, at
Politiet kun havde nølet med at arrestere mig, fordi de var
uvis om, hvor vidt Borodin og Krapotkin var samme Person,
men nu, da jeg besvarede Væverens Opfordring, var man
ikke længer i Tvivl.
I det Øjeblik, jeg var ved at forlade mit Hjem, kom der
en ung Mand fra Moskow med to Breve til mig, det ene
var fra Kelnitz adresseret til vor Ven Polakoff; det andet
indeholdt den vigtige Meddelelse, at der var oprettet et
hemmeligt Trykkeri i Moskow og at der var god Fremgang i
Kredsen der – jeg rev det øjeblikkeligt i Stykker. Kelnitz’
Brev indeholdt derimod kun rent hverdagslige og ganske
uskyldige Ting, det stak jeg i Lommen. Men nu da jeg blev
arresteret, tænkte jeg, det vilde være klogest at komme af
med det, og idet jeg et Øjeblik søgte at aflede
Opdagelsesbetjentens Opmærksomhed ved at bede ham endnu engang vise
mig Politiordren, lod jeg det hurtigt falde ned paa Gaden. Da
vi standsede foran General-Guvernørens Hus, kom Væveren
hen og rakte mit Brev til Opdagelsesbetjenten med de Ord:
»Jeg saa’, at Herren der kastede dette fra sig og tænkte,
det var bedst at tage det op!«
Nu oprandt der en Række kedsommelige Timer med at
vente paa de retslige Autoriteter, fremfor alle paa
Statsadvokaten eller den offentlige Anklager. Denne Herre spiller
nærmest en Straamands Rolle, han skal fingere en Slags
Retfærdighed fra Statens Side. Det varede uendelig længe,
inden han indfandt sig. Jeg blev ført tilbage til mit Hus
og mine Papirer blev nøjagtigt gennemsøgte; det varede til
Klokken tre om Morgenen, men man fandt ikke en Lap, der
forraadte det mindste. Saa bragte man mig endelig til Tredje
Afdeling, denne mægtige Institution, der har regeret Rusland
ligefra Kejser Nikolaus’ Dage ned til den nuværende Tid –
en sand Stat i Staten. Den begyndte under Peter den Store
som det hemmelige Departement, en Afdeling, hvor enhver
Modstander af Enehersker-Princippet forsvandt og pintes til
Døde under de frygteligste Mishandlinger, den fortsattes under
Kejserinderne som det hemmelige Kancelli, og den almægtige
Minister Minich’s Torturkammer fyldte hele Europa med
Rædsel. Jærndespoten, Nicolaus den Første, gav den dens
nuværende Organisation, det var ham, der knyttede
Gendarmerikorpset til den – og Chefen for Gendarmerne blev en
langt mere frygtet Person i Rusland end Czaren selv.
I hver enkelt Provins, i hver By, ja selv ved
Jærnbane-Stationerne findes der Gendarmer, som staar i direkte
Rapport med den lokale General, der igen korresponderer med
Chefen for dem alle. Hver Dag aflægger denne mægtige
Mand Czaren et Besøg og meddeler alt, hvad han anser
for nødvendigt at rapportere. Alle Kejserrigets Embedsmænd
er under Gendarmerikorpsets Opsyn, det er
Afdelingschefernes Opgave at vaage over hver enkelt af Czarens
Undersaatter – deri endog indbefattet Provins-Guvernørerne,
Ministrene og Storfyrsterne. Kejserens egen Person
er under særlig Bevogtning, og eftersom Gendarm-Officererne
er nøje inde i Hoffets smaa Hemmeligheder og véd hvert
Skridt, Kejseren gør udenfor sit Slot, er Chefen for Gendarmeriet
saa at sige de russiske Eneherskeres mest intime Fortrolige.
Paa denne Tid af Alexander den Andens Regering var
det bogstavelig talt Tredje Afdeling, der styrede Riget.
Gendarm-Officererne foretog deres Razziaer, uden at bekymre sig
det mindste om Vedtægt og Love. De arresterede hvem de
fandt for godt og holdt dem fængslede saa længe, de lystede,
eller lod dem transportere til Ural eller Sibirien.
Indenrigsministerens Underskrift var en ren Formalitet; han havde
intet at sige overfor Tredje Afdeling og blandede sig ikke i
dens Affærer.
Klokken var fire om Morgenen, da Forhøret over mig
endelig begyndte. Med højtidelig Stemme sagde Advokaten:
»De er beskyldt for at høre til et hemmeligt Selskab, hvis
Formaal det er at omstyrte det bestaaende Regerings-System
og at konspirere imod Hans Majestæt Kejserens hellige
Person. Erkender De Dem skyldig i denne Forbrydelse?«
»Først naar jeg staar i Forhørssalen, hvor jeg kan
tale offentligt, er det min Agt at besvare Spørgsmaal!« sagde jeg.
»Skriv« dikterede han til Skriveren: »Erkender sig ikke
skyldig!« Efter et Øjebliks Pause henvendte han sig atter
til mig. »Jeg maa alligevel gøre Dem nogle Spørgsmaal.
Kender De en Person ved Navn Nikolaj Tchaykovsky?
»Hvis De vedbliver med Deres Spørgsmaal, saa lad uden
videre Skiveren skrive »Nej« ved hvert eneste, De gør
mig,« svarede jeg.
»Men hvis jeg nu f. Ex. spørger Dem, om De kender
den Her Polakoff, som vi for lidt siden talte om, hvad
svarer De saa?« spurgte Advokaten.
»Saa svarer jeg Nej. Og hvis De spørger mig, om jeg
kender min Broder, min Søster eller min Stedmoder, svarer
jeg ogsaa Nej. Andet Svar faar De ikke af mig; thi hvis
jeg indrømmede, at jeg kendte nogen af dem, saa vilde De
strax udklække en eller anden djævelsk Plan og dernæst
fortælle vedkommende, at jeg havde angivet ham«.
Der blev nu forelæst mig en lang Liste med
Spørgsmaal, jeg svarede Nej til dem alle. Det varede en Time,
og jeg forstod af det hele, at alle de, som var blevne
arresterede, havde opført sig bravt, med Undtagelse af de to
Vævere, og disse vidste kun, at jeg to Gange havde været
sammen med nogle Arbejdere; Gendarmerne kendte altsaa
intet til vor Kreds.
»Hvordan er det dog, De bærer Dem ad, Fyrste«?
spurgte den Gendarm-Officer, der førte mig til min Celle.
»Deres Vægring, ved at besvare De til Dem stillede
Spørgsmaal, vil blive brugt som et frygteligt Vaaben imod Dem«.
»Er jeg da ikke i min Ret til at gøre det?« spurgte jeg.
»Jo vist nok – men alligevel \dots{} – – – Naa, jeg
haaber, at De vil synes om Deres Værelse, det har været
opvarmet lige siden De blev arresteret«.
Værelset var meget ordentligt, og jeg faldt snart i en
dyb Søvn. Næste Morgen blev jeg vækket af en Gendarm,
der bragte mig min Té. Ikke længe efter kom en af
Fangevogterne og hviskede til mig. »Her er et Stykke Papir
og en Blyant. De kan skrive et Brev!« Det var en af
vore Venner; jeg kendte ham af Navn, han plejede at bringe
vor Korrespondance til Fangerne i Tredje Afdeling.
Fra alle Sider hørte jeg Banken paa Murene med kortere
eller længere Mellemrum; det var Fangerne, der paa denne
Maade talte med hinanden; men da jeg var ny og ikke
kendte Systemet, forstod jeg intet.
En Ting pinte mig. Ved Undersøgelsen i mit Hjem,
havde jeg hørt Stadsadvokaten hviske til Gendarm-Officeren,
at han skulde lade min Ven Polakoffs Lejlighed
gennemsøge.
Polakoff var en ung Student, en ualmindelig begavet
Zoolog og Botaniker, som havde deltaget i flere af mine
Expeditioner i Sibirien. Han var født i en fattig
Kosakfamilie ved Grænsen af Mongoliet; efter at have overvundet
en utrolig Mængde Vanskeligheder, var det endelig lykkedes
ham at komme til Universitetet i St. Petersborg, hvor han
snart vandt Ry som en meget lovende Zoolog. Han var
netop nu ifærd med at tage sidste Del af sin Examen. Vi
havde været gode Venner lige siden vor fælles Rejse i
Sibirien, og havde endog boet sammen en Tid i St. Petersborg;
men han interesserede sig ikke det ringeste for min politiske
Virksomhed.
Jeg sagde til Advokaten: »Jeg giver Dem mit Æresord
paa, at Polakoff aldrig har taget Del i nogen politisk Affaire.
Han skal i Morgen op til sin Examen, og hvis De nu
arresterer ham, vil det være det samme som at ødelægge en
ung dygtig Mands videnskabelige Løbebane, som han i mange
Aar har kæmpet saa haardt for at naa. Jeg véd, at De ikke
bryder Dem meget om alt dette; men ved Universitetet ser
man i ham en af Fremtidens store Mænd«.
Ikke desmindre foretog man Undersøgelsen, men var
saa naadig at udsætte den tre Dage. Jeg blev derefter atter
kaldet for Statsadvokaten, som triumferende viste mig en
Konvolut med min Haandskrift og inden i en Seddel,
hvorpaa der ogsaa med min Haandskrift var skrevet: »Vær saa
god at bringe medfølgende Pakke til V. E. og bed, om han
vil opbevare den, til der bliver sendt Bud efter den.«
Adressatens Navn var ikke nævnet i Sedlen. »Dette Brev blev
fundet hos Hr. Polakoff«, sagde Advokaten, »og hans Skæbne
er nu i Deres Hænder, Fyrste. Hvis De fortæller mig, hvem
V. E. er, saa vil Hr. Polakoff strax blive sat i Frihed. Men
hvis De nægter det, vil vi beholde ham saa længe, indtil
han endelig finder for godt at sige os Navnet paa
vedkommende.«
Jeg havde imidlertid undersøgt Brevet. Konvolutten
var skreven med Sortkridt og Sedlen indeni med
almindeligt Blyant; jeg huskede øjeblikkeligt, hvornaar jeg havde
skrevet begge Dele, »De har ikke fundet den Seddel i
Konvolutten«, sagde jeg bestemt, »det er Dem selv, der har lagt
den deri.«
Han blev rød, og jeg vedblev: »De vil vel ikke bilde
mig ind, at De, som en praktisk Mand skulde have overset,
at disse to Dele ikke hører sammen, skønt De saa gærne
vil give det Udseende deraf. Sedlen her er slet ikke
skreven til Hr. Polakoff.«
Han tav et Øjeblik, men sagde saa atter med sin værdige
Stemme: »Polakoff har tilstaaet, at De har skrevet dette
Brev til ham.«
Nu vidste jeg, at han løj. Polakoff kunde have tilstaaet
alt, hvad der angik ham selv, men han vilde hellere
udsætte sig for at blive sendt til Sibirien end tilstaa noget, der
kunde skade andre. Jeg saa’ Advokaten stift ind i Øjnene og
sagde roligt og bestemt: »Nej, min Herre, det har Polakoff
ikke sagt, og De véd meget godt, at De nu siger en Usandhed.«
Han blev rasende og sagde: »Hvis De vil vente et
Øjeblik her, skal jeg bringe Dem Polakoffs skrevne Ord for, at
det forholder sig, som jeg siger – han bliver netop forhørt
i Værelset ved Siden af.«
»Jeg skal vente, saa længe De ønsker«, svarede jeg og
satte mig paa Sofaen. Jeg røg den ene Cigaret efter den
anden, men Advokaten kom ikke med nogen skreven
Bekræftelse – og bragte den heller aldrig senere.
Selvfølgelig fandtes der ikke et saadant Papir. Jeg traf
Polakoff i Genf 1878, og jeg behøver næppe at sige, at hans
Svar dengang for Forhørdommeren var, som jeg havde
forudsat: han nægtede at have ringeste Kendskab baade til
Brevet og til den Person, der var betegnet med E. V. Polakoff
og jeg plejede at laane hinanden Bøger, Brevet var
blevet fundet i en af mine Bøger og Konvolutten i Lommen
paa en gammel Overfrakke; men Polakoff blev holdt
arresteret i flere Uger, og det var kun ved Hjælp af
hans Velyndere i den videnskabelige Verden, at han fik sin Frihed.
Hvergang jeg efter den Tid talte med Advokaten,
morede jeg mig med at drille ham: »Hvordan gaar det saa
med Polakoffs Tilstaaelse?« sagde jeg.
Jeg blev ikke igen ført tilbage til Cellen, men da der
omtrent var gaaet en Time, kom Advokaten fulgt af en
Gendarm-Officer og sagde: »Undersøgelsen er nu sluttet, De
skal føres et andet Sted hen!«
Foran Porten holdt der en Vogn, man bad mig stige
ind, og en stor svær Gendarm-Officer af kaukasisk Race satte
sig ved Siden af mig. Jeg talte til ham, men han svarede
ikke. Vi kørte over Kædebroen, kom forbi Paradepladserne
og langs med Kanalerne; det var tydeligt, at vi undgik de
mere befærdede Kvarterer. »Skal jeg til Litovsky Fængslet?«
spurgte jeg – mange af mine Meningsfæller sad fangne der.
Officeren vedblev at være tavs. Det Tavsheds System, som
man i de to følgende Aar anvendte overfor mig, begyndte
her i denne Vogn. Da vi rullede over Slotsbroen, forstod
jeg, at man førte mig til Peter-Poul Fæstningen, og jeg vidste
nu, at det vilde vare længe, førend jeg saa’ den smukke
Flod igen. Solen var ved at gaa ned, og Aftenen var
ualmindelig smuk, jeg omfattede det alt i et eneste Blik, saa
drejede Vognen af til venstre og kørte ind i en mørk, snæver
Porthvælving – det var Indkørslen til Fæstningen.
»Her skal jeg vel nu bo i et Par Aar?« sagde jeg til
Officeren, der nu, da vi var indenfor Fæstningsterrænet,
syntes at have faaet sit Mæle igen.
»Hvorfor saa længe,« spurgte han. »Deres Sag er næsten
sluttet og vil rimeligvis blive bragt for Retten om en fjorten
Dages Tid.«
»Min Sag er meget simpel,« svarede jeg. »Men førend
man stiller mig for Retten, vil man forsøge at arrestere alle
de Socialister, der findes i Rusland, og det er mange,
uendelig mange – det Stykke Arbejde vil ikke være gjort paa
to Aar!« Jeg anede ikke selv, hvor profetisk min Tale dengang var.
Vognen standsede foran Kommandantens Bolig, og vi
traadte ind i hans Modtagelsesværelse. Strax efter kom
General Korsakoff, en lille gammel Mand med et gnavent
Udseende. Officeren sagde noget til ham med dæmpet Stemme,
og han svarede i en ærgerlig Tone: »Det er godt!« og vendte
sig saa om imod mig. Det var tydeligt at se, at han
aldeles ikke var fornøjet med at faa en ny Gæst, men at
han halvvejs følte sig skamfuld over sin Rolle. Lidt efter
sad vi atter i Vognen, og holdt et Øjeblik senere udenfor en
anden Port, der langt om længe indvendig fra blev aabnet
af en Afdeling Soldater. Nu gik vi til Fods igennem flere
smalle Gange, kom til en tredje Port, der førte ind til en
mørk hvælvet Gang, hvorfra vi kom til et lille Værelse, der
var baade mørkt og fugtigt. Fæstningssoldater i bløde
Filtsko og tavse som Graven gik lydløst frem og tilbage; mens
Guvernøren underskrev en Kvittering for Modtagelsen af
den nye Fange. Jeg blev opfordret til at ombytte mine
Klæder med Fangedragten: en grøn Flonelsslobrok, lange,
umaadelig svære Uldstrømper, og et Par gule Sko i
Baadeform og af en Tykkelse, saa at jeg havde en Følelse
af, at jeg ikke kunde flytte Foden, da jeg fik dem paa.
Jeg har altid hadet Slobrok og Tøfler, og tykke Strømper
er mig en Rædsel.
Jeg bærer til Stadighed en Silkeunderklædning og bad
om Tilladelse til at maatte beholde den paa; da man
nægtede mig det, gjorde jeg et saadant Paastyr, at der en
Timestid efter kom Besked fra General Kornakoff med
Tilladelse til, at jeg maatte beholde min Silkedragt paa.
Efter Omklædningen blev jeg igennem en mørk Gang,
hvor bevæbnede Skildvagter gik op og ned, ført til en
Celle. En tung Egetræsdør faldt i bag mig, en Nøgle blev
drejet om, og jeg var alene i et halvmørkt Værelse.
\part{FEMTE DEL.}
\chapter{FÆSTNINGEN – FLUGTEN.}
\section{I.}
Dette var altsaa den frygtelige Fæstning, hvis blotte
Navn man i St. Petersborg kun nævnte hviskende, og
indenfor hvis Mure en stor Del af Ruslands virkelige Kraft er
raadnet op i de to sidste Aarhundreder.
Her var det, at Peter den Store pinte sin Søn Alexis
og tilsidst dræbte ham med egen Haand; her holdtes
Prinsesse Tarakanova indesluttet i en Celle, som blev fyldt med
Vand igennem underjordiske Ledninger – Rotterne klatrede
op paa hende for at redde sig fra Døden i Vandet – og
her pinte den frygtelige Minich sine Fjender, og Cathrine
den Anden lod sine Ofre levende begrave her. Fra Peter
den Stores Tid, altsaa i hundrede og halvfjersindstyve Aar har
denne Stenkolos ved Nevaen ligeoverfor Vinter-Paladset kun
rummet Mord og Rædsler indenfor sine Mure.
Her havde Ryléeff, Dostojevski, Bakunin, Chernyshevsky
og saa mange andre af vore nulevende Forfattere siddet
arresterede, og her var det, at Karakozoff blev pint og hængt.
Alle disse Skygger drog nu forbi mig; men mine Tanker,
dvælede længst ved Bakunin, denne Kæmpenatur, som efter
at have siddet to Aar i en østerrigsk Fæstning lænket til
Muren, i 1848 blev udleveret til Nikolaus den Første, der
holdt ham fængslet i sex Aar her, og som, da han endelig
– ved Jærn Despotens Død – kom ud, var stærkere og
dygtigere end Kammeraterne, som ikke havde været fængslede.
Jeg sagde til mig selv: »Naar han har gennemlevet det. kan
jeg ogsaa komme over det! Jeg vil ikke bukke under!«
Det første, jeg undersøgte, var Vinduet; det sad saa højt,
at jeg næppe nok kunde naa det med udstrakt Arm. Det
var langt og smalt, anbragt i den fem Fod tykke Mur i en
dobbelt Jærnramme og med Jærntræmmer for. I nogen
Afstand fra dette Vindu kunde jeg se den yderste
Fæstningsmur, oppe paa hvilken jeg utydeligt skimtede et graat
Skilderhus. Kun ved at se op efter kunde jeg akkurat fange et
lille Stykke Himmel. Ogsaa Møntens høje Skorsten kunde
jeg se og deraf slutte mig til, at jeg befandt mig i
Fæstningens sydvestlige Hjørne i en af Bastionerne ved Nevaen.
Bygningen, hvori min Celle laa, var dog ikke selve
Bastionen, men det, som i en Fæstning kaldes for en Redoute,
det vil sige en to Etages femkantet massiv Bygning, lidt
højere end Bastionens Mure, som er bestemt til at rumme
to Rækker Skyts. Mit Værelse var en Kasematte indrettet til
en stor Kanon, Vinduet var Skydehullet. Solens Straaler vilde
aldrig kunne trænge ind i dette Rum, selv ikke paa den
klareste Sommerdag. En Jærnseng, et lille Egetræes Bord
og en Stol udgjorde Møblementet, paa Gulvet laa der et
Filttæppe, og Væggene var betrukne med gult Tapetpapir.
Jeg saa’ ved nærmere Undersøgelse, at Papiret ikke var
klistret paa selve Muren, men paa Lærred, bag dette var
atter en Staaltraadsfletning og saa igen et tykt Lag Filt –
først saa kom Murene – alle disse Lag var lavet for at
dæmpe Lyden, i den svære Egetræsdør opdagede jeg en
Lem, der imidlertid var fast tillukket; den var til at skubbe
Maden ind igennem, og over den var der et lille Kighul med
Glas for og en Klap paa Ydersiden, det var det saakaldte
Judasøje, hvorigennem man udefra til enhver Tid kunde
iagttage Fangen. Skildvagten ude i Gangen løftede tidt paa
Klappen for at titte ind – jeg kunde høre hans Støvler
knirke, naar han listede hen til Døren. Jeg forsøgte flere
Gange at tale til ham; men Øjet i Vinduet saa’ da strax
yderst forfærdet ud, og Klappen blev smækket til – det var
mig ikke muligt at faa lokket et Ord ud af ham.
Der var Dødsstilhed rundt omkring mig. Jeg trak Stolen
hen til Vinduet og betragtede min Stump Himmel; alle
Forsøg, som jeg gjorde paa at faa et Glimt at se af Floden eller
Byen paa den modsatte Bred, var forgæves. Tavsheden
begyndte at pine mig, og jeg forsøgte at synge – først dæmpet,
men efterhaanden højere og højere.
»Vær saa god ikke at synge. Herre!« lød pludselig en
Basstemme ind igennem Lemmen i Døren.
»Jeg synger, fordi jeg vil!« svarede jeg.
»Men det er forbudt!« sagde Stemmen
»Jeg synger alligevel!«
Saa kom Guvernøren og bad mig indstændig om ikke
at synge, ellers vilde han blive nødt til at melde det til
Kommandanten.
»Ja, men min Strube visner og Lungerne sygner
hen, hvis jeg hverken maa tale eller synge,« sagde jeg fortvivlet.
»De kan jo prøve paa at synge ganske sagte, mere for
Dem selv,« sagde den gamle Guvernør godmodigt.
Men jeg kom ikke til at gøre videre Brug af denne
Indrømmelse, thi da der var gaaet et Par Dage, havde jeg helt
tabt Lysten til at synge. Jeg prøvede paa at gøre det
principielt, men det var mig ikke muligt. Jeg sagde til mig selv,
at det vigtigste var, at jeg holdt mine physiske Kræfter
vedlige, og at jeg ikke vilde blive syg. Jeg kunde f. Ex. bilde
mig ind, at jeg paa en arktisk Expedition var nødt til at tilbringe
et Par Aar i en Hytte oppe i Nordpolar-Egnen. Jeg
maatte frem for alt bevæge mig, gøre Gymnastik og ikke
lade mig paavirke af Omgivelserne. De ti Skridt, min Celle
maalte fra det ene Hjørne til det andet, vilde, naar jeg gik
dem et Hundrede halvtresinstyve Gange, udgøre en Verst, og
jeg besluttede hver Dag at gaa syv Verst – to om
Morgenen, to før Middag, to om Eftermiddagen og en
førend jeg gik i Seng. Naar jeg lagde ti Cigaretter paa
Bordet, og hver Gang jeg kom forbi flyttede en af dem, vilde
jeg med Lethed kunne beregne, naar jeg var kommen de tre
Hundrede Gange forbi. Jeg maatte gaa hurtigt, men vende
langsomt for ikke at blive svimmel og hver Gang til en
anden Side. To Gange daglig vilde jeg gøre gymnastiske
Øvelser med den tunge Egetræsstol. Jeg løftede den op ved
det ene Ben og holdt den ud i stiv Arm, saa drejede jeg
den rundt som et Hjul og øvede mig i at kaste den fra en
Haand i en anden, over Hovedet, bag Ryggen og imellem Benene.
Nogle Timer efter at jeg var ført ind i Fængslet, kom
Guvernøren med nogle Bøger; der var iblandt andre George
Lewes’s »Physiologi«, en gammel Ven af mig, men anden
Del, som jeg især gærne vilde læse igen, var ikke med. Jeg
spurgte selvfølgelig, om jeg ikke maatte faa Pen og Papir,
men fik det Svar, at det var absolut umuligt; kun i ganske
enkelte Tilfælde, naar Kejseren selv gav Tilladelsen, fik
Fangerne Lov til at skrive. Jeg led uendeligt ved denne
ufrivillige Lediggang og begyndte i Hovedet at skrive en Række
Romaner ud af den russiske Historie; jeg inddelte dem efter
en forud udarbejdet Plan i Kapitler og søgte Ord for Ord i
Hukommelsen at opbevare hver enkelt Fortælling fra Ende
til anden. Dette var et umaadeligt anstrængende Arbejde,
men heldigvis fik min Broder Alexander efter nogle
Maaneders Forløb udvirket, at man lod mig faa Pen og Papir.
En Dag blev jeg af den samme tavse Gendarm-Officer,
der bragte mig til Fæstningen, hentet fra min Celle og i en
Vogn kørt til Tredje Afdeling, hvor Alexander ventede mig;
i to andre Officerers Nærværelse havde vi en kort Sammenkomst.
Da jeg blev arresteret, var Alexander i Zürich. Fra sin
tidligste Ungdom havde han længtes efter at rejse til
Udlandet, derhen, hvor Mennesker tænker og taler frit og læser,
hvad de selv vil. Han hadede Livet i Rusland; hans aabne,
ærlige Natur krympede sig under alt det Hykleri og den
Servilisme, han der var Vidne til. Ikke længe efter at jeg
var kommen tilbage fra min Rejse i Vest-Europa, flyttede
han til Schweiz og bosatte sig der. St. Petersborg var især
efter begge hans Børns Død blevet ham forhadt. Alexander
tog ikke Del i vort Arbejde for Agitationen. Han troede
ikke paa Muligheden af en stor folkelig Rejsning, men ansaa
en Revolution for en enkelt Gruppes Værk. Socialismen fik i
hans Øjne først Betydning, naar den førte en aabenlys
Tilværelse med offentlige Møder, ikke denne underjordiske,
lyssky Existens, som den socialistiske Bevægelse i Rusland
nu fristede ved Hjælp af personlig Propaganda.
Han tog Ophold i Zürich, og hans Sympathier gik med
den moderate Afdeling af Internationale. Socialist som han
var i Princippet, levede han et umaadelig nøjsomt og
uendelig arbejdsfuldt Liv, helt optaget af sit store videnskabelige
Arbejde, der skulde blive hans Livs Hovedværk, det nittende
Aarhundredes Sidestykke til Encyclopædisternes berømte
»Tableau de la nature«. Han blev snart en fortrolig Ven af
den gamle Emigrant Oberst Lavroff, med hvem han i sine
Kant’ske Anskuelser havde meget tilfælles.
Saa snart Alexander fik Nys om min Arrestation, forlod
han alt og vendte tilbage til St. Petersborg. Vi var begge to
stærkt bevægede ved Gensynet, især var Alexander meget
nervøs. Han hadede det blotte Syn af Gendarmernes blaa
Uniformer og lagde ikke Skjul paa sine Følelser i deres
Nærværelse. Jeg for min Del følte mit Hjærte sammensnøres i
Anelsen om kommende Ulykker ved at se ham i St. Petersborg,
og skønt jeg var lykkelig ved at se hans ærlige Ansigt
og hans trofaste, dybe Øjne fulde af Glædestaarer, ønskede
jeg ham dog hundrede Mile borte fra dette Sted, hvortil han
sikkert nok en Dag vilde blive ført under Gendarm-Bevogtning.
Alexander fortalte mig, at han havde faaet Tilladelse
til at se mig en Gang om Maaneden, og at han foreløbig
blev i St. Petersborg. »Hvorfor kom du her til, ind i Løvens
Hule? Rejs, rejs bort igen paa Øjeklikket!« sagde en Stemme
i mit Indre, men jeg tav; thi jeg vidste, at intet kunde
bevæge ham til at rejse, saa længe jeg sad fængslet. Alexander
vidste bedre end nogen anden, at Uvirksomhed vilde dræbe
mig, og han havde allerede sat sig i Bevægelse for at
forsøge at udvirke Tilladelse til, at jeg maatte fuldende mit
videnskabelige Arbejde om Glacial-Perioden. Han vendte saa
at sige op og ned paa hele den lærde Verden i Hovedstaden
for at faa den til at bistaa ham i hans Andragende. Endelig
traadte Guvernøren en Dag ind i min Celle og sagde, at
Kejseren havde givet sit Minde til, at jeg maatte skrive mit
Arbejde til Geografisk Selskab færdigt, og at jeg i den
Anledning vilde faa udleveret Skrivemateriale, – »men kun til
Solnedgang,« tilføjede han. Det betyder i St. Petersborg Klokken
tre om Eftermiddagen om Vinteren, men derved var intet at
gøre. »Til Solnedgang!« var Kejserens egne Ord.
\section{II.}
Jeg kunde altsaa atter arbejde!
Det er mig nu umuligt at beskrive, hvor lykkelig denne
Tilladelse gjorde mig, jeg tror, jeg vilde være gaaet ind paa
at leve af Brød og Vand i en usselig Celle, hvis jeg derved
kunde have opnaaet at faa Lov til at arbejde.
Jeg var den eneste af alle Fangerne, der fik
Skrivematerialier. Flere af mine Kammerater, som sad tre Aar, ja
endnu længer fængslede, havde kun en Tavle. Men selv en
Tavle var velkommen i denne frygtelige Ensomhed, og de
plejede at skrive Stile i de forskellige Sprog, de søgte at
lære sig selv, eller at udarbejde mathematiske Opgaver; men
alt blev jo hurtigt igen udvisket. Mit Fængselsliv antog nu
en mere regelmæssig Karakter; jeg havde faaet noget at leve
for. Allerede om Morgenen Klokken ni havde jeg gaaet mine
tre Hundrede Skridt, og ventede længselsfuldt paa, at Pen og
Blæk skulde blive bragt, for at jeg kunde begynde at arbejde.
Mit Værk indeholdt, foruden en Beretning om mine
Forskninger i Finland, en større Afhandling om den Basis, som
de glaciale Hypotheser burde hvile paa. Nu, da jeg havde
Tid nok, ønskede jeg at fuldføre denne Del af mit Arbejde.
Videnskabernes Selskab stillede sit udmærkede Bibliothek til
min Raadighed, og et helt Hjørne af min Celle var snart
fyldt med Bøger og Landkort.
Under mit Ophold i Fæstningen voxede min Bog til en
Størrelse af to anselige Dele. Den første blev trykt i
Geografisk Selskabs Tidsskrift, den anden, som jeg ikke fik helt
færdig, blev i Tredje Afdelings Besiddelse, dengang jeg
flygtede bort fra Fængslet. Senere lykkedes det Geografisk
Selskab at faa fat i Manuskriptet, og 1895 fik jeg det sendt til
London.
Klokken fem om Eftermiddagen – i Vintermaanederne
Klokken tre – blev der sat en lille Lampe ind til mig, og
Blæk, Pen og Blyanter blev tagne fra mig. Resten af Dagen
tilbragte jeg saa med at læse. Juleaften forløb helt festligt;
jeg læste Dickens’ Julefortællinger, som mine Slægtninge havde
sendt mig og græd og lo paa engang over disse rørende og
morsomme smaa Skildringer.
\section{III.}
Det værste af alt var Stilheden; det var, som om jeg var
levende begravet. Forgæves bankede jeg paa Murene og i
Gulvet, ikke en Lyd hørtes som Svar. Saaledes forløb
Maaned efter Maaned, tilsidst var der gaaet hele femten. Naar
Vogteren mødte for at føre mig ud at spasere, og jeg spurgte
ham: »Hvordan er Vejret i Dag, regner det?« saa’ han
forfærdet paa mig og skyndte sig hurtig ud ad Døren, bag
hvilken Skildvagten og en anden Vogter passede paa ham.
Det eneste levende Væsen, der talte nogle Ord med mig, var
Guvernøren; han kom hver Morgen og spurgte, om jeg
ønskede at købe Tobak eller Papir. Jeg forsøgte at faa en
Samtale i Gang, men ogsaa han kastede et ængsteligt Blik
paa mig og paa Vagten bag Døren, som om han vilde sige:
»De ser, at man ogsaa passer paa mig!« Det var kun
Duerne, som ikke var bange for mig, hver Morgen og Aften
kom de regelmæssigt til mit Gittervindu for at faa deres
Andel af min Mad. De eneste Lyde, der afbrød Stilheden,
var den svage Knirken af Vogternes Støvler og den næsten
uhørlige Lyd af Klappen foran Judasøjet og saa
Domkirke-Klokkernes Ringning; men de kimede til Gengæld ogsaa
baade Dag og Nat.
Hver Morgen blev jeg hentet ud til en Spaseretur paa en
halv Time i Fængselsgaarden; det var en ret indskrænket
femkantet Plads med en lille Bygning, der brugtes til Bade,
i Midten; men jeg elskede disse Spasereture. En Fanges Trang
til nye Indtryk er saa stærk, at jeg, mens jeg spaserede i
den lille Gaard, uafladelig holdt mine Øjne rettede mod
Domkirkens høje forgyldte Spir; det var nemlig den eneste
Ting iblandt alle Omgivelserne, der forandrede Udseende,
undertiden skinnede det som det reneste Guld i Solens
Straaler, til andre Tider var det ganske graat under den skyede
Himmel.
Paa disse Spasereture saa’ jeg undertiden Guvernørens
Datter, en ung Pige paa atten Aar; naar hun havde været
inde i Faderens Værelse, kunde hun ikke komme anden Vej
ud end ved at gaa et Par Skridt langs med Fangegaarden.
Hun gik altid meget hurtigt og med nedslagne Øjne, som om
hun skammede sig over at være en Fangevogters Datter.
Hendes Broder, en ung Kadet, som ogsaa kom et Par Gange
igennem Gaarden, saa’ derimod lige paa mig, og det med et
saa umiskendeligt sympathisk Blik, at jeg blev slaaet deraf.
Fire eller fem Aar senere – han var da allerede Officer –
blev han forvist til Sibirien. Han havde sluttet sig til det
revolutionære Parti og besørgede, saa vidt jeg véd, Breve til
og fra Fangerne i Fæstningen.
Vinteren i St. Petersborg er trist og mørk nok for dem,
der kan færdes i de lyse, menneskefyldte Gader; i min Kasematte
var den mere end trist, og dog var Fugtigheden værre end
Mørket. For at fordrive Fugtigheden greb man til den Udvej
at ophede Cellen saaledes, at jeg næsten ikke kunde aande,
og da man til syvende og sidst rettede sig efter mit Ønske
og holdt Temperaturen lavere, dryppede Vandet ligefrem ned
ad Ydermuren, og Tapetpapiret var saa vaadt, at man kunde
vride det; Følgen var, at jeg led meget af Gigt.
Men til Trods for alt vedblev jeg at holde Humøret
oppe og skrev og tegnede Kort, endogsaa efter at Lampen var
bragt ind. Jeg havde faaet fat i et Glasskaar, med det
spidsede jeg en Blyant, jeg havde stukket til Side. Hver Dag
spaserede jeg mine syv Verst og gjorde gymnastiske Øvelser
med Stolen, og saaledes gik Tiden helt godt. Men saa kom
Sorgen snigende ind i min Celle og var tilsidst ved at tynge
mig til Jorden.
I Slutningen af December 1874 havde jeg en
Sammenkomst med Alexander og Helene i Fæstningen under det
sædvanlige Gendarmtilsyn. Disse Gensyn med lange
Mellemrum hensætter altid baade Fangen og hans Venner i stor
Ophidselse. Man ser de kære Ansigter og hører de kendte
Stemmer som i en Vision, om hvilken man véd, at den kun
varer et Øjeblik; man føler sig hinanden saa nær og dog
saa uendelig fjærn, thi hvad kan man sige i en Fremmeds,
en Fjendes og en Spions Nærværelse? Dertil kom, at baade
Alexander og Helene synlig forfærdedes over mit Udseende,
som Fugtigheden og de mørke Vinterdage havde skæmmet
stærkt. Vi tog Afsked fra hverandre med sorgfulde Hjærter.
En Uge efter hin Sammenkomst fik jeg i Stedet for det
ventede Brev fra min Broder angaaende Trykningen af min
Bog, en kort Meddelelse fra Polakoff, der sagde mig, at han
fremtidig vilde læse Korrekturerne, og at jeg derfor maatte
adressere mine Breve til ham. Jeg forstod øjeblikkelig, at
der maatte være noget galt fat med Alexander; hvis det var
Sygdom, vilde Polakoff have skrevet det. Han maatte være
arresteret! Frygtelige Dage af Ængstelse fulgte. Livet
ophørte pludselig at have ringeste Betydning for mig – mine
Spasereture, min Gymnastik, mit Arbejde – alt blev mig
ligegyldigt. Saa lang Dagen var, gik jeg hvileløs op og ned
i Cellen, ude af Stand til at tænke paa andet end Alexanders
Arrestation. For mig, der var ugift, betød Fængslingen kun
en personlig Ubehagelighed; men han var gift og elskede sin
Hustru inderligt, de havde nu igen et Barn, en henrivende
lille Dreng, paa hvem al den Kærlighed, de havde følt for
deres to første Børn, havde samlet sig.
Intet var saa frygteligt som Uvisheden. Hvad kunde
der være i Vejen? Af hvad Grund var han bleven arresteret?
Hvad havde de i Sinde at gøre med ham? Uge gik efter
Uge; min Angst og Sorg voxede, men der kom ingen
Meddelelse. Endelig hørte jeg ad mange Omveje, at han var
bleven arresteret paa Grundlag af et Brev, han havde skrevet
til Lavroff; men først langt senere fik jeg Enkelthederne at
vide. Efter sit sidste Møde med mig skrev han til sin gamle
Ven, der paa den Tid udgav et russisk socialistisk Blad i
London og fortalte, hvor ængstelig han var for mit Helbred;
han nævnede de mange Arrestationer, der foretoges i Rusland,
og udtalte aabenlyst sit Had imod en saa despotisk Regering.
Dette Brev blev opsnappet paa Posthuset af Tredje Afdeling,
og Juleaften kom de for at undersøge hans Bolig. Denne
Undersøgelse blev foretagen med større Brutalitet end
sædvanligt. Efter Midnat indfandt der sig en fem-sex Mand
hos ham og vendte op og ned paa alt, hvad der fandtes
i Huset, selv Murene blev undersøgte; Barnet, der var sygt,
blev taget ud af sin Seng, for at man kunde endevende
Madratserne; men man fandt intet – thi der var absolut intet.
Min Broder følte sig i høj Grad krænket over denne
Fremgangsmaade og udtalte det med sin sædvanlige Frimodighed.
»Jeg bebrejder ikke Dem noget,« sagde han til den Gendarm,
der ledede Undersøgelsen. »De har ikke faaet bedre
Opdragelse og er Dem næppe selv ret bevidst, hvad De gør;
men De, min Herre,« fortsatte han, idet han henvendte sig
til Statsadvokaten, »De er fuldt vidende om, hvilken Rolle,
De spiller her. De har faaet Universitetets Uddannelse og
kender Loven; De véd, at Deres Fremgangsmaade her
tramper Loven under Fødder, og De søger at dække det
lovstridige i disse Mænds Optræden ved Deres Nærværelse.
De er med andre Ord – en Slyngel!«
Man svor Hævn og holdt ham fængslet til ind i Maj. I
Mellemtiden forværredes hans lille Søns Tilstand, og Lægerne
erklærede, at han kun havde nogle Dage tilbage at leve i.
Alexander, der aldrig havde bedt sine Fjender om noget, bad
dem nu om Tilladelse til at maatte gaa hjem en Time for
at se sit Barn for sidste Gang; han gav dem sit Æresord
paa, at han vilde komme igen, de maatte ogsaa gærne lade
ham følge af Politi-Eskorte – blot han saa’ Barnet. Han
fik Afslag paa sin Bøn; man nægtede sig ikke denne Hævn.
Den lille Dreng døde, og hans Moder befandt sig lang
Tid i en Tilstand, der grænsede til Vanvid; thi samtidig med
Barnets Død fik hun Meddelelse om, at hendes Mand var
dømt til at sendes til en lille By i Sibirien. Han skulde
foretage Rejsen paa en Kærre mellem to Gendarmer, hans
Hustru maatte ikke følge med, men kunde komme efter
senere, hvis hun vilde.
»Sig mig i det mindste, hvorfor jeg er dømt?« spurgte
min Broder sine Bødler, men man vidste ingen anden Grund
at angive end Brevet til Lavroff. Denne Forvisning forekom
hele Familien saa meningsløs, et saa iøjnefaldende Udslag af
rent Had fra Tredje Afdelings Side, at alle troede,
Forvisningen højst vilde vare nogle Maaneder. Alexander skrev en
Klage til Indenrigsministeren og fik det Svar, at han ingen
Indflydelse havde paa Gendarmeri-Chefens Bestemmelser. En
nv Klage blev indgivet til Senatet; alt var forgæves!
Nogle Aar senere skrev Helene af egen Tilskyndelse en
Ansøgning til Czaren. Min Fætter, Dmitri Krapotkin,
General-Guvernør i Kharkoff, Kejserens Adjudant og meget afholdt
ved Hoffet, overrakte den egenhændig til Czaren og tilføjede
et Par bønfaldende Ord, ogsaa han var dybt oprørt over Tredje
Afdelings Handlemaade overfor min Broder. Men den
Romanowske Hævngærrighed var et stærkt fremtrædende
Familietræk hos Alexander den Anden; han skrev paa
Ansøgningen: »Pust posidit« (»Lad ham blive der lidt endnu!«)
I tolv Aar blev Alexander i Sibirien – han kom aldrig
mere tilbage til Rusland.
\section{IV.}
De utallige Arrestationer i Sommeren 1874 og Politiets
truende Optræden overfor vor Kreds bevirkede, at den russiske
Ungdom helt forandrede Holdning. Indtil den Tid
havde Opinionens vigtigste Idé været den at finde nogle
enkelte Mænd iblandt Arbejderne eller Bønderne, som
efterhaanden kunde uddannes til socialistiske Agitatorer. Men nu
var Fabrikkerne oversvømmede af Spioner, og det var klart,
at hvad man end gjorde, vilde baade Propagandister og
Arbejdere blive arresterede og for bestandig gjort uskadelige
ved Forvisning eller andre Straffe. Bevægelsen »til Folket,
med Folket«! antog nu en ny Form. Uden Hensyn til de
Forsigtighedsregler, man hidtil havde taget, rejste flere
Hundrede unge Mænd og Kvinder ud omkring paa Landet, drog
fra By til By og prædikede Oprør, idet de næsten aabenlyst
uddelte revolutionære Sange, Proklamationer og Afhandlinger
iblandt Almuen. Man kaldte i vore egne Kredse denne
Sommer for »den forrykte Sommer«.
Gendarmerne tabte Hovedet; de kunde ikke overkomme
alle Arrestationerne og heller ikke at holde Øje med
Propagandisterne. Alligevel blev ikke mindre end femten Hundrede
Personer arresterede paa denne vilde Jagt – Halvdelen af
dem holdtes flere Aar i Arrest.
En Dag i Sommeren 1875 hørte jeg tydelig Fodtrin i
Cellen ved Siden af min og nogle Minutter senere var der
nogen, der talte. En kvindelig Stemme sagde noget, og en
dyb Basstemme – rimeligvis Skildvagten – gryntede noget
som Svar. Saa kunde jeg tydelig genkende Oberstens hurtige
Trin – Lyden af hans Sporer, jeg hørte ham sige noget i
en vred Tone til Skildvagten, saa blev en Dør lukket op.
Obersten sagde noget og den kvindelige Stemme svarede
højt: »Vi talte ikke sammen, jeg bad ham blot om at kalde
paa Fangevogteren.« Jeg hørte Døren blive lukket i Laas,
og Obersten tale vredt igen til Skildvagten.
Jeg var altsaa ikke mere alene i Fængslet; jeg havde en
kvindelig Nabo, som strax ved sin Indtrædelse brød den
strænge Disciplin, der hidtil havde hersket blandt de militære
Oppassere. Fra den Dag blev pludselig alle Murene levende,
fra alle Kanter hørtes Banken: en – to – tre – fire – –
elleve Slag, saa fire og tyve, saa femten; efter en Pause
fulgte der atter tre Slag og saa i Rækkefølge tre og tredive.
Atter og atter gentoges denne Banken paa samme Maade
indtil endelig Naboen gættede, at den betød: »Kto vy« (hvem
er du?) I det russiske Alfabet er V del tredje Bogstav. Nu
var Underholdningen snart i Gang. Til min store Glæde
opdagede jeg, at jeg i Cellen tilvenstre havde min Ven
Serdukoff, med hvem jeg snart kunde tale om alt, da vi benyttede
os af vort Ciffersystem. Men Samkvemmet med Mennesker
bragte mig ogsaa Lidelser; under min Celle var en Bonde
fængslet, som Serdukoff kendte; han underholdt sig med ham
ved Bankning i Gulvet, og selv naar jeg arbejdede, kunde jeg
ofte ikke lade være med at følge deres Samtaler, tilsidst
begyndte jeg selv at tale med ham. Naar ensomt Fængsel uden
Arbejde forekommmer den dannede Mand frygteligt, hvor
langt haardere maa det saa ikke være for ham, der er vant
til legemligt Arbejde i fri Luft og ikke kan læse Time efter
Time. Vor stakkels Ven led meget, han havde allerede været
fængslet i to Aar, førend han kom til Fæstningen her –
hans Forbrydelse var at have været med til socialistiske
Sammenkomster – og han var nu omtrent nedbrudt. Til
min Rædsel opdagede jeg, at hans Hjærne til Tider var
forvirret; efterhaanden tog det til, og Dag for Dag forværredes
hans Tilstand, indtil hans Tale blev aldeles meningsløs.
Tilsidst hørte vi kun frygtelig Larm og vilde Skrig fra Cellen
nedenunder, den ulykkelige Mand var gal; desuagtet blev han
endnu i flere Maaneder holdt indesluttet i Kasematten, førend
han blev flyttet til Sindssygeafdelingen; derfra vendte han
aldrig mere tilbage. At være Vidne til, at et Menneskes
Forstand gradvis udslukkes, er under saadanne Forhold, som
dem vi levede under, en frygtelig Lidelse. Jeg er overbevist
om, at den stakkels Bondes Skæbne har bidraget meget til
at ødelægge min gode, prægtige Ven Serdukoffs Nerver; da
han endelig efter fire Aars Indespærring fik sin Frihed, skød
han sig.
Jeg fik en Dag et helt uventet Besøg. Storfyrst
Nicolaus, Kejserens Broder, traadte ind i min Celle, ledsaget af
sin Adjudant. Døren blev lukket efter dem, og han gik
hurtig hen imod mig og sagde: »God Dag, Krapotkin!« Han
talte i en naturlig, kammeratlig Tone som til en gammel
Bekendt. »Hvor er det dog muligt, Krapotkin, at De, som
har været Kammerpage og Vagtmester ved Pagekorpset kan
være indviklet i saadan en Affære og sidde her i dette
gyselige Hul?«
»Enhver har sine Meninger,« svarede jeg kort.
»Meninger!« gentog han. »Vil De dermed sige, at det
var Deres Mening at fremkalde en Revolution?«
Hvad skulde jeg svare paa dette Spørgsmaal? Hvis jeg
sagde Ja, vilde det strax hedde sig, at jeg, der havde nægtet
at besvare alle Spørgsmaal overfor Gendarmerne,
øjeblikkelig havde »tilstaaet alt« overfor Czarens Broder, og hvis jeg
svarede Nej, løj jeg.
Storfyrsten talte nu ikke længer venligt, men som en
militær Overordnet, der ønsker at lokke en Tilstaaelse ud af
en Undergiven. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulde svare
og tav derfor stille.
»Der ser De selv – De skammer Dem!« sagde han.
Denne Bemærkning irriterede mig, og jeg svarede
temmelig skarpt: »Jeg har givet mine Svar til Forhørs-Dommerne
og har intet mere at tilføje.«
»Forstaa mig ret, Krapotkin,« sagde han atter i sin
familiære Tone fra først, »jeg taler ikke til Dem som
Forhørsdommer, men udelukkende som privat Person – ganske
privat« – gentog han og dæmpede Stemmen.
En Mængde Tanker hvirvlede rundt i mit Hoved. Skulde
jeg forsøge igennem Storfyrsten at sætte Kejseren ind i Landets
fortvivlede Forhold, Bøndernes ulykkelige økonomiske
Stilling, Embedsmændenes Vilkaarlighed og den truende
Hungersnød, der stod for Døren? Forklare ham, at vi ønskede
at hjælpe Bønderne ud af deres fortvivlede Stilling og give
dem Mod til at løfte Hovedet? Kunde jeg haabe paa den
Maade at indvirke paa Kejseren? Lynsnart fulgte disse
Tanker hverandre; men saa afbrød jeg dem kort ved at sige
til mig selv: »Passiar, baade Kejseren og alle de andre véd
meget godt, hvordan Forholdene er, de er Nationens Fjender,
og jeg kan ikke forandre dem!«
Jeg svarede Storfyrsten, at han var en officiel
Personlighed, og at jeg ikke kunde betragte ham som en privat Mand.
Saa begyndte han at gøre mig nogle ligegyldige
Spørgsmaal og sagde tilsidst:
»Var det ikke i Sibirien, efter at De havde truffet
»December-Mændene«, at De fik disse Ideer?«
»Nej,« svarede jeg. »Jeg har kun truffet én Decembrist,
og med ham har jeg næsten ikke talt.«
»Var det da her i St. Petersborg, De kom paa de Ideer?«
»Jeg har altid haft dem!« svarede jeg.
»Hvad siger De! Tænkte De allerede saadan, dengang
De var i Pagekorpset?«; spurgte han rædselsslagen.
»Jeg var kun en Dreng dengang; men hvad der er
uklart for Barnet, former sig tydeligt for Manden!«
Han vedblev at gøre mig nogle lignende Spørgsmaal,
og jeg forstod nu tydeligt, hvor han styrede hen. Han vilde
forsøge at liste Tilstaaelser ud af mig, og i min Fantasi
hørte jeg ham allerede sige til sin Broder: »Alle disse
Forhørsdommere er dog nogle rene Idioter; de kunde ikke faa
lokket et Svar ud af ham. Jeg talte med ham i ti Minutter
og fik ham til at tilstaa alt!« Han begyndte at ærgre mig,
og midt i et af hans Spørgsmaal afbrød jeg ham kort og
sagde skarpt: »Jeg har allerede sagt Dem, at jeg har givet
Forhørsdommerne mine Svar!«
Han vendte sig brat og gik ud af Cellen.
Der blev senere lavet et helt Sagn ud af dette
Besøg, og længe gik det Rygte iblandt Soldaterne i
Hovedstadens Garnison, at det var Storfyrst Nicolaus, der hjalp
mig med at flygte – tilfældigvis havde den Mand, der ved
min Flugt kørte Vognen, en svag Lighed med Storfyrsten.
\section{V.}
To Aar var forløbne. Flere af Kammeraterne var døde,
andre blevne sindssyge; men endnu havde ingen af os hørt
noget om, at vor Sag vilde blive bragt for Retten.
Henimod Slutningen af det andet Aar begyndte mit
Helbred at svigte. Stolen blev for tung for mine Hænder, og
de syv Verst, jeg hver Dag vilde gaa i Cellen forekom mig
som en endeløs Vandring.
Eftersom vi nu var tresindstyve Fanger i Fæstningen
og Vinterdagene var korte, kom vi kun hver tredje Dag tyve
Minutter ud i Gaarden. Jeg gjorde, hvad jeg kunde for at
opretholde min Energi, men den evige Vinter her indenfor
den mørke Celles Mure, slappede mig. Jeg havde under
mine Rejser i Sibirien haft lettere Symptoner paa Skørbug;
her i det fugtige, mørke Fængsel udviklede de sig, og denne
Fængslernes Svøbe traf ogsaa mig.
I Foraaret 1875 fik vi endelig at vide, at Tredje Afdeling
havde sluttet de foreløbige Undersøgelser, som nu var forelagt
de retslige Myndigheder, og som Følge deraf blev vi flyttede
til et Fængsel, der stod i Forbindelse med Retslokalerne.
Det var en yderst pralende Bygning, først lige opført
efter franske og belgiske Fængslers Forbillede. Den bestod
af fire Etager med smaa Celler, hver især med et Vindu,
fra hvilket man saa’ ud i en Gaard, og med en Dør, der
førte ud til en Jærnbalkon. Balkonerne i de forskellige
Etager var forbundne med Jærntrapper.
For de fleste af mine Lidelsesfæller var Flytningen til
dette Fængsel en stor Lettelse; der var langt mere Liv her
end i Fæstningen, Anledning til Korrespondance, til at faa
Besøg af Slægtninge og til indbyrdes at kunne sætte sig i
Rapport til hverandre. Saa lang Dagen var, bankedes der
paa Mure og i Gulve, uden at det blev forbudt. Ved Hjælp
af dette Meddelelsesmiddel fortalte jeg en af de yngre
Fanger hele Pariser-Kommunens Historie fra Ende til anden;
men jeg brugte ogsaa en Uge dertil.
Mit Helbred blev imidlertid daarligere her, end det
havde været i Fæstningen. Jeg kunde ikke taale den tætte
Luft i det lille Rum, Cellen var kun fire Skridt fra det
ene Hjørne til det andet, og saa snart Varmeapparaterne
blev sat i Gang, forandredes Temperaturen fra Iskulde til en
uudholdelig Hede. Naar jeg gik, blev jeg svimmel, fordi jeg
maatte vende saa ofte, og de ti Minutters Spaseren i fri Luft
i en Gaard omgiven af høje Mure, bragte mig ingen
Forfriskning. Fængselslægen, der ikke vilde høre Tale om
Skørbug i »sit Fængsel«, er bedst tjent med, at jeg omtaler ham
saa lidt som muligt.
Jeg fik Tilladelse til at faa min Mad udefra, da det traf
sig saaledes, at en gift Slægtning af mig – en Advokat –
boede ganske tæt ved Retsbygningen. Men min Fordøjelse
var bleven saa svækket, at det ikke varede længe, førend
jeg ikke kunde spise andet end et lille Stykke Brød og et
eller to Æg om Dagen. Nu gik det hurtigt ned ad Bakke
med Kræfterne, og den almindelige Mening var, at jeg ikke
kunde leve mere end nogle faa Maaneder. Naar jeg skulde
op ad Trappen, der førte til min Celle i anden Etage, maatte
jeg standse flere Gange for at hvile under Vejs, og jeg husker,
at en gammel Soldat i Eskorten en Dag medlidende sagde
til mig: »Stakkels Mand, De gør det ikke Sommeren over!«
Min Familie var meget bekymret, og Helene forsøgte
at faa mig fri mod Kaution, men Statsadvokaten, Shubin,
svarede hende med et haanligt Smil: »Hvis De kan skaffe
mig en Læges Udsagn for, at han vil være død inden ti
Dage, saa skal jeg give ham fri!« Han havde den Tilfredsstillelse,
at se min stakkels Søster som tilintetgjort falde ned
i en Stol og give sig til at hulke højt. Men hun gav
alligevel ikke tabt, og endelig lykkedes det hende at opnaa, at
jeg maatte blive tilset af en dygtig Læge, Overlægen paa St.
Petersborgs Garnisons-Hospital. Det var en livlig, intelligent
ældre Mand, han undersøgte mig paa det omhyggeligste og
erklærede, at jeg ikke led af nogen organisk Fejl, men
simpelt hen af Mangel paa Ilt i Blodet. »Luft er alt, hvad
De behøver!« sagde han. Saa stod han nogle Øjeblikke og
overvejede og tilføjede i en bestemt Tone: »Men her maa
handles og ikke tales! De kan ikke blive her, De maa
flyttes.«
Ti Dage senere blev jeg flyttet til Garnisons-Hospitalet,
som ligger i en af St. Petersborgs Udkanter og har sit eget
lille Fængsel til Brug for de Officerer eller Soldater, der
bliver syge i den Tid, Forhørene staar paa. To af mine
Kammerater laa allerede i Hospitalsfængslet her; man vidste,
at de inden ret længe vilde dø af Tæring.
Paa Hospitalet begyndte jeg strax at komme mig. Jeg
fik et rummeligt Værelse imod Syd i Stueetagen ved Siden
af Vagtstuen; igennem det store Vindue med Jærntremmer
for saa’ man ud i en Allé, og bag den var der en stor
aaben Plads, hvor flere Hundrede Tømmermænd var i Færd
med at bygge Træ-Barakker for Typhus Patienter. Hver Aften
sang de næsten en hel Time smukke og velindøvede
Korsange. En Skildvagt marscherede frem og tilbage i Alléen,
hans Skilderhus stod lige overfor mit Værelse.
Hele Dagen stod mit Vindu aabent, og jeg badede mig
med Fryd i Solens Straaler, som jeg saa længe havde
maattet undvære; med fulde Lunger indaandede jeg den
herlige Majluft og kom mig fra Dag til Dag – altfor hurtigt,
syntes jeg! Det varede ikke længe, førend jeg kunde begynde
at spise lettere Føde, mine legemlige Kræfter vendte tilbage,
og jeg tog atter med Energi fat paa mit Arbejde. Da jeg
forudsaa’, at jeg kunde blive forhindret i at fuldende anden
Del, skrev jeg et Résumé af den og lod det trykke sammen med første.
Mens jeg var i Fæstningen, havde en Kammerat, som
kendte Hospitalsfængslet, meddelt mig, at det ikke vilde være
vanskeligt for mig at undslippe derfra, og jeg sørgede for
saa hurtigt som muligt at meddele mine Venner, at jeg nu
var der. Det viste sig imidlertid, at en Flugt var langt
vanskeligere at iværksætte, end man havde tænkt. Der blev
passet mere omhyggeligt paa mig end nogensinde før. Skildvagten
ude i Gangen blev posteret ved min Dør, og jeg kom aldrig
ud af mit Værelse. De Officerer og Soldater, der nu og da
saa’ ind til mig, syntes at være bange for at blive mere end
et eller to Minutter.
Der blev lagt flere forskellige Planer til min Flugt af
Vennerne – nogle af dem var latterlige, f. Ex. den, at jeg
skulde file Jærnstængerne for Vinduet over; og en regnfuld
Nat skulde saa to af mine Venner passe paa Skildvagten, og
naar de saa’, at han døsede i sit Hus, skulde de vælte det
om, saa at han kom til at ligge under det, fangen som en
Mus i en Fælde. Imedens skulde jeg springe ud ad Vinduet.
Heldigvis fandt man paa en bedre Løsning. En Dag hviskede
en af Soldaterne til mig: »Bed om at komme ud i Luften!«
Jeg gjorde det, og Lægen støttede mit Andragende. Det blev
tilladt mig at spasere en Time hver Eftermiddag Klokken
fire i Fængselsgaarden. Jeg skulde beholde den grønne
Flonelsslobrok paa, som alle Hospitalets Patienter bar, men jeg
fik mine egne Støvler, min Vest og mine Benklæder
udleverede hver Dag.
Jeg glemmer aldrig min første Spaseretur. Da jeg kom til
Døren, saa’ jeg foran mig en stor Gaardsplads, flere
Hundrede Skridt i Kvadrat og helt dækket med grønt Græs, –
Porten stod aaben, og jeg kunde se Gaden og Folk, som
gik forbi, og paa den anden Side Hospitalets store Bygning.
Dette Syn greb mig saaledes, at jeg i flere Minutter blev
staaende paa Tærsklen, ude af Stand til at flytte en Fod.
Paa den ene Side af Gaarden laa Fængslet, en smal
Bygning omtrent halvandet Hundrede Skridt lang, ved hver
Ende stod et Skilderhus. De to Skildvagte gik frem og
tilbage foran Bygningen og havde traadt en Sti i Græsset.
Jeg fik Befaling til at følge denne Sti, og de to Skildvagter
blev ved at gaa frem og tilbage; jeg var aldrig mere end ti
eller femten Skridt fra en af dem. Tre Soldater tog Plads
paa Trappetrinene op til Døren.
Paa den modsatte Side af Gaarden var nogle Bønder
beskæftigede med at læsse Brænde af en halv Snes Vogne
og stable det op langs Muren. Hele Gaarden var omgivet
af et højt Plankeværk af tykke Brædder. Porten stod aaben,
fordi Brændevognene kørte ud og ind; det var paa den Tid,
at Hospitalet fik sin Brændeforsyning for hele Aaret.
Denne aabne Port hypnotiserede mig. »Det gaar ikke
an, Du stirrer paa den!« sagde jeg til mig selv, og dog kunde
jeg ikke faa mine øjne fra den. Saa snart jeg atter kom
tilbage til mit Værelse, satte jeg mig ned for at skrive til
mine Venner. Det var mig næsten ikke muligt at holde paa
Pennen, og Cifrene blev i Begyndelsen kun ulæselige Tegn.
»Jeg har været Friheden ganske nær og skælver som i
Feber,« skrev jeg. »Man førte mig ud i Gaarden til en
Spaseretur, Porten stod aaben, og der var ingen Skildvagt ved
den. Jeg vil undløbe igennem denne Port, uden at
Soldaterne skal faa fat paa mig – – « og jeg udkastede nu følgende
Plan for Flugten: – Lad en Dame komme kørende i
en aaben Vogn til Hospitalet; naar hun er staaet ud, skal
Vognen vente paa hende, i en Afstand af omtrent
halvtresindstyve Skridt fra Fængselsporten. Naar jeg kommer ud
i Gaarden vil jeg et Øjeblik gaa med Hatten i Haanden, det
er Tegn paa, at alt er rede fra min Side. Sørg for, at en
eller anden gaar paa Gaden og passer paa; men jeg maa
have Signal tilhage; uden at jeg véd, at Gaden er fri, giver
jeg mig ikke til at løbe; naar jeg først er udenfor Porten,
vil jeg ikke indhentes. Brug Lyden eller Lyset som Signal,
Kusken kan f. Ex. med sin lakerede Hat lade Solens Straaler
kaste Genskin paa Hospitalsmuren lige overfor; eller endnu
bedre, lad en eller anden synge, saa længe Gaden er klar;
allerbedst vilde det være, om I kunde leje den lille Villa,
der ligger ved Siden af Hospitalet og give mig et Tegn fra
Vinduet. Selvfølgelig løber Skildvagten efter mig som en
Hund efter en Hare, i en Kurve nemlig, medens jeg løber
ligeud, i lige Linie imod Porten, og jeg kan holde mine fem
eller ti Skridts Forspring. Ude paa Gaden springer jeg op
i Vognen, som saa strax maa køre bort i fuld Karriere.
Hvis Skildvagten skyder, er der intet at gøre, men jeg løber
heller den Risiko, end jeg udsætter mig for den visse Død
her i Fængslet.
Man gjorde mig andre Forslag; men vi blev tilsidst
staaende ved min Plan. Sagen blev strax bragt i Gang
indenfor vor Kreds, og selv de, der aldrig havde set mig,
tog Del i den med en Iver, som om det gjaldt om at befri en
af deres Kæreste. Planen var forbunden med mange
Vanskeligheder, og imidlertid løb Tiden med frygtelig Hast.
Jeg arbejdede flittigt, skrev til langt ud paa Aftenen; men
min Sundhedstilstand forbedrede sig ikke des mindre saa
hurtigt, at jeg ængstedes. Da jeg første Gang kom ud i
Gaarden, kunde jeg kun krybe fremad som en Skildpadde;
nu følte jeg mig allerede stærk nok til at løbe. Rigtignok
vedblev jeg at bevæge mig fremad med samme Sneglefart af
Frygt for, at man ellers skulde sætte en Stopper for disse
Spasereture; men jeg var stadig angst for, at min naturlige
Livlighed i et givet Øjeblik skulde forraade mig. I
Mellemtiden havde mine Venner fuldt op at gøre med at ordne alle
Enkelthederne til Flugten, og der var allerede gaaet mere
end en Maaned – hver Dag kunde jeg risikere at blive bragt
tilbage til Retsfængslet.
Endelig blev Flugten fastsat til en bestemt Dag, den en
og tyvende Juni, Peter-Pauls-Dagen; det var ikke uden et
lille Stænk af Sentimentalitet, at Vennerne valgte netop den
Dag. De meddelte mig, at de, som Svar paa mit Signal om,
at alt var i Orden fra min Side, vilde sende en lille
rød Ballon til Vejrs ude paa Gaden. Derefter vilde
Vognen komme, og Sangen, der antydede, at Gaden var fri
vilde begynde. Jeg kom ud som sædvanligt den 29de, tog
min Hat af og ventede paa Ballonen; den kom ikke. Der
gik en halv Time, jeg hørte en Vogn komme kørende og en
Herrestemme begyndte at synge en Sang, jeg ikke kendte;
men der var stadig ingen Ballon. Timen var omme, og med
tungt Hjærte vendte jeg tilbage til Fængslet. Der maatte
være hændet noget galt!
Det utrolige var hændet. Der plejer i St. Petersborg
daglig at være i hundredvis af disse smaa Legetøjs Balloner
til Salgs paa Gostinoi Torvet; den Dag var der ingen, ikke
en eneste. – Til syvende og sidst traf man et Barn med en,
men den var slap og kunde ikke flyve. Vennerne skyndte
sig hos en Optiker at købe et Apparat til at lave Brint
for at fylde Ballonen med, men den fløj ikke bedre for det.
Imidlertid gik Tiden. Saa tog en Dame Ballonen og bandt
den til sin Parasol, som hun holdt højt op over sig og
spaserede op og ned ad Gaden udenfor Fængselsgaarden; men jeg
saa’ intet, Damen var for lille og Muren for høj.
Det viste sig imidlertid senere, at intet kunde have
været heldigere for os end dette Uheld med Ballonen. Da
Timen var gaaet, og Vognen kørte tilbage ad de Gader,
den efter Planen skulde følge, blev den i et snævert Stræde
standset i længere Tid af en Række Vogne, af dem, der
kørte Brænde til Hospitalet; hvis jeg havde været i Vognen,
vilde jeg nemt være bleven grebet.
Nu blev der ordnet et helt Signalsystem langs Gaderne;
en af Vennerne skulde gaa med sit Lommetørklæde i Haanden
og putte det i Lommen, saa snart han saa’ Brændevognene
komme. Et andet Sted skulde der sidde en og spise
Kirsebær, og holde op med at spise, hvis der viste sig at være
noget i Vejen. Vennerne havde ogsaa lejet den lille graa
Villa, som jeg kunde se fra Gaarden, og i et aabent Vindu
stod der en Mand med en Violin, som strax skulde begynde
at spille, saa snart der signaliseredes, at Gaden var fri.
Alt var allerede i Orden til næste Dag, man frygtede
for længere Udsættelser. Og man havde paa Hospitalet
virkelig allerede lagt Mærke til Vognen – et eller andet
mistænkeligt maatte være kommet Fængsels-Overopsynet for
Ørene; thi jeg hørte den patrouillerende Officer spørge
Skildvagten, der stod paa Post overfor mit Vindu, om han havde
sine Patroner i Orden? Soldaten begyndte paa en noget
klodset Maade at famle ned i sin Patrontaske, og det varede
noget, inden han fik fat i dem. Officeren skældte: »Har du
ikke faaet Ordre til at have fire Patroner rede i din
Frakkelomme, Dosmer?« spurgte han. Og jeg saa’, at han blev
staaende, til at Skildvagten havde faaet de fire Patroner
over i sin Lomme. »Hold skarpt Udkig!« sagde han, da han gik.
Nu gjaldt det om at faa Meddelelserne om den nye
Ordning bragt til mig. Næste Dag Klokken to kom der en
Dame – en kær Slægtning af mig – til Fængslet og bad,
om man vilde give mig et Ur, som hun bragte med. Alt,
hvad der kom ind i Fængslet, skulde gaa igennem
Statsadvokatens Hænder; men da det kun var et Ur, uden
Indpakning lod man mig strax faa det. Inden i det laa en
bitte lille Seddel med hele Planen i Cifferskrift. Jeg blev
greben af Skræk, da jeg saa’ det; hvilket voveligt Foretagende!
Hvis nogen var falden paa at aabne Laaget, vilde Damen,
der allerede var under Politiets Opsyn, strax være bleven
arresteret; jeg saa hende imidlertid roligt gaa ud af Gaarden.
Klokken fire var jeg derude og gik med min Hat i
Haanden. Lidt efter hørte jeg Vognen, og atter noget senere
lød Violintonerne oppe fra det graa Hus. Jeg var imidlertid
da i den anden Ende af Gaarden, og da jeg kom tilbage til
det Stykke af min foreskrevne Sti, der var nærmest Porten,
var en af Skildvagterne lige i Hælene paa mig. »Jeg maa
gaa tilbage endnu engang,« tænkte jeg, men førend jeg var
kommen saa vidt, standsede Violinspillet pludseligt.
Der forløb et Kvarterstid i den frygteligste Hjærteangst,
uden at jeg kunde forstaa, hvorfor Spillet var blevet
afbrudt; men saa hørte jeg nogle tungt læssede Brændevogne
komme rumlende ind gennem Porten og køre over til den
sædvanlige Plads paa den anden Side af Gaarden; det var
altsaa dem, der var Skyld i Afbrydelsen! Pludselig tog
Violinspilleren fat igen, og dennegang var det en vild
Mazurka af Kentsky, der blev spillet med en Energi, som om
den vilde sige : »Nu afsted – nu er det Tid!«
Jeg gik med min sædvanlige langsomme Gang hen til
Enden af Stien og skælvede indvendig af Angst for, at Spillet
skulde holde op, inden jeg var kommen derhen. Jeg vendte
mig om; Skildvagten var standset fem eller sex Skridt bag
mig og saa’ den modsatte Vej. »Nu eller aldrig!« sagde jeg
til mig selv, krængede Slobrokken af mig og begyndte at løbe.
I mange Dage forud havde jeg øvet mig i det
Kunststykke hurtigt at kunne komme af med den lange og
ubekvemme Slobrok. Den var saa lang, at jeg bar det nederste
Stykke over min venstre Arm, akkurat som Damerne bærer
Slæbet af deres Kjoler. Trods alt det jeg øvede mig, var det
mig ikke muligt at faa den af med ét Tag; jeg skar Sømmene
op under Armhullerne; men heller ikke det hjalp. Saa
besluttede jeg at øve mig i at faa den af med to Tag, først
kastede jeg Slæbet ned, saa krængede jeg den af; jeg vedblev
at øve mig, indtil jeg kunde gøre det lige saa præcist som
en Soldat gør sine Geværgreb En, to – saa laa Slobrokken
paa Jorden.
Jeg stolede ikke rigtig paa mine Kræfter og begyndte at
løbe ret langsomt for at spare paa dem. Men jeg havde
næppe løbet to Skridt, før Bønderne, der var beskæftigede
ved Brændet, gav sig til at raabe: »Han løber! Efter
ham!« og de satte i fuld Fart efter mig. Nu løb jeg for Livet.
Mine Venner, som overværede Scenen i den graa Villa
paa den anden Side af Gaden, fortalte mig senere, at
Skildvagten og de tre Soldater, der havde Plads paa Trappetrinene
var lige i Hælene paa mig, Skildvagten endog saa nær, at
han forsøgte at slaa mig i Ryggen med Geværet – et Øjeblik
troede de, at han havde fat i mig, han har rimeligvis selv
ment at kunne standse mig paa denne Maade, siden han ikke
fyrede. Jeg holdt imidlertid stadig Afstanden, og udenfor
Porten maatte han ifølge sit Reglement ikke komme.
Da jeg var vel udenfor, opdagede jeg til min Rædsel,
at der inde i Vognen sad en Herre i Militærfrakke; han
vendte Ryggen til mig. »Forraadt!« tænkte jeg, men i det
sidste Brev havde Vennerne skrevet: »Naar du først er
udenfor, maa du ikke give tabt – der vil være nok af Venner
til at beskytte dig, hvis det skulde blive nødvendigt«. Alligevel
følte jeg ikke synderlig Lyst til at løbe lige i Armene paa
en Fjende. Men da jeg kom nærmere hen til Vognen,
bemærkede jeg, at Herren havde graasprængt Fuldskæg, der
paafaldende mindede mig om en meget god personlig Ven;
rigtignok hørte han ikke til Kredsen, men jeg havde mere
end en Gang haft Lejlighed til at beundre hans uforfærdede
Mod og hans herkuliske Kræfter. »Skulde det være ham? er
det muligt?« tænkte jeg, mens jeg vedblev at løbe. Jeg var
lige paa Nippet til at raabe hans Navn, da jeg heldigvis i
rette Tid greb mig deri og i Stedet for klappede i Hænderne.
Han vendte sig om, og jeg genkendte ham øjeblikkelig.
»Spring ind, hurtigt, hurtigt!« raabte han med
Stentorstemme, løftede Haanden med en Revolver op imod Kusken
og raabte: »Afsted i Galop – eller jeg skyder dig!« Hesten var
et prægtigt Fuldblodsdyr – anskaffet alene til den Anledning
– og strakte ud i fuld Karriere. »Stop dem, grib dem!«
lød det allevegne omkring os, mens min Ven i en Fart hjalp
mig med at trække i en elegant Overfrakke og en høj Hat.
Den virkelige Fare laa imidlertid ikke saa meget i vore
Forfølgere som i den Soldat, der stod Skildvagt udenfor
Hospitalet. Han vilde have kunnet forhindre mig i at springe
op i Vognen, ogsaa have kunnet standse Hesten blot ved at
løbe et Par Skridt frem. En af de Indviede havde derfor
faaet den Opgave at forsøge at bortlede hans Opmærksomhed,
og gjorde dette aldeles mesterligt. Soldaten havde i sin Tid
været beskæftiget i Hospitalets Laboratorium; min Ven vidste
det og begyndte at passiare med ham om kemiske
Experimenter; derpaa gik han over til at tale om Mikroskopet og
de mærkelige Ting, man kan se igennem det. »Har De
nogensinde set den Hale, det menneskelige Legeme har?« spurgte
han. »Hvad siger De,« udbrød Soldaten, »har Mennesket en
Hale?« Det har det rigtignok,« svarede den anden, »og
under Mikroskopet er den saa stor som saadan,« han holdt
Hænderne op som Maal. »Staa nu ikke der og bild mig
saadant noget ind!« sagde Soldaten, og mens min Ven svor
paa, at det var sandt, at han selv havde set det i
Mikroskopet, sprang jeg lige forbi og kom op i Vognen. Det
lyder som en Fabel, men er ikke destomindre sandt.
Vognen drejede ind i en snæver Gade, der løb forbi
Muren, hvor Brændet blev stablet op, og hvor der nu ikke
var et Menneske. Kusken tog i Farten saa kort et Sving, at
Vognen var lige ved at vælte, kun ved at trække min Ven
over paa mig forhindrede jeg, at den Ulykke skete. Vi susede
igennem den snævre Gade og bøjede saa af til venstre; der
stod to Gendarmer foran en offentlig Bygning, de skuldrede
for min Ven i Militærfrakken. »Vær endelig rolig,« hviskede
jeg til ham. »Alt gaar godt, Gendarmerne hilser dig.« Han
var endnu frygtelig ophidset. Nu vendte Kusken sit Ansigt
om imod mig og smilte bredt og lykkeligt – det var ogsaa
en af mine Venner.
Overalt saa’ jeg nu kendte Ansigter, som vinkede og
smilede til os, idet vi for forbi i skarpt Trav; vor prægtige
Hest blev ikke træt. Saa naaede vi Nevsky-Prospektet og
bøjede om ad en Sidegade. Her steg vi af ved en Gadedør,
og Kusken kørte videre. Jeg løb op ad Trappen og faldt lige
i Armene paa min Svigerindes Søster, som ventede os i den
frygteligste Angst; hun gav sig til at græde og le paa engang
mens hun ivrigt skyndte paa mig for at faa mig til at skifte
Dragt og klippe mit store Skæg af. Kun ti Minutter senere
forlod min Ven og jeg Huset og tog en Droske nede paa Gaden.
I Mellemtiden havde den vagthavende Officer ude paa
Hospitalsfængslet og de tre Soldater, som var løbne efter
mig ud paa Gaden, ikke haft Held med sig. Der var ikke
en eneste Droske at faa fat paa i hele Kvarteret, dem havde
mine Venner sørget for at optage allesammen. En gammel
Kone iblandt Mængden var klogere end nogen af mine
Forfølgere: »De stakkels Djævle kan ikke undgaa at komme ud
paa Nevsky Prospektet, og hvis man løber ned ad den lille
Gyde, som munder ud lige paa Prospektet, vil de ikke kunne
undslippe,« sagde hun højt, som om hun talte til sig selv.
Hun havde fuldkommen Ret; Officeren løb hen til en Sporvogn,
der holdt i Nærheden og bad Kusken, om han maatte
laane hans Heste, for at han kunde ride efter Flygtningene;
men Kusken og Konduktøren vilde ikke paa nogen Maade
give Hestene fra sig, og Officeren brugte ikke Magt.
Violinspilleren og den Dame, der havde lejet den graa
Villa, var nu ogsaa komne ud paa Gaden og havde blandet
sig mellem Mængden; det var dem, der hørte den gamle
Kone give Officeren det farlige Raad. Det var en herlig
Aften; vi kørte ud til Øerne i Floden, hvortil St. Petersborgs
fornemme Selskab saa gærne valfarter paa smukke
Foraarsdage for at beundre Solnedgangen. Paa Vejen derud standsede
vi i en meget afsides liggende Gade ved en Barberbutik, hvor
jeg fik mit Skæg ordentlig barberet af – det forandrede mig
vel noget, men ikke meget. Vi kørte saa uden Maal omkring
paa Øerne og vidste ikke rigtig, hvad vi skulde finde paa;
vi havde faaet Besked om ikke at komme til vort
Nattekvarter før sent om Aftenen. »Véd du, hvad vi gør,« sagde
min Ven pludselig. »Vi kører til Donon!« Det var en af de
fornemste Restaurationer i St. Petersborg; han gav Kusken
Besked og sagde til mig: »Ingen vil falde paa at søge efter
dig der! Vi skal fejre din lykkelige Redning med en god
Middag og en Flaske Vin!«
Jeg fandt Ideen god, og vi kørte til Donon, gik igennem
de oplyste Sale, hvor der var fuldt af Mennesker og tog et
Værelse for os selv, hvor vi tilbragte hele Aftenen. Næppe
to Timer efter at vi var borte, blev det Hus, hvor vi først
var stegne af, undersøgt af Politiet, og i Løbet af Aftenen
næsten alle Vennernes Boliger – hos Donon var der ingen,
der fandt paa at søge.
Nogle Dage senere skulde jeg flytte ind i et Værelse,
som var blevet lejet til mig, og hvor jeg skulde bo paa et
falskt Pas. Til alt Held var den Dame, der skulde køre
mig dertil i sin Vogn, saa forsigtig forinden selv at inspicere
Stedet; hun fandt Huset omringet af Spioner. Mine Venner
havde i saa stor Mængde været der for at undersøge om
Stedet ogsaa var sikkert nok, at Politiet havde fattet
Mistanke. Dertil kom, at mit Fotografi af Tredje Afdeling var
blevet uddelt til over hundrede Gendarmer og Politibetjente.
De Opdagelsesbetjente, som allerede kendte mig af Udseende, var
paa Jagt overalt i Gaderne og de andre, som ikke før havde
set mig, fik en Soldat eller Oppasser med, som kendte mig fra
Fængslet eller Hospitalet. Kejseren var rasende over min
Flugt og over at den kunde været gaaet for sig ved fuld
Dagslys; han gav sin Ordre, der lød paa: »Han \emph{skal} findes!«
Det var umuligt at blive i St. Petersborg, og jeg holdt mig
nu skjult omkring i Sommer-Villaerne i Omegnen, saa blev
det bestemt, at jeg skulde rejse til Udlandet. Af en
udenlandsk Avis havde vi faaet at vide, at alle Grænsestationerne
og Jærnbanen i Finland og i de baltiske Provinser var tæt
besatte med Opdagelsesbetjente, der kendte mig af Udseende.
Forsynet med en Vens Pas og ledsaget af en anden Ven rejste
jeg igennem Finland og gik helt imod Nord til en fjærnt
liggende Havn i den Botniske Bugt – herfra sejlede jeg over
til Sverrig. Efter at jeg var kommen om Bord paa Damperen
og umiddelbart før den skulde lette, fortalte den Ven, der
havde fulgt mig, de sidste Nyheder fra St. Petersborg – han
havde maattet love Vennerne ikke at fortælle dem før. Min
Søster Helene var bleven arresteret og ligeledes en Søster til
min Broders Kone, hun havde kun en eneste Gang besøgt
mig i Fængslet en Maaned efter, at Alexander og hans Kone
var rejst til Sibirien.
Min stakkels Søster vidste absolut intet om Forberedelserne
til min Flugt, og først efter at jeg var flygtet, gik en
af Vennerne til hende for at meddele hende den gode Nyhed.
Hun søgte forgæves at fastholde sin Uskyldighed, hun blev
ført bort fra sine Børn og holdt fængslet i flere Uger. Min
Svigerindes Søster, som kun kendte meget lidt til Flugtplanen
og aldeles ikke havde taget Del i den, blev holdt fængslet i
over to Maaneder. Hendes Mand, der var en bekendt
Advokat, brugte al sin Indflydelse for at faa hende fri. Oppe
i Gendarmeriet sagde Officererne til ham: »Vi ser nu selv,
at hun ikke har haft noget at gøre med Flugten, men Sagen
er, at vi den Dag, vi arresterede hende meldte Kejseren, at
vi nu endelig havde faaet fat i den Person, der stod bag
hele Flugtplanen. Vi behøver Tid til at forberede Kejseren
paa den Skuffelse, det vil være for ham.«
Jeg rejste lige igennem Sverrig uden at standse noget
Steds og kom til Christiania, hvor jeg opholdt mig nogle
Dage for at vente paa en Damper til Hull – i den
Mellemtid morede det mig at indhente nogle Oplysninger om
Bondepartiet i det norske Storthing. Da jeg endelig gik ned til
Skibet, var det ikke uden Ængstelse, at jeg spurgte mig selv:
»Gud véd, under hvilket Flag du kommer til at sejle?« Da
jeg saa’ Stjærnebanneret, hilste jeg det fra mit Hjærtes Dyb –
saa mange Emigranter, russiske, italienske, franske, ja af
alle Nationer har fundet Beskyttelse under det Flag.
\part{SJETTE DEL.}
\chapter{VEST-EUROPA.}
\section{I.}
Der rasede en Storm i Nordsøen, da vi nærmede os
Englands Kyster. Jeg hilste Stormen med Fryd og nød
Skibets voldsomme Bevægelser i det oprørte Hav; i timevis sad
jeg foran i Stævnen og lod Bølgerne sprøjte mig ind i
Ansigtet. Efter de to Aars Ophold i den mørke Kasematte
dirrede hver Nerve i mig af Længsel efter atter at føle Livet
i al sin Vælde om mig.
Det var min Agt at blive nogle Uger, højst et Par
Maaneder i Udlandet – ikke længere end til den første
Ophidselse efter min Flugt havde lagt sig, og jeg nogenlunde havde
genvundet mit Helbred. Jeg landede i England under Navn
af Levashoff, det samme under hvilket jeg var rejst fra
Rusland; men da jeg ønskede at undgaa London, hvor det
russiske Gesandtskabs Spioner rimeligvis snart vilde komme
paa Spor efter mig, rejste jeg lige til Edinburgh.
Imidlertid kom jeg i Virkeligheden aldrig mere til at
vende tilbage til Rusland. Jeg blev greben af den anarkistiske
Bevægelse, der netop dengang var i Færd med at udvikle sig
i det vestlige Europa, og jeg følte, at jeg vilde kunne gøre
mere Nytte her end hjemme i Rusland. Jeg var altfor kendt
til at drive aaben Propaganda imellem Arbejderne og
Bønderne, og da den russiske Frihedsbevægelse i Løbet af faa
Aar blev til en Sammensværgelse og en væbnet Kamp imod
Selvherredømmet, maatte desuden enhver Tanke om en folkelig
Bevægelse nødvendigvis opgives. Mine egne Tilbøjeligheder
drog mig desuden mere og mere hen imod de arbejdende
og lidende Masser.
Saa snart jeg landede i England, underrettede jeg nogle
faa af Vennerne i Rusland og Schweiz om min lykkelige
Ankomst. En Socialist maa altid sørge for økonomisk at
klare sig selv, og saa snart jeg havde faaet lejet mig et lille
beskedent Værelse i en af Byens Udkanter, begyndte jeg at
se mig om efter Arbejde.
Iblandt Passagererne paa Damperen fra Christiania var
der en norsk Professor, med hvem jeg talte en Del. Jeg
forsøgte i vore Samtaler at anvende det lidet, jeg tidligere
havde lært af Svensk, mens han talte Tysk. »Siden De
allerede kan noget Norsk og gærne vil lære det, saa lad os
heller tale det Sprog,« foreslog han mig.
»De mener vel Svensk?« spurgte jeg noget usikker. »Det
er dog Svensk, jeg taler!«
»Jeg vil hellere kalde det for Norsk,« sagde han. »Svensk
er det i hvert Fald ikke.«
Det gik altsaa mig, som det gik en af Jules Verne’s
Helte, som ved en Fejltagelse lærte Portugisisk i Stedet for
Spansk. Men hvilket Sprog det end var, jeg talte, saa
underholdt jeg mig en Del med den norske Professor. Han gav
mig en Christiania-Avis, der indeholdt Beretning om en norsk
Atlanterhavs-Expedition, der lige var endt. Saa snart jeg
havde indrettet mig i Edinburgh, skrev jeg paa Engelsk en
lille Artikel om disse Forskninger og sendte den til
Tidsskriftet »Naturen«, som Alexander og jeg havde læst i St.
Petersborg, lige fra det begyndte at udkomme.
Redaktions-Sekretæren skrev høfligt tilbage og takkede for mit Bidrag
og bemærkede med en Elskværdighed, som jeg ofte senere
har truffet i England, at der intet var i Vejen med mit
Engelske, det trængte kun hist og her til lidt Forbedring. Jeg
havde kun lært Engelsk igennem Bøger, og min Udtale var
meget daarlig, hvilket havde til Følge, at det faldt mig
umaadelig svært at gøre mig forstaaelig overfor min
Værtinde; vi fandt paa den Udvej at skrive paa smaa Sedler,
hvad vi havde at sige hinanden; men min Mangel paa
Kendskab i Talesproget var Anledning til mange komiske
Misforstaaelser. Jeg husker saaledes, at jeg engang skrev, at det
ikke var »én Kop Té«, jeg ønskede at faa til Aften, men
derimod mange Kopper! Jeg frygter for, at min Værtinde
ansaa mig for at være en stor Slughals; jeg maa dog til min
Undskyldning anføre, at der i ingen af de Bøger, jeg havde
læst paa Engelsk var Tale om en saa vigtig Ting som Tédrikken.
Fra Rusland fik jeg Geografisk Selskabs Avis og begyndte
efter en Tids Forløb at skrive Bidrag til »Times« om russiske
geografiske Forskninger. Prjevalsky var paa den Tid i
Mellem-Asien, og hans Undersøgelser fulgtes med stor
Interesse i England.
Ikke desmindre var de Penge, jeg havde haft med mig
fra Rusland paa Nippet til at slippe op, og da alle mine
Breve blev opsnappede, kunde jeg ikke faa meddelt nogen
af mine Egne min Adresse. Jeg besluttede da efter nogle
Ugers Forløb at tage til London i det Haab, der at kunne
finde mere regelmæssigt Arbejde. P. L. Lavroff, den gamle
Emigrant, udgav stadig sit Blad »Fremad«, men da det var
min Hensigt snart igen at vende tilbage til Rusland, og jeg
ikke var i Tvivl om, at hans Aviskontor blev nøjagtig
bevogtet af russiske Spioner, foretrak jeg ikke at opsøge ham.
Derimod gik jeg strax til »Naturens« Kontor og blev modtaget
med stor Elskværdighed af Redaktions-Sekretæren, Hr.
Keltie. Han fortalte mig, at Udgiverne havde i Sinde fremtidig
at give de geografiske Meddelelser lidt mere Plads i Bladet, end
de før havde haft, og at de fandt, at jeg skrev dem netop
som de ønskede dem. Der blev strax anvist mig et Bord,
hvor videnskabelige Tidsskrifter i alle mulige Sprog laa
stablede op. »Kunde De ikke komme hver Mandag og se
disse Blade igennem, Hr. Levashoff?« spurgte Hr. Keltie.
»Hvis De saa finder en eller anden Artikel, De synes, der er
værd at omtale, saa skriv en Notits om den eller sæt et
Mærke ved den, saa vi kan sende den til en Specialist.« Hr.
Keltie vidste ikke, at jeg maatte skrive enhver lille Artikel
tre, fire Gange om, før jeg turde fremlægge den for ham.
Jeg tog imidlertid Bladene med mig hjem, og det lykkedes
mig helt let at tjene, hvad jeg behøvede, ved Hjælp af mine
Bidrag til »Times« og »Naturen«.
En Dag tog Hr. Keltie nogle russiske Bøger ned fra en
Hylde og spurgte mig, om jeg ikke vilde anmelde dem for
Bladet. Jeg saa’ paa Bøgerne og opdagede til min store
Forlegenhed, at det var mine egne Arbejder om Glacial-Perioden
og om Asiens Orographi; min Broder havde altsaa sendt dem
til vort kære Blad »Naturen«. Jeg lod som intet og tog
Bøgerne med mig hjem, uden dog rigtig at vide, hvad jeg
skulde gøre. Rose mine egne Bøger kunde jeg ikke godt,
og dadle dem havde jeg heller ikke Lyst til, thi Forfatterens
og mine Anskuelser var jo de samme! Jeg kom til det
Resultat, at jeg vilde bringe Hr. Keltie Bøgerne tilbage og
sige ham, at jeg til Trods for det Navn, hvorunder jeg
havde forestillet mig, var identisk med Forfatteren og saaledes
ikke godt kunde anmelde dem.
Hr. Keltie havde i Aviserne læst om Krapotkins Flugt
og blev meget fornøjet ved at høre, at Flygtningen befandt
sig i Sikkerhed i England. Med Hensyn til mine Skrupler
overfor en Anmeldelse sagde han, at jeg jo hverken behøvede
at rose eller dadle Bøgerne, men blot simpelt hen kunde
gøre et Uddrag af dem for Bladets Læsere. Fra den Dag
begyndte det Venskab, som endnu bestaar imellem Hr. Keltie og mig.
En Dag sidst paa Aaret 1876 saa’ jeg i »Fremads«
Brevtaske en Opfordring til »K« om at komme til Bladets
Redaktionskontor for at faa et Brev fra Rusland. Jeg troede,
det var mig og gik til Kontoret. Jeg spurgte paa mit bedste
Engelsk den Dame, der lukkede op, om Hr. Lavroff var
hjemme, men sagde ikke mit Navn. Imidlertid traf det sig
saaledes, at Damen, der aldrig før havde set mig, kendte
min Broder fra Zürich og øjeblikkelig forstod, hvem hun havde
for sig og gik ind og sagde det til Lavroff. »Jeg kendte
Dem strax paa Øjnene,« sagde hun bagefter, »de er aldeles
Deres Broders.« Jeg blev snart Venner baade med Lavroff
og de Unge, der var beskæftigede ved hans Blad.
Alligevel opholdt jeg mig ikke længe i London. Jeg stod
i en livlig Brevvexling med James Guillaume i Jura-Føderationen,
og saa snart jeg havde fundet stadigt videnskabeligt
Arbejde, som jeg lige saa godt kunde gøre i Schweiz som i
London, rejste jeg til Schweiz. De Breve, jeg fik fra Rusland,
gjorde mig det klart, at der foreløbig ingen Anledning var
for mig til at vende tilbage, men at jeg lige saa godt kunde
blive i Udlandet.
Der gik paa den Tid over Rusland en Begejstringens
Bølge til Fordel for Slavonerne, der havde gjort Oprør imod
det aarelange tyrkiske Aag, og mine bedste Venner, Stepniak,
Kelnitz og flere andre, var rejste til Balkan-Halvøen for at
slutte sig til Insurgenterne. »Vi har i »Daily News« læst om
Rædslerne i Bulgarien og fældet Taarer derved,« skrev
Vennerne, »og vi rejser nu derned enten for at lade os hverve
som Soldater i Oprørernes Rækker eller for at gøre Tjeneste
som Sygeplejere!«
Da jeg kom til Schweiz, sluttede jeg mig øjeblikkelig til
Jura-Føderationen og bosatte mig efter mine schweiziske
Venners Raad i La Chaux-de-Fonds.
\section{II.}
Den store sociale Arbejder-Bevægelse havde delt sig i to
forskellige Partier, og det var især efter den fransk-tyske
Krig, at Bruddet gjorde sig gældende. Internationale havde
i London oprettet en stor ledende Gruppe under Navn af
Generalraadet, hvis Opgave det var at være et Slags
Mellemled mellem de forskellige Nationers Arbejder-Organisationer.
De ledende Førere for dette Generalraad var Tyskerne
Marx og Engels, og det var omkring dem, at de tyske
Arbejdere hovedsagelig grupperede sig. Det viste sig imidlertid
snart, at en saadan Centrumsgruppe blev Kilden til alvorlige
Uoverensstemmelser. Generalraadet var ikke tilfreds med
at spille den mæglende Part, men gjorde Forsøg paa at tage
hele Bevægelsen i sin Haand og at optræde som Dommer
og Fører for de lokale Afdelinger, ja endog overfor de enkelte
Medlemmer. Da Generalraadet i et hemmeligt Møde i 1871,
understøttet af nogle faa Delegerede, besluttede at benytte
Foreningens Kræfter til Fordel for en Valg-Agitation, kom
mange af Medlemmerne til den Erkendelse, at al Styrelse,
selv den oprindelig demokratiske, er af det onde. Det var
Begyndelsen til Anarkismen. Jura-Føderationen med Bakunin
og hans Ven Guillaume i Spidsen blev den opponerende
Gruppe overfor Generalraadet. Denne Afdeling, stadig med
Marx og Engels i Spidsen, antog nu Navn af
Socialdemokrater, og deres Feltraab blev: »Magterhvervelsen indenfor
de bestaaende Stater«. Paa en Kongres i Haag 1872 fik
Generalraadet ved Hjælp af en fingeret Majoritet Bakunin
og Guillaume, ja endog hele Jura-Føderationen udelukket fra
Internationale. Men da det var udenfor al Tvivl, at de fleste
af de Internationale, det vil sige de spanske, italienske og
belgiske Foreninger, vilde slutte sig til Jura-Afdelingen,
forsøgte Kongressen at opløse Internationale. Et nyt
Generalraad blev valgt, og dets Sæde henlagt til New York. Man
har aldrig senere hørt noget om det. Derimod vedblev
Jura-Afdelingen sammen med de romanske Organisationer at
existere, og i de følgende fem eller sex Aar at mødes til
aarlige, internationale Kongresser.
Paa den Tid jeg kom til Schweiz, var Bakunin netop
død – 1. Juli 1876 – men Foreningen holdt den Stilling,
den havde taget under hans Indflydelse. En Mængde
udmærkede Mænd af forskellige Nationaliteter, som næsten alle
havde været Bakunins personlige Venner, hørte til
Jura-Føderationen. Udgiveren af Foreningens Hovedorgan
»Bulletinen«, James Guillaume, var oprindelig Lærer og hørte til
en af Neuchatels aristokratiske Familier. I Besiddelse af en
ligefrem enestaaende Arbejdskraft var han som skabt til
Fører; han var forøvrigt en lille mager Mand med et noget
stift Ydre og en Robespierres Snarraadighed, hans Hjærte
var det pure Guld. I otte Aar kæmpede han med alle
mulige Genvordigheder for at opretholde sit Blad, men blev
tilsidst nødt til at forlade Schweiz, hvor det var ham umuligt
at finde Arbejde. Han bosatte sig i Frankrig, og hans Navn
vil en Dag blive omtalt i Opdragelsens Historie med den
største Ærbødighed.
Adhémar Schwitzguébel, ogsaa en Schweizer, var en
Type paa de livlige, opvakte, fransktalende Urmagere fra
Berner-Alperne. Urmager af Profession gjorde han aldrig
Forsøg paa at blive sit Haandværk utro, men ernærede selv
i de Tider, hvor der næsten ikke var Arbejde at faa, sin
talrige Familie, var altid virksom og i godt Humør. Han
var kendt vidt og bredt i »Bjærgene« og var almindelig
afholdt af de forskellige Landes Arbejdere.
En absolut Modsætning til ham var en anden Urmager
ogsaa en Schweizer, ved Navn Spichiger. Han var Philosoph,
langsom baade i Bevægelse og Tale, »engelsk« af Udseende.
Omkring disse tre grupperede sig en Mængde alvorlige,
dygtige midaldrende og ældre Arbejdere, ivrige Tilhængere
af Friheden og lykkelige over at tage Del i en saa lovende
Bevægelse, samt tillige omtrent et Hundrede flinke yngre
Mænd – for det meste Urmagere – alle glade, ærlige og
uafhængige Mennesker, rede til ethvert Offer.
Ogsaa flere Emigranter af Pariser-Kommunen havde
sluttet sig til Foreningen. Elisée Reclus, den store Geograf,
var iblandt dem; i sin Levemaade var han en sand
Puritaner, af Tænkemaade hørte han til forrige Aarhundredes
franske Encyclopædist Philosopher. Han var en Mand, der
inspirerede andre, men aldrig paatvang nogen sine Ideer.
Han var en Anarkist, hvis Anarkisme var Resultatet af et
indgaaende Kendskab til det menneskelige Liv under alle
Breddegrader og paa alle Civilisationens Stadier. Hans Bøger
kan regnes i Klasse med Aarhundredets bedste, og hans
ualmindelig smukke Stil formaar at sætte Sjæl og Samvittighed
i Bevægelse.
Ved hans Side stod Lefrancais, en ældre Mand, der
tidligere havde været Lærer. Tre Gange i sit Liv havde han
været i Landflygtighed: efter Juni Opstanden 1848, efter
Napoleons Statskup og efter Kommunens Nederlag 1871.
Selvfølgelig sagdes der om ham, som om de fleste
Kommunarder, at han havde forladt Paris med Millioner i Lommerne.
Han tjente sit Brød ved at arbejde som Drager ved
Jærnbanen i Lausanne, en Bestilling, der fordrede langt yngre
Skuldre end hans og som var ved at ødelægge ham. Hans Bog
om Pariser Kommunen er den eneste, der viser os denne
Bevægelses virkelig historiske Betydning i det rette Lys.
Et andet forhenværende Medlem af Kommunen var
Pindy, en Tømmermand fra det nordlige Frankrig, men
senere et ægte Barn af Paris. Efter Kampen ved Tuilerierne
var han bleven skjult af en modig ung Pige, der ved sin Ro
vildledte Versailles-Tropperne, da de undersøgte Huset, hvor
hun havde gemt ham, og et Aar senere lykkedes det dem
ubemærket at forlade Paris og komme til Schweiz. Den unge
Pige var da hans Hustru. I Schweiz lærte Pindy Justering
og blev meget dygtig i dette Haandværk. Om Dagen
arbejdede han ved sin rødglødende Ovn, og om Aftnerne helligede
han sig med Liv og Sjæl til propagandistiske Bestræbelser;
han forenede paa en beundringsværdig Maade en Oprørers
Ildfuldhed med den sunde Sans og organiserende Evne, der
karakteriserer den parisiske Arbejder.
Paul Brousse var en ung Doktor, oprørsk, skarp, livlig,
parat til at udvikle en Idé med geometrisk Logik til dens
yderste Følger, og overvældende i sin Kritik over Staten og
Statsorganisation. Han var Udgiver af to Aviser, en fransk
og en tysk, og fandt alligevel tilstrækkelig Tid til at skrive
Bunker af omfangsrige Breve og til at være Sjælen i
Arbejdernes Aften-Sammenkomster. Han var altid optaget af at
organisere Mennesker med en ægte Sydlændings fine Forstaaelse.
Iblandt de Italienere, som arbejdede med os i Schweiz,
var der to Mænd, hvis Navne altid var nøje sammenknyttede
og vil blive erindret i Italien af mere end én Generation;
det var Cafiero og Malatesta, begge to nære Venner af
Bakunin. Cafiero var udpræget Idealist, han gav hele sin
betydelige Formue til »Sagen« uden nogensinde at gøre sig selv
det Spørgsmaal, hvad han skulde leve af næste Dag.
Han var Tænker, stærkt optagen af philosophiske
Spekulationer, en Mand, der aldrig gjorde nogen ondt og dog tog
Bøssen paa Nakken og marscherede med ud i
Benevento-Bjærgene, da han og Vennerne ansaa det for nødvendigt, at
der gjordes et socialistisk Oprør, om ikke for andet saa for
at vise, at der laa en dybere Mening bag disse Uroligheder
end en slet og ret Protest imod Skatteopkrævere. Malatesta
var medicinsk Studerende og havde ofret baade sin
Videnskab og sin Formue for Revolutionens Sag, fuld af Liv og
Intelligens, en fuldblods Idealist. Han har aldrig nogensinde
i sit Liv – og han er nu nær ved de Halvtres – gjort sig
Bekymring om, hvorledes han skulde faa et Maaltid Mad
eller en Seng for Natten. Han har sjældent haft et Værelse,
han kaldte sit eget, og for at tjene den Smule, han behøvede,
solgte han Limonade i Londons Gader, mens han om Aftenen
skrev glimrende Artikler til italienske Aviser. Han har været
fængslet i Frankrig, er kommet fri igen og blevet udvist, dømt
igen i Italien, forvist til en Ø, flygtet og har atter været forklædt
i Italien – altid midt i den hedeste Kamp, enten det var i
Fødelandet eller andre Steder. Saaledes har han nu levet i
tredive Aar, og naar som helst man træffer ham igen, enten
han kommer ud af Fængslet eller er paa Flugt fra sit
Forvisningssted, finder man ham akkurat, som da man sidst saa’
ham – altid rede til at tage Kampen op paa ny, med
samme Kærlighed til Menneskene, samme absolute Mangel
paa Had overfor sine Modstandere og Fangevogtere, samme
hjærtelige Smil for Vennen og samme Ømhed overfor et Barn.
Der var kun faa Russere iblandt os, de fleste havde
fulgt de tyske Socialdemokrater. Joukovsky, en Ven af
Herzen, hørte til vort Parti; han havde forladt Rusland 1863,
og var en elegant, sjælden intelligent og prægtig Adelsmand,
som blev tilbedt af Arbejderne. Han havde i langt højere
Grad end nogen af os andre det, som Franskmanden kalder
»l’oreille du peuple«. En Tid var ogsaa en forhenværende
Officer af den russiske Generalstab, Solokoff med os; han
var en stor Beundrer af Courier og af Proudhon og har
ved sine udmærkede Artikler skabt mangen Socialist i Rusland.
Jeg har her kun nævnet dem, der enten som Skribenter
eller Delegerede ved Kongresserne eller paa anden Maade
har gjort sig bekendte, men burde maaske heller have talt
om dem, hvis Navne aldrig har været trykt, men som ikke
des mindre har betydet lige saa meget for Føderationens
Sag som nogen af de ovenfor nævnte. Altid rede til at tage
Del i et hvilket som helst Foretagende kæmpede de
ufortrødent i Rækkerne, uden nogensinde at spørge om, hvor
stor eller ringe Opgaven var, hvor beskeden deres Plads blev,
og om Udbyttet vilde have store Følger eller simpelt hen
kun bevirke en Mængde Fortrædeligheder for dem selv og
deres Familier.
Der er mange, jeg burde have omtalt, men jeg frygter
for, at disse svage Omrids alligevel ikke vil være i Stand til
at bibringe Læseren den samme Følelse af Respekt og
Kærlighed, som ethvert af disse Mennesker indgød alle, der
personlig kom i Berøring med dem.
\section{III.}
Af alle de Byer, jeg kender i Schweiz, er La
Chaux-de-Fonds maaske den mindst tiltrækkende. Den ligger paa en
Højslette, fuldstændig blottet for Vegetation, om Vinteren
udsat for bidende kolde Vinde, mens Sneen ligger lige saa højt
som i Moskow, og smelter og falder lige saa vexlende som i
St. Petersborg. Men det var af Vigtighed at faa vore Ideer
udbredte netop i den Del af Centrum og at faa mere Fart i
den lokale Propaganda.
Det var et Liv fuldt af Arbejde, der nu begyndte for
mig – et Liv, der tiltalte mig. Vi holdt mange Møder og
uddelte selv vore Bekendtgørelser i Kaféerne og paa
Værkstederne. En Gang om Ugen holdt vi Sektionsmøde med
ivrige Diskussioner; men vi gik ogsaa omkring og prædikede
Anarkisme ved andre politiske Partimøder. Jeg rejste ogsaa
meget omkring til de andre Afdelinger og gjorde mig nyttig,
hvor jeg kunde.
I Løbet af den Vinter vandt vi manges Sympathi, men
vort Arbejde blev meget hæmmet ved en Krisis indenfor
Urfabrikationen. Halvdelen af Urmagerne var enten helt uden
Arbejde eller ogsaa kun delvis beskæftigede. Kommunen
maatte oprette Spisekvarterer, hvor Arbejderne kunde faa
deres Maaltider for et ubetydeligt Vederlag.
Anarkisternes Fællesværksted i La Chaux-de-Fonds, hvor
Indtægterne deltes ligeligt mellem alle Medlemmer, havde
meget vanskeligt ved at faa Arbejde, trods det gode Ry, det
stod i; mange maatte ty til andre Næringsveje for at kunne leve.
Vi tog det Aar alle Del i en Demonstration i Bern til
Fordel for det røde Flag. Reaktionens Bølge bredte sig
ogsaa over Schweiz, og til Trods for Konstitutionen forbød
Berner-Politiet Arbejderne at bære deres Fane; det var
derfor nødvendigt ved et Par Exempler at vise, at Arbejderne
ikke uden Modstand fandt sig i at faa deres Ret traadt under
Fødder. Paa Aarsdagen for Pariser-Kommunen rejste vi alle
til Bern for, til Trods for Forbudet, at bære det røde Flag
igennem Byen. Selvfølgelig kom det til Sammenstød med
Politiet, hvorved to af Kammeraterne fik Sabelhug, og to
Politibetjente blev ret alvorlig saarede. Men det lykkedes os
at bære vort Flag uantastet til Forsamlingssalen, hvor vi
havde et meget livligt Møde. Jeg behøver vel ikke at sige,
at de saakaldte Førere var med i Rækkerne og kæmpede
lige saa uforsagt som de øvrige.
I Forhøret, som efterfulgte Demonstrationen, var henved
tredive schweiziske Borgere indviklede; alle havde selv
forlangt at blive stillet for Retten, de, som havde saaret
Politibetjentene, meldte sig frivilligt som Gærningsmændene. Under
Forhørene vandt Sagen megen Sympathi; man forstod, at
det var nødvendigt haardnakket at forsvare de Rettigheder,
man havde, hvis man ikke vilde risikere, at de gik helt tabt.
Rettens Kendelser blev som Følge heraf meget nænsomme;
ingen fik mere end tre Maaneders simpelt Fængsel.
Alligevel forbød Berner-Regeringen det røde Flag
overalt i Kantonet, og som Protest imod dette Forbud besluttede
Føderationen at bære det i St. Imier ved Kongressen, som
skulde afholdes dér næste Aar. Dennegang var de fleste af
os bevæbnede og rede til at forsvare vor Fane til det
yderste. En Afdeling Politi var bleven opstillet paa en
aaben Plads for at standse vort Tog, og paa en nærliggende
Fælled holdtes et militært Detachement i Beredskab – under
Foregivende af at holde Skydeøvelser. Vi hørte tydeligt
Skuddene paa vor Marsch igennem Byen. Men da vort Tog
viste sig paa Pladsen, og man af vor Holdning sluttede sig
til, at Kampen ikke vilde gaa af uden alvorlig
Blodsudgydelse, lod Obersten os uantastet fortsætte Vejen til
Forsamlingshuset, hvor Mødet skulde finde Sted. Ingen af os
ønskede Kamp; men det at gaa fremad i sluttede Rækker.
ordnet til Forsvar og Angreb og under Tonerne af
Militær-Musik frembragte en saadan Virkning paa os, at jeg ikke er
helt klar over, hvilken Følelse der mest beherskede os i de
første Øjeblikke, efter at vi var komne ind i Salen, enten
Lettelse over at have undgaaet Kampen eller Skuffelse over.
at den ikke havde fundet Sted. Et saa sammensat Væsen er Mennesket!
Vor Hovedvirksomhed bestod dog især i at udarbejde
den anarkistiske Socialismes praktiske og theoretiske Former,
og Føderationen har uden Tvivl i den Retning ydet et
Arbejde, der vil være af Varighed.
Vi saa’, at en ny Samfundsform spirede frem i alle
civiliserede Nationer og tilsidst vilde fortrænge den gamle.
Dette nye Samfund vil komme til at bestaa af Ligestillede,
hvoraf ingen vil blive tvungen til at sælge Hænder og
Hjærne til dem, der maatte behage at benytte dem rent
tilfældigt, men enhver vil være i Stand til at bruge sine
Kundskaber og Evner til Produktion i en Organisme, der er
indrettet saaledes, at alle Kræfter i Forening virker for at
hidføre den størst mulige Tilfredshed for alle, samtidig med at
der er fuld Frihed for ethvert individuelt Foretagende.
Dette Samfund vil komme til at bestaa af en Mængde
Foreninger, forbundne paa alle Punkter, hvor Samvirken er
nødvendig. Der vil blive Fagforeninger af alle Slags:
Agerbrugs, industrielle, aandelige og kunstneriske; Kommuner,
hvis Opgave det er at sørge for Boliger, Gasværker,
Fødevarer og sanitære Foranstaltninger o. s. v., og endelig over
hele Landet eller over flere Lande større Grupper bestaaende
af Mænd, der samarbejder for saadanne økonomiske,
intellektuelle, kunstneriske og moralske Fornødenheder, der ikke
er indskrænkede til et givet Omraade.
Alle disse forskellige Grupper vil staa i direkte
Forbindelse med hverandre ved Hjælp af frivillig Overenskomst,
akkurat som Jærnbanerne og Postvæsnet nu, eller som de
meteorologiske Instituter, Alpeklubber, Rednings-Stationerne i
Stor-Britannien o. s. v. Der vil være fuld Frihed for
Udvikling af nye Former for Produktion, Opfindelse og
Organisation, det personlige Initiativ bliver opmuntret, og
Tilbøjeligheden til Ensformighed og Centralisation bliver formindsket.
Endnu ét: dette Samfund vil ikke stivne i bestemte
uforanderlige Former, men vil stedse forandre Udseende,
fordi det vil blive en levende, udviklingsdygtig Organisme.
Ingen vil føle Nødvendigheden af Regering, fordi fri
Overenskomst og Forbund kan udrette det samme, og fordi der
er mindre Anledning end før til Konflikter; de, som
desuagtet maatte opstaa, kan afgøres ved Voldgift.
Ingen af os undervurderede Betydningen og
Udstrækningen af den Forandring, vi haabede paa. Vi forstod helt
vel, at de bestaaende Meninger om Nødvendigheden af privat
Ejendomsret i Jord, Fabrikker, Miner, Bygninger og saa
fremdeles som et Middel til at sikre Industriens Udvikling, og et
Lønnings-System som Middel til at tvinge Menneskene til
Arbejde ikke saa let vilde vige Pladsen for en højere
Opfattelse af Ejendomsret og Produktion. Vi var os fuldt
bevidste, at vi foran os havde en kedsommelig Propaganda, en
lang Række Kampe, enkeltvis og samlet Opposition imod de
nu bestaaende Former, og at der vilde blive fordret mangt
et personligt Offer samt beredes os mange Skuffelser, førend
den gængse Opfattelse af privat Ejendomsret vilde blive
forandret. Det var os ligeledes klart, at de nu gældende
Begreber om Autoritetens Nødvendighed – i hvilken vi alle er
blevne opdragne – hverken vilde eller kunde blive opgivet
paa engang af hele den civiliserede Menneskeslægt. Ogsaa
paa dette Punkt vilde der behøves aarelang Propaganda og
vedvarende Protest, ligesom alle de Læresætninger, der nu
drages af Historien, helt maatte laves om. Først da vil
Menneskene se, at de har taget Fejl i at tillægge deres
Herskere og Love det, som i Virkeligheden udspringer af
deres egne Samfundsfølelser og Vaner.
Alt dette vidste vi; men vi vidste ogsaa, at vi ved at
prædike Forandring paa begge disse Punkter kun vilde
arbejde med den menneskelige Udviklings Strøm. Jo nøjere
jeg lærte Arbejderklassen og dens Venner iblandt de dannede
Samfundslag at kende, desto stærkere følte jeg, at deres
personlige Frihed betød endog mere for dem end personlig
Velvære. For halvtresindstyve Aar siden var Arbejderne rede
til at sælge deres personlige Frihed til hvilken som helst
Herre, endog til en Cæsar, naar de derved kunde vinde
materielt Velvære; dette var ikke længer Tilfældet. Jeg saa’,
at den tidligere blinde Tro paa valgte Herskere, selv om de
blev tagne iblandt de bedste af Arbejder-Bevægelsens Førere,
mere og mere døde hen iblandt de romanske Arbejdere.
»Først maa vi forstaa, hvad det er vi trænger til, og saa
kan vi selv bedst gøre det«, sagde de, og denne Opfattelse
var i langt højere Grad, end der sædvanlig antages, den
gængse. Internationales Paragraf om, at »Arbejdernes
Frigørelse bør være Arbejdernes eget Værk,« havde mødt
almindelig Sympathi og slaaet Rod i Sindene.
Vi var ej heller uvidende om, at Fordringen om fuld
individuel Frihed for Tanke og Handling vilde medføre en
Mængde Udskejelser. Jeg havde oplevet det med
Nihilist-Bevægelsen i Rusland. Men vi haabede paa – og Erfaringen
har vist, at vi turde gøre det – at det sociale Liv selv,
understøttet af en sund og ærlig Kritik overfor Meninger og
Handlinger, vilde være det bedste Middel til at udarbejde Ideerne
og befri dem for Overdrivelser. Vi handlede i Virkeligheden
overensstemmende med det gamle Ord, der siger, at Frihed
er og bliver det bedste Lægemiddel mod Frihedens forbigaaende Ulemper!
Der er en Kærne i sociale Vedtægter, noget nedarvet
fra Fortiden, som endnu ikke opfattes tilstrækkeligt, og som
ikke opretholdes ved Tvang, tværtimod ikke taaler Tvang.
Paa den Grundvold hviler al menneskelig Udvikling, og saa
længe Mennesket ikke aandeligt og physisk fornedres, bliver
det ikke ødelagt af nogen Slags Kritik eller
Omvæltningsforsøg. Disse Meninger var det, der voxede sig fastere og
fastere i mit Sind, eftersom mit Kendskab til Mennesker og
Ting blev større.
Vi forstod paa samme Tid, at en saa uhyre Forandring
ikke vilde kunne hidføres ved en enkelt genial Mands
Initiativ, men at den maatte være et Resultat af Massernes
samvirkende Arbejde.
Mange af vore Forgængere havde udmalet ideale Stater
og for det meste grundlagt dem paa Autoritets-Princippet, kun i
meget faa Tilfælde paa Friheds-Princippet. Robert Owen og
Fourier havde skænket Verden deres Idealer om et frit,
organisk udviklet Samfund i Modsætning til de pyramidalske
Idealer, der var en Efterligning af det romerske Kejserrige
eller den romerske Kirke. Proudhon havde fortsat deres
Værk, og Bakunin »byggede op samtidig med, at han rev
ned!«
Men alt dette var kun forberedende Arbejder. Den
internationale Arbejder-Forening havde indført en ny
Methode til at løse den praktiske Samfundslæres Opgaver ved
at henvende sig til Arbejderne selv. De dannede Mænd, der
sluttede sig til Internationale, paatog sig kun at oplyse
Arbejderne om, hvad der foregik i andre Lande, at
gøre Rede for de opnaaede Resultater og senere at hjælpe
dem med at drage Slutninger. Vi foregav ikke at ville skabe
en ideal Stat ud af vore theoretiske Anskuelser om, hvorledes
et Samfund \emph{burde være}, men vi indbød Arbejderne til at
undersøge Aarsagen til de nu bestaaende Onder og til i
deres Diskussioner og Møder at overveje, hvad der kunde
gøres for en praktisk Gennemførelse af en bedre social
Ordning end den, vi nu lever i. Naar et Spørgsmaal var blevet
rejst paa en Kongres, blev det anbefalet samtlige
Arbejder-Foreninger at sætte sig nøje ind i det. I Løbet af Aaret
diskuteredes det over hele Europa i de smaa Sektions-Møder
og blev forelagt hvert enkelt Forbunds Kongres, indtil det
tilsidst i en mere udarbejdet Form naaede frem til den
næste internationale Kongres. Den Samfunds-Organisation,
vi haabede paa, blev saaledes theoretisk og praktisk
udarbejdet fra neden af, og Jura-Føderationen fik en betydelig
Andel i dette Arbejde.
Stillet under saa gunstige Betingelser som jeg var, kom
jeg efterhaanden til den Erkendelse, at Anarkisme er noget
andet end blot Handling og Opfattelse af et frit Samfund,
at den hører med til en naturlig social Philosophi, der
udvikles paa en helt anden Maade end ved de metaphysiske
eller dialektiske Methoder, som hidtil har været brugt i de
Videnskaber, der omhandler Mennesket. Jeg saa’, at den
maatte behandles efter de samme Methoder som
Naturvidenskaberne, ikke paa de rene Analogiers slibrige Grund,
men paa en solid Inductions Basis, og jeg gjorde mit bedste
for at udrette, hvad jeg kunde i den Retning.
\section{IV.}
Der blev afholdt to Kongresser i Belgien i Efteraaret
1877, en af den internationale Arbejder-Forening i Verviers
og en af de internationale Socialister i Gent. Denne
sidste var især af Vigtighed, fordi man vidste, at de tyske
Socialdemokrater vilde gøre Forsøg paa at bringe hele
Arbejder-Bevægelsen i Europa ind under en Organisation, der
skulde stilles under en Central-Kommité, som i Virkeligheden
var Internationales gamle Generalraad, kun under et nyt
Navn. Det var derfor nødvendigt at søge at opretholde
de romanske Arbejder-Organisationers Selvstændighed, og vi
satte alt ind paa at være godt repræsenterede ved denne
Kongres. Jeg var til Stede under Navn af Levashoff. To
Tyskere, Sætteren Werner og Ingeniør Rinke, gik næsten
hele Vejen fra Basel til Gent til Fods. Skønt vi kun var ni
Anarkister, lykkedes det os dog at holde Centralisations-Planen
tilbage.
Der er gaaet to og tyve Aar siden den Tid, der er
bleven afholdt en Mængde internationale Socialist-Kongresser,
og ved hver enkelt af dem er den samme Kamp bleven
genoptaget; Socialdemokraterne vedbliver at gøre Forsøg paa
at samle hele Arbejder-Bevægelsen indenfor Europa under
deres Fane og deres Kontrol, og Anarkisterne opponerer og
forhindrer det. Hvilken Mængde spildte Kræfter, hvormange
bitre Ord, og hvor megen Splittelse! Og simpelt hen kun
fordi de, som har gjort »Magterhvervelsen indenfor de
bestaaende Stater« til deres Program, ikke forstaar, at
Virksomhed i den Retning ikke kan inkarnere hele den
socialistiske Bevægelse.
Genter-Kongressen endte for mit vedkommende paa en
uventet Maade. Tre eller fire Dage efter dens Aabning fik
det belgiske Politi Nys om, hvem Levashoff var og modtog
Befaling til at lade mig arrestere paa Grundlag af, at jeg
havde indskrevet mig i det Hotel, hvor jeg boede, under et
falsk Navn. Mine belgiske Venner advarede mig, de frygtede,
at det klerikale Ministerium, som var ved Roret, vilde være
i Stand til at udlevere mig til Rusland. De bad mig
øjeblikkelig forlade Kongressen og ikke engang først at gaa hjem
til Hotellet. Min Ven Guillaume spærrede simpelt hen Vejen
for mig og erklærede, at jeg maatte bruge Magt overfor ham,
hvis jeg ikke vilde opgive at gaa til Hotellet. Nogle af
Kammeraterne førte mig saa under Eskorte til en
Socialdemokrat – en Arbejder – hos hvem jeg skulde tilbringe
Natten, og skønt jeg var Anarkist, modtog denne Mand mig
paa den mest rørende Maade, som om jeg kunde have været
hans Broder. Næste Morgen rejste jeg for anden Gang til England.
Jeg blev ikke længe i London. I Britisk Museums
udmærkede Samlinger studerede jeg Begyndelsen til den franske
Revolution – hvorledes Revolutioner i det hele taget bryder
ud. Jeg trængte imidlertid til mere Beskæftigelse og rejste
derfor til Paris. Efter Kommunens frygtelige Undertrykkelse
var Arbejder-Bevægelsen netop begyndt at leve op igen.
Sammen med Italieneren Costa og nogle faa Anarkister
iblandt de parisiske Arbejdere samt Jules Guesde og hans
Kolleger, der ikke paa den Tid var udprægede
Socialdemokrater, grundede vi de første Socialistgrupper.
Begyndelsen var latterlig lille; i Reglen mødtes et Dusin
Mennesker i en Kafé, og naar vi ved et Møde havde henved
hundrede Tilhørere, var vi lykkelige. Ingen skulde dengang
have troet, at Bevægelsen kun to Aar senere vilde være i
fuld Gang. Men Frankrig har sin egen Maade at udvikle
sig paa. Naar Reaktionen har faaet Overtaget, forsvinder
alle synlige Tegn paa Oppositionen, og det er kun faa, der
kæmper imod Strømmen. Ikke desmindre undermineres
Reaktionen paa en eller anden mystisk Maade ved en Slags
usynlig Indpodning af Ideer, en ny Strømning bryder sig
Vej, og det viser sig pludselig, at den Idé, man antog for
død, har bredt sig og er voxet i hele den mellemliggende
Tid. Saa snart der blot er Mulighed for at øve offentlig
Agitation, er der Tusinder af Tilhængere til Stede, hvis
Existens man ikke har anet. Gamle Blanqui plejede at sige:
»Der findes i Paris halvtresindstyve Tusinde Mennesker, der
aldrig tager Del i et Møde eller i en Demonstration, men i
samme Øjeblik de føler, at nu kan Folket vise sig i Gaderne
for at tilkendegive sin Mening, er de paa Pletten for at tage
Stillingen.« Saaledes gik det ogsaa nu. Der var ikke tyve
til at føre Bevægelsen frem, og ikke to Hundrede der
aabenlyst støttede den; men to Aar senere, da der blev tilstaaet
Kommunarderne Amnesti, var hele Paris’s Arbejder-Befolkning paa
Gaderne for at hilse de Hjemvendende, og Tusinder
kom til deres Møder for at bevidne dem deres Sympathi;
Socialist-Bevægelsen gjorde et pludseligt Spring fremad og
rev de Radikale med sig.
Men endnu var Tiden for denne Genopvaagnen ikke
kommen, og en Nat i April blev Costa og en fransk
Kammerat arresteret. Retten tilkendte dem atten Maaneders
Fængsel som hørende til Internationale. Det var kun ved
en Fejltagelse, at jeg undgik Arrestation. Politiet søgte efter
Levashoff og fængslede en russisk Student med et Navn, der
lød meget ligt det. Jeg havde dengang opgivet mit rigtige
Navn, og blev endnu en Maaned i Paris. Saa blev jeg
kaldet til Schweiz.
\section{V.}
Under dette Ophold i Paris gjorde jeg for første Gang
Turgeniews Bekendtskab. Han havde til vor fælles Ven,
Lavroff, sagt, at han gærne vilde træffe mig, og som ægte
Russer ønskede han at fejre min lykkelige Flugt fra Rusland
med en lille Venne-Middag. Det var næsten med en Følelse
af Ærefrygt, at jeg traadte over Tærskelen til hans Værelse.
Naar han med sin Fortælling »En Jægers Dagbog« har
gjort Rusland den umaadelige Tjeneste at lægge
Livegenskabet for Had, saa har han ved sine senere Bøger ikke
gjort sit Fædreland ringere Tjenester. Han har vist, hvad
den russiske Kvinde er, hvilke Skatte hendes Hjærte rummer,
og hvad hun kan udrette som den, der inspirerer Manden,
og han har lært os, hvorledes de Mænd, der med Rette kan
gøre Fordring paa Overlegenhed, ser paa den Kvinde, som de
elsker. Paa mig og paa tusinde af mine Samtidige har denne
Del af hans Lære gjort et uudsletteligt Indtryk, langt
mægtigere end nogen af de bedste Artikler om Kvindens Rettigheder.
Hvorledes han ser ud, véd enhver. Høj og kraftig
bygget, Hovedet dækket med et blødt, svært graat Haar
maatte han ubetinget kaldes for smuk. Hans Øjne straalede
af Intelligens med et Glimt af Lune, og hele hans Maade at
være paa var præget af den Ligefremhed og absolute Mangel
paa Affektation, der er karakteristisk for de bedste af de
russiske Skribenter. Hans smukke Hoved røbede en stærkt
udviklet Hjærne. Da Paul Bert og Paul Reclus (Lægen) efter
Turgeniews Død vejede den, viste det sig, at den i Vægt
overgik den tungeste, man hidtil kendte – Cuvier’s nemlig –
og da de vejede om igen paa nye Vægte i den Tro, at deres
havde vist forkert, blev Resultatet det samme.
Den Maade, hvorpaa han talte, var højst mærkelig. Han
udtrykte sig – som han skrev – i Billeder. Naar han
ønskede at udvikle en Idé, tog han ikke sin Tilflugt til
Argumenter, skønt han var en Mester i philosophiske Diskussioner,
men han illustrerede sin Idé ved en eller anden lille
Skildring, der blev fremstillet i saa smuk en Form, som om den
var taget ud af en af hans Noveller.
»De maa have gjort en Del Erfaringer ved at leve saa
meget sammen med fremmede Nationer,« sagde han engang
til mig. »Har De ikke lagt Mærke til, at der paa mange
Punkter findes en dyb, uovervindelig Afstand imellem
Russerens og Udlændingens Anskuelser og Forestillinger – Ting,
hvorom vi aldrig bliver enige.«
Jeg svarede, at jeg lejlighedsvis havde gjort den Opdagelse.
»Ja, det er sikkert, at de er der,« vedblev han. »Jeg skal
give Dem et Exempel. Jeg var en Aften i Theatret til en
Première. I samme Loge som jeg var Flaubert, Daudet og
Zola – alle Mænd med frisindede Anskuelser. Indholdet af
Stykket, der opførtes, var i Korthed følgende: En Kvinde
havde ladet sig skille fra sin Mand, hun forelskede sig i en
anden, med hvem hun nu levede sammen. Denne anden
var i Stykket skildret som en fortræffelig Mand, og de to
havde levet lykkeligt i mange Aar. Hendes Børn af første
Ægteskab – en Dreng og en Pige – var ganske smaa, da
Skilsmissen fandt Sted. og boede hos hende. I alle disse Aar
havde de troet, at denne Mand var deres virkelige Fader;
han elskede dem som en saadan, og de elskede ham igen.
Pigebarnet var nu atten Aar, Drengen sytten. Scenen
forestillede Familien ved Morgen-Frokosten. Datteren kommer
ind, gaar hen til Manden, og han drager hende til sig for at
kysse hende. Broderen springer op og river hende bort,
idet han forbitret raaber til Manden: »Vov det ikke!« (N’osez pas!«)
Paa dette Sted brød Publikum ud i vild Applaus, og
baade Flaubert og de øvrige Herrer tog Del i den. Jeg var
oprørt og sagde, hvad jeg følte. »Denne Mand var Børnene
en bedre Fader end deres egen, Moderen elskede ham og
var lykkelig med ham. Efter min Mening fortjente den
dumme, uopdragne Dreng en ordentlig Dragt Prygl for sin
Opførsel!« – Det nyttede ikke, hvad jeg sagde. Efter
Forestillingens Slutning talte vi endnu i timevis om den Sag –
ingen af dem forstod mig.«
Selvfølgelig var jeg af samme Mening som Turgeniew.
Jeg bemærkede imidlertid, at hans Bekendtskaber
hovedsagelig var iblandt den dannede Mellemklasse, og dér er
Forskellen mellem Nationerne næsten altid stor. Jeg derimod
havde især mine Bekendtskaber iblandt Arbejderne, og der
er en paafaldende Lighed mellem de forskellige Nationers
Arbejderstand, og maaske endnu mere imellem deres Bondestand.
Jeg maatte imidlertid senere indrømme, at jeg havde
Uret; ved nærmere at lære de franske Arbejdere at kende,
maatte jeg ofte tænke paa Turgeniews Udtalelser. Der er
ligefrem en virkelig Afgrund imellem de Anskuelser, der i
Rusland er de fremherskende angaaende de ægteskabelige
Forhold og dem, man nærer i Frankrig om samme Sag, saa
vel iblandt Arbejderne som i Mellemklasserne; men ogsaa
paa andre Omraader er der omtrent samme Forskel mellem
Russernes og andre Nationers Anskuelser.
Der blev sagt af en eller anden efter Turgeniews Død,
at han havde i Sinde at skrive en Roman om dette Emne.
Hvis han har faaet begyndt paa den, maa den ovenfor
meddelte Scene findes i Manuskriptet. Skade, at han ikke fik
skrevet Romanen! Han, der i hele sit Tankesæt var saa
udpræget Vest-Europæer, vilde vistnok have sagt mange dybe
Ting om denne Sag, der personlig berørte ham i hele hans Liv.
Af alle Aarhundredets Romanforfattere er Turgeniew
maaske den, der har naaet højest som Kunstner; hans Prosa
lyder i en Russers Øre som Musik, en Musik, der er lige
saa dyb som Bethovens. Hans Hovedværker – Serien
»Rudin«, »En adelig Rede«, »Fædre og Sønner«, »Røg« og
»Ny Jord« – viser os den nye, ledende Type iblandt de dannede
Klasser, der efter Aaret 1848 hurtigt udviklede sig i Rusland;
alle Skikkelser er tegnede med en dyb philosophisk og tillige
ægte menneskelig Forstaaelse og med en kunstnerisk
Skønhed, som ikke har sin Lige i nogen anden Litteratur.
Desuagtet blev »Fædre og Sønner« – et Arbejde, han selv med
Rette ansaa for sit bedste – modtaget med stærk Protest af
den russiske Ungdom. De paastod, at Bazaroff paa ingen
Maade var en ægte Repræsentant for Nihilist-Typen, ja
mange paastod endog, at han var en Karrikatur. Denne
Misforstaaelse berørte Turgeniew dybt, og skønt der senere i
St. Petersborg fandt en Udsoning Sted mellem ham og den
unge Generation, efter at han havde skrevet »Ny Jord«, saa
overvandt han dog aldrig ganske det Saar, man dengang
havde tilføjet ham.
Han vidste af Lavroff, at jeg var en begejstret Beundrer
af hans Digtning, og en Dag, da vi kørte sammen hjem fra
et Besøg i Antokolskys Atelier, spurgte han mig, hvad jeg
syntes om Bazaroff. Jeg svarede aabent og ærligt, at jeg
fandt, han var et udmærket Forbillede paa en Nihilist, men
at man mærkede, at han ikke elskede ham saa højt som
sine andre Helte. »De tager fejl!« svarede han med
usædvanlig Hæftighed. »Jeg elskede ham tværtimod meget højt.
Jeg skal vise Dem min Dagbog, naar vi kommer hjem. Jeg
har anført, hvor bitterlig jeg græd, da jeg sluttede
Fortællingen med Bazaroffs Død.«
Og det er udenfor al Tvivl, at Turgeniew elskede
Bazaroffs aandelige Physiognomi. Han gjorde til den Grad sin
Helts Nihilist-Philosophi til sin egen, at han førte en Dagbog
i hans Navn, hvori han udtalte sig om alle Begivenhederne
i Bogen set fra Bazaroffs Synspunkt. Men jeg tror, at han
beundrede ham mere, end han elskede ham. I en udmærket
Afhandling om Hamlet og Don Quixote delte han
Menneskeslægtens Historieskrivere i to Klasser, repræsenteret
henholdsvis af en af disse to Skikkelser. »Først og fremmest
Analyse, saa Egoisme og som Følge deraf ingen Tro – en
Egoist kan ikke engang tro paa sig selv! Derfor er han en
Skeptiker og vil aldrig udrette noget,« saaledes
karakteriserede han Hamlet. »Don Quixote, som fægter med alle
Vejrmøller og tager et Barberskilt for Mambrins Tryllehjælm
(hvem af os har ikke gjort noget lignende?) er en Fører for
Masserne, fordi Masserne altid følger dem, som uden at ænse
Flertallets Spottegloser, ja selv dets Forfølgelser, gaar lige
fremad, med Blikket rettet stift paa et Maal, som de ofte
er alene om at se. De søger, falder, rejser sig igen, og finder
det. Og skønt Hamlet er en Skeptiker og ikke tror paa
Gud, saa tror han dog paa det onde; han hader det. Ondt
og Bedrag er hans Fjender. Hans Skepticisme er ikke
Indifferentisme, men kun Nægtelse og Tvivl, som tilsidst
afkræfter hans Vilje!«
Jeg tror, at disse Udtalelser af Turgeniew danner
Grundlaget for en Forstaaelse af hans Stilling til hans egne Helte.
Han selv, saa vel som flere af hans bedste Venner, hørte
mere eller mindre til Hamlet-Typen. Han elskede Hamlet
og beundrede Don Quixote. Paa samme Maade beundrede
han Bazaroff. Han fremstillede hans Overlegenhed med
beundringsværdig Dygtighed, han forstod det tragiske i hans
isolerede Stilling; men han kunde ikke omgive ham med
den ømme poetiske Kærlighed, som han har ofret paa de af
sine Helteskikkelser, der mere nærmede sig Hamlet-Typen.
Den vilde ikke heller have været paa sin Plads her.
»Kendte De Myshkin?« spurgte han mig engang, »Jeg
kunde lide at høre alt om ham,« vedblev han; »han er en
Mand, der er ikke Spor af noget Hamlet’sk ved ham.« Det
var utvivlsomt, at Turgeniew ved denne Udtalelse tænkte
paa den nye Type i den russiske Bevægelse, som endnu
ikke fandtes, da han skrev »Ny Jord«, men som opstod
allerede to Aar senere.
Jeg saa’ Turgeniew sidste Gang i Efteraaret 1881. Han
var meget syg og frygtelig pint af den Tanke, at han burde
skrive til Alexander den Tredje, som netop havde besteget
Thronen og syntes at være uvis om, hvilken Politik han
skulde slaa ind paa. Turgeniew vilde skrive for at bede
ham om at give Rusland en Forfatning og vilde ved
uomstødelige Argumenter søge at vise ham Nødvendigheden af et
saadant Skridt. Med kendelig Sorg sagde han til mig: »Jeg
føler, at jeg bør gøre det; men jeg føler ogsaa, at jeg ikke
er i Stand dertil.« Han led frygtelige Smærter; han
døde af Strubekræft og kunde allerede dengang kun med
største Vanskelighed sidde op og tale nogle faa Øjeblikke ad
Gangen. Han kom ikke til at skrive det Brev, og nogle faa
Uger senere vilde det ogsaa have været spildt Ulejlighed.
Alexander den Tredje kundgjorde i et Manifest, at det var
hans Hensigt at fortsætte Enehersker-Systemet i Rusland.
\section{VI.}
I Rusland havde Tingene imidlertid taget en hel ny
Vending. Den russisk-tyrkiske Krig var endt med almindelig
Skuffelse. Før Krigen brød ud, var der rundt om i Landet
en ikke ringe Begejstring for Slavonernes Sag. Mange nærede
ogsaa det Haab, at Frihedskrigen i Balkanlandene vilde
medføre en Bevægelse i frisindet Retning ogsaa i Rusland. Men
Slavonernes Frigørelse blev kun delvis fuldbyrdet. De
umaadelige Ofre, Rusland havde bragt, blev betydningsløse
paa Grund af de militære Autoriteters grove Forseelser.
Tusinder og atter Tusinder blev nedsablede i Slag, der kun
var halve Sejre, og de Indrømmelser, man med meget Besvær
havde faaet fravristet Tyrkiet, blev atter omstyrtede paa
Berliner-Kongressen. Det var ligeledes en kendt Sag, at der
under Krigen foregik Bedragerier og Underslæb indenfor
Statskassen i næsten lige saa stor Udstrækning som under Krim-Krigen.
Det var midt i denne almindelige Utilfredshed, i
Efteraaret 1877, at et Hundrede ni og halvfemsindstyve Personer
af vort Parti, der havde siddet arresteret fra 1873, blev
stillede for Retten. De Anklagede, der blev forsvarede af en
Mængde talentfulde Advokater, vandt strax Publikums
Sympathi og gjorde et usædvanlig gunstigt Indtryk paa St.
Petersborgs toneangivende Selskab. Efterhaanden som det blev
bekendt, at disse Ulykkelige var blevne holdte tre til fire Aar
i Fængsel, ventende paa at stilles for Retten, og at ikke
mindre end en og tyve af dem havde gjort Ende paa deres
Liv med egen Haand eller var blevne vanvittige, voxede
Stemningen end yderligere til Gunst for dem, endog iblandt
Dommerne selv.
Retten dømte nogle enkelte meget haardt, alle de øvrige
forholdsvis mildt, idet den gik ud fra, at Varetægts-Arresten
havde varet tilstrækkelig længe til at være Straf nok. Man
ventede almindelig, at Kejseren yderligere vilde formilde
Dommene. Men til alles Forbauselse lod han dem revidere
og skærpe! De, som Retten havde frikendt, blev forviste til
fjærne Dele af Rusland eller til Sibirien, og de, som var
idømt kort Tids Fængsling, fik nu fra fem til tolv Aars strængt
Straffearbejde. Dette var General Mezentsoffs Værk, Tredje
Afdelings Chef!
Samtidig hændte det, at General Trepoff, Chefen for
Petersborg-Politiet ved et Besøg i Arresthuset bemærkede, at
en af de politiske Fanger ikke tog sin Hat af, da han kom
forbi. Den krænkede General for løs paa ham, ruskede i ham
og slog ham, og da Fangen søgte at værge for sig, gav han
Befaling til at lade ham piske. Da de øvrige Fanger i deres
Celler fik dette at vide, tilkendegav de uforbeholdent deres
Mishag, og blev som Følge deraf slaaet og mishandlet af
Vogterne. Det er en Kendsgerning, at de russiske politiske Fanger
uden Knurren finder sig i de Byrder, der paalægges dem
ved haardt Arbejde eller i Sibirien, men korporlig Revselse
taaler de ikke. En ung Pige, Vera Zasulich, som ikke
engang kendte den Fange, der var bleven pisket, opsøgte
Generalen og skød paa ham med en Revolver. Trepoff blev kun
saaret. Kejseren kom selv for at se den heltemodige Pige,
og det er utænkeligt andet, end at hendes yndige lille Ansigt
og beskedne Væsen maa have gjort Indtryk paa ham.
General Trepoff havde saa mange Fjender i St. Petersborg, at det
lykkedes at bringe Sagen for en almindelig Domstol. Vera
Zasulich erklærede i Retten, at hun først havde grebet til
Revolveren, da det viste sig, at enhver anden Mulighed for
at bringe Sagen til Offentlighedens Kundskab var udelukket.
Selv »Times’« Korrespondent i St. Petersborg, der var bleven
opfordret til at omtale Sagen i sin Korrespondance, havde
ikke gjort det. Hun havde da, uden at meddele nogen sin
Hensigt, fundet paa den Udvej at skyde paa Generalen. Da
Sagen nu endelig var bleven offentlig, følte hun sig meget
lykkelig ved at vide, at Trepoff kun var saaret. Retten
frikendte hende enstemmig, og da Politiet forsøgte at arrestere
hende igen paa hendes Vej fra Retslokalet, blev hun revet
ud af dets Kløer af Hovedstadens mandlige Ungdom, der
stod i Klynger og ventede paa hende ved Raadhusets Port.
Hun rejste til Udlandet, og ikke længe efter var hun i Schweiz
og sluttede sig til os.
Den Trepoff’ske Affære vakte ligefrem Sensation i Europa.
Jeg var i Paris, dengang Meddelelsen om Vera Zasulichs
Frikendelse blev bekendt og skulde netop den Dag i
Forretnings-Anliggender til flere Avis-Kontorer. Overalt hørte jeg
begejstrede Udtalelser om den tapre unge Russerinde og lange
glødende Digte skreves til hendes Ære. I sin Nytaars-Artikel
for 1878 erklærede »Revue des Deux Mondes«, at de to
Personer, der i det forløbne Aar havde gjort mest Indtryk paa
Offentligheden, var Fyrst Gortschakoff paa Berliner-Kongressen
og Vera Zasulich. I mange Almanakker fandtes deres
Portræter Side om Side, og iblandt Vest-Europas
Arbejder-Befolkning gjorde Vera Zasulichs Offerberedvillighed et dybt
Indtryk.
Samme Aar, 1878, blev der i Løbet af kort Tid og uden
forudgaaende Sammensværgelser forøvet fire Attentater paa
kronede Hoveder. Arbejdsmanden Hädel, og efter ham Dr.
Nobiling, skød paa den tyske Kejser; nogle Uger senere
forsøgte en spansk Arbejder, Oliva Moncasi, at skyde paa
Kongen af Spanien, og i Italien fór Kokken Passanante med sin
Kniv løs paa Kong Humbert. Europas Regenter kunde ikke
tænke sig andet, end at der bag disse Attentater stod en
international Sammensværgelse, og kom til det Resultat,
at Jura-Føderationen maatte være Centrum for Bevægelsen.
Der er forløbne tyve Aar siden den Tid, og jeg kan med
Bestemthed sige, at der intet som helst laa til Grund for en
saadan Formodning. Alligevel faldt alle Regeringerne over
Schweiz og bebrejdede det, at det husede Revolutionister,
der organiserede den Slags Komplotter. Paul Brousse,
Udgiveren af vor Jura-Avis »Avant-Garden« blev arresteret og
anklaget. Da de schweiziske Dommere imidlertid snart saa’, at
der ikke var Spor af Anledning til at sætte Brousse i
Forbindelse med de forøvede Attentater, dømte de ham kun til
nogle Maaneders simpelt Fængsel for hans Artiklers Skyld
men hans Blad blev undertrykt, og samtlige Bogtrykkerier
i Schweiz blev af Forbundsregeringen anmodet om ikke at
trykke dette eller lignende Blade. Jura-Føderationen blev
saaledes bragt til Tavshed.
Dertil kom, at Politikerne i Schweiz, som saa’ med
onde Øjne paa den anarkistiske Agitation indenfor Landets
Grænser, hemmelig optraadte saaledes overfor
Hoved-Medlemmerne af Føderationen, at de enten blev nødsaget til at
sulte ihjæl eller til at trække sig tilbage fra det offentlige
Liv. Paul Brousse blev udvist af Schweiz, James Guillaume,
der trods alle Hindringer i otte Aar havde gennemført sin
Avis »Bulletinen« og hovedsagelig skaffet sig sine Indtægter
ved Undervisning, kunde ikke længer finde Beskæftigelse og
blev nødt til at udvandre til Frankrig. Adhémar
Schwitzguébel blev boycottet i sit Haandværk, og da han havde en
stor Familie at forsørge, saa’ han sig tvungen til at trække
sig ud af Bevægelsen. Spichiger var i samme Situation og
udvandrede. Det blev saaledes mig – en Fremmed – der
maatte gøre Forsøg paa atter at faa et Blad i Gang for
Føderationen. Jeg havde mine Betænkeligheder, men der
var ingen anden Udvej, og sammen med to Venner,
Dumartheray og Herzig, begyndte jeg i Genf i Februar 1879 at
udgive et nyt fjorten Dages Tidsskrift med Titlen »Le Révolté«.
Det meste af Indholdet maatte jeg skrive selv. Vi havde
kun tre og tyve Franc til at begynde med; men vi agiterede
alle tre ivrigt for Abonnenter, og det lykkedes os at faa
første Nummer af Bladet ud. Det var moderat i Tonen,
men revolutionært af Indhold. Jeg anstrængte mig af bedste
Evne for at skrive om indviklede historiske og økonomiske
Spørgsmaal paa en Maade, saa at enhver intelligent Arbejder
kunde forstaa det. Sex hundrede Exemplarer var det højeste
Antal, vore tidligere Blade havde naaet. Vi trykte to tusinde
Exemplarer af »Le Révolté«, og i Løbet af nogle Dage var
der ikke ét tilbage. Foretagendet var lykkedes over
Forventning, og Bladet lever den Dag i Dag i Paris under Navn af
»Temps Nouveaux«.
Socialistblade har meget hyppig Tendens til at blive
rene Arkiver for Klager over de bestaaende Forhold. Uge
efter Uge berettes der om Minearbejderes og Fabrikarbejderes
sørgelige Stilling, om deres Hjælpeløshed i Kampen overfor
Fabrikherrerne o. s. v., og alt dette har en uendelig
nedslaaende Indflydelse paa Læseren. For at modarbejde denne
Virkning, tyer Udgiveren hovedsagelig til glødende, begejstrede
Talemaader, hvormed han mener at indgyde Læseren Energi
og Tillid. Jeg for min Del var af den Mening, at et
revolutionært Blad frem for alt maa sørge for at vise sine Læsere
de Symptomer, som rundt omkring i Verden tyder paa, at
en ny Æra er i Anmarsch; han maa bringe dem til at se,
hvorledes der spirer nye Former frem i Samfundslivet, og at
Bevægelsen imod de antikverede Institutioner uophørlig
voxer. Det bliver hans Arbejde nøje at vogte paa disse
Symptomer, at bringe dem sammen i den rigtige Forbindelse
og at gruppere dem saaledes, at de kan overbevise de
Tvivlende om, at Fremskridt-Ideerne understøttes paa en usynlig,
som oftest helt ubevidst Maade, hvergang nye Tanker vækkes
til Live i Samfundet. Det er et revolutionært Tidsskrifts
første Pligt at faa sine Læseres Hjærte til at banke i
Sympathi med hele Menneskeheden, med dens Oprør imod
aarelang Uretfærdighed og med dens Forsøg paa at udarbejde
nye Former for Samfundslivet. Det er Haab, ikke
Fortvivlelse, der skal skabe de sejerrige Revolutioner.
Jeg maa tilstaa, at vi ogsaa havde strænge Tider at
bestaa med vort Blad. Da vi havde udgivet de første fem
Numre, sagde Bogtrykkeren, at vi maatte se at finde et andet
Trykkeri. Han havde personlig intet imod Bladet, tværtimod
han holdt af det; men i Schweiz er alle Trykkerier delvis
afhængige af Regeringen, der benytter dem til Udgivelse af
statistiske Beretninger og lignende. Man havde simpelt hen
meddelt Bogtrykkeren, at hvis han vedblev at yde vort Blad
sin Hjælp, vilde han ikke faa mere Arbejde for Regeringen.
Jeg rejste omkring i hele den fransktalende Del af Schweiz
og konfererede med Cheferne for samtlige Bogtrykkerier, men
fik overalt samme Svar: »Vi kan ikke leve uden Regeringens
Bestillinger, og hvis vi paatog os at trykke »Lé Revolté«, vilde
vi ikke faa dem mere!«
Jeg vendte meget nedslaaet tilbage til Genf; men
Dumartheray blev ved mine Meddelelser kun endnu mere ivrig og
varm for Sagen. »Det hele er meget simpelt at ordne,« sagde
han. »Vi køber os selv en Presse paa tre Maaneders Kredit,
og i Løbet af de tre Maaneder betaler vi den af!« »Men vi
har jo ingen Penge, højst nogle faa hundrede Francs,«
indvendte jeg modløs. »Penge!« udbrød han haanligt. »Pyt,
dem skal vi nok skaffe. Lad os bare strax bestille Typerne
og udsende vort næste Nummer, saa kommer Pengene af sig
selv!« Og Dumartheray fik Ret, som saa ofte før. Da vort
næste Nummer udkom fra vort eget Trykkeri, »Imprimerie
Jurassienne«, og vi deri beskrev vore Genvordigheder
samtidig med, at vi udsendte nogle smaa Flyveskrifter, kom
Pengene ind, de fleste i Kobber og Sølv, men de var der!
Atter og atter i mit Liv har jeg iblandt Partierne hørt
Klager over Pengemangel; men jo længere jeg lever, des
mere overbevist er jeg om, at Hoved-Vanskeligheden ikke
ligger nær saa meget i at skaffe Penge som i at skaffe Folk,
der uforknyt og uden Vaklen vil følge det givne Maal og
formaar at rive andre med sig. Vort Blad har nu bestaaet
i fem og tyve Aar – fra Haanden til Munden. Næsten paa
hvert enkelt Nummers Forside har det indeholdt
Opfordring om Bidrag til Fondet. Men saa længe der endnu
arbejder Mænd derved som Hertzig og Dumartheray i Genf og
som Grove i Paris, saa vil Pengene komme ind til nogenlunde
at dække Omkostningerne. For et Bladforetagende saa vel
som for alt andet, er Mennesker af større Betydning end Penge.
Vi havde indrettet vort Trykkeri i et lille tarveligt
Værelse, og vor Faktor var en Lille-Russer, som paatog sig
at trykke Bladet for den beskedne Sum af tresindstyve Francs
om Maaneden. Saa længe han hver Dag havde sit tarvelige
Middagsmaaltid og af og til Udsigt til at komme i Operaen,
brød han sig ikke om noget andet. »Skal De i tyrkisk Bad?«
spurgte jeg ham en Dag, da jeg mødte ham paa Gaden med
en Pakke i brunt Papir under Armen. »Nej, jeg er i Færd
med at flytte til et nyt Logis!« svarede han med sin
melodiøse Stemme og sit sædvanlige venlige Smil.
Vort Trykkeri blev snart vidt bekendt, særlig paa Grund af
dets Flyveskrifter, som vi efter Dumartherays Raad altid solgte
for ti Centimer. Vi maatte udarbejde os en hel ny Stil for disse
Flyveskrifter, og jeg maa tilstaa, at jeg ofte var slet nok til
at misunde de Skribenter, som har saa og saa mange Ark
til deres Raadighed, og som kunde gøre Brug af Talleyrands
bekendte Undskyldning: »Jeg havde ikke Tid til at fatte mig
i Korthed.«
Naar jeg maatte sammenfatte Resultatet af flere Maaneders
Studium, f. Ex. over Oprindelsen til Love, i nogle faa korte
Spalter, kostede det mig megen extra Tid. Men vi skrev for
Arbejderne, og tyve Centimer for et Flyveskrift vilde i de
fleste Tilfælde have været for meget for dem. Resultatet var da
ogsaa, at vore smaa Blade solgtes i tusindvis og i Udlandet
blev oversatte i de forskellige Sprog. Mine ledende Artikler
fra den Tid blev senere, mens jeg sad fængslet, udgivne af
Elisée Reclus under Titlen: »Paroles d’un Révolté«.
Det var et af vore kæreste Ønsker at faa Indpas i
Frankrig, men »Le Révolté« var strængt forbudt der, og vore
Forsøg paa at faa Smuglerne til at indføre den, mislykkedes.
Der var saa mange andre gode Ting at smugle ind fra
Schweiz til Frankrig, at de ikke brød sig om at have med
Aviser at gøre. Jeg rejste engang over Grænsen sammen
med en Smuglerbande og fandt, at de var dygtige, paalidelige
Mænd; men det var mig ikke muligt at faa dem til at
interessere sig for vort Blad. Alt, hvad vi kunde gøre var at
sende Exemplarer i forseglede Konvolutter til henved hundrede
Personer i Frankrig.
Hele det første Aar var vi udelukkende henvist til os
selv, men efterhaanden fik Elisée Reclus mere Interesse for
Sagen og sluttede sig tilsidst helt til os; han bragte mere
Liv ind i Bladet, end der nogensinde før havde været. Reclus
havde anmodet mig om at hjælpe ham med den Del af hans
udmærkede Geografi, der behandler Ruslands Besiddelser i
Asien. Han kendte selv Rusland godt nok, men mente at
kunne drage Nytte af mit særlige Kendskab til Sibirien,
og da min Hustrus Helbredstilstand lod en Del tilbage at
ønske, og Lægen raadede os til øjeblikkelig at forlade Genf,
flyttede vi tidlig i Foraaret 1880 til Clarens, hvor Reclus
boede. Vi installerede os i en lille Villa med Udsigt over
Søens blaa Vande og med Dent du Midi’s blændende Sne
som Baggrund. En lille væver Bjærgstrøm skummede forbi
vore Vinduer og paa Skraaningerne lige overfor hævede sig
den gamle mægtige Borg Châtelard.
Her i denne Bolig, hjulpen af min Hustru, med hvem
jeg drøftede enhver Begivenhed og enhver ny Tanke, og som
var en stræng Kritiker overfor min litterære Produktion,
skrev jeg nogle af mine bedste Bidrag til »Le Révolté«,
deriblandt mit Opraab »Til de Unge!«, der senere fandt
Udbredelse i hundrede Tusinder af Exemplarer paa alle mulige
Sprog. I Virkeligheden udarbejdede jeg her Grunden til alt
det, jeg senere har skrevet. Samkvem med dannede
Mennesker af samme Anskuelser som vi selv, er det, vi
Anarkist-Forfattere, spredte ved Forfølgelse over hele Verden, savner
mere end noget andet. I Clarens nød jeg godt af Omgang
med Elisée Reclus og med Lefrancais, samtidig med at jeg
stod i Forbindelse med Arbejderne, og endskønt jeg arbejdede
meget paa Geografien, var jeg dog i Stand til at udrette
mere end sædvanligt for den anarkistiske Propaganda.
\section{VII.}
I Rusland antog Frihedskampen en mere og mere
tilspidset Karakter. Adskillige politiske Sager var blevne
bragte for Højesteret, og alle havde aabenbaret det samme:
Ungdommen var gaaet ud iblandt Bønderne og Fabrikarbejderne for
at prædike Socialisme, frisindede Flyveskrifter var
blevne trykte i Udlandet og uddelte overalt i Landet, og der
var i mere eller mindre tydelige Ord bleven opfordret til at
gøre Oprør imod de trykkende økonomiske Forhold. Kort
sagt, der var ikke gjort andet, end hvad der overalt i Verden
gøres af den socialistiske Agitation. Der var ikke Spor at
opdage af Sammensværgelser imod Czaren, eller til
Forberedelser til en eller anden revolutionær Handling.
Størstedelen af den russiske Ungdom stillede sig paa den Tid
fjendtlig overfor saadanne Ting. Naar jeg overser
Begivenhederne i Aarene 1870–78, kan jeg med rolig Samvittighed
paastaa, at de Unge vilde have følt sig tilfredse, hvis de
havde faaet Lov til at leve Side om Side med Bønderne
og Fabrikarbejderne, for at lære dem og samarbejde
med dem, enten som Medlemmer af det lokale Sogneraad
eller i en af de tusinde andre Beskæftigelser, hvorved den
dannede Mand eller Kvinde kan gøre sig nyttig for Folkets
store Masse. Naar jeg paastaar dette, er det med fuld
Kendskab til de Unge fra den Tid.
Ikke des mindre blev de Domme, som Retten ikendte,
frygtelig strænge, aldeles meningsløs grusomme. Strængt
Arbejde i sex, ti, tolv Aar i Sibiriens Miner med paafølgende
Landsforvisning for Livstid var en almindelig Dom. En ung
Pige blev idømt ni Aars strængt Arbejde og Landsforvisning
for Livstid, fordi hun havde givet en Arbejder et socialistisk
Flyveskrift! Det var al den Forbrydelse, man kunde
overbevise hende om. En anden ung Pige paa kun fjorten Aar,
Frøken Gukovskaya, blev for Livstid deporteret til en fjærn
sibirisk Landsby, fordi hun i Lighed med Goethes »Klärchen«
havde forsøgt at paavirke en ligegyldig Mængde til at befri
Kovalsky og hans Venner, da de blev førte ud for at hænges.
Hendes Optræden var saa meget mere forstaaelig, som der
i Rusland ikke findes Livsstraf for den Slags Forbrydelser,
og Anvendelsen af Dødsstraf overfor politiske Fanger dengang
endnu var noget nyt – en Tilbagevenden til halv forglemte
Traditioner. Det varede ikke længe, førend det ulykkelige
unge Barn oppe i den frygtelige Ørken gjorde Ende paa sit
Liv ved at drukne sig i Jenisei. Selv de, som Retten
frikendte, blev af Gendarmeriet forviste til smaa Landsbyer i
Sibirien eller i det nordøstlige Rusland, hvor de med en
Understøttelse af Regeringen af sex Rubler maanedlig snart
omkom af Sult og Elendighed. Der er ingen Industri i disse
Landsbyer, og det var strængt forbudt de Ulykkelige at undervise.
For yderligere at ophidse Ungdommen, blev de Dømte ikke
strax sendte til Sibirien, men først i aarevis holdt indespærrede
i Fængsler, der fik dem til at misunde de Deporterede i
Sibiriens Miner. Disse Fængsler var i Sandhed frygtelige.
I et af dem, »en Typhus-Hule«, som Fængselspræsten selv
kaldte det i en Tale, naaede Dødeligheden i et Aar tyve
Procent. Det var i disse Fængsler, at Fangerne for at
undgaa deres Vogteres Grusomhed eller for at søge at opnaa
bedre Vilkaar nægtede at tage Føde til sig. Syv, otte
Dage i Træk nød de intet og laa tilsidst hen ude af
Stand til at røre sig med frygtelige Hallucinationer, uden at
Gendarmerne dog syntes at føle Medlidenhed med dem. I
Kharkoff blev de genstridige Fanger bundne med Reb og
med Magt tvungne til at spise.
Rygtet om disse Rædsler sivede efterhaanden ud gennem
Fængselsmurene, trodsede de lange Afstande, der er til
Sibirien, og spredtes mellem Ungdommen. I lang Tid gik der
ikke en Uge, uden at en eller anden Skænselsdaad kom for
Dagens Lys.
En vild Fortvivlelse greb de Unge. »I andre Lande
har man Mod til at protestere imod sligt!« sagde de »En
Franskmand eller Englænder vilde ikke finde sig i saadanne
Grusomheder. Hvorfor skal vi taale dem? Lad os med
Vaaben i Haand modsætte os Politiets natlige Undersøgelser!
Lad dem i hvert Fald faa at føle, at naar Arrest er gjort
ensbetydende med en langsom og frygtelig Død, saa skal de
tage os i en Kamp for Livet!« I Odessa modtog Kovalsky
og hans Venner Gendarmerne med Revolverskud, da de om
Natten brød ind for at arrestere dem.
Kejserens Svar paa denne nye Bevægelse var at
proklamere en Slags Belejringstilstand. Rusland blev delt i en
Mængde Distrikter, som hver især kom under en Guvernør,
der havde Ordre til uden Barmhjærtighed at lade Oprørerne
hænge. Kovalsky og hans Venner, der ikke havde dræbt
nogen af Gendarmerne med deres Skud, mistede Livet.
Hængning hørte til Dagens Program.
De Revolutionæres Feltraab blev nu »Selvforsvar!«
Selvforsvar imod Spionerne, som under Venskabs Maske trængte
sig ind i Kredsen og derefter angav Medlemmerne i Flæng
og i Spræng; Selvforsvar imod dem, der mishandlede
Fangerne; Selvforsvar imod Regerings-Politiets almægtige Overordnede.
Tre højtstaaende Embedsmænd og to eller tre Spioner
tilsatte Livet under den nye Phase, som Kampen nu traadte
ind i. I St. Petersborg blev General Mezentsoff myrdet paa
Gaden ved højlys Dag, og i Kiew havde en Gendarmerioberst,
der havde gjort sig skyldig i endnu modbydeligere
Gærninger end Generalen, samme Skæbne. Min Fætter, Dmitri
Krapotkin, General-Guvernør i Kharkoff, blev skudt en Aften
paa Vejen hjem fra Theatret. Det Fængsel, hvori Fangerne
først forsøgte at sulte sig ihjæl og med Magt blev tvungne
til at spise, stod under hans Overopsyn. Min Fætter var i
Virkeligheden ikke nogen ond Mand, jeg véd tværtimod, at
han nærmest følte Sympathi for de politiske Fanger, men
han var en svag Karakter og han var Hofmand; han betænkte
sig paa at skride ind. Et eneste Ord af hans Mund havde
været nok til at standse Mishandlingerne. Kejseren holdt
personlig meget af ham, og hans Stilling ved Hoffet var saa
grundfæstet, at det uden Tvivl vilde være lykkedes ham at
hidføre en Forandring i Situationen. Det var ikke længer
end to Aar siden, at han ved et Oprør af den fattige
Befolkning i Kharkoff, var optraadt ualmindeligt mildt og
overbærende, og da han kom til Hovedstaden for selv at
rapportere Sagen og den fredelige Stilling, han havde taget overfor
den, sagde Kejseren til ham: »Jeg takker Dem, Krapotkin,
De har handlet overensstemmende med mine Ønsker.« Men
dennegang lod han Bødlerne raade, og Ungdommen i
Kharkoff var saa oprørt over den Behandling deres fængslede
Venner og Meningsfæller maatte lide, at en af dem skød ham.
Endnu blev Kejserens Person stadig holdt udenfor Kampen,
og indtil Aaret 1879 var der ikke gjort noget Angreb paa hans Liv.
Som de Livegnes Befrier var han omgiven af en
Helgenglorie, der beskyttede ham langt bedre end den tætteste
Politivagt. Hvis Alexander den Anden paa dette kritiske
Tidspunkt havde vist den ringeste Tilbøjelighed til at ville
forbedre Regerings-Systemet i Rusland, hvis han f. Ex. atter
havde henvendt sig til en eller to af de Mænd, han under
Reform-Perioden søgte Raad hos, og overdraget dem nøjagtig
at sætte sig ind i Forholdene rundt om i Landet, og hvis
han blot havde antydet, at det var hans Hensigt at
indskrænke det hemmelige Politis Magt, vilde hans Optræden
være bleven hilst med Begejstring. Et Ord vilde have været
nok til atter at gøre ham til »Befrieren«, og Ungdommen
vilde endnu engang have brugt Herzens Ord: »Du har sejret
Galilæer!« Men det gik nu som under den polske Opstand,
hvor Despoten ved Katkoffs Paavirkning vaagnede i ham;
det var den samme onde Aand, der nu stod bag ham og fik
ham til at udnævne nye militære Befalingsmænd, hvis særlige
Hverv det blev at lade Folk hænge!
Da var det, men ogsaa først da, at en Haandfuld
Revolutionære – Executiv-Kommitéen – understøttet af den
voxende Misfornøjelse iblandt de dannede Klasser selv, ja endog
iblandt Czarens egne Omgivelser, erklærede Absolutismen
Krig – en Krig, der efter flere Angreb paa Kejserens Liv,
endte med hans Død 1881.
Jeg har allerede før sagt, at der var to forskellige
Naturer i Alexander den Anden, og Konflikten imellem disse
antog nu en virkelig tragisk Karakter. Da Solovioff skød paa
ham, løb han til den nærmeste Gadedør, ikke i lige Retning,
men i Zigzag medens hans Forfølger vedblev at fyre; paa
den Maade undgik han Døden, kun hans Overfrakke fik en
Rift. Ogsaa under det sidste dødelige Attentat udviste han
stort personligt Mod. Saaledes gik det ham altid overfor en
virkelig Fare. Men en Dag skød han paa en af sine
Adjudanter, kun fordi denne havde gjort en eller anden tilfældig
Bevægelse, der fik Kejseren til at tro, at han vilde fare løs
paa ham for at dræbe ham. Af Angst for sit Liv lagde
Alexander den Anden Regeringens Styrelse i Hænderne paa
Mænd, der ikke personlig var ham hengivne, men som ene
og alene var optagne af at udnytte deres indbringende Stillinger.
Det er udenfor al Tvivl, at Kejseren vedblev at føle
Hengivenhed for sine Børns Moder, selv paa den Tid han stod
i Forhold til Fyrstinde Dolgoruki, som han ægtede strax
efter Marie Alexandrovnas Død. »Tal ikke til mig om
Kejserinden!« sagde han mere end én Gang til Loris Melikoff.
»Det volder mig kun Smerte!« Og ikke desmindre forlod
han denne Kvinde, der saa trofast havde staaet ved hans
Side i den Periode, da han var Befrieren. Han lod hende
dø i Forglemmelse i et andet Slot end det, han beboede;
kun to af hendes Damer, der var hende oprigtig hengivne,
blev hos hende, og Kejseren aflagde hende kun lejlighedsvis
korte Besøg. En berømt russisk Læge, som nu er død,
udtalte for sine Venner, at han var ligefrem forfærdet over den
Ligegyldighed, man udviste imod Kejserinden under hendes
sidste Sygdom – ingen af Hoffets Damer besøgte hende, alle
var optagne af Fyrstinde Dolgoruki.
Da Executiv-Kommitéen gjorde Forsøg paa at sprænge
Vinter-Paladset i Luften, gjorde Alexander den Anden et
Skridt, som var enestaaende. Han oprettede et Slags
Diktator-Embede forlenet med ubegrænset Magt og overdrog det til
Loris Melikoff. Denne General var en Armenier, hvem
Kejseren en Gang tidligere havde givet en lignende diktatorisk
Myndighed. Det var da Byldepesten brød ud ved den nedre
Volga og Tyskland truede med at mobilisere sine Tropper
og erklære Rusland i Karantæne, hvis Pesten ikke blev
begrændset. Da Czaren saa’, at han ikke engang kunde stole
paa Slots-Gendarmernes Aarvaagenhed, fandt han paa denne
Udvej, og da General Melikoff havde Ord for at hylde
frisindede Ideer, blev denne nye Manøvre tydet som et Varsel
paa, at der snart vilde blive sammenkaldt en National-Forsamling.
Imidlertid blev Explosionen i Vinter-Paladset ikke
umiddelbart efterfulgt af nye Attentater mod Czarens Liv, og
i Løbet af nogle Maaneder var han atter bleven rolig.
Førend Melikoff endnu havde faaet Lov til at foretage sig det
ringeste, blev han fra Diktator gjort til en almindelig
Indenrigsminister.
Jeg har før omtalt, at Kejseren af og til fik pludselige
Anfald af Melankoli, under hvilke han bittert bebrejdede sig
selv den reaktionære Karakter, hans Regering havde antaget
– disse Anfald blev nu til voldsomme Paroxysmer med
hæftig Graad. I Timevis kunde han sidde opløst i Taarer
og være ved at bringe Melikoff til Fortvivlelse. Naar
Anfaldet var forbi, spurgte han Melikoff, hvornaar han kunde
faa Planen til Konstitutionen færdig. Men naar Melikoff to Dage
senere kom og meldte, at den var i Orden, havde han atter
glemt det hele. »Har jeg nogensinde nævnet den Sag for
Dem?« spurgte han forbavset. »Hvorfor skulde jeg gøre det,
det er bedre jeg overlader det til min Efterfølger; det kan
blive hans Morgengave til Rusland!«
Naar Rygterne om et nyt Komplot naaede hans Øren,
syntes han tilbøjelig til at ville gøre noget for at vise
Executiv-Kommitéen sin gode Vilje; men saa snart alt igen var
blevet roligt, lyttede han til sine reaktionære Raadgivere og
lod Tingene være, som de var. Melikoff ventede hvert
Øjeblik at faa sin Afsked.
I Februar 1881 meldte Melikoff Kejseren, at
Executiv-Kommitéen havde en ny Sammensværgelse i Gære, men at
det trods alle Anstrængelser ikke var muligt at komme efter,
hvori den bestod. Nu besluttede Kejseren, at der skulde
indkaldes en Slags raadgivende Forsamling af Delegerede fra
Provinserne. Alexander den Anden levede bestandig i den
Tro, at han vilde dele Skæbne med Ludvig den Sextende, og
han tænkte sig denne Forsamling som en Notabel-Forsamling,
– »Assemblée des Notables« – i Lighed med den, Ludvig
den Sextende sammenkaldte for National-Forsamlingen i 1789.
Men saa tøvede Kejseren atter! Endelig, da General Melikoff
om Morgenen den første Marts 1881, bragte ham Meddelelsen
om nye Sammensværgelser gav han Ordre til, at Sagen
skulde forelægges Statsraadet den næstfølgende Torsdag.
Den første Marts var en Søndag, og Melikoff bad
Kejseren om ikke at tage til Paraden, da der syntes at være
umiddelbar Fare for hans Liv. Ikke desmindre kørte Czaren
ud; han ønskede at gøre et Besøg hos sin Kusine,
Storfyrstinde Kathrine, en Datter af Helene Pavlovna, der havde
været en af Reform-Partiets Ledere – for at bringe hende
den velkomne Nyhed. Der fortælles, at han hos hende skal
have sagt: »Je me suis décidé à convoquer une Assemblée
des Notables!«
Desværre var denne forsinkede, halvfærdige Indrømmelse
endnu ikke gjort, og paa Tilbagevejen til Vinter-Paladset blev
Czaren myrdet!
Alle véd, hvorledes det gik til. Der blev kastet en
Bombe under hans med Jærnplader beslaaede Vogn. Flere
Cirkassere i hans Eskorte blev saarede, og Rysakoff, som
kastede Bomben, blev arresteret paa Stedet. Skønt Kusken
indtrængende raadede Czaren til ikke at staa af og sagde, at
Vognen ikke var mere beskadiget, end at han godt kunde
køre ham til Paladset, steg Kejseren dog ud for at se til de
saarede Cirkassere og sige dem nogle trøstende Ord. Det
var akkurat det samme, han havde gjort overfor de Saarede
i den tyrkiske Krig under et vildt og frugtesløst Stormløb paa Plevna.
Czaren gik hen imod Rysakoff og spurgte ham om et
eller andet; han kom derved til at passere en anden ung
Mand, Grinevetsky, der stod med en Bombe gemt paa sig.
Grinevetsky kastede Bomben midt imellem Czaren og sig
selv; begge blev frygtelig lemlæstede og levede kun nogle Timer.
Her laa Kejseren blødende paa Sneen, forladt af hele
sit Følge. Alle var forsvundne. Det var nogle Kadetter,
som kom tilbage fra Paraden, der løftede den døende Kejser
op paa en Slæde, og dækkede hans skælvende Legeme med
en Kadetfrakke. Og det var en af Terroristerne selv, ved
Navn Emelianoff, med en Bombe indsvøbt i Papir under
Armen, der med Risiko for sit eget Liv, løb til og hjalp med
at faa den Saarede anbragt i Slæden. Den menneskelige
Natur er i Sandhed fuld af Modsætninger.
Saaledes endte Alexander den Andens Tragedie. Folk
kunde ikke begribe, at en Kejser, der havde gjort saa meget
godt for sit Folk, kunde ende sit Liv for Oprøreres Hænder.
Jeg derimod, der har været Vidne til hans første reaktionære
Skridt og faaet et Indblik i hans sammensatte Natur, der
har set den fødte Autokrat i ham, hvis Heftighed kun delvis
blev mildnet ved Opdragelsen, der har kendt ham som en
Mand med stærke Lidenskaber og en svag Vilje, har en
bestemt Følelse af, at Tragedien udviklede sig med samme
uafvendelige Fatalisme, som det er Tilfældet i en Shakespearsk
Tragedie. For mine Øjne aabenbarede sig den sidste Akt
allerede den trettende Juni 1852, hin Dag, da Kejseren holdt
sin Tale til Kadetkorpsets nyudnævnte Officerer, umiddelbart
efter at han havde givet Ordre til at lade de første
Dødsstraffe fuldbyrde i Polen.
\section{VIII.}
En vild Panik greb Hofkredsene i St. Petersborg. Til
Trods for sin mægtige Skikkelse og ualmindelige fysiske
Styrke var Alexander den Tredje ingen særlig modig Mand.
Han modsatte sig bestemt at flytte ind i Vinter-Paladset og
tog foreløbig Ophold i Poul den Førstes Slot i Gatchina.
Jeg kender godt den gamle Bygning, der er anlagt som en
Vauban’sk Fæstning, omgivet af Grave og beskyttet af
Vagttaarne, fra hvilke hemmelige Trapper fører ned i Kejserens
Arbejdsværelse. Jeg har med egne Øjne set Faldlemmene i
Gulvet i dette Værelse, som var beregnede paa at lade en
Fjende pludselig forsvinde ned i Søen under Slottet; en
hemmelig Trappe førte ogsaa herfra til de underjordiske
Fængsler og til en underjordisk Gang, der mundede ud ved
en Sø. Alle Poul den Førstes Paladser er byggede efter det System.
Omkring Anichkoff-Paladset, som Alexander den Tredje
beboede, mens han var Tronfølger, blev der nu gravet et
helt Galleri af underjordiske Gange med automatiske,
elektriske Ringeapparater for at forhindre, at det blev
undermineret af de Revulutionære.
En hemmelig Liga til Beskyttelse af Czarens Person blev
stiftet, og Officerer af alle Grader blev ved tredobbelte Gager
lokkede til at træde ind i den og paatage sig frivillig
Spionering iblandt alle Samfundsklasser. Selvfølgelig opstod der
ved dette udbredte Spionsystem ofte de latterligste
Fejltagelser. Det hændte f. Ex. engang, at to Officerer, som begge
hørte til Ligaen, uden gensidig at vide det, paa en
Jærnbanerejse forsøgte at lokke hinanden ind paa farlige
Tilstaaelser, og først da de ved Ankomst-Stationen gensidig
skulde til at arrestere hinanden, opdagede de Fejltagelsen.
Denne Liga existerer endnu, men i en mere officiel
Form, under Navn af Okhrana (Beskyttelse). For at kunne
opretholde sin Bestaaen, undlader den ikke fra Tid til anden
at opskræmme den regerende Czar ved Meddelelsen om alle
Slags opdigtede Farer.
En endnu mere hemmelig Organisation, »Den hellige
Liga« blev samtidig stiftet under Czarens Broder, Storfyrst
Wladimirs Førerskab. Dens Opgave var at modarbejde de
Revolutionære paa forskellig Maade; en af disse var f. Ex.
at dræbe de af Emigranterne, som man mente havde været
Førere for den sidste Sammensværgelse. Jeg hørte til de
Udvalgte. Storfyrsten bebrejdede i hæftige Ord Officererne i
Ligaen, at de manglede Mod og beklagede i høj Grad, at
ingen af dem vilde paatage sig at gøre det af med de nævnte
Emigranter. En Officer, der havde været Kammerpage, mens
jeg var i Pagekorpset, blev af Ligaen valgt til at være den,
der skulde tage mig paa sin Samvittighed.
I Virkeligheden havde Emigranterne i Udlandet ikke det
mindste at gøre med Executiv-Kommitéens Værk. Det vilde
have været den rene Galskab at tage Del i Sammensværgelser
fra Schweiz af, Meningsfællerne i St. Petersborg var tilstrækkelig
udsatte i Forvejen, Et Par Gange skrev Stepniak og
jeg til hinanden; men ingen af os vilde have paataget os at
lægge Planer uden selv at være paa Stedet. Men selvfølgelig
passede det godt ind i Petersborg-Politiets Taktik at
foregive, at det stod magtesløst overfor sit Hverv om at
beskytte Czarens Person, saa længe alle Komplotterne blev
ledet fra Udlandet, og Spionerne dér ikke forsynede dem
med de fornødne Oplysninger.
General Skobeleff, Helten fra den tyrkiske Krig, blev
iblandt andre opfordret til at træde ind i den hellige Liga,
men han afslog det rent ud. Det fremgaar af Loris
Melikoffs efterladte Papirer, hvoraf en Del blev udgivne af en af
hans Venner i London, at Skobeleff, da Alexander den Tredje
efter sin Tronbestigelse betænkte sig paa at sammenkalde
Adelen, gjorde Melikoff og Grev Ignatieff det Forslag at
fængsle Kejseren og tvinge ham til at undertegne et
konstitutionelt Manifest. Det fortælles, at Ignatieff røbede denne
Plan til Czaren, og paa den Maade fik sin Udnævnelse som
Premier-Minister.
Hvis de Liberale i Rusland paa den Tid havde udvist
blot almindeligt Mod og taget sig sammen til en eller anden
organiseret Handling, vilde National-Forsamlingen være bleven
sammenkaldt. Af Melikoffs Papir fremgaar det ligeledes, at
Alexander den Tredje virkelig var tilbøjelig til at gøre
dette Skridt. Han havde endog meddelt sin Broder, at det
var hans Agt at sammenkalde Forsamlingen, og gamle Kejser
Wilhelm bestyrkede ham i hans Hensigt. Først da han saa’
at de Liberale intet gjorde, medens Katkoff-Partiet arbejdede
ivrigt i modsat Retning, var det, at Alexander den Tredje
endelig besluttede at vedblive at regere som enevældig
Monark i det russiske Kejserrige.
Nogle faa Maaneder efter Alexander den Andens Død
blev jeg af Forbundsregeringen udvist af Schweiz. Jeg
fattede imidlertid ikke Mistanke af den Grund. Schweiz blev
til Stadighed angrebet af de øvrige Regeringer, fordi det gav
politiske Emigranter Husly, og i Rusland truede man med
almindelig Udvisning af alle schweiziske Lærerinder og
Kammerjomfruer, hvoraf der fandtes hele Skarer i Rusland.
Det var en Slags Satisfaktion til det russiske Politi, naar
man nu udviste mig. For Schweiz’s egen Skyld beklager jeg
i høj Grad dette Skridt. Det var en stiltiende Indrømmelse
af den Paastand, at Schweiz var Udklækningsstedet for
Sammensværgelser, og det var en Svaghed, som de andre
Regeringer strax drog Fordel af. Da Jules Ferry to Aar
senere foreslog Italien og Tyskland en Deling af Schweiz,
har hans Argument vistnok været, at det var Arnestedet for
internationale Sammensværgelser. I Virkeligheden førte denne
første Indrømmelse kun til, at Stormagterne stadig gjorde
mere anmassende Fordringer og bragte Landet i en langt
mere uselvstændig Stilling, end det ellers vilde have indtaget.
I Juli 1881 overværede jeg i London en Anarkist-Kongres.
Efter Kongressen blev jeg endnu nogle Uger i England for
at skrive nogle Artikler til »Newcastle Chronicle« om
Forholdene i Rusland, set fra vort Synspunkt. Den engelske
Presse var paa hin Tid et Ekko for Katkoffs og
Regerings-Politiets Meninger, og jeg var »Newcastle Chronicles«
Redaktør, Hr. Joseph Owen, meget taknemlig, fordi han tilbød
mig Plads i sit Blad til ogsaa at lade vor Opfattelse af Sagen
komme til Orde.
Jeg havde netop truffet min Hustru i Højfjældene, hvor
hun under min Fraværelse havde boet i Nærheden af Elisée
Reclus, da jeg fik Udvisnings-Ordren overrakt. Vi sendte
den Smule Bagage, vi havde, afsted med Banen og gik selv
til Fods over Fjældene til Aigle, for sidste Gang frydende os
over de herlige Alper, som vi begge holdt saa meget af. Da
vi endelig var komne ned i Dalen, maatte vi et Stykke følge
den støvede Landevej. Her hændte os et af disse smaa
Æventyr, som man altid plejer at opleve paa Rejser. I en
Lejevogn kom en elegant klædt Herre og Dame kørende;
Damen kastede nogle smaa trykte Skrifter ud til os to
tarvelig klædte Personer. Jeg tog dem op og saa’, at det var
Flyveskrifter af religiøst Indhold. Det var tydeligt nok, at
Damen hørte til den Slags Mennesker, der tror om sig selv,
at de er udmærkede Kristne, og at det er deres Pligt at
sørge for Religionens Udbredelse iblandt »tvivlsomme
løsagtige Personer.«
Jeg skrev i Randen af et af de smaa Blade Skriftstedet
om den Rige og Guds Rige og nogle lignende i samme
Smag, og da vi kom til Aigle og atter traf Damen, der
indtog Forfriskninger i sin Vogn, rakte jeg hende høfligt det
beskrevne Blad og sagde, at hun deri vilde finde noget til
sin egen Belæring. Damen saa et Øjeblik ud, som om hun
ikke rigtig vidste, om hun skulde flyve løs paa mig eller
tage imod Fornærmelsen med kristelig Taalmodighed.
Min Hustru skulde netop til at tage sin
Kandidat-Examen ved Universitetet i Genf, og vi bosatte os derfor i
Thonon, en lille By paa den franske Grænse af Genfer-Søen,
og blev der i et Par Maaneder.
Her fik jeg Nys om den hellige Ligas Dødsdom over
mig, ja, jeg fik endog Navnet at vide paa den Dame, der
fra St. Petersborg var sendt til Genf for at lede
Sammensværgelsen imod mig. Det første, jeg gjorde, var at meddele
»Times«’s Korrespondent i Genf Tingenes Tilstand og at
anmode ham om at offentliggøre den, saa snart der hændte
noget i den Retning. Jeg skrev selv i »Le Révolté« en lille
Notits i samme Anledning. Da jeg havde taget disse
Forholdsregler, bekymrede jeg mig ikke videre om Sagen.
Min Hustru tog det derimod ikke saa let, og vor
omhyggelige Værtinde, Madam Sansaux, som havde hørt om
Komplottet igennem en Søster, der tjente hos en af det
russiske Politis Agenter i Genf, viste mig den mest rørende
Omhu. Hendes lille Hus laa et Stykke udenfor Thonon, og
naar jeg gik ud om Aftenen, – ofte for at hente min Hustru
ved Jærnbane-Stationen, fandt hun altid et eller andet
Foregivende til at lade Manden følge mig med en Lygte. »Aa,
vent bare et Øjeblik, Hr. Krapotkin«, sagde hun. »Min Mand
skal til Byen for at gøre Indkøb, saa kan de følges ad!«
Ofte hændte det ogsaa, at hun sendte sin Broder efter mig,
i nogen Afstand, for at jeg ikke skulde mærke det.
\section{IX.}
Saa snart min Hustru havde overstaaet sin Examen,
rejste vi fra Thonon til London, hvor vi blev omtrent et Aar.
Det er ikke saa lang Tid, der ligger mellem nu og da,
og dog havde det aandelige Liv i London og i hele England
dengang et vidt forskelligt Udseende fra det, som det snart
efter antog. Det er almindelig bekendt, at England i Fyrrene
næsten stod i Spidsen for den socialistiske Bevægelse i
Europa; men i de Reaktionsaar, der paafulgte blev hele denne
store Bevægelse – som jeg allerede andet Steds har omtalt
– standset i sin Udvikling. Den blev glemt i England saa
vel som paa Kontinentet, og det, som franske Skribenter
kalder for »det tredje Proletariats Opvaagnen« er endnu ikke
begyndt i Stor-Britannien.
Det Aar, jeg dengang tilbragte i London, var et Aar i
virkelig Landflygtighed. Der var ingen Luft at aande i
for den, der nærede frisindede Anskuelser. Der var endnu intet
Tegn til den livlige socialistiske Bevægelse, som jeg ved min
Tilbagekomst 1886 fandt i fuld Gang, ingen af de senere
saa bekendte Arbejder-Førere, Burns, Hardie, Champion, osv.
var endnu fremtraadte, og Fagforeningerne, som i London
indskrænkede sig til at omfatte nogle enkelte priviligerede
Haandværk, stillede sig fjendtligt til Socialismen. De eneste
virksomme og virkelige Repræsentanter for Socialismen var
Hr. og Fru Hyndman, med nogle faa Arbejdere grupperede
om sig. I Efteraaret 1891 afholdt de en lille Kongres, og
vi plejede spøgende at sige, at Fru Hyndman havde modtaget
alle Kongressens Medlemmer i sit Hus, hvilket næsten var
bogstavelig sandt. Selvfølgelig gærede der ogsaa paa den
Tid en Del mer eller mindre radikal Socialisme rundt
omkring, men den ytrede sig endnu ikke højlydt og aabenlyst.
Alle de utallige dannede Mænd og Kvinder, som fire Aar
senere traadte frem i det offentlige Liv, og som uden just
at erklære sig for Socialister, dog tog Del i de forskellige
Bevægelser, der havde Massernes Velvære og Udvikling som
Maal, havde endnu ikke givet sig til Kende. De var der
selvfølgelig; de tænkte og talte; alle Betingelserne for en
vidtforgrenet frisindet Bevægelse var der, men tabte sig i
Mængden; fordi Centret – de store Socialistgrupper, der skal
tiltrække dem og hvorom de skal samle sig, manglede. De
kendte ikke gensidig hverandre og forstod ofte ikke helt sig selv.
Tchaykovsky var paa den Tid i London, og ligesom
tidligere i Rusland begyndte vi nu en socialistisk Propaganda
iblandt Arbejderne. Understøttet af nogle faa engelske
Arbejdere gik vi til de radikale Klubber og talte om Forholdene
i Rusland, om Ungdommens Folke-Bevægelse og om
Socialismen i det hele taget. Vor Tilhørerkreds var latterlig lille,
sjældent mere end ti, tolv Mennesker. Det hændte
undertiden, at en eller anden graaskægget Charlist rejste sig og
erklærede, at alt, hvad vi nu sagde, allerede var sagt for
fyrretyve Aar siden, at det var en død Sag, som der ikke
var Haab om at faa Liv i igen – og hans Udtalelse blev
i Reglen hilst med Bifald af Arbejderne.
Hr. Hyndman havde netop udgivet sit udmærkede Skrift
om Marxisternes Socialisme under Titlen »England fremfor
alt!« Og jeg husker, at jeg en Dag i Sommeren 1882
indtrængende raadede ham til at stifte et socialistisk Blad. Jeg
fortalte ham, med hvor smaa Midler vi havde faaet «Le
Révolté« i Gang og spaaede ham en sikker Sejr, hvis han kun
vilde gøre Forsøget. Men saa haabløse syntes Udsigterne
dengang at være, at selv han ikke havde Mod dertil.
Maaske havde han Ret; men da han tre Aar senere
begyndte at udgive sit Blad »Retfærdighed,« fandt det
fortrinlig Støtte i Arbejder-Befolkningen, og allerede i 1886
fandtes der i London tre Socialistblade, og
Social-Demokraterne var en indflydelsesrig Forening.
Jeg talte den Sommer paa daarligt Engelsk for
Minearbejderne i Durham ved deres aarlige Forsamling; jeg
holdt Foredrag i Newcastle, Glasgow og Edinburgh om
Socialismen i Rusland og blev overalt hilst med stærk
Tilslutning. Efter et af disse Møder udbragte Forsamlingen
udenfor paa Gaden begejstrede Hurraraab for Nihilisterne. Min
Hustru og jeg følte os imidlertid meget ensomme i London,
og vore Anstrængelser for at kalde en Socialistbevægelse i
Live forekom os saa haabløse, at vi besluttede at flytte til
Frankrig. Vi var begge overbeviste om, at jeg i Frankrig
inden ret længe vilde blive arresteret, men vi sagde til os
selv: »Heller et fransk Fængsel end denne Grav!«
De, som er tilbøjelige til at tale om Udviklingens
Langsomhed, burde studere Socialismens Fremgang i England.
Udvikling er langsom, men dens Gang er ikke altid ens.
Den har sine Perioder, hvor den ligesom ligger i Dvale,
men saa kommer der ogsaa Perioder med hurtig og pludselig Fremgang.
\section{X.}
Vi bosatte os for anden Gang i Thonon og lejede os
atter ind hos Madam Sansaux. En Broder af min Hustru,
som var meget angreben af Brystsyge og i Mellemtiden var
kommen til Schweiz, tog Ophold hos os.
Jeg har aldrig set saadan en Mængde russiske Spioner
som i de to Maaneder, jeg nu opholdt mig i Thonon. Strax
efter at vi var flyttede ind til Madam Sansaux, lejede et
mistænkeligt Individ, der gav sig ud for at være Englænder,
den anden Halvdel af Huset. Og Skarer, bogstavelig talt
Skarer af Spioner omringede det til alle Tider og søgte under
alle mulige Paaskud at skaffe sig Adgang eller spaserede
ganske ugenert to – tre, fire Mand høj op og ned foran
Huset. Jeg kan omtrent tænke mig, hvilke interessante
Rapporter de skrev. En Spion \emph{maa} nemlig rapportere. Hvis
han vilde tilstaa, at han i en hel Uge havde staaet paa Vagt
uden at opdage noget mystisk, vilde han simpelt hen blive
sat ned paa halv Gage eller afskediget.
Det var dengang det hemmelige Politis Guldalder i
Rusland. Ignatieffs Politik havde baaret Frugt. Der var to eller
tre forskellige Politiorganisationer, der konkurrerede med
hverandre; hver enkelt af dem havde nok af Penge at raade
over og fortabte sig i de vildeste Intriger. Oberst Sudeikin,
Chef for en af disse Afdelinger og i Ledtog med en vis
Degaéff, som bagefter myrdede ham, angav saaledes Ignatieffs
Agenter til Oprørerne og tilbød Terroristerne at skaffe dem
Anledning til at myrde Indenrigs-Ministeren, Grev Tolstoy, og
Storfyrst Wlademir. Sudeikin vilde derefter blive Minister
med diktatorisk Magt og Czaren være ganske i hans Hænder,
forklarede han. Denne Virksomhed fra det russiske Politis
Side kulminerede senere i Prinsen af Battenbergs Bortførelse
fra Bulgarien.
Men ogsaa det franske Politi var paa sin Post og
Spørgsmaalet om, hvad jeg foretog mig i Thonon, beskæftigede det
stadig. Jeg vedblev at udgive »Le Révolté« og skrev Artikler
til »Encyclopædia Britannica« og »Newcastle Chronicle«. Men
hvilke Rapporter kunde der laves over det Materiale? Den
lokale Gendarm aflagde en Dag i min Fraværelse Besøg hos
Madam Sansaux, han havde fra Vejen hørt Lyden af en
Maskine og haabede nu at kunne finde en Bogtrykker-Presse
skjult i Huset. Madam Sansaux svarede paa hans
Spørgsmaal, at der ikke fandtes nogen Presse, og at det rimeligvis
kun var hendes Symaskine, han havde hørt. Men det var en altfor
prosaisk Opløsning for ham, og tilsidst fik han da Madam
Sansaux til at sy paa sin Maskine, mens han gik udenfor for
at høre, om det alligevel kunde være den Lyd, han havde
lagt Mærke til.
»Hvad bestiller han hele Dagen?« spurgte han saa
Madam Sansaux, da han maatte opgive at faa noget ud af
den Historie om Pressen.
»Han skriver!« svarede min Værtinde.
»Han kan da ikke skrive hele Dagen?«
»Nej, i Middagsstunden saver han Brænde ude i Haven,
og hver Eftermiddag mellem fire og fem gaar han ud og spaserer.«
Dette var i November Maaned.
»Der har vi det!« udbrød Gendarmen. »Han gaar aldrig
ud, førend det bliver mørkt,« og han skrev strax denne
betegnende Kendsgærning ned i sin Notitsbog.
Jeg kunde dengang ikke rigtig forklare mig den særlige
Opmærksomhed, jeg var Genstand for fra de russiske
Spioners Side, men den maa rimeligvis have staaet i
Forbindelse med følgende Fakta. Da Ignatieff blev udnævnt til
Indenrigs-Minister, fandt han, understøttet af Paris’s
Ex-Præfect Andrieux, paa en ny Plan. Han sendte en Sværm
Spioner til Schweiz, og en af dem havde den Opgave at
grundlægge et Blad, der i al Lempelighed skulde tage til Orde for
kommunal Selvstyre over hele Rusland. Dets Hovedopgave
var imidlertid at bekæmpe Terroristerne og søge at samle
om sin Fane de af Emigranterne, der ikke sympathiserede
med Terrorismen. Dette var i Virkeligheden et ufejlbarligt
Middel til at saa Splittelse. Da saa omtrent alle Medlemmer
af Executiv-Kommitéen var fængslede, mens nogle enkelte af
dem havde søgt Tilflugt i Paris, sendte Ignatieff en Agent til
Frankrigs Hovedstad for at tilbyde Amnesti. Han lovede, at
der ikke skulde finde flere Henrettelser Sted i Anledning af
Komplotterne fra den afdøde Kejsers Tid, selv om de, der
ved Flugt havde unddraget sig Arresten, skulde falde i Politiets
Hænder. Endvidere lovede han, at Chernyshevsky skulde
blive kaldt hjem fra Sibirien, og at der skulde blive nedsat
en Kommission for at revidere Sagen for de Landsforvistes
vedkommende, der var blevne sendt til Sibirien uden
forudgaaende Forhør. Til Gengæld opfordrede han
Executiv-Kommitéen til at love, at der ikke skulde blive gjort
Attentat paa Czarens Liv før Kroningen. Overenskomsten blev sluttet
i Paris og blev overholdt fra begge Sider. Terroristerne
anede ondt. Ingen blev henrettet for Delagtighed i de
tidligere Sammensværgelser, de, som senere blev fængslede paa
Grundlag af samme Anklage, blev ført til den russiske
Bastille i Schlüsselburg, hvor man i de følgende femten Aar
intet hørte til dem, og hvor de fleste af dem endnu sidder.
Chernyshevsky blev hentet tilbage fra Sibirien og fik Befaling
til at blive i Astrakhan, hvor han var udelukket fra enhver
Forbindelse med den intelligente Del af Rusland, og han
døde efter kort Tids Forløb. En særlig nedsat Kommission
gennemrejste Sibirien, løslod nogle af de Forviste og ordnede
Forvisnings-Terminen for de øvriges vedkommende. Min
Broder Alexander fik yderligere fem Aar føjet til sin Tid.
\section{XI.}
Den anarkistiske Bevægelse havde taget en betydelig
Udvikling i Frankrig i Aarene 1881–82. Der mentes i
Almindelighed, at den franske Tænkemaade var fjendtlig overfor
Kommunisme, og i den internationale Arbejder-Forening
prædikedes der Kollektivisme. Ved Kollektivisme forstod
man dengang, at Produktionsmidlerne skulde være fælles
Ejendom, dog skulde hver Gruppe for sig afgøre, hvorvidt
Forbruget skulde ordnes efter individuelle eller kommunistiske
Linier.
I Virkeligheden var den franske Tænkemaade kun
fjendtlig overfor den klosteragtige Kommunisme eller de
gamle Skolers Phalansterer. Da Jura-Føderationen paa sin
Kongres 1880 modigt erklærede sig for at være en
Anarkist-Forening – det vil sige en Forkæmper for fri Kommunisme
– vandt Anarkismen stor Sympathi i Frankrig. »Le Révolté«
begyndte at finde Afsætning overalt paa fransk Grund, en
Mængde Breve blev udvexlede med franske Arbejdere, og i
Paris saa vel som i flere af Provinsbyerne, navnlig i Lyon,
voxede der hurtig en anarkistisk Bevægelse op. Dengang jeg
i 1881 paa min Rejse fra London til Thonon kom igennem
Frankrig, holdt jeg Foredrag i forskellige Byer og fandt,
at Arbejder-Befolkningen var rede til at tage imod vore Ideer.
I Slutningen af Aaret 1882 indtraadte der en sørgelig
Krise i Lyon-Distriktet. Silke-Industrien var ganske standset,
og Nøden iblandt Arbejderne saa stor, at der hver Morgen
stod Skarer af Børn udenfor Kasernerne og ventede paa, at
Soldaterne skulde give dem, hvad de ikke selv spiste af
deres Morgenmaaltid. General Boulanger havde givet sit
Minde til denne Uddeling, og det blev Begyndelsen til hans
Popularitet. Minearbejderne i dette Distrikt befandt sig ogsaa
i en højst beklagelig Stilling.
Jeg vidste, at der i Egnen omkring Lyon var en Del
Gæring iblandt Arbejderne, men i det ene Aar, jeg boede i
London, havde jeg ikke staaet i nærmere Berøring med den
franske Bevægelse. Et Par Uger efter at jeg var vendt
tilbage til Thonon, læste jeg i Aviserne, at Arbejderne i
Monceau-les-Mines, ophidsede af de ultra-katholske Mineejeres
Drillerier, var begyndt at opponere. Der blev afholdt
hemmelige Møder og taltes om en almindelig Strike. De
Stenkors, der var opstillede paa alle Vejene omkring Minerne,
blev revne om eller sprængte i Luften med Dynamit-Patroner.
Ogsaa i Lyon antog Utilfredsheden en hæftigere Karakter.
Der var ikke faa Anarkister i Byen, de modsatte sig bestemt,
at Opportunisterne afholdt Møder, uden at der ogsaa blev
givet dem Lejlighed til at tale, og naar det nægtedes dem,
stormede de som sidste Udvej Talerstolen. De foreslog
Beslutninger om, at Minerne og alt, hvad der var nødvendigt
for Produktion, saa vel som Beboelseshusene burde være
Nationens Ejendom, og disse Forslag blev støttede af en
Begejstring, der forfærdede Mellemklasserne.
Arbejdernes Uvilje imod de opportunistiske
Byraadsmedlemmer og politiske Førere saa vel som imod Pressen, der
ikke gjorde noget for at afhjælpe Nøden, voxede Dag for
Dag. Som sædvanlig ved saadanne Lejligheder rettede den
fattige Befolknings Raseri sig særlig imod
Forlystelses-Etablissementerne. Disse Fordærvelsens
Tilholdssteder bliver
dobbelt iøjnefaldende paa en Tid, hvor der hersker Nød og
Elendighed rundt om og betegner for Arbejderen de
velhavende Klassers Egoisme og Usædelighed. Théâtre
Bellecours underjordiske Kafé, som var aaben hele Natten, og
hvor man i de tidlige Morgentimer kunde finde Byens
Politikere og Journalister i muntre Drikkelag med løse Kvinder
var et Sted, Arbejderne særlig havde lagt for Had. Der blev
ikke holdt noget Møde, uden at der gjordes en eller anden
truende Hentydning til denne Kafé, og en Nat blev en
Dynamitbombe af en ukendt Haand kastet ind i den. En
Socialist, som tilfældig var til Stede, sprang til og slukkede
Lunten; han blev dræbt, medens kun faa af de
tilstedeværende Herrer blev let saarede. Næste Dag exploderede en
Dynamitbombe udenfor et Hvervningskontor, og der fortaltes
at Anarkisterne havde i Sinde at sprænge den kolossale
Statue af den hellige Jomfru i Luften. Man maa have
opholdt sig i Lyon eller i dens Omegn for rigtig at vide, i
hvilken Grad Befolkningen og Skolerne er i Hænderne paa
den katholske Gejstlighed og for at forstaa det Had, som
den mandlige Del af Befolkningen føler overfor Præsterne.
En sand Panik greb de velhavende Klasser i Lyon.
Omtrent tresindstyve Anarkister – alle Arbejdere med
Undtagelse af Emile Gautier, der var paa en Foredrags-Tourné
i Egnen – blev arresterede. Samtidig søgte den lokale Presse
at ophidse Regeringen til at lade mig fængsle, som man
udpegede som Bevægelsens Fører, idet man fastholdt, at jeg
alene i den Anledning var kommen tilbage til Frankrig. Der
hengik næsten ikke en Dag, uden at jeg fik Breve,
rimeligvis skrevne af det internationale Politis Spioner, hvori der
hentydedes til Dynamit-Komplotter, eller der paa en
hemmelighedsfuld Maade meddeltes mig, at der var afsendt Dynamit
til mig. Jeg samlede alle disse Breve i en Bunke og skrev
paa hvert enkelt af dem: »Det internationale Politi!« og da
Politiet senere kom og undersøgte mit Hus, tog de dem med
sig. Men de vovede dog ikke at fremlægge Brevene i Retten,
ikke heller gav de mig dem nogensinde tilbage igen. I
December blev Madam Sansaux’s Hus i Thonon undersøgt paa
russisk Façon, og min Kone blev arresteret paa Banegaarden
i Genf og undersøgt. Selvfølgelig fandtes der intet, der
kunde kompromitere hverken mig eller nogen anden.
Der forløb ti Dage; jeg kunde let være kommen bort,
hvis jeg havde villet det. Jeg fik flere Breve, der raadede
mig til at forsvinde – deriblandt et fra en ukendt Ven i
Rusland, maaske et Medlem af Diplomatiet. Det lod til, at
han kendte mig personlig, han bad mig om ufortøvet at rejse
bort, da jeg ellers vilde blive udleveret som det første Offer
for en politisk Traktat, Rusland var i Færd med at slutte
med Frankrig. Jeg blev imidlertid, hvor jeg var, og da
»Times« mødte op med et Telegram, hvori der meddeltes,
at jeg var forsvunden fra Thonon, skrev jeg til Bladet, og
opgav min Adresse, med den Tilføjelse, at da saa mange
af mine Venner var blevne arresterede, var det ikke min
Hensigt at unddrage mig min Skæbne ved Flugt. Natten til
den en og tyvende December døde min Kones Broder i mine
Arme; vi vidste, at hans Sygdom var uhelbredelig, men det
er altid frygteligt at se et ungt Liv, efter en tapper Kamp
imod Døden, udslukkes for éns Øjne. Baade min Kone
og jeg var meget nedbøjede. Nogle Timer efter at han
havde udaandet, da den graa Vintermorgen begyndte at
dæmre, traadte Gendarmerne ind til os og arresterede mig.
De saa’, hvor fortvivlet min Hustru var, og jeg bad om
Tilladelse til at maatte blive hos hende indtil Begravelsen var
overstaaet, idet jeg gav dem mit Æresord paa, at jeg til det
fastsatte Tidspunkt vilde være ved Fængslets Port; men de
nægtede mig denne Indrømmelse. Endnu samme Nat blev
jeg ført til Lyon. Hidkaldt ved et Telegram kom Elisée
Reclus strax og stod trofast min Hustru bi med hele sit
varme, ædle Hjærte. Ogsaa fra Genf kom Vennerne til hende,
og skønt Begravelsen var absolut borgerlig, hvilket var noget
helt ukendt i den lille By, gav Halvdelen af Befolkningen
Møde for at vise, at de Fattiges Hjærter var med os og ikke
med dem, der havde Magten. Da Forhøret over mig
begyndte, fulgte Bønderne i Omegnen det med Interesse og
kom daglig fra de smaa Bjærgbyer ind til Genf for at hente Aviserne.
En anden Hændelse, der rørte mig dybt, var følgende:
En af mine Venner fra London kom til Lyon, sendt af en
meget bekendt og anset engelsk Politiker, i hvis Familie jeg
havde tilbragt mange behagelige Timer, da jeg i 1882 var i
London. Han havde en betydelig Pengesum med sig i den
Hensigt at gøre Forsøg paa at faa mig fri mod Kaution, og
min højtstaaende Londoner-Ven bad mig i et Brev ikke at
tage Spor af Hensyn til denne Kaution, men bare se at
komme bort jo før jo heller. Begge disse gode engelske
Venner var bittert skuffede, da jeg bestemt nægtede at benytte
mig af deres Tilbud; jeg for min Del har aldrig glemt dette
rørende Bevis paa et ædelmodigt Venskab.
Den franske Regering ønskede at faa en af disse store
Retssager i Gang, der aldrig undlader at gøre Indtryk paa
Befolkningen; men den fandt ikke Anledning til at beskylde
de arresterede Anarkister for Dynamit-Explosionerne, og at
bringe Sagen for en Højesteret vilde rimeligvis kun medføre,
at vi blev frikendte. Saa greb man til den Udvej at anklage
os for at høre til Internationale. I Frankrig udkom der
strax efter Kommunens Fald en Lov, der dømte Medlemmerne
af denne Forening for strafbare; Maximums-Straffen var fem
Aars Fængsel.
Forhørene i Lyon begyndte de første Dage i Januar
1883 og varede omtrent i to Uger. Anklagen var ligefrem
latterlig, thi alle vidste, at ingen af Arbejderne i Lyon
nogensinde havde tilhørt Internationale, og det hele faldt da ogsaa
temmelig ynkeligt ud, som man vil se af følgende Episode.
Det eneste Vidne til Begrundelse for Anklagen var Chefen
for det hemmelige Politi i Lyon, en ældre Mand, som af
Retten blev behandlet med stor Ærbødighed. Jeg maa
indrømme, at hans Anklage var aldeles korrekt hvad Fakta
angaar. Han gjorde gældende, at Anarkisterne havde faaet
Magt over hele Befolkningen, de havde gjort Opportunisternes
Møder umulige, fordi de ved hvert Møde tiltvang sig Ret til
at tale om Anarkisme og Kommunisme og fik Tilhørerne
med sig. Da jeg saa’, at han for saa vidt havde givet os et
meget pænt Vidnesbyrd, vovede jeg at gøre ham et
Spørgsmaal: »Har De nogensinde ved et af disse Møder hørt
Internationale nævnet?« spurgte jeg.
»Nej!« svarede han gnavent.
»Da jeg vendte tilbage fra Kongressen i London 1881 og
gjorde alt, hvad jeg formaaede for at kalde denne Forening
til Live igen i Frankrig, lykkedes det mig da at naa noget
Resultat?« spurgte jeg videre.
»Nej! Man fandt det ikke revolutionært nok,« snærrede han.
»Tak,« svarede jeg og vendte mig derpaa til Advokaten
med følgende Bemærkning. »Som De ser, har Deres eget Vidne
væltet hele Sagen for Dem!«
Ikke desmindre blev vi alle dømt for at have hørt til
Internationale. Fire af os fik Maximumsstraffen, fem Aar og
2500 Francs Bøde, de andre fra fire til et Aar.
Der forekommer ved saadanne Retssager altid et eller
andet komisk Moment, dennegang var det et af mine Breve,
der gav Anledningen. Man havde Gang paa Gang gjort
Husundersøgelse hos Anarkisterne, men kun fundet to af
mine Breve. Den offentlige Anklager søgte at gøre det mest
mulige ud af dem. Det ene var til en fransk Arbejder, der
var i en nedtrykt, mismodig Stemning. For at opmuntre
ham skrev jeg til ham om de store Tider, der vilde komme,
og om de nye Ideer, der stadig fødtes og udbredtes. Brevet
var ikke særlig langt, og der blev ikke gjort videre Væsen
ud af det. Det andet Brev var derimod tolv Sider langt.
Det var ogsaa til en fransk Arbejder, en ung Skomager.
Naar denne Mand havde syet saa mange Par Sko, som det
var nødvendigt for at skaffe ham hans beskedne Underhold
og nogle extra Francs til hans Moder, der boede ude paa
Landet, satte han sig til at skrive Breve, hvori han med
beundringsværdig Intelligens og klar Forstand udviklede
Anarkismens Theorier. Nu er han en velbekendt Skribent i
Frankrig, almindelig agtet for sin udmærkede Karakter.
Uheldigvis kunde han paa den Tid endnu skrive otte, tolv
Sider i Træk uden at anvende et eneste Punktum, ja endog
uden et Komma. Jeg tog mig en Dag for i et Brev at give
ham en vidtløftig grammatikalsk Lektion, for at faa ham til
at forstaa, hvor langt bedre hans Breve vilde virke, hvis han
kunde vænne sig lidt til Sætnings-Inddelelse.
Dette Brev blev af den offentlige Anklager læst højt op
i Retten og foranledigede ham til de mest pathetiske Udbrud.
»Mine Herrer, De har hørt dette Brev,« sagde han. »De
har hørt, hvad jeg har læst. Ved første Skøn er der ikke
noget særlig mærkeligt ved det. Men – – – « her skælvede
hans Stemme af Bevægelse – »dette Brev er ikke skrevet for
at hjælpe en stakkels Arbejder til Kundskab, som han
forresten kunde have tilegnet sig i Skolen, hvis han ikke havde
været doven – det er ikke skrevet for at hjælpe ham til at
finde en hæderlig Levevej – – – Nej, mine Herrer, det er
skrevet for at fylde ham med Had til vore store og
udmærkede Institutioner; for at gøre ham til en endnu
frygteligere Fjende af Samfundet, end han allerede
er. – – – Forbandet være den Dag, da Krapotkin satte sin Fod paa
Frankrigs Jordbund!« sluttede han i den højeste Extase.
Det var os ikke muligt at lade være at le, mens han
afleverede hele denne vidunderlige Tale. Selv Dommerne
stirrede paa ham, som om de tænkte, at han gjorde lidt for
meget ud af sin Rolle. Han lod sig imidlertid ikke anfægte
af noget, men blev mere og mere henrevet af sin egen
Veltalenhed og brugte stærkt theatralske Gestus og Betoninger.
Han gjorde virkelig, hvad han kunde for at gøre sig værdig
til sin Belønning af den russiske Regering!
Strax efter at Forhørene var sluttede, fik han og en
anden af Dommerne tilsendt det russiske St. Annakors og fik
af Republiken Tilladelse til at bære det! Den berømte
russisk-franske Alliance havde saaledes sit Udspring i
Anarkist-Processen i Lyon.
Denne Retssag bidrog mægtigt til at udbrede Anarkismens
Ideer i Frankrig og har uden Tvivl ogsaa gjort sit til at
Socialismen tog et Opsving i andre Lande. Der blev under
Forhørene holdt aldeles udmærkede anarkistiske Taler af
saadanne første Rangs Talere som Arbejderen Bernard og af
Emile Gautier, og den sluttede, faste Optræden samtlige
Anklagede lagde for Dagen, undlod ikke at gøre et stærkt
Indtryk paa Publikum. Da Dommen faldt, forekom den da
ogsaa de fleste saa lidet motiveret, at omtrent hele Pressen,
med Undtagelse af Regeringsbladene, kritiserede den stærkt.
Selv den moderate »Journal des Économistes« skrev, »at intet
af det, der fremkom ved Forhørene, havde ladet formode en
saadan Afslutning.« Den offentlige Mening var vunden
for os. Der blev strax forelagt Kamret et Forslag til Amnesti,
som fik henved hundrede Stemmer. Hvert Aar blev det
paany taget op igen, og hvergang forøges Stemmeantallet,
indtil vi endelig slap fri.
\section{XII.}
Sagen var endt, men jeg blev endnu nogle Maaneder i
Fængslet i Lyon. De fleste af de Dømte appellerede til
Højesteret, og vi maatte vente paa Udfaldet. Kun fire af
Kammeraterne og jeg tog ikke Del i Apellationen. Jeg vedblev
at arbejde i min Varetægts-Celle; Martin, en Klædevæver fra
Verviers og en af de Venner, jeg stod nærmest, boede ved
Siden af mig, og da vi allerede havde faaet vor Dom,
var det os tilladt at spasere sammen. Naar vi havde noget at
meddele hinanden paa den Tid af Dagen, da vi ikke var
ude, bankede vi paa Væggen ligesom i Fængslet i Rusland.
Allerede mens jeg var i Lyon, begyndte jeg at forstaa
den frygtelig demoraliserende Indflydelse, som Fængsler har
paa Fangerne, og det varede ikke længe, før jeg kom til den
Slutning, at hele Systemet var ubetinget forkasteligt.
Fængslet i Lyon er et moderne Fængsel, bygget i Form
af en Stjærne efter Cellesystemet. Pladsen mellem Straalerne
i denne stjærneformede Bygning er udfyldt af smaa asfalterede
Gaarde, og naar Vejret tillader det, føres Fangerne herud
for at arbejde i fri Luft. De fleste af dem er beskæftigede
med at udskille Floksilken af Silkeormens Kokoner. I disse
Gaarde spasere ogsaa Børnene paa bestemte Tider af Dagen.
Jeg saa’ dem ofte fra mit Vindu; det var smaa, sygelig
udseende Væsener, kun Skygger af Børn. Anæmi stod skrevet
med tydelige Bogstaver i de blege Ansigter og i de spinkle,
skælvende Legemer.
Hvad skal der blive af disse Børn, efter at de har gaaet
den Skole igennem og kommer ud med nedbrudt Helbred og
slappet Vilje?
Anæmi med sin Ulyst til Arbejde, svækkede Tænkeevne
og usunde Indbildningskraft er i langt højere Grad Aarsag
til Forbrydelser end Fuldblodighed; og det er netop denne
Menneskeslægtens Fjende, der udklækkes i Fængsler? Og
hvad er det saa, at Børn lærer i saadanne Omgivelser? Selv
om Isolation kunde gennemføres i yderste Konsekvens – og
det er en Umulighed – vilde den være til liden Nytte.
Hele Atmosfæren i et Fængsel er gennemsyret af
Forherligelse af disse »drevne Fif«, som udgør Kærnen i ethvert
Tyveri, Svindleri og i lignende antisociale Handlinger. Hele
Generationer af vordende Forbrydere udklækkes i disse
Opdragelsesanstalter, som Staten underholder og Samfundet
taaler, simpelt hen fordi det ikke ønsker at høre Tale om
sine egne Skavanker. »Fængsel i Barndommen betyder Fange
for Livet«, siger de, som har med kriminelle Sager at gøre.
Og da jeg saa’ disse Børn og tænkte paa, hvad de havde at
vente af Fremtiden, maatte jeg stadig spørge mig selv:
hvilken er den mest skyldige, Barnet eller Dommeren, som
hvert Aar dømmer Hundreder af Børn til denne Skæbne?
Jeg indrømmer gærne, at disse Dommeres Forbrydelse er
ubevidst. Men mon alle de Forbrydelser, hvorfor Folk
sættes i Fængsel, er saa bevidste, som man i Reglen antager?
Der var et andet Punkt, som paatrængte sig mig stærkt
allerede i de første Uger af min Fængselstid, et Punkt, som paa
en ubegribelig Maade undgaar saavel Dommernes
Opmærksomhed som deres, der skriver om Straffelovene, nemlig at
Fængsling i en Mængde Tilfælde er en Straf, som rammer
fuldstændig uskyldige Mennesker langt haardere end de
dømte Forbrydere selv.
Næsten alle mine Kammerater havde Kone og Børn at
underholde eller en Søster eller gammel Moder at forsørge.
Disse Kvinder var nu uden Ernærer og henviste til at skaffe
sig selv og deres Børn hvad de behøvede for at leve; ni
Francs om Ugen var det højeste, de kunde tjene. Det vil
sige det samme som, at ingen af dem faar tilstrækkelig
Ernæring, og at de bliver uduelige til Arbejde. Samfundet
mener at straffe den Mand, Loven rammer ved at paaføre
ham en Del Savn og Fornedrelse, men Mennesket er et saa
mærkeligt Væsen, at han lidt efter lidt vænner sig til alt
dette. Han finder sig i, hvad han ikke kan ændre, og efter
nogen Tids Forløb har han forsonet sig med sin Skæbne paa
samme Maade, som man gør overfor en kronisk Sygdom.
Men hvad bliver der under hans Fængslingstid af de
Uskyldige, hvis Ernærer han er? Ingen tænker paa den frygtelige
Uret, der begaas imod dem. Jeg kom igennem Erfaring til
at erkende den.
Midt i Marts 1883 blev to og tyve af os i stor
Hemmelighed ført til Centralfængslet i Clairvaux. Det havde
oprindelig været et Bernhardiner-Kloster, men under den store
Revolution var det blevet omdannet til Fattighus. Lidt efter
lidt gik det saa over til at blive Arrest- og Forbedringshus.
Saa længe vi var i Lyon, blev vi behandlede som
Varetægts-Fanger, det vil sige, vi bar vore egne Klæder, kunde
faa vor Mad fra en Restauration og kunde for nogle faa
Francs leje en større Celle, en saakaldet »pistole«. Jeg
benyttede Lejligheden til at arbejde ihærdigt paa mine Artikler
til »Encyclopædia Britannica« og til det engelske Tidsskrift
»Nineteenth Century«.
Vi var nu meget spændte paa, hvilken Behandling der
vilde blive os til Del i Clairvaux. I Frankrig er man
imidlertid af den Mening, at for de politiske Fanger er Tab af
Frihed og Uvirksomhed i og for sig en saa haard Straf, at
der ikke yderligere behøves at tilføjes andre Ubehageligheder,
og man meddelte os som Følge deraf, at vi vilde faa det,
som vi havde haft det i Lyon. Vi fik vore egne Værelser,
afsondrede fra de andre Fanger, maatte beholde vore egne
Klæder, fik Lov til at ryge og behøvede ikke at gøre Tvangsarbejde.
»De iblandt dem, som maatte ønske at tjene noget ved
Arbejde med Haanden, kan faa Sejl at sy eller Smaating at
skære ud i Perlemoder,« sagde Fængsels-Direktøren til os.
»Det er ikke noget godt betalt Arbejde, men hvis jeg vilde
beskæftige dem i Værkstederne, hvor der udføres alle Slags
Haandværk, maatte jeg lade dem bo sammen med de øvrige Fanger.«
Vi havde Lov til, ligesom Fangerne i det hele taget, at
købe extra Føde og et lille Maal Rødvin i Fængslets
Marketenderi; begge Dele var godt og meget billigt.
Det første Indtryk, jeg fik af Clairvaux, var overordentlig
gunstigt. Vi havde rejst hele Dagen fra Klokken to om
Morgenen, indelukkede i disse smaa Baase, hvori Cellefængslernes
Jærnbanevogne sædvanlig er inddelt, og blev nu ført ind i
renlige, luftige Celler. Trods den sene Aftentime fik vi varm
og fortrinlig Mad og Tilbud om at kunne faa Landvin til
Købs til meget billig Pris. Baade Direktøren og Vogterne
var meget høflige imod os.
Næste Dag kom Direktøren for at vise mig de Værelser,
han havde tænkt at give os, og da jeg bemærkede, at de
forekom mig at være lidt for smaa til saa mange Mennesker,
og at der derved let kunde opstaa Sygdom, gav han os strax
nogle andre i den Bygning hvor Hospitalet var. Fra
Vinduerne saa’ vi lige ud i en lille Have, og bag den havde
vi en henrivende Udsigt over Omegnen. Et andet Værelse
paa samme Gang havde gamle Blanqui beboet de sidste tre,
fire Aar før sin Løsladelse. Før den Tid havde han været
indespærret i Cellebygningen.
Foruden de tre rummelige Værelser, man gav os, fik
Gautier og jeg overladt et mindre som Arbejdsværelse, for
at vi kunde optage vor litterære Gærning. Denne sidste
Gunst skyldte vi vistnok nogle engelske Videnskabsmænds
Indblanding. Strax efter at Dommen over mig var falden,
indgav nogle af »Encyclopædia Britannicas« Medarbejdere i
Forening med Herbert Spencer og Swinburne en Adresse til
Præsidenten med Ansøgning om, at jeg maatte blive løsladt.
Ogsaa Victor Hugo havde underskrevet denne Adresse og
tilføjet et Par varme Ord. Den offentlige Mening i Frankrig
var gennemgaaende paa vor Side, og da min Hustru i Paris
havde talt om, at jeg savnede Bøger, stillede Videnskabernes
Selskab sit Bibliothek til min Raadighed, ligesom Ernest
Renan i et ualmindeligt elskværdigt Brev til min Hustru bad
hende udsøge af hans Privat-Bibliothek, hvad jeg maatte behøve.
Vi havde i Clairvaux en lille Have, hvor vi spillede
Kegler, og vi opdyrkede et lille Bed, der løb langs Muren
saa omhyggeligt, at vi havde næsten utrolige Bunker Salat og
Radiser, og nogle enkelte Blomster. Jeg behøver vel ikke
at sige, at vi strax ordnede Undervisningsklasser, og i
de tre Aar, vi var i Clairvaux, gav jeg Kammeraterne
Undervisning i Verdenshistorie, Geometri, Physik og Sprog. Næsten
hver enkelt af dem lærte i den Tid i hvert Fald ét Sprog,
mange af dem ogsaa to.
Men ved Slutningen af det første Aar begyndte mit
Helbred atter at svigte. Clairvaux er bygget paa en Sump, og
Malaria er almindelig der; det var Malaria og Skørbug
tilsammen, der angreb mig. Min Hustru, der i Paris forberedte
sig til Doktorgraden, forlod øjeblikkelig sine Studier og kom
til Clairvaux. Selvfølgelig var hendes Liv i den lille Landsby,
der kun bestaar af en Snes Huse lige udenfor den umaadelig
høje Fængselsmur, alt andet end fornøjeligt; men hun holdt
tappert ud og blev der, til jeg kom fri. Det første Aar,
mens hun endnu var i Paris, fik hun kun Lov til at se mig
hveranden Maaned, og vore Sammenkomster foregik i
Overværelse af en Vogter, der sad paa en Stol imellem os. Men
efter at hun var kommen til Clairvaux og havde erklæret, at
det var hendes bestemte Hensigt at blive der, fik hun Lov
til at besøge mig i et af de smaa Vagthuse, der ligger lige
indenfor Muren, og jeg fik Mad bragt fra det Værtshus, hvor
hun boede. Efter nogen Tids Forløb blev det os tilladt at
spasere sammen i Direktørens Have, altid under strængt
Opsyn selvfølgelig, og i Reglen tog en af Kammeraterne Del i
denne Spaseretur.
Jeg blev meget forbavset ved at se, at Fængslet i
Clairvaux aldeles havde Udseende af en lille Fabrikby omgivet af
smaa Frugthaver og Kornmarker, som igen var omringet af
en ydre Mur. Sagen er, at selv om Fangerne i de franske
Fængsler tilsyneladende i langt højere Grad end i England
er prisgivne Fængsels-Direktørens og Vogternes Luner og
Forgodtbefindende, saa faar de dog en langt mere human
Behandling end i de tilsvarende Institutioner hinsides Kanalen.
Det middelalderlige Hævnsystem, der endnu hersker i de
engelske Fængsler, er forlængst opgivet i Frankrig. Fangen
sover ikke paa en haard Træbænk og faar kun nu og da en
Madras, men han sover fra den første Nat i en ordentlig,
men beskeden Seng, som han faar Lov til at beholde. Han
tvinges ikke heller til nedværdigende Arbejde, som f. Ex til
at plukke Værk eller til at gaa i Trædemøllen, men
beskæftiges tværtimod med nyttigt Arbejde, og af den Grund lignede
Fængslet i Clairvaux en lille Fabrikby. Der vævedes Linned
og Fløjl, lavedes Møbler, Sko o. s. v., og omtrent 1600
Mennesker var beskæftigede ved de forskellige Fabrikationer.
Selv om Straffen i de franske Fængsler for Insubordination
er meget haard, saa er der dog ikke Tale om korporlige
Revselser, som det den Dag i Dag er Tilfældet i England;
det vilde være en Umulighed i Frankrig. Alt i alt maa
Fængslet i Clairvaux vistnok regnes for at være et af de
bedste i Europa, og dog er de Resultater, man opnaar dér,
ikke bedre end paa andre Steder. »Feltraabet nu til Dags
er, at Fangerne forbedres i Fængslerne!« sagde engang et
Medlem af Fængselsbestyrelsen til mig. »Men det er noget
Passiar, og ingen faar mig til at gentage den Usandhed.«
Apotheket i Clairvaux laa lige under vore Værelser, og
vi kom undertiden i Berøring med de Fanger, der var
beskæftigede der. En af dem, en graahaaret Mand i
Halvtreserne, havde udstaaet sin Straffetid mens vi var der. Det
var rørende at være Vidne til hans Afsked med Fængslet.
Det var ikke første Gang, han var der, og han vidste, at det
kun vilde vare nogle Uger eller Maaneder, før han kom ind
igen. Han bad Apothekeren om at holde hans Plads aaben
til ham. Naar han kom ud, kendte han ikke en Moders
Sjæl, der vilde tage sig af ham, eller hos hvem han kunde
tilbringe sine gamle Dage. »Ingen vil give mig Beskæftigelse,«
sagde han. »et Haandværk kan jeg ikke, jeg har altsaa ingen
anden Udvej end at opsøge mine tidligere Kammerater; om
dem véd jeg i hvert Fald, at de modtager mig som en
gammel Ven!« Men derved vilde han ogsaa være udsat
for Fristelser og snart igen i Politiets Hænder. Der var
gaaet to Maaneder efter hans Løsladelse, og endnu var han
ikke kommen tilbage. Fangerne, ja endog Vogterne selv,
begyndte at blive urolige for ham. »Skulde han have faaet
Tid til at komme til en anden Jurisdiktion, siden han endnu
ikke er her,« spurgte de hverandre. »Man maa blot haabe,
at han ikke er bleven indviklet i noget slemt« – dermed
mente de noget værre end Tyveri – »Det vilde være Synd
for ham, det var saadan en pæn, stille gammel Mand!« Det
viste sig, at den første Formodning var den rigtige. Der kom
Meddelelse fra et andet Fængsel om, at han var der og
havde ansøgt om at maatte blive flyttet til Clairvaux.
De gamle Fanger frembyder det sørgeligste Syn. Mange
af dem har begyndt deres Fængselserfaringer i Barndommen
eller som unge Mænd. »Men én Gang i Fængsel betyder
altid i Fængsel!« siges der, og naar de først var omkring de
Tres, vidste de, at de ingen anden Udsigt havde end at ende
deres Liv i Fængslet. For lidt hurtigere at gøre Ende paa
denne Tilstand, plejede Fængsels-Administrationen at lade de
gamle Fanger arbejde i Værkstederne, hvor der af alle Slags
uldne Klude og Affaldsrester blev lavet Filtsko. Støvet, som
opstod ved dette Arbejde, foraarsagede i Reglen, at de hurtigt
fik Tæring og saaledes snart blev befriede fra deres sørgelige
Tilværelse. Saa fulgte fire Medfanger den gamle Kammerat
til Jorden; med Fængselspræsten i Spidsen, som mekanisk
opramsede sine Bønner, mens han betragtede Træerne langs
Vejen, drog Toget afsted; de fire Fanger, der bar Kisten, nød
den midlertidige Frihed, og Graverens sorte Hund var den
eneste, der syntes at føle Øjeblikkets Højtidelighed.
Dengang de forbedrede Centralfængsler blev indførte i
Frankrig, troede man at kunne gennemføre
Afsondrings-Systemet; men det er den menneskelige Natur saa absolut
fjendtligt, at man snart maatte opgive det i dets yderste
Konsekvenser. Desuden er i Virkeligheden endog ensomt Fængsel
ingen Hindring for at komme i Forbindelse med de andre Fanger.
For den ydre Iagttager er Fængslet stumt, men i
Virkeligheden foregaar Livet der lige saa virksomt som i en lille
By. Dæmpede Stemmer, Hvisken, hurtigt udtalte Ord og
smaa bitte beskrevne Sedler bringer Meddelelserne om de
forskellige Nyheder over hele Fængslet. Intet sker, hverken
blandt Fangerne eller i »den fine Gaard«, hvor
Administrationen bor, eller udenfor i Landsbyen, ja endog i Paris
politiske Verden, uden at det øjeblikkelig rapporteres til
Sovestuerne, Værkstederne og Cellerne. Franskmændene er af en
altfor meddelsom Natur til, at der kan sættes en Stopper for
denne hemmelige Telegraf. Vi havde intet med de
almindelige Fanger at gøre, og dog vidste vi alt, hvad der foregik
iblandt dem. »Nu er Gartneren Johan kommen ind igen paa
to Aar,« hed det sig, eller: »Inspektør N. N.s Kone har haft
et ordentligt Sammenstød med den og den.« »Ministeriet er
styrtet, den gamle Djævel er ikke længer Minister,« i den
Smag var Meddelelserne, der ad mange Omveje naaede frem
til alle. Men naar det en enkelt Gang hed sig, at en af
Fangerne havde faaet fat i nogle Pakker Tobak, spredtes
Nyheden som en Løbeild over hele Fængslet, og utallige var
de Anmodninger om Tobak, der indløb til os, som hørte til
de Begunstigede, der havde Lov til at ryge.
Da vi kom til Clairvaux og foreløbig blev installerede i
Cellefængslet, var der bitterlig koldt i Cellerne, saa koldt, at
min Hustru, da hun fik det Brev, jeg strax ved Ankomsten
skrev til hende, ikke kendte min Haandskrift, fordi mine
Fingre havde været ganske stive, da jeg skrev. Der kom
Befaling til at opvarme Cellerne saa meget som muligt; men
alt, hvad der fyredes, hjalp ikke. Saa opdagede man, at
Varmerørene var tilstoppede med Papirsedler, Penneknive og
lignende Rariteter, som saa og saa mange Hold Fanger havde efterladt.
Martin, den Ven, jeg allerede har omtalt, fik Tilladelse
til at sidde Halvdelen af sin Tid af i Cellefængslet. Han
foretrak denne Afspærring fremfor at bo i Værelse sammen
med en halv Snes andre Mænd. Til sin store Forbavselse
opdagede han, da han var flyttet ind i Cellen, at han aldeles
ikke var afsondret. Murene og Nøglehullerne talte. I Løbet
af et Par Dage vidste samtlige Beboere af Cellefængslet, hvem
han var, og han havde Bekendte over hele Bygningen. Et
travlt Liv, som i en Bikube, foregaar imellem de
tilsyneladende isolerede Celler, kun antager dette Liv meget hyppigt
en Karakter, som henfører det helt under Sindsygens
Omraade. Selv Kraft-Ebbing har ingen Anelse om, hvilke
Former det antager for enkelte af de afsondrede Fangers vedkommende.
Jeg vil ikke her gentage, hvad jeg har sagt i min Bog:
»I russiske og franske Fængsler,« som jeg udgav i England
1886 strax efter min Løsladelse, og som omhandler
Fangernes gensidige moralske Indflydelse paa hverandre; men
der er ét, som jeg vil have sagt. Fængselsbefolkningen
bestaar af meget uensartede Elementer; og naar jeg kun tager
dem, der i Almindelighed betragtes som egentlige Forbrydere,
og om hvem Lombroso og hans Tilhængere har skrevet saa
meget, slog det mig, at Fængslet i Stedet for at skulle have
en hæmmende Indflydelse paa deres Tilbøjelighed til
samfundsstridige Handlinger netop udviklede dem. Enhver véd,
at Mangel paa Opdragelse, paa regelmæssigt Arbejde fra
Barndommen, paa physisk Modstandsevne overfor
Anstrængelse, samt at en vildledt Fantasi og Ligegyldighed overfor
andres Lykke, er de Aarsager, der bringer denne Kategori
af »Forbrydere« for Retten. Det gjorde et stærkt Indtryk
paa mig at se, at det netop er alle disse Ting, som
Fængselslivet udvikler. Der er i et Fængsel ikke Plads for
selvstændig Vilje; at have den, betyder det samme som at komme
i Forlegenhed. En Fanges Vilje \emph{maa} dræbes, og den \emph{bliver}
dræbt. Lige saa lidt er der Plads for naturlige,
menneskelige Følelser, idet der gøres alt for at afbryde Forbindelsen
mellem Fangen og dem, han staar nær. Aandelig og physisk
gøres han mere eller mindre uskikket til Anstrængelser, og
hvis han allerede før har haft Uvilje mod Arbejde, faar han
det endnu mere i Fængslet. Naar han i Begyndelsen fandt
det monotone Arbejde kedeligt eller ærgrede sig over det
usselt betalte Extraarbejde, saa hader han det ligefrem i de
sidste Aar af sin Fængselstid. Hvis han før har næret Tvivl
om det samfundsnyttige ved de gængse Moralbegreber, saa
kaster han nu, efter at have gjort nærmere Bekendtskab med
de offentlige Haandhævere af denne Moral og hørt sine
Medfangers Udtalelser om dem, denne Moral over Bord.
Og hvis han er kommen i Konflikt med Loven som Følge
af en sygelig Udvikling af det sensuelle i hans Natur, saa
udvikles denne Tilbøjelighed kun endnu mere, hvis han skal
tilbringe flere Aar i Fængsel; i mange Tilfælde naar den en
ligefrem frygtelig Udvikling. Paa dette sidste Punkt –
det farligste af alle – er Fængselsluften især frugtbringende.
Jeg havde i Sibirien set, hvilke Fordærvelsens Huler,
physisk og moralsk, de smudsige, overbefolkede, russiske
Fængsler var, og dengang – i Nittenaarsalderen – bildte
jeg mig ind, at Institutionen væsentlig kunde forbedres, hvis
der var mindre Sammenpakken af mange Mennesker i et
Rum og en vis Klasseinddeling af Fangerne, samt blev sørget
for sund og nyttig Beskæftigelse for dem. Nu tog jeg ogsaa
Afsked med disse Illusioner. Selv de bedst omdannede
Fængsler har en lige saa sørgelig Indflydelse som de aller
daarligste, de formaar \emph{ikke} at forbedre Fangerne.
Personlig har jeg ingen Grund til at beklage mig over
de Aar, jeg tilbragte i fransk Fængsel. For en virksom
uafhængig Mand er Indskrænkning af Frihed og Arbejde i sig
selv en saa stor Prøvelse, at alle de øvrige smaa
Ubehageligheder, der er forbundne med Fængselslivet ikke er værd at
tale om. Det er begribeligt, at vi, da vi hørte om det
virksomme politiske Liv, der udviklede sig i Frankrig i høj Grad
beklagede vor paatvungne Uvirksomhed. Det første Aar,
især Vinteren, er altid svært at komme over, og naar
Foraaret kommer, føler man stærkere end ellers Længslen efter
Frihed. Naar jeg fra Vinduerne saa’ Engene dækkes af deres
grønne Tæppe og Skraaningerne iklæde sig Foraarets lyse
Farver, eller naar jeg saa’ et Jærnbanetog forsvinde ind i
Dalen, følte jeg en brændende Længsel efter at følge det, at
indaande Duften i Skovene og at blive ført af Menneskelivets
Strøm midt ind i den travle By. Men den, der knytter sin
Skæbne til et Fremskridts-Parti, maa være forberedt paa at
komme til at tilbringe Aar af sit Liv i Fængsel, og han bør
ikke klage af den Grund. Thi selv under sin
Fængslingstid føler han, at han ikke er et ganske uvirksomt Led i det
menneskelige Fremskridt, som udbreder og nærer Idéer, der
er ham dyrebare.
I Lyon fandt vi alle, at Fangevogterne var et ret
ubehageligt Folkefærd; men da vi først havde haft et Par
Sammenstød, gik alt fortræffeligt. Fængsels-Administrationen
vidste, at Hovedstads-Pressen var med os, og den ønskede
ikke at paadrage sig Rocheforts Tordentaler eller Clémenceau’s
bidende Kritik. I Clairvaux behøvedes der ingen saadanne
Skræmmebilleder. Nogle faa Maaneder før vi kom dertil,
var der bleven ansat en hel ny Bestyrelse. En Fange var
bleven dræbt i sin Celle af Vogterne, som havde hængt
Liget op for at simulere Selvmord. Men Sagen sivede ud,
takket være Lægen. Direktøren fik sin Afsked, og der
gennemførtes i hele Fængslet en langt bedre Tone end før. Jeg
har fra Clairvaux taget de bedste Erindringer med mig om
dets Direktør, og endnu mens jeg var der, tænkte jeg ofte,
at Menneskene dog hyppigt er bedre end de Institutioner,
de er knyttede til. Men netop fordi jeg ikke har personlig
Grund til at klage, kan jeg des friere fordømme hele
Institutionen som en Overlevering fra den mørke Fortid, forkert i
sine Principper og en Kilde til uudtømmelige Ulykker for Samfundet.
Der er endnu ét, som jeg maa omtale i denne
Forbindelse, og det er den demoraliserende Indflydelse, som
Fængslet har paa de Folk, der bor omkring det. Lombroso
har gjort et stort Nummer ud af sin Forbrydertype, som han
tror at have opdaget mellem Beboerne af Fængslerne. Hvis
han havde gjort sig lige saa megen Ulejlighed med at
iagttage de Folk, som driver omkring Fængslerne og
Retslokalerne: Opdagelsesbetjente, Spioner, Vinkelskrivere,
Angivere og Bondefangere, saa vilde han vistnok være kommen
til den Slutning, at hans Forbrydertype strakte sig langt
videre end indenfor Fængselsmurene. Jeg for min Part har
aldrig set saadan en Samling Ansigter af den laveste
menneskelige Type, som jeg saa’ omkring og i Raadhuset i Lyon
– aldrig i Fængslet i Clairvaux. Dickens og Cruikshank
har foreviget nogle faa af disse Typer; de repræsenterer en
hel Verden for sig, de holder til ved Retslokalerne, og fører
Smitstoffet derfra vidt og bredt omkring med sig.
\section{XIII.}
Enhver Revolutionær træffer paa sin Vej en Mængde
Spioner og »agents provocateurs«; jeg har haft min Del af
dem. Alle Regeringer ofrer betydelige Summer paa at
underholde den Slags Krapyl. De er især farlige for den Unge;
den, som har nogen Erfaring i Livet, mærker snart, at der
er noget ved disse Personer, som tvinger ham til at være paa
sin Post. De udgaar af Samfundets Bærme, iblandt
Mennesker med det laveste moralske Synspunkt og for den, der
lægger Vægt paa de Menneskers Moral, han omgaaes, vil der
snart i deres Væsen være noget, der støder ham, og som
faar ham til at gøre sig selv det Spørgsmaal: »Hvorledes
er denne Person kommen i Forbindelse med mig? Hvad
har han med mig eller mine at gøre?« I de fleste Tilfælde
er et simpelt Spørgsmaal af denne Art tilstrækkeligt til at
bringe en Mand til at være paa sin Post.
Da jeg først kom til Genf, var den russiske Regerings
Agent, hvis Opgave det var at udspionere Emigranterne, vel
kendt af os alle. Det var en Grev N. N. Han havde hverken
Tjener eller Vogn, der kunde vise hans prangende Vaaben, men
til Gengæld bar hans lille Hund det broderet paa et Klæde,
der laa over dens Ryg. Vi havde ofte Lejlighed til at se
ham i Kaféerne, men talte aldrig med ham. Han hørte til
de ufarlige; i Kioskerne købte han alle Bekendtgørelser om
Emigranterne og tilføjede rimeligvis saa paa egen Haand de
Kommentarer, som han troede særlig vilde behage hans Foresatte.
Men efterhaanden som flere og flere Emigranter fandt
Tilflugt i Genf, kom der ogsaa flere af disse Folk til Byen.
Hvordan det gik til eller ikke, saa opdagede vi næsten altid,
hvem vi havde for os.
Naar en Fremmed viste sig paa vor Horisont, blev han
altid med nihilistisk Ligefremhed udspurgt om Synspunkter,
o. s. v., og det viste sig snart, hvad Slags Menneske han
eller hun var. Aabenhed i Samkvem er i det hele taget det
bedste Middel til at skabe et virkeligt venskabeligt Forhold
imellem Mennesker. I disse Tilfælde var den uvurderlig.
Der var en Mængde forskellige Mennesker, som ingen af os
havde kendt eller hørt Tale om i Rusland – absolut Fremmede
for vore Kredse – der kun faa Dage, ja endog Timer, efter
at de var komne til Genf, stod paa en venskabelig Fod med
Emigrant-Kolonien. Det lykkedes aldrig nogen af Spionerne
at naa saa vidt. En Spion kunde faa Bekendtskaber i
Almindelighed, han kunde aflægge de bedste Vidnesbyrd,
undertiden endog sandfærdige om sin Fortid, han kunde til en
vis Grad have tilegnet sig den nihilistiske Façon i Tale og
Manerer, men den nihilistiske Moral, som var voxet op
iblandt den russiske Ungdom, kunde han aldrig tilegne sig
– og det var nok til at holde ham udenfor vor
Fortrolighed. Spioner kan efterligne alt undtagen netop denne Moral.
Mens jeg arbejdede sammen med Reclus i Clarens var
der et saadant Individ, som vi alle tog Afstand fra. Vi
vidste intet ufordelagtigt om ham, men følte, at han ikke var
en af »vore«, og da han derved kun des ihærdigere søgte at
trænge sig ind i vor Kreds, blev vi mistænksomme. Jeg for
min Part havde aldrig talt et Ord med ham, og han lagde
af den Grund særlig an paa mig. Da han saa’, at han ikke
ad almindelig Vej kunde faa fat paa mig, greb han til det
Middel at skrive Breve til mig, han gjorde forblommede
Hentydninger til hemmelighedsfulde Meddelelser, som han
havde at gøre mig og foreslog mig at møde ham i Skoven
eller andre afsides Steder. Jeg gik engang for Løjers Skyld
ind paa et af disse Møder, men lod en god Ven følge mig i
nogen Afstand, rimeligvis har Fyren haft Medsammensvorne
og faaet Nys om, at jeg ikke kom alene; thi han blev borte.
Paa den Maade undgik jeg nogensinde at komme til at tale
med ham. Senere fik vi at vide, at denne Mand havde sendt
Meddelelser til Tredje Afdeling om fingerede Samtaler han
havde haft med mig, hvori jeg havde aabenbaret frygtelige
Anslag imod Czarens Liv! Alt dette blev taget for gode Varer
i St. Petersborg og i Italien ogsaa. Dengang Cafiero blev
arresteret i Schweiz, forelagde man ham hele Bunker af
Meddelelser fra italienske Spioner, der advarede Regeringen
imod ham og mig, om hvem de fortalte, at vi forsynede med
en Mængde Dynamitbomber var paa Vej til Italien. I
Virkeligheden har jeg aldrig været i Italien og heller aldrig
nogensinde haft til Hensigt at rejse dertil.
Spioner rapporterer ikke altid opdigtede Beretninger,
men holder sig undertiden helt til Sandheden, dog faar
Tingene hyppigt et helt andet Udseende ved den Maade,
hvorpaa de fortælles. Min Hustru og jeg fik et Exempel
herpaa ved en Beretning, som en fransk Spion sendte den
franske Regering om vor Rejse fra Paris til London i 1881.
Denne Herre, som rimeligvis spillede dobbelt Spil – noget
Spioner ofte gør – solgte sin Beretning til Rochefort, der
lod den trykke i sin Avis. Saaledes fik vi den at se, og alt,
hvad han havde meddelt var overensstemmende med
Sandheden, men Maaden hvorpaa han fortalte det, forandrede alt.
Han skrev f. Ex.: »Jeg gik ind i en Kupé ved Siden af
den, hvori Krapotkin og hans Hustru havde taget Plads.« –
Det er sandt, vi lagde strax Mærke til ham, fordi han havde
et saa paafaldende ubehageligt og gnavent Ansigt. – – »De
talte Russisk hele Tiden, for at man ikke skulde forstaa,
hvad de sagde!« Ogsaa det stemmer, vi taler altid Russisk
sammen. – – »Da de kom til Calais, bestilte de sig hver
en Kop Bouillon« – Ogsaa det var sandt; men nu begynder
den hemmelighedsfulde Del af Rejsen. »Derefter forsvandt
de begge pludselig; jeg søgte forgæves paa Perronen og alle
Vegne efter dem. Da de endelig igen viste sig, var han
forklædt, og de var ledsagede af en russisk Præst, som ikke
forlod dem et Øjeblik, før de kom til London – her blev
Præsten borte for mig.« – – – Ogsaa dette var sandt. Min
Hustru havde faaet Tandpine, og vi bad Restauratøren om
Tilladelse til at gaa ind i et af hans private Værelser for at
kunne faa stoppet noget i Tanden – det var af den Grund,
at vi sporløst forsvandt! Og da vi havde Rejsen over
Kanalen foran os, stak jeg min bløde Filthat i Lommen og
tog en Pelshue paa – det var hele Forklædningen! Hvad
den mysteriøse Præst angaar, saa var han der ogsaa, kun
var han ikke Russer, men bar de græske Præsters Dragt.
Jeg traf ham ved Buffet’en i Restauranten, hvor han i en
jammerfuld Tone gentog: »Agua – Agua!« »Giv den Herre
et Glas Vand!« sagde jeg til Opvarteren, og med sand østerlandsk
Veltalenhed begyndte han at takke mig for min Hjælp.
Min Hustru fik Medfølelse med ham og forsøgte at tale til
ham i flere Sprog, men det viste sig, at han kun forstod
Ny-Græsk og nogle ganske faa Ord i et sydslavisk Sprog. Vi
fandt endelig langt om længe ud af, at han var Græker og
skulde til det tyrkiske Gesandtskab i London. Ved Hjælp af
Tegn fik vi ham medelt, at ogsaa vi skulde til London, og
at han kunde slutte sig til os. Det morsomste ved Historien
er, at jeg virkelig skaffede ham det tyrkiske Gesandtskabs
Adresse, endnu inden vi naaede Charing Cross Station i
London. Undervejs kom der ind i den allerede temmelig
fyldte tredje Klasses Kupé, hvor vi sad, to elegant klædte
Damer. Den ene var engelsk og den anden – en høj og
køn Dame, der talte udmærket Fransk – foregav ligeledes
at være engelsk. Efter at vi havde udvexlet nogle faa Ord,
spurgte hun mig uden Spor af Indledning: »Hvad er Deres
Mening om Grev Ignatieff?« og lidt efter: »Skal De nu snart
igen til at myrde Czaren?« Jeg var strax klar over, hvilken
Profession hun tilhørte, men af Hensyn til min Præst lod
jeg som intet og spurgte, om hun ikke kunde opgive mig
Adressen paa det tyrkiske Gesandtskab i London. Hun
vidste den og gav mig ogsaa det russiske Gesandtskabs
Adresse, som jeg begge lod gaa videre til Præsten. Da vi
kom til Charing Cross, viste Damen en saa paafaldende
Opmærksomhed overfor min Bagage, at hun endog gjorde Mine
til at ville bære en temmelig tung Pakke med sine egne,
fint behanskede Hænder, det blev mig for meget af det gode,
og til hendes synlige Forbavselse sagde jeg barsk: »Nu kan
det være nok! Damer plejer ikke at bære Herrers Bagage.
Gaa Deres Vej!«
Men jeg maa atter tilbage til min sandhedsberettende
franske Spion: »Han steg ud ved Charing Cross,« hed det
videre i Beretningen, »men blev paa Stationen over en halv
Time efter Togets Ankomst, med andre Ord til han havde
forvisset sig om, at alle var gaaede. Jeg passede paa ham
hele Tiden, skjult bag en Søjle. Saa steg de begge ind i en
Droske; jeg hørte Adressen, som han opgav og løb efter
Vognen, da der ikke var flere Drosker ved Stationen. Ved
Trafalgar Square fik jeg fat i en Vogn og kom tidsnok til
at se dem stige ud ved den opgivne Adresse.«
Alt i denne Beretning holdt sig overensstemmende med
Sandheden, men hvor mystisk lød det ikke! I
Virkeligheden var Sagen den, at en Ven havde lovet at møde os
paa Stationen, men paa Grund af den tætte Taage, som det
den Morgen var, havde han sovet over sig. Vi ventede en
halv Time paa ham, stillede saa vort Tøj ind i Garderoben
og kørte til hans Hus.
Spionens Beretning var ikke endt endnu. »Der sad de
til Klokken to om Middagen for nedrullede Gardiner,« skrev
han videre. »Paa den Tid kom en høj Herre ud af Huset
og vendte en Time senere tilbage med deres Bagage.«
Ogsaa med de nedrullede Gardiner forholdt det sig, som han
skrev. Taagen var saa afskyelig, at vi foretrak at rulle ned
og tænde Gassen i Stedet for at sidde og se ud paa den.
Medens jeg arbejdede med Reclus i Clarens, plejede jeg
hver fjortende Dag at tage til Genf for at overvære
Udgivelsen af »Le Révolté«. En Dag, da jeg kom ind i
Trykkeriet, sagde man mig, at en russisk Herre havde været der
for at spørge efter mig. Han havde fortalt, at han kendte
flere af mine Venner og kom for at faa mig overtalt til at
begynde at udgive et russisk Blad i Lighed med »Le
Révolté.« Pengene, som behøvedes til Foretagendet, havde han.
Jeg gik hen i den Kafé, hvor han havde opgivet at være til
at træffe, og han præsenterede sig under et tysk Navn –
Tohnlehm – og sagde at han var fra de baltiske Provinser.
Han slog umaadelig om sig med den uhyre Formue, han
besad, dels i Godser, dels i industrielle Foretagender og rasede
imod den russiske Regering paa Grund af dens russificerende
Planer. Han gjorde gennemgaaende et paalideligt Indtryk,
og mine Venner opfordrede mig til at gaa ind paa hans
Forslag; men jeg syntes fra første Øjeblik af ikke om Manden.
Fra Kaféen gik jeg med ham til det Hotel, hvor han
boede, og der begyndte han efterhaanden at være mindre
reserveret og afsløre sig saaledes som han i Virkeligheden
var. »De behøver ikke at nære Tvivl om min Formue,«
sagde han. »Jeg har gjort en storartet Opfindelse, der er
Masser af Penge at tjene paa den. Naar jeg har faaet mit
Patent, giver jeg alle Pengene til Revolutionens Sag i
Rusland.« Til min store Forbauselse viste han mig en
Lysestage, hvis eneste Originalitet var den, at den var utrolig
hæslig; det var tre Stykker Staaltraad, som Lyset skulde
stikkes ned imellem. Den fattigste Husmandskone vilde
næppe engang sætte Pris paa at have saadan en Lysestage,
og selv om det kunde lykkes ham at faa Patent paa denne
»Opfindelse«, var der næppe nogen, der afkøbte ham hans
Patent. »Og det skal være en rig Mand, der sætter sine
Forhaabninger til saadan en Lysestage!« tænkte jeg. »Det
lyder mig altfor mystisk, og de Penge han tilbyder os, tilhører
ham næppe selv.« Saa sagde jeg højt og hensynsløst:
»Siden De er saa ivrig for at faa et russisk revolutionært
Blad sat i Gang og nærer saa smigrende Meninger om mig,
saa sæt alle Pengene paa mit Navn ind i en Bank, og lad
dem være fuldstændig til min Disposition. Men jeg siger
Dem forud, at De ikke vil faa det mindste at gøre med
Bladet.« »Nej selvfølgelig,« svarede han. »Jeg vil blot engang
imellem se, hvorledes det gaar – og give Dem nogle gode
Raad, og saa kan jeg ogsaa hjælpe Dem med at smugle
Bladet ind i Rusland.« »Nej, jeg vil ikke have Spor af
Indblanding fra Deres Side,« svarede jeg, »De skal ikke hjælpe
mig med noget som helst.« Alle Vennerne syntes, jeg var
altfor haard imod ham; men kort Tid efter kom der Brev
fra St. Petersborg for at advare os imod en af Tredje
Afdelings Spioner, Tohnlehm, der var rejst til Genf.
Lysestagen havde gjort sin Nytte!
Enten det nu er ved en Lysestage eller paa anden Maade,
saa forraader disse Folk sig næsten altid. Vi fik en Dag i
London 1881 Besøg af to Russere fra Paris. Den ene af
dem kendte jeg af Navn, og han indførte den anden som en
Ven af sig, som han havde lovet at følge paa en kort
Udflugt til London. Da denne Mand blev indført af en
Meningsfælle, fattede jeg ikke Mistanke. Jeg var netop den
Dag meget beskæftiget og bad en Ven, der boede tæt ved os,
om at hjælpe de to Herrer med at finde sig Værelser og
føre dem lidt omkring i Byen. Da min Hustru heller ikke
endnu havde set London, gik hun med. Om Aftenen, da
hun vendte tilbage, sagde hun til mig, at hun aldeles ikke
syntes om den fremmede Herre. »Vær forsigtig overfor ham!«
tilføjede hun. »Hvorfor?« »Hvad er der i Vejen med ham?«
spurgte jeg. »Det er mig umuligt at sige noget bestemt«
svarede hun, »men han hører ikke til vore, det er sikkert.
Bare af den Maade, hvorpaa han optraadte overfor
Opvarteren i Kaféen og hvorpaa han i det hele taget omgaaes
Penge, saa’ jeg, at han ikke er en af vore, og naar han ikke
er det – hvorfor skulde han saa besøge os?« Hun var saa
sikker i sin Mistanke, at hun, samtidig med at hun udøvede
sine Værtindepligter, dog ikke et Øjeblik slap ham af Syne,
og sørgede for at han aldrig nogensinde blev alene i mit
Værelse. Det viste sig da ogsaa ved nærmere Omgang, at
Manden havde saa lave moralske Anskuelser, at selv hans
Ven skammede sig over ham, og baade min Hustru og jeg
var nu paa vor Post. En fjorten Dages Tid efter, at de to
Herrer igen havde forladt London, fik jeg Brev fra ham,
som jeg kendte, hvori han gjorde tusinde Undskyldninger,
fordi han havde indført den anden i mit Hus; man var nu
kommen efter, at han var Spion i Paris i det russiske Gesandtskabs
Tjeneste. Jeg saa’ efter i en Liste over de
hemmelige russiske Politispioner i Frankrig og Schweiz, som
vi lige havde faaet sendt fra Executiv-Kommitéen og fandt
meget rigtigt den unge Mands Navn deri – der var kun et
eneste Bogstav forandret.
At grundlægge et Blad, understøttet af Politiet og med
en Politiagent som Udgiver er et gammelt, ofte brugt Fif,
og i 1881 greb Andrieux ogsaa til det Middel. Det var,
mens jeg var i Clarens, at jeg fik Brev fra en
Franskmand eller rettere Belgier, som meddelte mig, at han var i
Færd med at stifte et anarkistisk Blad og opfordrede Reclus
og mig til at være Medarbejdere. Brevet var fuldt af de
dummeste Smigrerier og gjorde et højst ubehageligt Indtryk
paa os, tilmed da Reclus havde en dunkel Forestilling om, at
han ved en eller anden Lejlighed havde hørt Brevskriverens
Navn i en mindre heldig Forbindelse. Vi besluttede altsaa
at afslaa at være Medarbejdere, og jeg skrev til en Ven i
Paris, at vi fremfor alt maatte se at komme under Vejr
med, hvorfra Pengene til dette Foretagende stammede.
»Muligvis kommer de fra Orleanisterne – det er et gammelt Fif i
Familien – og vi maa se at faa at vide, hvad det hele
betyder!« Med en Arbejders Ligefremhed læste min Ven dette
Brev højt ved et Møde, hvor ogsaa den vordende Redaktør
var til Stede. Han anstillede sig fornærmet, og jeg maatte
besvare flere Breve, der blev sendt mig i den Anledning; men
jeg vedblev at holde paa min Udtalelse om, at hvis Manden
virkelig mente Sagen alvorligt, saa maatte han sige os, hvor
Pengene kom fra.
Og da vi vedblev at plage ham med vore Spørgsmaal,
gjorde han det ogsaa tilsidst. Pengene tilhørte en Tante,
sagde han, en meget rig ældre Dame af gammeldags
Anskuelser, som imidlertid delte hans Lyst til at faa et Blad
og i det Øjemed havde overladt ham alle sine Penge. Damen
selv var ikke i Frankrig, men boede i London. Vi gav ikke
Fred, før vi fik hendes Navn og Adresse, og Malatesta,
sammen med en anden italiensk Ven, der var kendt med
Møbelhandel, rejste til London for at se hende. De fandt
hende boende i en beskeden lille Etage, og mens Malatesta
samtalede med hende og mere og mere kom til den
Overbevisning, at hun spillede Tantens Rolle fra Komedierne, gik
hans Kammerat omkring og undersøgte Borde og Stole og
kom til det Resultat, at hele Indboet Dagen før var blevet
lejet hos en Møbelhandler; Sedlerne med Mandens Navn sad
endnu paa de forskellige Møbler. Dette beviste i og for sig
ikke meget, men forøgede dog vor Mistanke. Jeg for min
Part nægtede bestemt at have noget at gøre med Sagen.
Bladet var af en uhørt Voldsomhed. Ildspaasættelse,
Mord, Dynamitbomber dets væsentligste Indhold. Jeg traf
Udgiveren dengang jeg var i London til Kongressen, og strax
da jeg saa’ hans Ansigt og den Dame, han fulgtes med,
var min Mening om ham fastslaaet. Paa Kongressen foreslog
han alle mulige frygtelige Beslutninger, og alle de Delegerede
holdt sig borte fra ham. Da han engang bad om at maatte
faa Adressen paa samtlige Anarkister i Europa, blev det
nægtet ham paa en alt andet end høflig Maade.
Kort og godt, nogle Maaneder derefter blev han afsløret,
og Bladet ophørte strax at udkomme. Da Politi-Præfekten
Andrieux et Par Aar senere udgav sine Memoirer, fortalte
han hele Historien om dette Blad, som han havde sat i
Gang og om de »Explosioner«, hans Agenter havde arrangeret
i Paris ved at stille Sardinæsker fyldte med »et eller andet
mærkeligt« under Thiers’ Statue.
Enhver kan forstaa, hvilke Pengesummer alle disse Ting
maa koste Frankrig og andre Regeringer.
Jeg kunde skrive hele Kapitler om dette Emne, men vil
endnu kun omtale en Historie om to Æventyrere i Clairvaux.
Min Hustru boede i det eneste Værtshus, der fandtes i den lille
Landsby, der var voxet op i Læ af Fængselsmuren. En Dag
kom hendes Værtinde ind til hende og sagde, at der var to
Herrer, der ønskede at hilse paa hende. Den gode Kone
brugte al sin Veltalenhed for at faa min Hustru til at tage
imod dem. »Jeg kender Verden, Frue,« sagde hun »og
kan forsikre Dem om, at det er to meget fine Herrer, absolut
comme il faut. Den ene af dem sagde, at han var tysk
Officer, og han er vistnok Baron eller saadant noget fint,
den anden er hans Tolk. De kender Dem meget godt.
Baronen er paa Rejse til Afrika og kommer maaske aldrig
mere tilbage, han vilde saa gærne se Dem, førend han rejste.«
Min Hustru tog det Brev, de Fremmede havde givet
Værtinden til hende, og behøvede kun at se paa Udskriften:
»Til Fyrstinde Krapotkine!« for at forstaa, hvor comme il
faut de to Herrer var. Hvad Indholdet af dette Brev angik,
saa var det endnu værre end Adressen. Med de groveste
Forsyndelser imod Grammatik og sund Sans skrev »Baronen«,
at han havde en meget hemmelighedsfuld Meddelelse at gøre
min Hustru. Hun afslog at tage imod Baronen og hans Ledsager.
Saa skrev han til hende; hun sendte Brevet uaabnet
tilbage. Hele Landsbyen delte sig snart i to Partier – det ene,
med Værtinden i Spidsen stillede sig paa Baronens Side, og
det andet, anført af Værtindens Mand paa min Hustrus, og
efterhaanden blev der lavet en hel Roman ud af Historien.
Baronen havde kendt min Hustru, før hun blev gift; han
havde danset mange Gange med hende i det russiske
Gesandtskab i Wien, og han var stadig forelsket i hende. Men
hun var haardhjærtet nok til endog at nægte ham at se
hende en eneste Gang, førend han drog ud paa sin farlige Rejse. – – –
Saa blev der fortalt en meget mystisk Historie om en
Dreng, som vi holdt skjult. Baronen havde spurgt om vor
Søn. »De har en Dreng, som nu maa være sex Aar – hvor
er han?« sagde han. »Det er umuligt,« sagde det andet
Parti, »hvis hun virkelig havde et Barn, vilde hun ikke
skille sig ved det.« »Jo vist er det sandt, de har en Søn,
men de holder ham skjult«, sagde Modpartiet.
For min Hustru og mig var denne Strid meget
oplysende; thi den beviste os, at vore Breve ikke alene var
blevne læste af Fængsels-Autoriteterne, men ogsaa af det
russiske Gesantskab. Mens jeg endnu var i Lyon og min
Hustru var rejst en Tur til Schweiz, skrev hun engang til
mig, at »vor Dreng« havde det godt; han trivedes udmærket,
og de havde haft en fornøjelig Aften paa hans fem Aars
Fødselsdag. Jeg vidste godt, at hun mente »Le Révolté,«
som vi ofte plejede at kalde vor »gamin« eller vor uartige
Dreng. Da disse Herrer nu erkyndigede sig saa omhyggeligt
om vor Dreng og endog kunde opgive hans Alder, var der
ikke Tvivl om, hvor de havde deres Oplysninger fra – det
var ikke Fængselsdirektøren alene, der havde læst vore Breve!
Dette var en Oplysning, der var af Betydning for os.
Intet undgaar Folks Opmærksomhed ude paa Landet, og
Baronen var snart under skarp Iagttagelse. Han skrev et
nyt Brev til min Hustru, hvori han tilstod, at han ikke
kendte hende og bad om Tilgivelse, fordi han havde indført
sig som en Ven. Ikke des mindre mente han det kun godt
og havde en vigtig Meddelelse at gøre hende. Mit Liv var
i Fare, og han vilde bede hende være paa sin Post.
Baronen og hans Sekretær spaserede ud i Skoven for at
raadføre sig med hinanden om dette Brevs Indhold; men de kom
op at skændes om det, og Enden blev, at Brevet blev
revet i Stykker. Skovfogden, som havde fulgt de to Herrer
i nogen Afstand, samlede omhyggeligt Stykkerne op, satte
dem sammen og læste, hvad der stod. En Time efter vidste
hele Landsbyen, at Baronen aldrig nogensinde havde kendt
min Kone, og hele den rørende Roman, der var lavet sammen,
var med ét Slag tilintetgjort.
»Naa, saadan er det fat!« sagde Stedets Gendarm. »De
er ikke, hvad de udgiver sig for at være – saa er de tyske
Spioner!« og da han var kommen til den Slutning,
arresterede han dem. Baronen og hans Ledsager blev allerede
næste Dag frigivne, og det lokale Blad indeholdt den
Meddelelse, at det ikke var tyske Spioner, men »Folk der var
udsendte af en anden, venlig sindet Magt.«
Disse Spion-Æventyr endte paa en komisk Maade, men
hvor mange frygtelige Tragedier har disse Uslinge ikke
forskyldt! Hele Familier er blevne ødelagte, dyrebare Liv gaaede
tabt, og det blot fordi saadanne Svindlere skal leve. Man
bliver ligefrem rædselsslagen, naar man betænker al den
Ulykke, de Tusinder af Spioner, der vandrer om i Verden
paa Regeringernes Bekostning, afstedkommer, de mange Liv,
de har paa deres Samvittighed, og den Sorg og Nød de
udsaaer. Og denne Hær af Skurke rekruteres ikke alene
af Spionerne i Politiets og Militærets Tjeneste. Der findes
især i de store Søfartsbyer Aviser, hvor hele Spalter er
optagne af Avertissementer om private Detektiv-Bureauer,
der paatager sig at samle Materiale til at begrunde
Skilsmisser, til at udspionere Ægtefæller, kort sagt hvad som
helst man anmoder dem om, blot de bliver tilstrækkeligt
betalt derfor. Og paa samme Tid, som Folk føler sig
oprørt over de Spion-Nederdrægtigheder, der i den seneste Tid
er blevne afslørede i de højeste militære Kredse i Frankrig,
lægger de ikke Mærke til, at der iblandt dem selv, maaske
under deres eget Tag begaas noget lignende, ja maaske endnu
værre Ting baade af offentlige og private Detektiv-Agenter.
\section{XIV.}
Spørgsmaalet om vor Løsladelse blev stadig rejst baade
i Aviserne og i Deputerkamret, saa meget mere som Louise
Michel omtrent samtidig med os var bleven arresteret for
Tyveri! Louise Michel, som bogstavelig talt gav sin sidste
Kjole eller Trøje bort til en nødlidende, og som saa længe
hun sad i Fængslet ikke var til at formaa til at spise anden
Mad end den almindelige Fangekost, fordi hun altid gav det,
der blev sendt hende, til de andre Fanger, blev tilligemed
en Meningsfælle, Pouget, dømt til ni Aars Fængsel for Tyveri!
En Dag, da hun gik i Spidsen for en Procession af
Arbejdsløse, var hun gaaet ind i en Bagerbutik og havde taget nogle
faa Brød, som hun uddelte iblandt den forsultne Skare –
deri bestod hendes Tyveri.
Anarkisternes Løsladelse blev saaledes til et Krigsraab
imod Regeringen, og i Efteraaret 1885 blev alle mine
Kammerater paa tre nær i Følge et Dekret af Præsident Grévy
sat i Frihed. Men nu blev Fordringerne om Louise Michels
og min Løsladelse kun des hæftigere. Alexander den Tredje
var imidlertid imod Sagen for mit vedkommende, og
Premierminister Freycinet svarede en Dag paa en Interpellation i
Kamret, »at der stillede sig diplomatiske Vanskeligheder i
Vejen for Krapotkins Løsladelse!« Det var besynderlige Ord
for en Mand, der var Premierminister i en uafhængig Stat,
men der er senere falden endnu besynderligere Ord i
Forbindelse med den ildevarslende Alliance mellem Frankrig og
Rusland.
Endelig, midt i Januar 1886, kom Louise Michel,
Pouget og de fire af os, der endnu var i Clairvaux, paa fri Fod.
Min Hustru og jeg rejste til Paris og blev der nogle
Uger hos vor Ven, Elie Reclus, en stor anthropologisk
Skribent, der ofte udenfor Frankrig forvexles med sin yngre
Broder, Geografen Elisée Reclus. Et inderligt Venskab har
fra Barndommen af knyttet de to Brødre sammen. Da den
Tid kom, at de skulde begynde deres Studier ved
Universitetet, gik de til Fods fra den lille Landsby i Gironde-Dalen,
hvor de boede, til Strassburg. Her skiltes de, idet den
yngre Broder rejste til Berlin, hvorhen den berømte Ritters
Forelæsninger drog ham. Senere mødtes de begge i Paris.
Elie Reclus blev en udpræget Fourierist, og begge Brødre
saa’ i Republikken 1848 Begyndelsen til en ny Æra i den
sociale Udvikling. Selvfølgelig blev de begge efter Napoleon
den Tredjes Statskup forviste fra Frankrig. Efter Amnestien
vendte de tilbage til Paris, hvor Elie begyndte at udgive et
Fourieristisk Blad. der fik stor Udbredelse iblandt Arbejderne.
Det er ikke almindelig bekendt og kan være interessant at
bemærke her, at Napoleon den Tredje, der spillede en
Cæsars Rolle, og, som det sømmer sig en Cæsar, interesserede
sig for Arbejdernes Stilling, hver Gang Bladet udkom, sendte
en af sine Adjudanter til Trykkeriet for at faa det først
udkomne Nummer til Tuilerierne. Paa et senere Tidspunkt
var han endog tilbøjelig til at protegere Internationale paa
den Betingelse, at den i en af sine Beretninger skulde omtale
den Tillid, man nærede til denne Cæsars store socialistiske
Planer. Da Internationale imidlertid i rene Ord nægtede
at gøre noget som helst i den Retning, gav han Befaling til
at anlægge Sag imod Foreningen.
Dengang Kommunen blev proklameret, sluttede begge
Brødre sig til den, og Elie overtog Posten som Bestyrer af
National-Bibliotheket og Musæet i Louvre. Det skyldtes for
en stor Del hans Forsigtighed og Ihærdighed, at disse to
Institutioner med deres uvurderlige Skatte af menneskelig
Kundskab og Kunst er blevne bevarede og ikke ødelagte af
Thiers’ Hær under Bombardementet paa Paris og de deraf
følgende Ildebrande.
Han var en lidenskabelig Dyrker af græsk Kunst, som
han nøje kendte, og med stort Besvær fik han de
værdifuldeste Vaser og Statuer i Louvre flyttet ned i Kælderrummene.
Ligeledes gjorde han alt for at redde National-Bibliotheket
fra at blive et Bytte for Ilden, der rasede rundt omkring.
Hans Hustru, en modig Kvinde og en værdig Ledsagerske
for den store Philosoph paatog sig at ordne Uddelingen af
Fødemidler til de Fattige i den Bydel, hvor hun boede;
Befolkningen var ved den anden Belejring bleven bragt i den
mest fortvivlede Nød.
Det var ved et rent Tilfælde, at Elie Reclus, der holdt
tappert ud paa sin Post, undgik at blive skudt af
Versailles-Tropperne. Da han blev udvist af Frankrig, fordi han
havde tjent under Kommunen, rejste han med sin Familie
til Udlandet. Nu var han atter i Paris og havde genoptaget
sit Livs Hovedarbejde, Ethnologien nemlig. Det er vel næppe
nødvendigt at bemærke, at Elie Reclus er en sjælden
elskværdig og beskeden Mand, der tillige er i Besiddelse af en
overlegen Intelligens og utrolige Kundskaber i alt, hvad der
angaar Mennesket. Med sin store Beskedenhed, sit rolige
Væsen og sin dybe philosophiske Indsigt er han en Type
paa Oldtidens græske Philosopher. I et Samfund, der var
mindre tilbøjeligt til patenteret Formynderskab og udstykket
Undervisning og mere modtageligt for brede menneskelige
Ideers Udvikling, vilde han være omgivet af Skarer af Elever
akkurat som de store Grækere.
Der var stærkt Liv i den socialistiske og anarkistiske
Bevægelse paa den Tid vi opholdt os i Paris. Louise Michel
holdt Foredrag hver Aften og vakte sine Tilhøreres
Begejstring, hvad enten disse hørte til Arbejderklassen eller til
Mellemklasserne. Hendes Popularitet blev stadig større og
fandt endog Udbredelse iblandt Studenterne, som nok stillede
sig fjendtlig overfor fremskredne Meninger, men i hende
saa’ den ideale Kvinde. Det gik saa vidt, at det en Dag i
en af Paris’ Studenterkaféer kom til et alvorligt Slagsmaal,
fordi nogle Tilstedeværende havde talt uærbødigt om Louise
Michel. Studenterne tog strax hendes Parti, og baade
Kaféens Borde og Glas gik i Løbet.
Jeg holdt engang et Foredrag om Anarkisme for en
Forsamling af flere Tusinde Tilhørere, men forlod Paris
umiddelbart derefter, for at Regeringen ikke skulde faa Tid til at
efterkomme den reaktionære og russervenlige Presses
Fordringer, der lød paa, at jeg burde udvises af Frankrig.
Vi rejste til London, hvor jeg atter engang traf mine to
gamle Venner, Stepniak og Tchaykovsky. Den socialistiske
Bevægelse var nu der i fuld Gang, og Livet i London kom
ikke til at ligne den triste, vegeterende Tilstand, det havde
været for mig, da jeg var der fire Aar før.
Min Hustru og jeg flyttede ind i et lille Hus i Harrow.
Vi lagde ikke synderlig Vægt paa Monteringen af vor Bolig;
en Del af Møblerne lavede jeg selv med Bistand af
Tchaykovsky, der i de mellemliggende Aar havde været i de
Forenede Stater og lært sig noget Tømmerarbejde; men hvad vi
derimod i allerhøjeste Grad nød, det var det lille Stykke
Have, der hørte til vort Hus. Med Begejstring tog vi fat
paa at opdyrke den og fik udmærkede Resultater deraf.
Da min Hustru, kort efter at vi var komne til Harrow, fik
Typhus, blev Arbejdet i denne Have under hendes
Reconvalescens af større Betydning for hende, end et Ophold paa
det bedste Sanatorium vilde have været.
Sidst paa Sommeren blev vi trufne af et haardt Slag;
vi fik Meddelelse om, at min Broder Alexander var død.
I de Aar, jeg før min Fængsling i Frankrig havde
opholdt mig i Udlandet, havde vi aldrig brevvexlet. I den
russiske Regerings Øjne er det en Synd at holde af en
Broder, der er sat under Anklage for Sine politiske Meninger.
At opretholde Forbindelsen med ham, efter at han er kommen
til at høre til de Landflygtige, er en Forbrydelse. En
Undersaat af Czaren maa hade alle Rebeller imod den ophøjede
Herskers Autoritet – og Alexander var tilmed i Politiets
Kløer. Jeg overholdt derfor strængt ikke at skrive hverken
til ham eller til nogen anden af mine Slægtninge. Efter at
Czaren paa min Søsters Ansøgning havde skrevet: »Lad ham
blive der lidt endnu«, var der ikke meget Haab om, at han
snart vilde komme fri. Da der to Aar senere blev udvalgt
en Kommission for at fastsætte Forvisnings-Terminen for de
af de Deporterede i Sibirien, der var blevne forviste paa
ubestemt Tid, fik min Broder fem Aar. Det var syv med
de to, han allerede havde været der. Under Loris Melikoff
blev der nedsat en ny Kommission, som yderligere føjede
fem Aar til. Alexander vilde saaledes have endt sin
Forvisning i Oktober 1886, efter fulde tolv Aars Landflygtighed,
først i en ussel lille By i Øst-Sibirien og senere i Tomsk,
det vil sige i Vest-Sibiriens Lavland, hvor han ikke engang
nød godt af det tørre, sunde Klima, der kendetegner det
fjærne Østens Højsletter.
Mens jeg var fængslet i Clairvaux, skrev han til mig, og
vi vexlede nogle faa Breve. Han skrev, at da vore Breve
vilde blive læste baade af det russiske Politi og af de franske
Fængsels-Autoriteter, var det bedst at skrive med denne
dobbelte Forudsætning for Øje. Han fortalte om sit
Familieliv, sine tre Børn, som han karakteriserede udmærket, og om
sit Arbejde. Han raadede mig indtrængende til at have min
Opmærksomhed henvendt paa Videnskaben i Italien, hvor
der gjordes udmærkede og sjældne Undersøgelser, som
imidlertid først blev kendte i den videnskabelige Verden, efter at
de var blevne omarbejdede i Tyskland. Med Hensyn til
Politikens Udvikling i Rusland saa’ han ikke, som vi, nogen
Mulighed for i en nær Fremtid at faa en konstitutionel
Forfatning efter vesteuropæisk Mønster; derimod haabede han
paa en Sammentræden af en Slags raadgivende Nationalforsamling –
hvilket han for Øjeblikket holdt for tilstrækkelig.
Den vilde ikke vedtage nye Love, men kun udarbejde Planer
til Love, som Kejseren og Statsraadet skulde iklæde den
endelige Form og derpaa give deres Sanktion.
Mest dvælede han dog i sine Breve ved sit
videnskabelige Arbejde, af hvilke Astronomien udgjorde en
væsentlig Del. Men hvad kunde han udrette i en lille sibirisk By,
langt borte fra Bibliotheker og ude af Stand til at følge
Videnskabens Fremskridt ude omkring i Verden. Han vidste,
at der siden hans Forvisning var bleven skrevet mangt et
betydeligt Værk, men hvorledes skulde han heroppe kunne
faa fat i Bøger? Selv ikke Udsigten til snart at have
overstaaet Forvisningstiden indgød ham Haab. Han vidste, at
det vilde blive ham nægtet at tage Ophold i en af
Universitets-Byerne i Rusland eller i Vest-Europa, og at hans
Forvisning i Sibirien vilde blive efterfulgt af en anden, maaske
endnu værre, i en eller anden usselig Landsby i det østlige Rusland.
En dyb Fortvivlelse bemægtigede sig ham. Han skrev
til mig: »En Fortvivlelse i Lighed med Fausts faar til Tider
Magt over mig!« – Da Tiden for hans Landflygtighed
nærmede sig sin Afslutning, sendte han sin Hustru og Børnene
bort med et af de sidst afgaaende Skibe før Vinterens
Komme, og en mørk Nat, da Faust’s Fortvivlelse var over
ham, gjorde han Ende paa sit Liv. – – –
I mange Maaneder laa der en tung, mørk Sky over vort
lille Hus i Harrow; men en skøn Foraarsdag brød en
Lysstraale igennem. Den kom i Form af et spædt lille Væsen,
en lille Pige, som fik min Broders Navn, og ved hvis
hjælpeløse Skrig jeg følte helt nye Strænge bæve i mit Hjærte.
\section{XV.}
Som jeg allerede har sagt, var Socialist-Bevægelsen i
fuld Gang i England i 1886. I alle de større Byer havde
Grupper af Arbejdere, saa vel som en Mængde af
Mellemklassen, især unge Mænd og Kvinder, sluttet sig til den.
Netop i det Aar indtraf der i næsten alle Fag en alvorlig
industriel Krise, og daglig drog Skarer af Arbejdere igennem
Gaderne, syngende Salmer og tiggende om Brød. Om Aftenen
samlede de sig paa Trafalgar-Pladsen for at tilbringe Natten
under aaben Himmel, ofte i Regn og Storm, kun med Aviser
som Underlag og Tæppe. En Dag i Februar Maaned brød
nogle Arbejdere, der kom fra et Møde, hvor Burns, Hyndman
og Champion havde talt, ned igennem Piccadilly og slog
Ruderne ind i nogle af de store Butikker. Af langt større
Betydning end disse Udbrud af Utilfredshed var imidlertid
den Aand, der herskede blandt den fattigste Del af
Arbejderne i Londons Udkanter. Den var af den Beskaffenhed,
at hvis Førerne for Bevægelsen, som var blevne arresterede
for Optøjerne, var blevne idømte strænge Domme, vilde der
have udviklet sig en Hadets og Hævngerrighedens Aand, som
hidtil havde været ukendt i Arbejderbevægelsens Historie i
England, og som vilde have sat sit Stempel paa den i lang
Tid efter. Mellemklasserne syntes imidlertid at have
forstaaet Faren. I Westend blev der indsamlet betydelige
Pengesummer til at afhjælpe Nøden i den østlige Del af Byen, og
selv om de ikke var tilstrækkelige til at dække Nøden, saa
viste de dog den gode Hensigt. Dommen, der faldt over de
fængslede Arbejderførere, indskrænkede sig til to eller tre
Maaneders simpelt Fængsel.
Indenfor alle Samfundsklasser var der betydelig Interesse
for Socialismen og alle Slags Reformplaner. Fra Efteraarets
Begyndelse og i Løbet af hele Vinteren fik jeg stadige
Opfordringer til at holde Foredrag, dels om Fængselsvæsenet,
men dog særlig om Anarkismen. Paa den Maade kom jeg
næsten til hver større By i England og Skotland. Jeg havde
gjort mig det til Regel at tage imod den Indbydelse, jeg fik
først med Tilbud om Ophold for Natten efter Foredraget, og
saaledes gik det til, at jeg ofte tilbragte den ene Nat i en
rig Mands elegante Hus og den næste i en Arbejdsmands
beskedne Bolig. Men altid traf jeg sammen med en Del
Mennesker af alle Klasser, og enten det var i Arbejderens
lille Stue eller i den rige Mands Saloner, førtes Diskussionerne
om Socialisme og Anarkisme med stort Liv til langt ud paa
Natten – med Haab i Arbejderens Stue, med Forstaaelse i
Rigmandens Hus – men begge Steder med samme Alvor.
I de rige Huse var Hovedspørgsmaalet: »Hvad er det,
Socialisterne vil? Hvad har de i Sinde at gøre?« og
derefter spurgtes der: »Hvilke Indrømmelser er det, at der i et
givet Øjeblik nødvendigt maa gøres for at undgaa alvorlige
Konflikter?« Jeg har i disse Samtaler sjælden hørt det
retfærdige i Socialismens Existens benægtet eller omtalt som
Taabelighed. Men jeg mødte ogsaa overalt en fast
Overbevisning om, at en Revolution vilde være umulig i England,
at Størsteparten af Arbejderne endnu ikke i deres Fordringer
havde naaet saa vidt som Socialisterne, og at de vilde være
tilfredse med meget mindre, saa at Indrømmelser af
underordnet Betydning, der kun aabnede Udsigt til nogenlunde
Forbedring af Forholdene, vilde tages som et foreløbig Pant
paa, at der var mere at haabe af Fremtiden.
»Vi er et Venstre-Centrums Folk, vi lever paa
Kompromisser!« sagde engang et gammelt erfarent
Parlamentsmedlem til mig.
Men ogsaa i Arbejdernes Boliger mærkede jeg Forskellen
paa de Spørgsmaal, der blev rettede til mig her og paa dem, der
blev gjort mig i andre Lande. Almindelige Principper, hvis
delvise Anvendelse bestemmes af Principperne selv,
interesserer i høj Grad de romanske Arbejdere. Men hvis et
Kommuneraad bestemmer, at der skal gives en bestemt Sum
til at understøtte en Strike eller til Skolebørns Bespisning,
saa tillægger man ikke et saadant Skridt nogen Betydning;
det tages som en Selvfølge. »Et Barn kan begribeligvis ikke
sulte, men maa have Mad!« siger den franske Arbejder, »og
det er selvfølgelig en Fejl af Arbejdsgiverne at tvinge Arbejderne
til at strike!« Det er alt, hvad der bliver sagt; det
falder ingen ind at ofre rosende Ord paa saa ubetydelige
Indrømmelser fra Samfundets Side til Fordel for de
kommunistiske Principper. Arbejderens Tanker gaar langt ud
over saadanne Indrømmelsers Tid, og han spørger, om det
er Kommunen eller Arbejderforeningerne eller Staten, der
skal overtage Ordningen af Produktionen, om fri
Overenskomst er tilstrækkelig til at opretholde det arbejdende
Samfund, og hvad der vilde blive det moralske Baand, hvis
Samfundet skilte sig af med sine nuværende hæmmende
Institutioner. Om en valgt demokratisk Regering vilde være i
Stand til at hidføre dybt indgribende Forandringer i
socialistisk Retning, og om ikke fuldbyrdede Kendsgærninger burde
gaa forud for Lovgivning? Saaledes tænker den franske
Arbejder. Men i England var det paa en Mængde Palliativer,
der efterhaanden voxede i Betydning, at Hovedvægten blev
lagt. Paa den anden Side syntes den engelske Arbejder
forlængst at være kommen til det Resultat, at det var umuligt
for Staten at tage Industrien i sin Haand, og hvad der især
interesserede de fleste af dem var Forhold, der angik
Realiseringen af disse Planer og Opnaaelsen af de Betingelser,
som gjorde en saadan Realisering mulig.
»Hvis vi i Morgen tog Dokkerne i vor By i Besiddelse,
hvorledes mener De saa, at vi skulde bestyre dem?« spurgte
man mig f. Ex. i en Arbejdsmands Stue, eller det hed sig en
anden Gang: »Vi synes ikke om, at Staten har Jærnbanerne
under sig, og det nuværende System med private Selskaber
er simpelt hen organiseret Tyveri. Men sæt nu, at det var
Arbejderne, der ejede Jærnbanerne, hvorledes kunde saa
Arbejdet ved dem ordnes?« Mangelen paa store Ideer blev
saaledes suppleret af et Ønske om at trænge dybere ind i
Realiteternes Enkeltheder.
Et andet iøjnefaldende Træk ved Bevægelsen i England
var det, at en betydelig Del af Mellemklassen understøttede
den paa forskellig Maade; nogle sluttede sig aabenlyst til den,
mens andre ydede deres Hjælp uden at knytte sig til den. I
Frankrig og i Schweiz stod de to Partier – Arbejdere og
Mellemklasser – ikke alene imod hinanden, men var endog
skarpt adskilte. Det var i hvert Fald saaledes i Aarene
1876–85. Jeg kan rolig sige, at i de tre, fire Aar jeg var i
Schweiz, omgikkes jeg udelukkende Arbejdere; det var kun
nogle ganske enkelte af Mellemklasserne jeg kendte. I
England vilde dette have været en Umulighed. Det var ikke
alene i London, men ogsaa i Provinserne, at der var en
Mængde dannede Mænd og Kvinder, som ikke lod sig
afskrække fra aabenlyst at optræde som Hjælpere overfor
Socialismen, idet de ordnede Møder eller under Strikerne gik
omkring og samlede Penge ind. Her i England var der en
Bevægelse i Lighed med den, vi havde set i Halvfjerserne
iblandt vor egen Ungdom i Rusland, skønt langtfra saa
stærk, saa fuld af personlige Ofre og tillige saa absolut
blottet for Begrebet »Velgørenhed«.
Ogsaa her i England var der en Del Mennesker, der i
de forskelligste Egenskaber tog Ophold iblandt Arbejderne i
de smaa Gyder, Folkets Paladser og Toynbee Hall, og
indrømmes maa det, at der paa den Tid var en Del Begejstring
for Sagen. Men som det altid gaar med saadanne
Enthusiaster, trættedes mange af dem, da de saa’, at der i England
som overalt var et langt besværligt forberedende Arbejde at
gøre, og flere trak sig helt tilbage fra aktiv Propaganda og
nøjedes med at være sympathiserende Tilskuere.
\section{XVI.}
Jeg tog livlig Del i denne Bevægelse, og sammen med
nogle faa engelske Meningsfæller begyndte jeg at udgive et
anarkistisk Maanedsskrift under Navn af »Frihed«, som lever
den Dag i Dag. Samtidig optog jeg mit Arbejde i
Anarkismens Tjeneste, som var blevet afbrudt ved min Arrestation.
Den kritiske Del af det var, som allerede meddelt, udgivet af
Elisée Reclus, mens jeg sad fængslet i Clairvaux, under
Titlen: »Paroles d’un Révolté«. Nu begyndte jeg at udarbejde
den praktiske Del af en Plan for et anarkistisk
Kommunist-Samfund – for saa vidt som det kan gøres under de
nuværende Forhold – og offentliggjorde det i en Række
Artikler i »La Révolte« i Paris. Vor Dreng »Le Révolté«,
der var bleven sagsøgt for antimilitaristisk Propaganda,
havde været nødt til at forandre Titelblad og fremtraadte
nu under en feminin Benævnelse. Disse Artikler er senere
under en mere udvalgt Skikkelse udkomne i en Bog, som
bærer Titlen : »La Conquête du Pain«.
Dette Arbejde nødsagede mig til et indgaaende Studium
af det økonomiske Liv i de civiliserede Stater. De fleste
Socialister har hidtil sagt, at der i vore nuværende
civiliserede Stater produceres langt mere, end der er nødvendigt
for alles Tilfredsstillelse. Det er kun Fordelingen, der er
mangelfuld, og om der fandt en social Omvæltning Sted,
vilde der ikke behøves andet, end at enhver vendte tilbage
til sin Fabrik eller sit Værksted, og at Samfundet selv tog
det Overskud i Besiddelse, som nu gaar i Kapitalistens Lomme.
Jeg derimod mener, at Produktionen, selv hvor den er i
private Hænder, er kommen ind i et forkert Spor, saa at
den ofte forsømmer eller forhindrer Produktionen af de
vigtigste Livsfornødenheder efter en tilstrækkelig Maalestok.
Intet produceres i større Mængde, end der udfordres for
alles Velvære, og den Overproduktion, som der saa ofte
tales om, betyder ikke andet, end at Masserne er altfor
fattige til at købe, endog det, der anses som nødvendigt for
en beskeden Existens. Men i alle civiliserede Lande burde
Produktionen, baade den industrielle og den agerdyrkende,
ophjælpes saaledes, at den kunde sikre Overflod for alle.
Disse Reflexioner bragte mig til at overveje det moderne
Agerbrugs Muligheder og en Opdragelse, som kunde give
enhver Mulighed for samtidig at udføre tilfredsstillende
Haand- og Hjærnearbejde. Jeg udviklede disse Ideer i en Række
Artikler i »Nineteenth Century« og har senere udgivet dem i
en Bog under Titlen: »Marker, Fabrikker og Værksteder«.
Der var endnu et andet vigtigt Spørgsmaal, der tiltrak
sig min Opmærksomhed. Enhver véd, til hvilke Slutninger
Darwins Formel: »Kampen for Tilværelsen« har ført de fleste
af hans Tilhængere, endog de mest intelligente iblandt dem,
som f. Ex. Huxley. Der er ikke den Skurkestreg i et
civiliseret Samfund eller i Forholdet mellem de Hvide og de
saakaldte lavere Racer eller mellem den Stærke og den Svage
som ikke kan finde en Undskyldning i denne Sætning.
I de sidste ti Aar har Socialismens Udvikling i England
antaget et nyt Udseende. De, som kun dømmer efter
Antallet at de socialistiske og anarkistiske Møder, der afholdes,
er tilbøjelige til at mene, at den socialistiske Propaganda er
i Aftagende, og de, som slutter sig til Socialismens Fremgang
af det Antal Stemmer, der fordrer den repræsenteret i
Parlamentet, vil ogsaa dømme, at der for Tiden ikke er nogen
nævneværdig socialistisk Propaganda i England. Men
Forstaaelsen og Udbredelsen af socialistiske Idéer kan intet
Steds bedømmes efter Antallet af de Stemmer, der gives de
enkelte, som i mer eller mindre Grad gør Socialismen til
deres Valgprogram – og allermindst i England. Sagen er,
at af de tre Retninger Socialismen tog henholdsvis under
Fourier, Saint Simon og Robert Owen, er det den sidste, der
er den fremherskende i England og Skotland. Selvfølgelig
bliver det da ikke saa meget efter Antallet af Møder eller
Stemmer, at Bevægelsens Styrke skal dømmes, men langt
mere efter den Indflydelse, det socialistiske Synspunkt har
faaet paa Fagforeninger, paa de saakaldte municipale socialistiske
Foretagender, saa vel som paa de almindelige
Synspunkter over hele Landet.
Set saaledes har Socialismen udviklet sig betydeligt siden
1886, og jeg betænker mig ikke paa at sige, at den er
ligefrem uhyre i Sammenligning med hvad den var i Aarene
1876–82. Jeg maa ogsaa tilføje, at de Anstrængelser for at
opretholde den, som vore bitte smaa anarkistiske Grupper
har gjort, ikke har været forgæves, men har bidraget til at
udbrede Ideerne om Regeringsløshed, Individets Ret, om
lokal Agitation og fri Overenskomst – i Modsætning til
Stats-Almagt, Centralisation og Disciplin, som var de
fremherskende Ideer for tyve Aar siden.
For Tiden er Europa inde i en meget uhyggelig Phase
af militaristisk Udvikling; den var en uundgaaelig Følge af
den Sejr, det tyske militære Kejserrige med sin almindelige
Værnepligt vandt over Frankrig i 1871. Men Modstrømmen
begynder allerede at gøre sig bemærket i det moderne Liv.
Med Hensyn til de kommunistiske Ideer, der er trængt
ind i Europa og Amerika, saa har de naaet en uhyre
Udbredelse i de syv og tyve Aar, hvori jeg har taget aktiv Del
i Socialistbevægelsen og har kunnet iagttage deres Væxt.
Naar jeg tænker paa de svage, forvirrede og usikre Ideer,
som Arbejderne ved Internationales første Kongresser gav
Udtryk, eller som var de gængse i Paris efter Kommunens
Opstand, selv iblandt de mest tænkende af Lederne, og
sammenligner dem med dem, der nu næres af en stor Mængde
Arbejdere, saa maa jeg tilstaa, at det forekommer mig at være
to helt forskellige Verdener.
Der er ingen Periode i Historien – med Undtagelse
maaske af Opstandene i det tolvte og trettende Aarhundrede,
af hvilke de middelalderlige Kommuner udsprang – hvor
der har fundet en lignende Forandring Sted i Samfundets
gængse Forestillinger. Og nu i mit syv og halvtresinstyvende
Aar er jeg i endnu højere Grad, end da jeg kun var fire og
tyve overbevist om, at en Kombination af tilfældige
Omstændigheder vil føre Europa ind i en Revolution, der er af langt
større Betydning og vil faa lige saa stor Udbredelse som den
i 1848; ikke i den Forstand, at det vil blive en Kamp
imellem forskellige Partier, men derimod en dyb og hurtig
social Omformning. Og jeg er overbevist om, at hvilken
Karakter denne Bevægelse end tager i de forskellige Lande,
saa vil der overalt blive lagt en dybere Forstaaelse for
Dagen for det, der fordres, end Tilfældet har været i de
sidste sex Aarhundreder, ligesom at den Modstand, Bevægelsen
møder hos de priviligerede Klasser næppe vil antage den
haardnakkede Karakter, der gjorde de tidligere Revolutioner
saa voldsomme.
At naa dette store Maal er vel de Anstrængelser værd,
som mange Tusinde Mænd og Kvinder af alle Nationer og
alle Klasser har sat ind paa Sagen i de sidste tredive Aar.
% begin final page
\clearpage
% if we are on an odd page, add another one, otherwise when imposing
% the page would be odd on an even one.
\ifthispageodd{\strut\thispagestyle{empty}\clearpage}{}
% new page for the colophon
\thispagestyle{empty}
\begin{center}
Det Anarkistiske Bibliotek
\bigskip
\includegraphics[width=0.25\textwidth]{logo-da.pdf}
\bigskip
\end{center}
\strut
\vfill
\begin{center}
Peter Kropotkin
En Anarkists Erindringer
1900
\bigskip
Hentet 08\Slash{}04\Slash{}17 fra http:\Slash{}\Slash{}runeberg.org\Slash{}enanarkist\Slash{}
Autoriseret oversættelse af Emmy Drachmann\forcelinebreak Med en Fortale af Dr. Georg Brandes\forcelinebreak Kjøbenhavn 1900\forcelinebreak Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel \& Søn)\forcelinebreak Trykt hos J. Jørgenses \& Co. (M. A. Hannover)
\bigskip
\textbf{da.theanarchistlibrary.org}
\end{center}
% end final page with colophon
\end{document}